Sejlads til Galapagos og passage af Ækvator

03.03.2012-06.03.2012 Sejlads mod Galapagos
Det løjer helt af og vi bliver nød til at gå for motor – det bliver en
lang tur hvis det kun er for motor. Det bliver dog til at vi kan gå
for sejl fra tid til anden men vi går kun 2-4 knob så det bliver ikke
rigtigt til noget. Vi lader mesan- og storsejl være oppe når vi går
for motor mens genuaen bliver rullet ind hver gang medmindre den
selvfølgelig giver lidt fremdrift. Kursen går mod Malpedo øerne det
vil sige en kurs på 220°. Det er planen at vi drejer mod Galapagos så
snart vi fanger lidt stabil vind.
Vi sætter fiskestang ud hver dag men vi fanger ikke noget – det der er
størst chance for at fange er alt det drivtømmer der flyder rundt. Det
er kævler op til 6 meter der flyder rundt og der er mange af dem. Vi
ser nogle mindre hvaler og en flok delfiner men det er alt.
På vejen cirkler der et mindre fly omkring – det er sikkert et
spionfly – det kommer faktisk igen lidt senere. Antallet af
fragtskibe ebber ud og vi ser ikke flere skibe på vej til Galapagos.

07.03.2012 Sejlads mod Galapagos
Der ses igen delfiner – det er stadigt sjovt at se dem især når de
laver skruer i luften, saltomortaler og endda dobbelte saltoer. Vi ser
tilfældigvis en skildpadde drive forbi langs skibet – det er lidt
vildt at vi lige ser sådan en med det blotte øje i vandet – der er nok
lidt flere skildpadder end man lige regner med.
Vi sætter nye kroge på fiskestængerne for de andre virker ikke – vi
sætter 15 cm makrel på med stor krog for enden og en glitterne sprutte
på den anden stang. Vi er i gang med at Krysters Kartel ved en halv
syv tiden og pludselig hører Thomas en fiskestang tikke – der er bid
på Thomas' stang. På med redningsvesten og op og kigge hvad der
foregår – linen er løbet ud og et par hundrede meter væk ser vi en 2.5
meter lang marlin stå op af vandet så den er fri med halen – den slår
med hele kroppen, linen knækker og den falder ned igen. Et kvarter
senere er der bid på min stang – det må være Kong Neptun så stor som
den fangst er – genuaen bliver rullet ind så vi kommer ned på en 2
knob. Linen løber stadig vældig hurtig ud selvom jeg bremser hårdere
og hårdere – stangen bøjer meget af tiden lige agter ud. Da der er
cirka 100 meter tilbage er der kludder i linen – der er ikke mere at
give af – der bremses hårdere således at jeg kan hive noget line ind
så der er lidt fleksibilitet. Det er noget hårdt at hive mere ind
selvom vi kun går 2 knob – fisken trækker helt enormt og vi står sådan
set bare at venter på at linen knækker – det gør den efter 30
minutters kamp. Det gode blink og cirka 200 meter line knækker af,
plus vi får ikke at se hvilken fisk vi havde på – trippelt øv.
Vi krydser ækvator for første gang – det skal fejres. En cubansk
cigar, argentinsk champagne og fars lækre chokolade findes frem – vi
får gang i cigaren og champagnen hældes op. Et skål, et stykke
chokolade og et hiv i cigaren – cigaren er egentlig ikke så slem, den
danske chokolade smager stadig godt og champagnen er ikke værst. Kong
Neptun ser vi ikke noget til som det er kutyme når ækvator krydses –
der skulle vi nok have røget et par cigarer til før han kommer op af
dybet medmindre det var ham på krogen tidligere. Så hvis der er nogen
der ser Kong Neptun med en makrel i mundvigen og 200 meter flettet
line efter sig må i gerne skaffe det tilbage.
Det begynder at blæse op og vi får vind i sejlene – vi kommer op på
5.5 til 6.5 knob natten igennem. Vi ændrer kurs til 262 grader nu
vinden er der.

08.03.2012-09.03.2012 Sejlads mod Galapagos
Det stilner af til morgen og bommen til storsejlet slår kraftigt hver
gang vi vipper i bølgerne – det er virkelig træls at høre på og der er
ikke meget der kan gøres. Far sætter genakker op om formiddagen med
Thomas som hjælper – det er godt med den oppe i den lette vind. Om
aftenen kommer vi op at gå 6 knob og i løbet af natten vender vinden
fra nordøst til sydøst. Vinden er nu helt stabil indtil vi kommer til
Galapagos og vi går 7-9 knob med genakkeren oppe – det er en behagelig
sejlads. Der dukker delfiner op igen – der sker ikke så meget andet på
turen, så vi kaldes op hver gang de spottes.
Menuen står på broccoli-lasagne begge dage - det er lang tid siden sidst.

