St. Vincent & Grenadinerne, Saba og Sint Maarten - den 16. til 30. april 2013

Tirsdag d. 16. april 2013

Billede 1: Stranden i Saltwhistle Bay.

Tog ankeret op kl. 8:30 og sejlede over til Mayreau. En lille ø med omkring 200 indbyggere. Planlagt ankring var i Saltwhistle Bay, men pladsen var for trang til at ankre op for sejl og derfor sejlede vi til en mere åben bugt, hvor vi nemt kunne ankre op. Spiste lidt frokost på båden og tog gummibåden ind. Jeg fik købt en T-shirt og ellers gik vi bare op i landsbyen, besøgte kirken og fortsatte om til Saltwhistle Bay, hvor vi tog en Saltwhistle Bay Dream og en Mayreau Magic, hver. Bugten var med en fin sandstrand og en masse lystbåde for anker, men pladsen var meget trang og det var godt vi ikke forsøgte. Efter de 2 drinks gik vi tilbage til landbyen for at spise, men vi ankom lidt tidligt og derfor fik vi et par øl på nabobaren. Fik en dinnermenu, brød, smør, suppe, lam til mig og fisk til far og dessert – is til far og cheesecake til mig. Gik tilbage til gummibåden, sejlede ud og gik i seng. Morgenmaden var brød og ost, appelsin og makrelmadder til frokost og aftensmaden var en aftenmenu på restauranten Paradise Island. Tilbagelagt distance: 9 sømil. Sted: Mayreau, St. Vincent & Grenadinerne i Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Onsdag d. 17. april 2013

Billede 2: Jeg parat til at snorkle med skildpadder ved Tobago Cays.

Billede 3: En flot skildpadde. Skjoldet var ca. 600 mm i diameter.

Billede 4: Far sejler gummibåden, med yderrevet i baggrunden, hvor bølgerne bryder.

Tog ankeret op kl. 8:45 og sejlede over til Tobago Cays, hvor der skulle være verdensklasse snorkling. Vi ankom 10:15 og kastede anker. Sejlede ind med gummibåden til en lille ø, hvorfra vi snorklede. Så en del skildpadder, samt en rokke. Videre ud til det ydre rev, hvor vi lagde gummibåden ved en bøje, som var udlagt til formålet. Så meget store stimer af små fisk, en barracuda, men selve korallerne var noget ødelagte af diverse hurricans, som uheldigvis lige kommer forbi Tobago Cays. Vi svømmede udenfor revet, igennem en lille passage, men der var ikke yderligere interessante ting. Alt i alt lettere skuffende, men vi har efterhånden også set meget. Meget flot vand, helt turkis. Morgenmaden var gryn og yoghurt, appelsin til frokost og aftensmaden var brændende kærlighed og hvidkålssalat. Tilbagelagt distance: 5 sømil. Sted: Tobago Cays, St. Vincent & Grenadinerne i Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Torsdag d. 18. april 2013

Billede 5: Blue Marlin ved indsejlingen til Port Elizabeth.

Tog ankeret op kl. 7:00 og sejlede over til Port Elizabeth på øen Beqiau, for at tjekke ud fra St. Vincent & Grenadinerne. Næsten alle jordomsejlere tager forbi her, så det måtte vi også gøre. Vi ankom omkring middag og kastede anker. Efter lidt tid kom en fotograf forbi. Han havde fotograferet os på vej ind i bugten, hvilket far også havde bemærket. Han afleverede et flot foto i ramme, samt en stik med alle billederne, så kunne vi selv vælge. "Desværre" var billederne gode, så vi købte hver et i ramme. Far kontaktede nogle lokale for at genfylde vores fryser med freon. Det var lidt svært og som tidligere informeret havde man ikke freon R12, men kun R134. Far fandt en, som kunne konvertere vores system fra freon R12 til R134. Han skulle have DKK 2.000 for jobbet – det var dyrt, men valget var mellem en investering på DKK 20.000 eller DKK 2.000, så vi valgte den lille investering på DKK 2.000. Kølemanden kunne komme dagen efter. Tog ind for at spise omkring klokken 17 og efter lidt søgen fandt vi Papa's restaurant oppe på en lille bakke – dejlig mad – en Barracuda med råstegte kartofler, men også dyrt. Svensk ejer, som foreslog at vi tog over på Fengradina, som havde live musik med et lokalt steelband, hvilket også kunne høres over hele bugten. Der fik vi et par øl, mens vi nød musikken. Morgenmaden var brød og ost, appelsin til frokost og aftensmaden var på Papa's i byen. Tilbagelagt distance: 30 sømil. Sted: Bequia, St. Vincent & Grenadinerne i Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Fredag d. 19. april 2013

Billede 6: Far på restauranten Tommys Cantina.

Billede 7: Jeg og kunstneren med mit hvalben.

Jeg vaskede bådens håndklæder og viskestykker med vores egen vaskemaskine. Far tog ind og hentede kølemanden kl. 10, han så på systemet og ville have kompressoren med ind, hvilket han fik. Vi tog alle ind kl. 11, besøgte et værksted som lavede modelbåde, gik på det lokale marked, spiste frokost, hvorefter jeg købte et hvalben med et motiv af en pukkelhval. Dernæst gik vi på Hamilton fort, som lå en halv times gang fra byen, udsigten over bugten var rigtigt god. Handlede ind i supermarkedet – alt var dyrt og købte derfor kun det mest nødvendige. Håber det bliver lidt billigere senere på turen. Tog ud på båden med købmandsvarerne og tog ind igen til happy hour. Vi nåede dog ikke helt ind før påhængsmotoren ikke ville tage omdrejninger. Vi tog tilbage til båden – tankede helt op og tog åre med – bare for en sikkerheds skyld. Vi prøvede igen, men ikke med meget mere held. Sejlede hele vejen ind på næsten tomgang, men vi kom ind og det var meget bedre end at ro. Desværre glemte far sine sandaler i skyndingen med tankning og årene og måtte derfor gå barfodet rundt hele aftenen. Gik først til happy hour på en fransk restaurant, den var helt tom, bortset fra bartenderen og ejeren selv. Restauranten skulle lukke på søndag og derfor var stemningen lidt trykket. Vi valgte ikke at spise der, men fortsatte til en restaurant med live musik – Devils Table – fik god, men også dyrt mad. Gik tilbage til gummibåden og sejlede ud uden problemer. Morgenmaden var gryn og yoghurt, frokost på Tommys Cantina og aftensmaden var på Devils Table i byen. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Port Elizabeth, Bequia, St. Vincent & Grenadinerne i Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Lørdag d. 20. april 2013

Billede 8: Stor sejlbåd - 68 meter. Ombord var 11 besætningsmedlemmer og 10 gæster.