10.03.2012 Ankomst Galapagos
Vi ankommer til byen Puerto Baquirizo Moreno i Wreck Bay, San
Cristobal efter en flot sejlads langs øens kyst – der er frodig grøn
og klipperig. Ankeret kastes et stykke ude hvor der er plads –
alligevel kommer vi til at ligge tæt på en anden båd og vi må flytte
os. Vi kan se søløverne svømme i vandet og vi kan ikke mindst høre dem
inde fra kysten hvor de gør sig til kende.
Agent Camella ligger klar ved siden af båden og er ivrig for at få os
som kunder – kommunikationen er noget besværliggjort af at vi ikke kan
spansk. Hun får dog fat i agentchefen over mobilen der kan lidt
engelsk – det koster $150 for hende som agent. Vi siger hun skal vente
en time - vi vil gerne lige tænke over det og få fat i Bolivar der
skulle være den bedste i byen. Vi ringer konstant til ham men han er
ikke meget for at tage telefonen – vi prøver at ringe til et andet
agentur – det viser sig at være på øen Santa Cruz. De henviser til
Bolivar som de vil ringe til og få ud til os – super tænker vi men
hvordan skal Bolivar og Blue Marlin nogensinde finde hinanden. Vi
ringer til det samme firma igen for lige at konfirmere – han er på vej
– bare vent. Camella har imidlertid været forbi og hun forstår på os
at hun er valgt til agent – hun sejler tilbage for at få fat i Port
Captain. Nu kommer Bolivar – han kan engelsk og koster $100 – det er
to store plusser. Vi vælger ham og nu skal han lige få Camella af
vejen – hun står klar med Port Captain – hun bliver henvist til et
andet skib i bugten. Det viser sig senere hen at Bolivar er onkel til
Camella og vi forstår bedre at hun ikke brokker sig efter at blive
afvist af Bolivar.
Bolivar har styr på det og får alle autoriteter ud på båden i et ruf –
vi får checket ind der ryger dog tre gode appelsiner eftersom de kan
bære skadelige fluer.
Nu skal vi i land og gummibåden kan man godt lade ligge på båden for
der er hurtigt en søløve der finder den og ligge i. I stedet får vi en
vandtaxi til at hente os – der kommer en med tre dykkere ombord – den
blonde dykkerpige ombord udbryder at det er sjældent der er danskere
her. Vi snakker lidt med hende men hun er mere interesseret i at øve
sit spanske på dykkerinstruktøren i stedet. Undervejs ind i taxi
stopper den ved en båd og dykkerinstruktøren puster sin dykkervest op
med munden – der er ikke meget luft på flasken. Han skal lige ned og
hente taxiens radio der er røget i vandet tidligere. Der går ikke lang
tid før han har fundet radioen og er oppe igen – der er akvarium i
displayet – der kan godt gå lidt tid før der kommer gang i den igen.
Vi kommer ind til broen hvor søløverne ligger og daser – man tør
dårligt gå forbi dem men vi slipper helskindet denne gang. Der er en
betontrappe som ikke bruges mere der er fyldt med søløver hele vejen
op – der er en låge ned til trappen – den skal man ikke åbne. Ellers
ligger de på og under bænkene på kajen – de er faktisk over det hele
og flere steder stinker der af gammel fisk.
Vi leder efter dykkerbutikker men dem vi gerne vil med er desværre
lukket – der er siesta. Sulten melder sig og vi spiser en burger på
Casa Blanco.
Der er et excellent snorklested en god gåtur herfra – vi tager en taxi
noget af vejen især fordi vi ikke rigtigt ved hvor vi skal hen udover
det hedder Tajiata. Taxien kører os hen til starten af en sti – stien
er lettere kuperet med vulkansten over det hele – interessant tur. Vi
ser et par leguaner efter vi kommer ud ved stranden og det er kun lige
man ser halen stikke ud fra buskene. Søløverne er også her og en
enkelt pelikan på nært hold ser vi på en vulkanklippe klar til at
dykke efter fisk – den bliver overrasket en enkelt gang af en bølge og
må flytte sig.
Det er egentlig herfra vi tror vi skal snorkle – det kan man jo ikke –
man kan ikke engang komme i vandet uden at slå sig grusomt og det med
at komme op kan man ligeså godt glemme. Det kan ikke være her og vi
går videre langs kysten. Vi kommer forbi en kanon fra anden
verdenskrig der ser forfalden ud – længere fremme står den store mand
Charles Darwin (3 meter høj) og spejder ud over vandet. Herfra kan vi
se at der er to kvinder i vandet nedenfor i bugten, det ser lidt svært
ud at komme i vandet og op igen, men de klarer den nu meget godt. Vi
går derned og hopper i selvom det ikke er helt let – det er glat.
Vandet er køligt og det vrimler ikke med fisk og skildpadder, men en
enkelt skildpadde og en stime fisk bliver det til – excellent
snorkling vil vi ikke kalde det.
Vi går tilbage for at finde ud hvad dykkerbutikkerne kan byde på – nu
er der et par stykker der er åbne og vi besøger to af dem. De tilbyder
en dagstur til blandt andet Kickers Rock og Lobos Island til $120 for
to dyk – vi kan ikke rigtigt bestemme os om vi vil med en mindre båd,
hvor det kun er os og en enkelt til, men hvor deres engelsk ikke er
særligt godt eller vi kan tage en større båd med flere mennesker
ombord, hvor de så kan et bedre engelsk. Vi tager en Mojito inden vi
beslutter os – da glasset er tomt beslutter vi os for den mindre båd.
Men da jeg frejdigt kommer derhen med den glædelige nyhed er vi for
sent på den – vi skulle være kommet forbi inden 18:30 hvor den fjerde
person tjekkede om der er en båd i morgen. Så det bliver den store
turistbåd i morgen.
Menuen står på hummer på restaurant La Playa – niveauet er et stykke
over de måltider vi har fået i lang tid og til $15.50 er det
fornuftige priser – det er trods alt en hel hummer vi får hver.

Panama City, Panama

26.02.2012 Panama City
Vi beslutter os for at det er en rigtig søndag og vi gør da heller
ikke rigtigt det helt store. Vi får agenten Erick ombord om
formiddagen og snakker forløbet igennem. Vi kommer ind på mulighederne
for en høring samt hans vurdering af vores chancer – han snakker meget
om de forskellige for og imod for at vi vinder – men en direkte chance
ville han ikke rigtigt udtale sig om. Han kunne tage os med til
advokaten imorgen og forhøre os med dem. Det tager vi imod og vi
aftaler mandag morgen kl. 8:30, men vi kan senere hen ikke huske om vi
skulle ringes ved eller mødes på kajen. Vi ser lidt på billederne fra
turen igennem Miraflores og generelt snakker vi forløbet igen.
Hen sidst på eftermiddagen kommer skipperen og sønnen David fra Paso
Fino forbi til drinks. Det viser sig at skipperen taler som et
vandfald – gammel fisker der oprindelig kommer fra New Zealand men bor
i Australien med sin irske kone og 3 børn – det er introen. Resten af
det underholdende foredrag fortæller han om sine langture og vi får
tippet at Phuket er stedet at få taget båden på land og få ordnet det
hele – det er billigt og de gør det pænt. David supplerer fra tid til
anden – det er åbenbart ikke første gang han hører historierne.
Om aftenen ser vi Asterix og Obelix i Ægypten – humøret stiger.

27.02.2012 Panama City
Vi ringer til Erick 8:30 og finder at han står og venter inde i den
nærmeste Marina La Playiata. Vi skynder os derind og Erick er klar til
at tage os med ind til en advokat med søfart som område. Han har lavet
et skriv til Panama kanalselskabet med forespørgelse om en formel
undersøgelse og en lang beskrivelse af forløbet. Vi læser det igennem
og synes egentlig det er meget fint, men Panama kanalselskabet behøver
jo ikke fra starten at vide hvad vores argumenter er, plus at det
heller ikke er skrevet med vores ord.
Vi venter lidt på advokaten og kommer først ind til et par unge
junioradvokater hvor vi forelægger vores oplevelse af seancen og viser
billederne fra GoPro kameraet. Det tager noget tid før de forstår hvad
der er hændt og hvad højredrejende propel betyder. Det lykkes men det
tager lang tid og umiddelbart efter kommer en senior advokat ind. Han
får den samme gennemgang men det føles som om han slet ikke forstår et
hak af hvad vi siger – det er ligesom ham der skal tale vores sag. Men
de mener selvfølgelig alle sammen at der er en god chance for at vinde
sagen – de er trods alt advokater. Vi stemmer for at gå videre med
sagen.
Vi sendes ud at spise i nærheden af advokatkontoret på Greenhouse der
er et burgersted – det er en bedre burger man får her. Vi tanker det
lokale Panama telefonnummer op og går tilbage til advokaten. Han tager
os med ud til Panama kanalselskabet for at vi kan indgive vores
forespørgelse om en formel undersøgelse – undersøgelsesinspektøren
Hartley tager imod – vældig rar mand. Men forespørgslen om en formel
undersøgelse skal være skriftlig så advokaten tager hjem for at skrive
forespørgslen. Lidt mærkeligt at advokaten ikke vidste dette! Han har
imidlertid lavet aftale med vurderingsmanden om at møde op i La
Playiata Marinaen så far og Thomas tager tilbage til båden med
vurderingsmanden. Derefter går de i gang med at nedskrive forløbet med
egne ord og hvad de netop oplevede. Morten kører med advokaten til
Centro Marino inde i byen. Jeg finder ikke propellen til den lille
påhængsmotor hos Centro Marino i byen, men skal til en anden afdeling
– det bliver en anden dag. Jeg får ringet til Pia med vores 'ring
billigt internationalt' kort – med 2 timers taletid til fastnet for
$5.
Thomas og far har desværre ikke kunnet få fat i Paso Fino for at få
deres syn på sagen, så jeg tager over forbi Flamenco Marina for at se
om de ligger der – der skulle de forbi for at tanke – men de er tabt i
horizonten. Tilbage på båden snakker vi meget om forløbet og inden
aftenen er omme har vi alle skrevet vores redegørelse. Vi går trætte i
seng.