Først tog vi ind med gummibåden, men halvvejs løb den tør for benzin, troede vi, og vi måtte ro tilbage til båden. Vi tankede op og sejlede ind igen, men stadigvæk kunne motoren ikke tage omdrejninger og derfor sejlede vi for næsten tomgang, så det tog lidt tid. Vi kom ind, fik afleveret affald, besøgte det lokale frugtmarked, men valgte supermarkedet, hvor vi købte lidt løg. Gik fælles til tolden og derefter immigrationen for at udklarere. Gik hen til kølemanden og sejlede ud til båden. Kølemanden installerede kompressoren og satte vakuum på hele systemet, hvorefter han påfyldte freon R134. Kølemanden rodede længe med vores frysesystem og det lykkedes ikke rigtigt – hvorfor vi heller ikke betalte ham fuld pris. Vi sejlede ind med kølemanden og gik på jagt efter kunstneren med hvalbenene for far ville også gerne have et hvalben. Vi fandt ham på et lille spisested, som han drev sammen med hustruen og far fik valgt det flotteste hvalben i hans samling. Dernæst gik vi på restauranten Tommys Cantina for spagetti med tomatsovs og kødboller – spiste dessert hos Papa's bar og restaurant. Ud igen, hev ankeret op 21:45 og sejlede mod Saba. Morgenmaden var brød og ost, ingen frokost og aftensmaden var spagetti med tomatsovs og kødboller. Tilbagelagt distance: 11 sømil. Sted: Port Elizabeth, Bequia, St. Vincent & Grenadinerne i Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Søndag d. 21. april 2013

En sejladsdag mod Saba. Prøvede vores reparerede frysesystem igen, men det viste sig, at kølemanden havde bukket et af kobberrørene, som anvendes til kølevandet, og derved var blevet utæt. Projektet blev udsat til senere. Far hørte en hval om natten. Morgenmaden var gryn og yoghurt, appelsin til frokost og aftensmaden var svinekoteletter med bagte kartofler og hvidkålssalat. Tilbagelagt distance: 163 sømil. Sted: På vej til Saba i Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

Mandag d. 22. april 2013

Billede 9: Saba i sigte.

En almindelig sejladsdag og vi håbede hele dagen at vi ville ankomme til Saba, mens det var lyst. Vi ankom klokken 5 om eftermiddagen, perfekt. Indklareringen udsatte vi til næste morgen, hvilket vi informerede havnefogeden om over radioen. Vi tog om på vestsiden af Saba, hvor man ligger mere beskyttet for vind og sø. Saba Marine Park har lagt en række fortøjeringsbøjer ud, som sejlere frit kan anvende, faktisk opfordres de til at anvende dem, således man ikke ødelægger korallerne. Vi får samlet en fortøjeringsbøje op for sejl, dog først i andet forsøg, men stadig lidt sejt. Vi får pakket sammen og tager lidt mad. Morgenmaden var brød og ost, appelsin til frokost og aftensmaden var svinekoteletter med Hasselbalch kartofler og hvidkålssalat. Tilbagelagt distance: 132 sømil. Sted: På vej til Saba i Caribien / Saba, Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

Tirsdag d. 23. april 2013

Billede 10: Bjergbestigeren Kurt på Mt. Scenery.

Billede 11: Jeg i junglen på Mt. Scenery.

Vi sejlede ind i gummibåden omkring klokken 10, ca. 1½ sømil. Påhængsmotoren kørte godt efter far havde renset karburatoren, men det tog stadig noget tid at sejle ind og søen var høj. Først gik vi til told og immigration – det gik fint, dog havde vi kun taget Euro med ind og på Saba anvender man Dollars – så vi kom til at skylde US$ 20 på havnekontoret og US$ 10 hos Saba Marina Park. Dernæst fandt vi en taxi, som kørte op til banken i "The Bottom", hvor far hævede penge. Kørte videre til "Windwardside" for at bestille dykning og bestige Mt. Scenery. Vi havde kontaktet de 3 dykkerfirmaer på Saba via e-mail og fået oplyst deres priser. Først gik vi til dem med de bedste priser, men det viste sig, at vi ikke havde fået oplyst de rigtige priser og dykkene nu ville blive væsentlig dyrere. I det hele taget ikke en særlig venlig betjening. Det endte også med at vi gik uden at bestille dykning hos dem. Besøgte posthuset, kirken, købte en is, gik så til den dyreste af dykkerbutikkerne – her fik vi en fin betjening og de fik solgt 2 dyk til hver af os, samt en trøje til mig. Næste projekt var bestigningen af Mt. Scenery og vi gik derfor ned til The Trail Shop, fik udleveret vandrekæp og dernæst gik det opad. Vi startede i ca. 450 meter og endte i 877 meter – Sabas og Hollands højeste punkt. Desværre var toppen indhyllet i skyer og derfor var der ingen udsigt, men vandreturen op og ned var fin. Gik på bar for en øl, som også senere havde BBQ for aftensmad. Vi blev og spiste, hvorefter vi tog en taxi tilbage til Fort Bay og gummibåden ud til båden. Morgenmaden var brød og ost, is til frokost og aftensmaden var spareribs på Swinging Doors. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Saba, Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Onsdag d. 24. april 2013

Billede 12: Far foran pinaclen. Bemærk de manglende farver.

Billede 13: Far ved det varme sand.