28.02.2012 Panama City
Vi tager ind til advokaten om formiddagen for at forberede advokaten
til høringen. Det er ikke meget advokaten fatter af vores forklaring
og en del af tiden går med at han tager kopier og forbereder rapporten
fra vurderingsmanden. Hartley ringer for at høre hvor båden ligger for
anker for hans folk og fotografen kan ikke finde den nogen steder – vi
forklarer hvor den ligger. Men en lille halv time senere ringer han
igen og siger at vi bliver nød til at tage med ud og finde den.
Thomas og jeg kører med Hartley ud til lodsbåden, hvor fotografen står
og venter. Vi sejler ud med lodsbåden til Blue Marlin og billederne
bliver taget. Grunden til at de ikke kunne finde båden er at der står
at den er et motorskib i forespørgslen fra advokaten, så Hartleys folk
har kigget efter en fiskerbåd de sidste tre timer.
Imellemtiden har far været forbi søkortbutikken La Islamorada for at
få et visitkort så vi kan finde den igen. Butikken er en oplevelse i
sig selv for den har ikke ændret sig de sidste 50 år. Der er kommet
elektroniske kort (men ikke til vores kortplotter) og kortplottere til
plus selvfølgelig en elektronisk kikkert til stjerneobservationer,
hvor man kan se hvilke stjerner der er i sigte. Men ellers er det
meste af butikken fyldt med opdaterede papirsøkort og
navigationsbøger. Interiøret er flotte gamle trædiske og
papirsøkorthylderne er ligeledes i mørkt træ.
Vi tager efterfølgende til Centro Marino på Avenida Nacional der
ligesom er hovedbutikken i byen. Vi finder propellen til
påhængsmotoren, en ny træksnor og frisk fedt til propellen. Derudover
spørger vi til Navionics elektroniske kort til kortplotteren der er
fikset af Tom. De har dem ikke lige men de kan downloade dem til et SD
kort – vi er skeptiske til at starte med men de bliver faktisk
downloaded fra Navionics hjemmeside – det er lovligt nok.
Vi spørger til flag for Stillehavsområdet – det har de ikke men
Abernathy butikken ikke langt fra har det måske. Det har de ikke.
Vi aftaler at mødes med Tom ved Novey i El Dorado butikscentret – vi
får kortplotteren igen og SD-kortlæseren virker igen. Vi spiser inde
på Burger King lige ved siden af og far har spist på Mi Ranchito lige
ved La Playiata Marinaen.

29.02.2012 Panama City
Advokatkontoret venter os da vi ankommer – op på det sædvanlige
mødelokale. Igen er det begrænset hvor meget advokaten er i lokalet –
vi er faktisk stadig i tvivl om han kender vores sag.
Erick har fået fat i de svenske piger som var med som linehandlers –
de var kun lige nået hjem til Colon i går aftes inden de får at vide
at vi gerne vil se dem i Panama City i dag. Advokaten stiller dem et
par spørgsmål inden vi tager ud til høringen hos Hartley.
Der er mange der møder op hos Hartley blandt andet en dansk/engelsk
tolk fra Konsulatet, linehandlers på land og advokater fra begge
parter. Det er Hartley der styrer høringen med hård hånd – han kludre
lidt i det et par gange men det er detaljer.
Der er tale om en administrativ undersøgelse af hændelsesforløbet. Der
gælder dog visse regler, der meget ligner et dansk søforhør. Klageren,
i dette tilfælde os, skal møde ved advokat. Klagerens repræsentant, i
dette tilfælde far, idet han styrede, får lov til at overvære hele
høringen. Det gør repræsentanten for Panama Kanal selvfølgelig også.
Begge parter har ret til at indkalde de vidner, som de mener, er
nødvendige. Det er dog Hartley, der bestemmer, hvilke vidner, der skal
afhøres. Alle afhøres under edsaflæggelse – eden aflægges på
amerikansk manér med højre hånd oppe.
Først blev en skitse med skibenes placeringer fremlagt. Dette blev
også gjort under ed. Dernæst afhørtes lodsen. Så kom turen til far.
Både vor og deres advokat stillede nogle spørgsmål. Det var lidt
pinligt fordi vor advokat var meget, meget længe om at formulere sine
spørgsmål og de var tilmed temmelig ligegyldige. Herefter kom turen
til de to linehandlere på land. Det var en ren parodi. De forklarede
nøjagtig det samme. Heldigvis havde vi et kamera sat op til at tage et
billede hvert andet sekund. De billeder modbeviste linehandlernes
forklaringer meget tydeligt. De sagde nemlig, at de ikke forlod kajen,
hvilket var det helt afgørende for haveriet, idet de kom for sent med
deres kasteliner, hvor billederne klart viste, at de var troppet op
ved kajen uden liner, hvorefter de løb tilbage for at hente dem. Så
blev et par ligegyldige vidner afhørt, og til sidst vor linehandler
Karoline blev afhørt. Det gjorde hun fantastisk godt. Vi på Blue
Marlin var ikke i tvivl om noget, vi var parate og gjorde de helt
rigtige ting på de helt rigtige tidspunkter. Hun sagde det med
overbevisning. Hun forklarede også, at hun havde en uddannelse som
dæksmatros og gav undervisning heri. Da hang kæben på Hartley helt
nede på knæene, men har jo desværre nok fået den på plads igen, så vi
er jo noget spændt på deres afgørelse.
Vi tager på restaurant Pador inde i byen inden vi tager ud til en
isbutik ved siden af marinaen og får en lækker vaffelis – det er lang
tid siden sidst.