Tog tidligt ind med gummibåden for at betale vores gæld og være parat til dykkerturen. Vi kom afsted med den største dykkerbåd på Saba og kun 5 gæster med 2 guider – super. Første dyk var på en pinancle på 30 meter vand. Det vil sige at man bare springer ud i det blå ocean og dykker ned til pinaclen som står op fra havbunden, som er endnu dybere. Det var en spændende oplevelse og korallerne stod ganske uberørt og hele – dog ikke så mange farver på grund af dybden. Så en nurse shark, samt 4 reef sharks. Det dybeste dyk for mig hidtil på 33,7 meter (jeg er certificeret til 12 meter). Da vi kommer op bliver vi informeret om at Blue Marlin driver, heldigvis dykkede vi i samme område, hvor Blue Marlin lå for en fortøjeringsbøje udlagt af Saba Marina Park. Vi fik dykkerudstyret af og sejlede over til Blue Marlin. Far og jeg svømmede over til Blue Marlin og kom om bord. Vi havde selvfølgelig glemt nøglen til båden, da vi lod alle vores ting og sager blive på dykkerbåden. Vi finder ud af at båden er drevet med hele molevitten - fortøjeringsbøjen og betonklodsen, som normalt ligger nede på bunden og vejer 2 tons (senere oplyst af Saba Marina Park). Der kom også en anden sejlbåd ud til os, en fransk båd, og spurgte om vi havde behov for yderligere hjælp, men vi havde på det tidspunkt kontrol over situationen. Vi overvejede hvad vi skulle gøre med fortøjeringsbøjen og betonklodsen og resultatet blev at vi lod det går ned på 300 til 400 meters dybe. Efter vi havde sluppet betonklodsen satte vi genuaen og begyndte at krydse tilbage mod Saba til en ny fortøjningsbøje. Vi fik fat i en ny bøje, men denne gang kastede vi også ankeret. Derefter ventede vi en rum tid på, at dykkerbåden skulle komme tilbage og hente os. De kom og vi fik vores andet dyk. Det var på 15-16 meter og vi så en skildpadde, flotte koraller, en haj og varmt sand. Hvis du stak hånden ned i sandet et lille stykke tid og derefter tog den ud, kunne vi tydelig mærke at hånden var blevet varm. Det var lidt sjovt. Et dejligt dyk. Herefter sejlede vi ind og gik hen til Saba Marina Park for at informere omkring problemet med deres fortøjningsbøje. Han var ked ad at vores båd var drevet væk og beklagerede flere gange. Far hentede benzin til gummibåden og imens passede jeg på taskerne. Tog en taxi op til "The Bottom" og blev sat af ved byens bedste restaurant. Satte taskerne på restauranten og gik en tur i byen. Vi besøgte kirken og så guvernørens residens. Købte en flaske rum fra Antigua, til franskmanden, som var meget hjælpsom i forbindelse med Blue Marlins sejlen væk. Fik en god aftenmad, dog kun de eneste gæster, mens vi var der. Kokken gav os et lift ned til havnen. Tog gummibåden tilbage til Blue Marlin, som stadig lå på sin plads :-). Morgenmaden var gryn og yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var på Queens Garden Restaurant. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Saba, Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Torsdag d. 25. april 2013

Billede 14: Fire krydstogtskibe i Great Bay ved Philipsburg.

Vi stod op klokken 4 om morgen for at sejle over til Sint Maarten. Vi kom afsted klokken 5 og vi kunne næsten holde Sint Maarten op. Til sidst måtte vi dog krydse. Vi kom ind til Philipsburg og kastede anker omkring middag. Dernæst gik far i gang med at tætne vandkølingen på vores frysesystem – det var blevet utæt af den lidt hårdhændet behandling kølemanden havde givet det. Jeg tog ind til land og indklarerede – det gik nemt og hurtigt. Dernæst gik jeg hen til Bobby's Marina for at spørge, om de kunne tage os op af vandet, for at se på vores propel. De kunne tage os op i morgen tidlig og sætte os i igen om eftermiddagen. Jeg sejlede igen ud til far, som næsten var blevet færdig med at tætne vandkølingen på frysesystemet. Jeg hoppede i vandet og tog et par billede af propellen, hvorefter vi begge tog ind til Bobby's Marina for at aftale optagningen af båden den næste dag. Herefter gik vi på Greenhouse, en bar/restaurant, med rigtig happy hour – 2 drinks for en drinks pris, samt rabat på snacksene. De havde også et godt internet og selvfølgelig endte vi også med at spise der. Desserten ville vi tage på McDonald's, en McFlurry, men efter en søgen i byens midte måtte vi opgive desserten, da vi ikke kunne finde McDonald's. Vi sejlede bare ud til båden. Morgenmaden var brød og ost, makrelmad til frokost og aftensmaden var på Greenhouse. Tilbagelagt distance: 34 sømil. Sted: Saba / Philipsburg, Sint Maarten, Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Fredag d. 26. april 2013

Billede 15: Blue Marlin på vej op af vandet.

Billede 16: Blue Marlin på land.

Først pudsede far lidt på sin lapning af vandkølingen på kompressoren til fryseren. Dernæst forberedte vi indsejlingen og optagningen af båden. Erik fra Bobby's Marina kom ud til os med sit lille skib, bandt det på siden af båden og sejlede os ind. Vi kom op på land og straks adskilte Bobby's Marina propellen og det blev ligeledes konstateret at der var knækket to tænder af det ene propelblad. Imens gik far og jeg og rensede bunden for skaller – først rundt om bovproppelen og i diverse vand ind- og udtag. Bobby's Marina ville forsøge at svejse 2 nye tænder på propelbladet. I mellemtiden kørte far og jeg ud og kiggede på nyt frysesystem og hentede det nye mesansejl, som lå hos FedEx. Neil Pryde Sails har leveret et erstatningssejl for det andet mesansejl, som gik i stykker i Durban. Vi fandt et nyt frysesystem, dog ikke helt det vi ønskede, men det kunne nok anvendes. Tilbage til Boddy's Marina, hvor propellen var næsten samlet – godt tegn. Grundet den snævre plads i motorrummet, kunne man kun tætne vores utætte søventil udefra og kun nødtørftigt, hvilket vi fik gjort. Bobby's Marina bekræftede igen, at søventilen ikke udgjorde en fare for skibet og dens besætning. Vi blev sat i vandet klokken lidt i 17, lige før deres fyraften. Vi sejlede selv ud til ankerpladsen, med den reparerede propel. Fik ordnet båden igen til normal efter optagningen, herefter gik far i gang med at sætte kølevand på det reparerede frysesystem. Det tog 2 timer og aftensmad blev derfor om bord på båden. Morgenmaden var gryn og yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var nudelsuppe på båden. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Philipsburg, Sint Maarten, Caribien. Motortid: 1 time det sidste døgn.

 

 

Lørdag d. 27. april 2013

Frysesystemet kom kun ned til lige under nul og derfor blev det besluttet at tage ud og kigge på nyt frysesystem igen og sandsynligvis købe et. Vi besøgte begge de store bådudstyrsbutikker på øen og valgte det bedste til prisen. Lod indkøbene stå i butikken, mens vi gik ind til Simons Bay for at spise frokost. Fik dejlige spareribs og en øl. Gik tilbage til bådudstyrsbutikken, betalte og tog ud på båden med de nyanskaffede varer. Dernæst tog vi ind på Greenhouse til happy hour og en enkelt snack. Lige forbi McDonald's for en McFlurry – ikke dårligt. Nu havde vi fundet den i løbet af dagen. Morgenmaden var gryn og yoghurt, stor frokost i Simons Bay og aftensmaden var en snack og is. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Philipsburg, Sint Maarten, Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Søndag d. 28. april 2013

Billede 17: Det nye mesansejl sat.

Far begyndte at sætte det nye mesansejl op, dog skulle det gamle lige ned først og nogle beslag flyttes fra det gamle til det nye, da de ikke var leveret med. Jeg installerede en ekspansionsbeholder på vores drikkevandssystem. Desværre kunne jeg ikke blive helt færdig, da vi manglede en hane, som vi lige havde overset, da vi købte ind. Jeg tog ind for at udklarere, men havnekontoret havde lukket om søndagen og derfor var jeg nødt til at tage ud til Simons Bay for at udklarere – det tog tid, men selve forretningen tog kun 15 minutter. Det var transporten der tog tid. Jeg kom tilbage til Philipsburg og købte ind, kun lige det mest nødvendige, da jeg fandt varerne forholdsvis dyre. Jeg så også freon R12 på dåse med slanger til påfyldning af airconditionanlæg til US$ 35 for det hele. Det kunne vi godt have brugt lidt tidligere, inden vi kæmpede med kølemanden på Bequia. Jeg tog tilbage til båden, pakkede købsmandvarer væk, og hjalp far med at lægge det gamle mesansejl sammen. Var klar til afsejling klokken 17, men da vi hejste storsejlet op, opdagede vi en flænge i sejlet – den ligner flængen i det først mesansejl fra Niel Pryde, som netop var skiftet ud med det nye. Far begyndte straks at reparere sejlet med noget selvklæbende sejldug, som man klister på begge sider af skaden. Flængen var temmelig lang – ca. 600 mm – men reparationen så godt ud og vi sejlede ud at Great Bay ved Philipsburg kl. 19:45. I mellemtiden havde jeg lavet mad, som vi spiste midt i reparationen. Morgenmaden var gryn, ingen frokost og aftensmaden var kyllingebryster med Hasselbalch kartofler og hvidkålssalat. Tilbagelagt distance: 22 sømil. Sted: Philipsburg, Sint Maarten og sejlads i Caribien. Motortid: 1 time det sidste døgn.

 

 

Mandag d. 29. april 2013

Sejladsdag, uden de store oplevelser, dog en del trafik ved De Britiske Jomfruøer. Morgenmaden var brød og ost, samt yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var kyllingebryster med bagte kartofler og hvidkålssalat. Tilbagelagt distance: 145 sømil. Sted: På vej til Den Dominikanske Republik i Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Tirsdag d. 30. april 2013

Billede 18: Vasketøj til tørre.

Sejladsdag. Forsøgte at fiske, men ingen hug, ellers skete der ikke rigtigt noget. Morgenmaden var brød og ost, samt yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var nudelsuppe/koldmad med nybagt rugbrød, bagt af far. Tilbagelagt distance: 152 sømil. Sted: På vej til Den Dominikanske Republik i Caribien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

Azorerne & Atlanterhavskryds - den 13. til 26. juni 2013

Torsdag d. 13. juni 2013

Figur 1: Køber maling og grej til maleriprojektet

Figur 2: Nicky klargør vores spot på væggen ved at overmale et gammelt og utydeligt maleri

Figur 3: Kurt og Thomas i Horta's smalle gader

Vi havde haft flere designs på bordet de sidste par dage, men nu kunne den ikke trækkes længere, og vi besluttede os for ét specifikt. Vi gik op til Mid Atlantic, hvor vi havde afleveret vores gasflaske til genopfyldning, og hentede både den og købte maling, pensler og et gæsteflag til båden. Herefter gik jeg tilbage med gassen og for at begynde at male, mens Thomas og Kurt gik på jagt efter øl, for man kan jo ikke male uden en øl i hånden. Da jeg kom tilbage til skibet, var det selvfølgelig låst, og jeg havde ikke en nøgle med, så jeg satte mig ned til havnebaren og ventede på, at de andre kom tilbage. Inden for kort tid dukkede de også op, og Thomas og jeg fandt det endelige spot på molen, så jeg kunne begynde på at male.

Da jeg havde givet væggen en hvid baggrundsfarve, gik vi alle op i byen, mens malingen tørrede.

Her havde vi et vigtigt anliggende, der kunne rode bod på en situation, som havde gået os på i længere tid. Så med målrettede skridt gik vi direkte til fiskegrejsbutikken, og hørte hvad der skulle til for, at vi igen kunne få bid på krogen. Med god vejledning af en ekspedient, der i hvert fald virkede som om han havde styr på det, fik vi købt en ny sprutte og et blink, som begge skulle være velegnet til at trolle med. Nu var der ikke andet for end at vente til, vi kom ud på havet igen, for at se om vi igen kunne få friskfanget fisk til aftensmad.