01.03.2012 Panama City
Det er dagen vi har en aftale med Karsten på Nickos café i Balboa.
Karsten er en ældre gråhåret næsten hvidhåret mand, der har boet 25 år
i Panama og har været aktiv i langtursejlerforeningen som
kontaktperson i Panama i mange år. Thomas kontaktede ham over email på
vej til Panama for information omkring gennemsejlingen af Panama
kanalen og generel Panama info. Det er tillige muligt at få
vejrmeldinger for Stillehavet hvis man blot opgiver en position til
Karsten. Vi har Jubilæumsstafetten fra langtursejlerforeningen med til
ham – vi har haft den siden den 20. januar 2012 hvor vi fik den
overdraget af Jan fra Anaconda i San Juan.
Vi tager en taxi derud og går ind i cafeteriaet der er indrettet som
man nu forventer med 4 personers kupeer i midten – mange kupeer! og
langs væggen er der en lang disk. Det er en mellemting mellem en
Ikea-restaurant og McDonalds. Vi finder let Karsten selvom han ikke
ligner en ærketypisk dansker. Der bliver snakket om passagen igennem
kanalen og skaden på båden. Ellers snakker vi om Panamas udvikling de
senere år der næsten er eksploderet. Vi får tips og tricks til
sejladsen til Galapagos samt gode steder at ankre op i Fransk
Polynesien. Efter en hyggelig snak overrækker vi Jubilæumsstafetten
til ham som han tager imod – han er ikke helt klar over hvad det er
men han tager glædeligt imod den. Vi tager et billede og siger tak for
denne gang.
Vi bliver lidt på caféen for at komme på internettet men det lykkes
ikke – vi tager derfor en taxi til den nærmeste McDonalds men der har
de heller ikke internet til at få downloaded søkort til Ipad'en. Vi
giver op og far tager ud til en Yanmar marinemotorbutik for at købe
filtre til elværket og derefter gå på internettet i nærheden af
marinaen. Thomas og jeg tager i Isla Morada for at købe en
cruisingguide til Stillehavet – vi får købt en til hele $95! Og flag
finder vi også – de ser hjemmesyede ud og er udført i noget tykt
bomuldsstof – vi køber de fem vi mangler.
Nu splitter vi op – Thomas tager i Centro Marino for at få fat i
Navionics kort til kortplotteren og jeg tager ind til den gamle by –
Casco Viejo. Thomas venter 3 timer på at kortene er downloaded og
overført til et SD kort inden han tager ud til far i marinaen.
Jeg har et par timer i den gamle by som spenderes på at gå rundt og
slappe af inden vi skal ud på langfart igen – jeg får også lige
snakket med Pia i en times tid. Der er megen fin arkitektur, men der
bliver virkelig arbejdet på sagen for at genopbygge resten af den
gamle by som har stået i forfald i mange år – der er stilladser og
maskiner overalt.
Ved 16-tiden finder jeg en taxi og tager til et supermarked – jeg
køres først til et Rey supermarked i den gamle by men der er
grøntafdelingen helt elendig – i morgen ville det hele være for
gammelt. Vi kører i stedet til et større supermarked i Albrook
indkøbscentret – der kan jeg få det hele men det er næsten for stort.
For det første kan jeg ikke finde hvad jeg mangler og for det andet er
der lang kø til grønt, slagteren, delikatessen og endelig køen til
kassen. Rundt i supermarkedet er der ikke specielt mange kunder – de
fleste kunder står i kø. Jeg skulle ikke købe særligt meget ind men
når det tager så lang tid ved hver afdeling er dette nok det mest
stressede indkøb indtil videre.
Jeg tager tilbage til marinaen hvor Thomas står klar til at sejle med
ud til skibet. Vi tager ind igen for at spise på Mi Ranchito som far
var på den anden dag. Det er egentlig planen vi skal sejle i dag men
det er udskydes til i morgen for der er mange ting der mangler at
blive ordnet på skibet plus at vi skal have fyldt dieseltankene op.