Bagefter gik vi ned til en souvenirbutik, som var tilknyttet Peter's Sports Café. Her købte jeg en T-shirt, og Kurt købte et miniature hvalfangersæt, som var magen til de våben, de lokale havde brugt, da hvalfangst stadig foregik på Azorerne.

Vi fortsatte turistturen til den ældste kirke i byen, der desværre var lukket. Kurt og Thomas fortsatte videre mod den nye hovedkirke i Horta, mens jeg gik tilbage for at male videre (med nøgler til båden denne gang!).

Da jeg var færdig at male næste del af billedet, gik vi endnu engang på Peter's for at spise. Aftenen forinden havde vi alle kigget med misundelige blikke på nabobordet, som havde bestilt nogle store grillspyd, så dem skulle vi selvfølgelig også prøve.

Da vi kom til desserten var de udsolgt for alt på nær lidt flødeis eller æbletærte, hvilket vi allerede havde fået dagen før.

Så efter maden gik vi op på Casa igen, hvor der var flere kager og tærter at vælge imellem. Det var en friskbagt banantærte (den var stadig lun), som vi alle røg på. Til kagen fik Kurt og Thomas lidt flødeis, og jeg valgte mangois. Selvfølgelig skulle vi også havde en drink her, hvilket blev den samme gin & tonic som sidst.

Det var blevet lidt sent, så vi besluttede os for at gå hjem, men vi skulle lige have en Irish Coffee inden vi krøb til køjs. Vi var dog løbet tør for flødeskum, så vi måtte nøjes med normal fløde.

Imens vi sad og nød vores drinks kom englændere fra nabobåden hjem lettere bedugget. De tænkte højst sandsynligt at vi var en kedelig flok, siden vi sad og drak "kaffe" på en lille fredag, så de fik hurtigt krydset vores skib i nogenlunde ro og orden, og fortsatte selskabelighederne på deres egen båd. Vi blev hurtigt enige om, at det ville være meget mere festligt, hvis vi slog de to selskaber sammen. Derfor inviterede vi på Dark n' Stormys, som vi vidste de også kendte, da de også havde sejlet via Bermuda til Azorerne, som vi havde.

I løbet af aftenen kom flere drinks og øl på bordet end først planlagt og der røg flere gode historier frem og tilbage. Blandet andet at skipperen på den engelske båd var faldet overbord midt ude i Atlanten på passagen fra De canariske Øer til Barbados og selvfølgelig uden vest. De fik samlet ham op igen, men skipperen er ikke særlig stolt af historien og det er med god grund. Vi gik hver til sit omkring kl. 03.30.

Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Horta, Faial, Azorerne. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Fredag d. 14. juni 2013

Figur 4: Nicky i fuld gang med maleriprojektet

Vi kom alle op i nogenlunde fornuftigt tid på trods af nattens strabadser. Thomas sad oppe i havnebaren og uploadede dagbogen til nettet og opdaterede computerne, mens Kurt havde noget business derhjemme, som skulle ordnes. Jeg havde store maledag. Maleriet havde gået ret godt. Der var dog en lille rettelse i designet, der betød, at vi havde brug for nogle tyndere pensler til at skrive med. Dem smuttede Thomas op i byen og købte. Så da dagen var omme, var det kun et par småting, som manglede at blive rettet, men det måtte vente til dagen efter, når dagens maling havde tørret.

På tripadvisor havde vi set, at XF steakhouse havde fået gode anmeldelser, så vi gik derop for at se, hvad de havde at byde på, og vi blev ikke skuffet. Vi fik alle nogle store møre og saftige steaks, og til dessert fik Kurt is, mens Thomas og jeg flottede os, og fik både is og chokolade pie, hvis nærmeste sammenligning er en saftig brownie. På vej tilbage til skibet overvejede vi at få nogle øl på Peter's, men det var lidt for tidligt til at live musikken startede, så vi blev enige om at se et par afsnit klovn, når vi kom tilbage på båden, i stedet for.

Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Horta, Faial, Azorerne. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Lørdag d. 15. juni 2013

Figur 5: Kurt, Nicky og Thomas ved det endelige maleri

Figur 6: Det færdige maleri. Maleriet var en gave fra Nicky til Kurt og Thomas

Figur 7: Vores flotte maleri på "væggen" sammen med alle de andre - Spændende hvor længe vores for lov at "hænge" på væggen

Det regnede om morgenen, da vi stod op. Det var meningen, at vi skulle afsted i løbet af dagen, hvilket normalt ikke ville have været et problem, men da vi havde et lille udendørs projekt, maleriet, som krævede tørvejr, for at kunne færdiggøres, håbede vi stærkt på en opklaring. Der kom også et ophold i vejret, men luften og molen var stadig for våd til at jeg kunne begynde, så i stedet for tog vi op og handlede ind. Da vi kom ud af indkøbscenteret et par timer senere, var det begyndt at regne igen. Som et lille plaster på såret havde indkøbscenteret en vareudbringningsservice, der samtidig ville tage os med tilbage til båden. Der kun var plads til to ekstra på forsædet, så jeg hoppede om i varerummet. Så kunne jeg også holde lidt på poserne, mens vi kørte ;-). Tilbage på båden begyndte vi som altid med at pakke og vaske de nye varer, og endelig klarede vejret lidt op. Nu måtte det briste eller bære, så jeg gik op og tørrede billedet af med noget køkkenrulle og begyndte at male. Samtidig med havde Thomas fået talt med naboerne. Det ville ikke være muligt at sejle afsted denne dag alligevel, da besætningerne på de to skibe, som lå uden på os, ikke ville være på deres skibe sen eftermiddag, hvor vi gerne ville afsted. Thomas fik aftalt med dem, at vi ville sejle kl. 07.00 morgenen efter, hvor alle ville være tilbage på deres skibe. Jeg tænkte ved mig selv, at det var noget af et ukristeligt tidspunkt at få folk ud af sengen på (inklusiv mig selv) på Guds egen dag, søndag, men når vi nu ikke kunne komme afsted samme dag, så kunne det vel ikke være anderledes. Thomas gik herefter over til havnekontoret for at checke ud, hvorefter vi gik op til en lokal restaurant, der skulle have en god buffet. Vi fik også spist så meget deroppe, at vi ikke skulle have dessert med det samme. Så vi gik tilbage til skibet for at jeg kunne få lagt de sidste penselstrøg, inden det blev mørkt. Da maleriet endelig blev færdigt, tog vi os en lille is på havnebaren og fik kigget en sidste gang på nettet inden næste stræk over Atlanten, der for mit vedkommende også skulle være det sidste store stræk - for en stund i hvert fald.

Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Horta, Faial, Azorerne. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Søndag d. 16. juni 2013

Figur 8: Horta set fra vandet

Figur 9: Bjerget Pico set fra vores ankerplads. Bjerget skal bestiges dagen efter

Vi stod alle op før seks, og gjorde de sidste småting på båden klar til afgang kl. syv.

De andre både havde ikke givet livstegn fra sig, så vi ventede lidt og kvart over kom englænderne op på deres dæk. Kort efter kiggede amerikanerne op, og spurgte surt, om vi ikke snart skulle afsted, da den var 07.20 nu. Stadig lidt træt havde jeg ikke overskud til at finde høflighedsfraserne frem, og svarede kort, at det bare var dem, vi ventede på, og at vi havde været klar kl. syv som aftalt. Han forsvandt hurtigt ned i kahytten igen og fik resten af mandskabet op, og fik flyttet skibet. Det samme gjorde englænderne, dog under lidt mere hyggelige omstændigheder, og vi sejlede ud af Horta havn.

Inden vi helt skulle ud på Atlanten, havde vi dog et kort mellemstop på øen Pico. Det var en vulkan ø, som vi havde haft udsigt til nærmest samtlige steder på Faial, når det var skyfrit. Samtidig var toppen af vulkanen, som udgjorde det meste af øen, det højeste punkt i Portugal, så det skulle selvfølgelig bestiges, inden vi kunne forlade Azorerne.

Øen var ikke andet end en times sejlads fra Horta. Det eneste problem var bare, at vi var nødt til at ligge for anker, og søen var så høj, at vi ikke kunne sejle i land med gummibåden.

Vi var derfor "fanget" på båden indtil dagen efter, hvor vi regnede med at vinden ville tage lidt af. For at få tiden til at gå, lavede vi White Russians og popcorn, og så filmen "Bænken".

Vi fik kold mad til aften, hvor Kurt bagte noget frisk rugbrød, jeg stegte nogle fiskefileter, og vi fandt noget makrel i tomat, Fåborg leverpostej, pickles og varm rødkål frem.

Tilbagelagt distance: 5 sømil. Sted: Madalena, Pico, Azorerne. Motortid: 1 time det sidste døgn.

 

 

Mandag d. 17. juni 2013

Figur 10: Thomas og Kurt med de sidste 100 højdemeter til toppen af Pico i baggrunden

Figur 11: Thomas og Kurt kravler de sidste meter op af Pico

Figur 12: Nicky sidder og "tænker" på toppen af Pico - 2351 meter over havets overflade

Figur 13: Thomas sidder nede i en lavatube

Vi havde alle pakket og var klar kl. halv otte til morgenmad og sad i dinghy'en på vej mod land kl. otte. Der var ikke rigtig nogen af os, som var glade for at skulle så tidligt op, men vi havde læst, at det ville tage ca. 7 timer at komme op og ned igen. Tanken var, at hvis vi begyndte tidligt, kunne vi nå tilbage på båden og sejle samme dag.

Efter et kort stop i supermarkedet for at få lidt nødrationer til turen (chokolade) fandt vi en taxa, der ville køre os de første 1200 højdemeter, hvorefter vi selv skulle gå de resterende 1100 højdemeter op til toppen, hvilket svarede til at ruten var ca. 5 km opad.

Inden vi begyndte, skrev vi os ind på vandrekontoret og sagde, at vi regnede med at være tilbage 16:20, altså 7 timer efter at vi begyndte.

Ruten til toppen var forholdsvis tydeligt markeret med nummererede pæle. Den eneste ulempe ved dette var, at Thomas havde fortalt Kurt og jeg, at der var 34 pæle til toppen, men da vi nåede dertil, kunne vi godt fornemme, at der stadig var et stykke igen. Først da vi nåede til pæl nummer 45, var vi ved vulkankrateret på toppen. Eller det vil sige næsten på toppen, der var lige 100 meters nærmest klatring, inden vi var helt oppe. På toppen var man oppe over skyerne og havde en fantastisk udsigt. Vi kunne se alle de fire centrale øer og alle de små vulkankratere, der spredte sig ud over hele øen.

I krateret fik vi også lidt frokost, der bestod af alt godt fra dåser, inden turen gik ned igen. Da vi var nået næsten ned til bunden, havde vi aftalt, at Kurt skulle ringe til en taxa, både så han kunne nå på posthuset inden det lukkede, og så vi kunne nå ned i byen og spise lidt mad hurtigst muligt, så vi også kunne sejle videre samme aften.

Alt gik efter planen, troede vi, og Kurt fik ringet, men da vi kom ned var der ingen taxa. Kurt ringede igen og midt i forvirringen gik det op for ham, at han havde fået byttet visitkortet fra taxachaufføren om med visitkortet fra vandrekontoret, så der var ingen taxa på vej. Vi fik derefter bestilt en taxa, men nu var det desværre blevet for sent til at nå på posthuset.

Vi fandt dog med lidt hjælp fra den nye taxachauffør en restaurant nede ved marinaen. Kurt og Thomas bestilte en bøf hver og jeg bestilte pizza. Det mest bemærkelsesværdige var dog desserten, hvor vi havde bestilt en "sweet pizza", der i vores tilfælde var en pizzabund med mozzarella ost, hvid chokolade og jordbær. Så underligt det end lyder, smagte den faktisk ret godt, og når man ser sådan nogle på menukortet, så skal de prøves uanset hvad.

Efter maden fik vi en hurtig is, inden vi sejlede ud til båden igen. Her gjorde vi kort proces inden ankeret var hevet op, og kl. 21 var vi kommet afsted fra Pico.