02.03.2012 Panama City
Morten sendes i mast fra morgenstunden for at skifte
ankerlanternepæren til LED i stedet for glødepære, men jeg kan ikke nå
lanternen, så det droppes. Riggen bliver ligeledes kigget efter – der
bliver skiftet en split og andre bøjes så de ikke lige ryger ud. Ude
for enden af det nederste sæt salingshorn køres der en gang gaffatape
om for at beskytte sejlet.
Imellemtiden ordner far skaden således at det ikke ruster helt væk –
det tager ikke lang tid for ham. Bagbord lanterne virker ikke så der
skal trækkes en ny ledning – vi får en ny ledning på men vi får ikke
trukket det ned igennem søgelænderet for den eksisterende ledning er
pakket ind i sikaflex – men nu virker den igen. De nye spoler fra
Raymarine til drevne monteres og autopilot virker igen – det er
lækkert – nu må vi håbe de holder i lang tid.
Vi letter anker og tanker i Flamenco Marinaen kl. 16.00 – det går
hurtigt men til slut ved anden efterfyldning står der et mindre
springvand op af diesel. Vores ferskvand smager af diesel eftersom vi
samtidig er i gang med at fylde op med ferskvand – surt show.
Vi sætter sejl blandt de mange opankrede mastodonter – skibene har
heldigvis AIS så vi kan følge dem på kortplotteren, da det kan være
enormt svært at se om de ligger stille eller bevæger sig –
lanterneføringen kan være svært at skelne fra alt det andet lys på
skibene. Vi sejler mod Galapagos med en 6 knob – nu skal det bare
holde.

Passage af Panamakanalen

24.02.2012 Panama kanal
Køleteknikkerne kommer igen og påfylder den rigtige freon. Vi gør det
sidste klar til sejladsen og de svenske piger kommer ombord til middag
umiddelbart inden afgang.
Panamakanal venter – vi sejler ud til the Flats kl. 12:30 og kaster
anker. En anden båd fra marinaen Paso Fino følger os og smider anker
samme sted. Der kommer ikke flere sejlbåde ud til the Flats, så vi
bliver nok kun to sejlbåde der skal følges og ikke tre som vi ellers
har set. Der ligger et par motoryachter inde fra marinaen som også
skal igennem. Senere hen kommer megayachten Calisto på 68 meter og
kaster anker – den har vi set før i Bridgetown, Barbados.
Henad 16:00 ankommer lodsen til vores båd – vi letter anker,
lodsflaget(H) bliver hejst og vi sejler med 8 knob mod Gatun sluserne.
Fortøjninger forberedes og det viser sig at de svenske piger kan meget
mere end det lige umiddelbart ser ud til – de har prøvet det før med
store fortøjninger og lægger dem fint på dækket i 8-taller. Pigerne
sejler om sommeren på et svensk skoleskib som instruktører – Thomas og
jeg får en del tips og tricks med hvordan de store reb håndteres. De
er også hurtige med at have en fender klar når det er nødvendigt. Tæt
på slusen bliver vi koblet sammen med Paso Fino imens vi sejler – det
går glat. Vi følges ind i slusen og har et større fragtskib foran os.
Monkeylinerne bliver kastet fra land – det er lange tynde liner med en
kugle i enden. Fortøjningen bindes fast til monkeylinen og linefolkene
på land hiver linen de 10 meter op og fortøjer til pullerten på land.
På båden skal vi så sørge for at holde båden i midten og parallelt med
kamret – det går som smurt og vi kommer ud af det tredje kammer ved
18- tiden. Lodsen bliver afhentet 18:30 og vi får spagetti med
kødsauce en time senere. Ankeret er kastet lige for enden af den nye
sluse de er i gang med at grave ud – der kører to fyrre tons lastbiler
forbi hvert minut med jord fra udgravningen – det må blive til noget.
Slusen skulle kunne tage skibe op til 58 meter brede og 400 meter
lange – det er mere eller mindre normalen på nye skibe i dag – Emma
Maersk er dog lidt for bred med sine 62 meter.
Vi har stadig lidt is tilbage i fryseren til at lave drinks med – det
bliver igen nogle flotte drinks med rum, grenadine og orange punch.
Vi smutter tidligt i seng for vi skal op i morgen tidlig og være klar
klokken 7 til den næste lods.