Tilbagelagt distance: 10 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 4 timer det sidste døgn.

 

 

Tirsdag d. 18. juni 2013

Figur 14: Øen Graciosa, hvilken kan få tankerne i gang hos enhver sømand med lidt fantasi

Første morgenvagt gik fint på trods af den korte søvn. Den var lidt anderledes end de sidste havde været, da vi sejlede forholdsvis tæt på øen Graciosa, så jeg kunne sidde i mørket og kigge på alle lysene fra øens byer og dens fyrtårn. Solopgangen var ekstra flot denne morgen, da den stod op bag om øen. Med lyset kunne man også se, hvorfor sømændene havde navngivet øen, som de nu havde gjort, og sandt nok så lignede silhuetten af øen, med de to bjerge, et par bryster. Ved nærmere eftertanke havde vi, ligesom de tidligere sømænd, måske bare været lidt for længe på havet. De første sømænd havde dog også stil nok til at kalde øen Graciosa, altså barmhjertig, frem for en lidt mere direkte sammenligning.

Efter vagten fik jeg indhentet lidt søvn ved at springe morgenmaden over og sove indtil 12.

Kort efter jeg stod op kunne det store øjeblik heller ikke vente længere. Vi fik sat fiskestængerne med vores nyindkøbte blink, men der kom (stadig) ingen bid den dag.

Vi havde også ændret spiserutinen på denne del af turen, så vi spiste kl. 15 i stedet for kl. 17. På den måde havde jeg lidt mere tid til at synke maden, inden jeg skulle sove kl. 18.

Thomas have lavet hakkebøffer med masser af bløde løg og kartofler denne dag, hvilket er en sikker vinder her på båden.

Endelig fik vi også hevet storsejlet op, som vi ellers have sejlet uden indtil nu, da vi ikke havde fået sat det på efter reparationen.

Tilbagelagt distance: 124 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 19 timer det sidste døgn.

 

 

Onsdag d. 19. juni 2013

Der var ingen vind, så mens vi sejlede for motor, udnyttede Thomas og jeg det stille vejr, til at få vasket dækket, mens Kurt tilberedte minutsteaks, hasselbalchkartofler og tomatsalat. Ellers var det en meget stille dag, hvor der dog kom lidt vind hen mod aften. Så meget at vi kunne sætte gennakkeren og slukke motoren.

Tilbagelagt distance: 116 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 8 timer det sidste døgn.

 

 

Torsdag d. 20. juni 2013

Figur 15: Nicky med en 4,5 kg tun - flot fisk

Figur 16: Stor finhval forholdsvis tæt på Blue Marlin

Endelig kom den vind, som vi havde gået og håbet på, siden vi tog afsted. Vi tog gennakkeren ned og satte i stedet genuaen, da Thomas og jeg havde vagtskifte om natten. Vinden fortsatte godt hele dagen, så vi konstant sejlede mellem 6,5 - 7,5 knob.

Under morgenmaden fortalte Kurt, at der havde været bid på min stang (med den nye sprutte) i løbet af hans vagt, men den var nået at hoppe af. Heldigvis havde vi ikke engang fået taget morgenmadstallerkenerne af bordet, inden der var bid igen. Denne gang handlede vi hurtigt, så Thomas drejede skibet op i vinden, og dermed sænkede farten, mens jeg greb fiskestangen og fik fisken hevet langsomt, men sikkert, ind. Da fisken var oppe ved båden, fik Thomas fat i (vores nye) fangstkrog og hev fisken ud af vandet, og efter to slag i nakken var fisken død. Det en flot tun på 4,5 kg, så den blev straks renset og gjort klar til spisning.

Da jeg havde aftensmadstjansen, besluttede jeg mig for at lave tunen som grillede tunsteaks sammen med spaghetti i en oste-, hvidløgs- og forårsløgssovs. Sovsen blev nogenlunde vellykket, og fisken smagte rigtigt godt.

Kort efter aftensmaden kom der et par hvaler forbi tæt på båden. Vi rullede genuaen ind og startede motoren, så vi kunne sejle efter dem. Det blev en ret vellykket "jagt", og vi fik set 3-5 hvaler tæt på båden alt i alt.

Tilbagelagt distance: 160 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 1 time det sidste døgn.

 

 

Fredag d. 21. juni 2013

Figur 17: Nicky og fødselsdagsbarnet ved morgenbordet med pandekager på tallerkenen

Figur 18: Kurt guffer en pandekage

Figur 19: Fødselsdagsbarnet og Kurt med hævede glas ved aftensmaden

Kurt og jeg gik i gang med at forberede morgenmaden ekstra tidligt, for i dag var det Thomas' fødselsdag. Jeg gik i gang med at lave pandekager, mens Kurt hængte flag op og dækkede bord med friskbagt brød og andet godt. På traditionel vis blev der selvfølgelig også taget en dram til morgenmaden, så Thomas kunne blive fejret på sømandsmanér. Kurt havde købt en god likør fra Azorerne i gave, hvor flasken var af porcelæn og formet som en kvinde/nonne.

Til den store festmiddag havde Kurt grillet nogle store steaks, der blev serveret sammen med en god rødvin, bearnaise sovs, bagte kartofler, tomat- og hvidkålssalat. Selv i pausen mellem hovedretten og desserten havde Kurt arrangeret "underholdning", for kort efter middagen hørte vi et højt smæld og så, at U-bolten som holder blokken til gennakkerfaldet var gået i stykker. Heldigvis har vi to fald til gennakkeren, så det tog ikke lang tid at hejse sejlet ned, binde det andet fald i og hive det op igen.

På trods af en lille forsinkelse, fik Kurt og jeg lavet dessert, der stod på crépe suzettes.

Tilbagelagt distance: 172 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 2,5 time det sidste døgn.

 

 

Lørdag d. 22. juni 2013

Vinden havde taget godt til i løbet af den foregående aften, så Thomas og jeg tog gennakkeren ned om natten, og på trods af, at storsejlet var rebet indtil middagstid, racede vi afsted.