25.02.2012 Panama kanal
Vi er oppe og klar kl 7:00 til at modtage lodsen – morgenmaden står på
æg, baked beans og bacon – som forberedes lidt. Lodsen ankommer til et
par 40 meter motorbåde og de tager afsted.
Ved 9-tiden begynder vi at blive utålmodige og kalder op på kanal 12
for at forspørge hvad der sker – ingen respons. Vi prøver igen senere
men ingen respons.
Henad 11-tiden dukker lodsen endelig op – han kommer ombord, ankeret
lettes og lodsflaget bliver hejst igen. Lodsen har et skema med og vi
skal igennem San Miguel slusen ved 16-tiden og vi vil være igennem
Miraflores slusen ved 19-tiden. Der er megen trafik af større skibe
som vi tager hensyn til ved at følge sideafmærkninger i bagbord side.
Der er flere Panamaxskibe der kommer igennem – dvs. maks. 32 meter
brede og 296 meter lange – det passer med at der kan være 14 rækker
containere foran styrehuset og 4 rækker agter. Generelt er der ikke
meget at lave udover bare at følge med og snakke lidt med lodsen og de
svenske piger.
Kanalen skal gøres bredere flere steder på grund af at det nye spor og
der er store sandsugere ude. De suger sandet op og sender det direkte
ind på lavere område med rørledninger – det bliver til noget. Senere
hen ved Gamboa ser vi gravkøer og fyrre tons lastbiler der graver ud –
efter hvad lodsen siger skrider det hurtigt frem. Det skal gerne være
klar i 2015 så der er heller ikke lang tid at løbe på – nu må vi se om
de når det.
Undervejs får vi ananas og vandmelon – middagsmaden står på
klapsammenmadder med tunsalat som dagen før.
Vi tager farten af ved Gamboa og senere hen for der er forsinkelser
ved slusen – i nærheden af San Miguel slusen sejler vi i cirkler og
bakker da også et par gange. Lodsen spørger om vi kan lægge os sammen
med en slæbebåd og gå ned i slusen sammen med den – det kan vi godt.
Nu skal vi nedad i slusen så vi skal inden det store skib foran os
skal ind. Vi kommer ind og lægger til ved slæbebåden og Paso Fino
lægger sig udenpå. Det store skib er 32 meter bredt og ligger meget
dybt i vandet – der er ikke mange centimeter at gøre godt med under
kølen og vi kan se skibet presser vandet fremad. Det kommer fint ind i
slusen og vi sænkes ned.
Vi kommer fri af slæbebåden og sejler ud i området inden Miraflores
slusen – her ligger vi og venter på vores tid. Efter en halv time
spørger lodsen om vi kan acceptere at gå til sidevæggen af slusen –
det er vi ikke meget for – vi har hørt at det kan være mere
besværligt. Vi afviser at gå til sidevæggen – umiddelbart efter
accepterer Paso Fino at gå til sidevæggen men alene uden os udenpå. Vi
kigger forundret på hinanden – hvorfor gør de det?
Vi spørges igen og efter en større diskussion accepterer vi – vi går
først ind i kamret med ret høj fart. Vi skal lægge til i styrbord side
af kamret – det er langt bedre at lægge til i bagbord side da vores
skrue er højredrejende. Det betyder at når vi bakker vil skruen dreje
stævnen mod styrbord i starten indtil skibet har fart igennem vandet
og roret får magten. Det er lodsen der er kaptajn ombord og far
spørger om han må tage farten af – det må vi gerne men der er stadig
en 2 knobs medløbsstrøm. Togene der skal trække det store skib igennem
slusen er på vej fra det andet kammer til det store skib – vi er ca.
halvvejs nede i kamret. Det sidste tog kører forbi kun 60 meter fra
sluseporten. Vi er klar på båden til at kaste fortøjningerne ind da
linehandlerne på land står helt nede for enden af slusen klar til at
tage imod vores fortøjninger. Vi er stadig langt fra sidevæggen og kan
ikke kaste en line ind til land da linehandlerne på land opdager dette
løber de efter deres monkeyliner. Far får kommandoen fuld bak – det
standser skibet men det drejer samtidig stævnen mod styrbord – og
skibet ligger 45 grader på sned. Vi får nu kastet monkeylinerne ud og
binder dem på og sender fortøjningerne ind. Forfortøjningen kommer
hurtigt på pullerten og vi har kontrol over stævnen men
agterfortøjningen kommer først på pullerten alt for sent. De står i
lang tid på land og holder fortøjningen i hånden. Vi kan ikke trække
skibet til sidevæggen og sætte fortøjningen på en klampe inden de har
sat den på pullerten. Skibet er nu drejet helt om på tværs i kamret og
der kan nu ikke gøres mere – skibet driver med strømmen som det store
skib laver ned i gangbroen der går over sluseporten. Der kommer en 50
mm dyb bule og der kæmpes nu med at få en agterfortøjning i land i
bagbord side. Det lykkes og 10 minutter efter er vi på plads langs
væggen – det var en hård nyser og vi var helt tavse.
Vores oplevelse af forløbet er at vi gik alt for tidligt ind i slusen
– vi burde først gå ind når togene er kørt tilbage til det store skib.
Dernæst burde linehandlers stå klar til at kaste monkeylinerne ud til
os lige når vi kommer ind i kamret. Vi kunne eventuelt også gå lidt
langsommere ned igennem kamret ved at have fart agterud i vandet i
stedet for at flyde med den relative hurtige strøm. Vi burde også have
gået ind i bagbord side af kamret således at hækken drejer den rigtige
vej når der slås bak. Det er godt vi har monteret GoPro kameraet agter
til at tage et billede hvert andet sekund fra vi starter indsejling
til San Miguel til vi stort set er ude af Miraflores – det får vi brug
for.
Vi kommer derefter fint ned og videre over i næste sluse. Denne gang
har linehandlerne fat i skibet hele tiden og fortøjning og nedstigning
går glat. Umiddelbart efter vi kommer ud af slusen dukker Port Captain
op for at bese skaden og giver os et dokument hvor vi kan fraskrive os
muligheden for at få erstatning. Han siger desuden at vi skal holde os
inden for Panama kanalselskabets område ellers frafalder muligheden
for erstatning også. Han tager afsted igen og lodsen sættes af lige
inden vi kaster ankeret ved La Playiata.
Far tager ind med dæk og reb som vi har lånt af Erick – hans søn og et
par kammerater står klar til at modtage. De svenske piger har booket
to senge på et hostel i byen så de sejles ind bagefter.
Vi går i seng men har alle svært ved at sove selvom vi er dødtrætte –
vi tænker på alle de ting der burde være gjort anderledes i
forbindelse med det første kammer i Miraflores slusen.