Vi var efterhånden også kommet så nordligt, at det var blevet rigtigt koldt om natten. Selv om dagen gik vi alle rundt med lange bukser, sko og trøjer på. Men hvis båden skal tilbage til Danmark, er der jo ingen vej uden om, at vi må fortsætte den vej.

Til aftensmad lavede Thomas resten af tunen, eller det vil sige, at der stadig var en god del af halestykket tilbage, men vi var blevet så selvsikre på vores fiskeegenskaber, at det blev stillet ud på den blå hylde, da vi sikkert snart ville fange noget mere.

Tilbagelagt distance: 188 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 1,5 time det sidste døgn.

 

 

Søndag d. 23. juni 2013

Vinden fortsatte med at tage til i løbet af natten, og på dagens første 6 timer havde vi vind på 12 - 14 m/sek og et gennemsnit på 8,4 knob. Vinden tog dog lidt af i løbet af dagen, men snittet endte dog på den gode side af 7,5 knob.

Kl. 13.30 havde Kurt lavet nogle Dark n' Stormys med en ginger ale, som vi havde købt på Azorerne, da vi var løbet tør for ginger beer fra Bermuda, men det fungerede ikke rigtig. Det blev dermed den sidste af den type drink, det næste stykke tid.

Til aftensmad lavede jeg resten af de fisk, vi havde i fryseren, som var en stor hvid fiskefilet og den Jack, jeg fangede i det caribiske øhav. De blev bagt på grillen i en tomatsovs og serveret med ris.

Til dessert lavede jeg en form for lagkage af den sidste, lidt tykke, pandekage med Nutella, appelsiner og flødeskum.

Tilbagelagt distance: 184 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 0,5 time det sidste døgn.

 

 

Mandag d. 24. juni 2013

Kurt og Thomas kaldte jeg ud af fjerene meget tidligere end normalt, da vi fik besøg af nogle små hvaler omkring solopgang, som jeg var sikker på, de gerne ville se. Hvalerne blev ved skibet i 15-20 min, og vi fik set fem styk, hvor specielt to svømmede helt tæt på skibets skrog, som delfinerne også plejede. De var ret lette at kende på deres lille størrelse, flade hoveder og små rygfinner, så vi var forholdsvis sikre på, at det var nogle Risso's dolphins. Vi fik også besøg af nogle "almindelige" delfiner kl. 11, og så begyndte snakken om, "normale" delfiner også var hvaler. Man savner lidt internettet i sådanne nogle situationer.

Vinden begyndte desværre at miste lidt styrke, men efter at vi satte gennakkeren, sejlede vi stadig med god fart.

Thomas lavede spaghetti med kødsovs til aftensmad, og Kurt serverede afterdinner gin and tonics med chips bagefter.

Dagen sluttede med et dejligt bad, som fik os varmet godt igennem i det kolde sejlvejr.

Tilbagelagt distance: 132 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 1 time det sidste døgn.

 

 

Tirsdag d. 25. juni 2013

I løbet af Thomas' nattevagt havde vinden taget så meget til, at vi blev nødt til at tage gennakkeren ned, da jeg kom op til vagtskifte. Vinden aftog dog lidt og skiftede retning kort tid efter, så da Kurt kom op kl. 06.00 besluttede vi os for at hejse den op igen. Men da vi havde fået posen halvt af sejlet, opdagede vi, at der var kommet en flænge. Vi tog derfor sejlet ned igen, og dermed var der ikke mere gennakkersejlads på denne del af turen.

Efter morgenmaden satte jeg mig i cockpittet for at skrive dagbog, men kunne ikke undgå at overhøre Thomas og Kurt, der var meget interesseret i en due, som havde sat sig på vores solceller. Selvom det undrede mig meget, hvorfor de overhovedet gad skænke fuglen en tanke, så var de meget bekymret for dens helbred. De var så bekymrede, at de endda stillede en skål med vand op til den, hvis den nu var tørstig. Den drak da også lidt, og blev siddende det meste af dagen, men altså... Det var due!?! Jeg forstod ikke bekymringen.

Kurt lavede nogle virkelig gode korteletter med kartofler og hvidkålssalat til.

Der havde været nok vind om morgenen, men ud på eftermiddagen forsvandt den og vi blev nødt til at sejle videre for motor. Vi var så småt kommet ind i den engelske kanal, så der var kommet en hel del trafik og virkelig skiftende strøm. Selvom vi sejlede for motor, var vi helt nede og sejle 2,5 knob over grunden omkring midnat, da strømmen var imod os.

Tilbagelagt distance: 119 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 10 timer det sidste døgn.

 

 

Onsdag d. 26. juni 2013

Figur 20: Nicky spejder efter land

Der var stadig en del trafik i løbet af dagen, både AIS skibe og mindre både, så der var skrapt udkik hele dagen.

Vi havde haft god medstrøm indtil frokost, hvor vi havde sejlet 7-8 knob over grunden for motor alene. Der stadig ikke var kommet vind. Strømmen skiftede dog så vi igen kom ned og sejle 2,5 inden den skiftede tilbage igen omkring kl. 16.

Dagen forløb ellers roligt med at få tømt tankene, så vi var klar til havn. Jeg fik givet mine noget slidte arbejdsshorts til kong Neptun (de blev smidt i havet), og vi ændrede aftensmadstidspunktet til kl. 19, så vi havde lidt at stå imod med sidst på aftenen, da vi regnede med at komme i havn til midnat engelsk tid. Derfor nåede vi også både at få melon og cocktails med chips i løbet af eftermiddagen.

Alt gik som planlagt, og da vi var ca. 30 min fra havnen, kaldte vi dem op på VHF'en. De var så flinke at sende en mand ud, der kunne guide os i mørket hen til en flydebro, hvor vi kunne lægge til. Efter vi fik ryddet op i båden og lagt de fleste reb væk, satte vi os med en stor cigar og et glas whisky, og fejrede et vellykket atlanterhavskryds.

Herefter lagde vi os godt trætte i seng, hvilket også blev min sidste nat på Blue Marlin, da jeg næste dag fløj hjem fra Guernsey til Danmark.

Tilbagelagt distance: 126 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 22,5 time det sidste døgn.