Shelter Bay Marina, Colon, Panama

11.02.2012 Sejltur mod Colon
Der er stadig ingen vind og vi går for motor. Vi sætter fiskestængerne
ud for at fange et par tun – men der er ingen fisk i området vi
besejler i dag.
Thomas ser på checkin formular til Panama kanalen for at se om det kan
gøres smartere og vi kan vinde tid. Men vi kan åbenbart ikke gøre det
– det skal være en agent eller man kan møde op på kontoret.
Om aftenen blæser det op, men vi ender kun på 2 knob for sejl så gang
i motoren igen.

12.02.2012 -14.02.2012 Sejltur mod Colon
Vinden er gunstig for at sætte genakkeren op – så det går vi i gang
med. Der er en del der skal til for at gøre den klar – nedhalet i
stævnen skal trækkes ned til cockpittet, et skøde til hver side skal
ligeledes trækkes ned til cockpittet, der skal sættes et fald i toppen
af genakkeren og rebet til at trække posen af og på skal være på den
rigtige side. Det lyder meget let men rebene skal gå på den helt
rigtige måde for ellers bliver de viklet ind i hinanden eller
genakkeren kan finde på at lave timeglas.
Vi får den fint op men den er ikke meget for at stå rigtigt – der
kommer ikke rigtig vind i sejlet – det bliver justeret ind så den står
helt udspilet.
Til aften tager vi den for det blæser alligevel for meget – den kunne
jo blæse ud igen. Der er en del vind så den er næsten umulig at få ned
igen – selvom skødet slægges finder den på at stille sig fuldt
udblæst. Det lykkes til sidst – Thomas ser noget udmattet ud.
Vi sætter den op igen næste dag – vi sejler 6-8 knob med genakker,
storsejl og mesansejl. Til tider er det nødvendigt at falde af for
vinden og gå mere på lens.
Flyvefisk ser vi hele tiden og der lander et par stykker på dæk og
cirka 100 sømil ser vi endelig delfiner igen – det er lang tid siden
sidst. En enkel fugl i ny og næ kommer forbi – en har sågar klattet på
dækket.

15.02.2012 Ankomst til Colon
Vi nærmer os Colon og dermed indsejlingen til Panama kanalen og
antallet af skibe stiger eksplosivt for hver sømil vi kommer nærmere.
Det betyder at man skal være helt oppe på dupperne især når der ligger
en 80 skibe for anker udenfor indsejlingen og vi går for sejl. Radaren
er tændt og giver rigtig mange præcise ekkoer – således at vi kan se
afstanden til skibene – vi kan også se dem på AIS'en men det er nu
godt med to systemer.
Det bliver lyst henad 6-tiden og navigeringen lettes. Vi ser blandt
andet et Torm skib i en underlig brun/lilla farve og flere Maersk
skibe for anker. Efter vi er kommet inden for barrieren tager vi
sejlene ned og lister mod Shelter Bay Marina – vi regner med at ligge
for anker minimum indtil marinaen åbner. På vej hen til ankerplads ved
siden af en anden sejlbåd giver et Maersk skib et trut i hornet det må
næsten være da vi passerer – vi har ikke horn oppe endnu så vi kan
ikke svare tilbage. En anden sejlbåd råber os imidlertid op om at
marinaen kalder os på kanal 74. Planen laves om og vi går i marinaen –
der er masser af vand men der er ikke meget plads for enden af broerne
til at passere – vi kommer fint rundt og vi får lagt til ved C17 med
hjælp fra land – det er en af vores bedre landinger. Der er en finne
fra skibet Merilelu der giver en hånd – de søger en linehandler til at
komme igennem kanalen – så vi kan lige komme forbi deres båd om det er
noget og hvordan det nærmere forløb kommer til at være med at komme
igennem papirarbejdet og kanalen.
Vi går over til finnen efter vi er lagt til og får mange informationer
– de bruger blandt andet en agent – det er ikke helt vores plan men
det lyder nu let med en agent i stedet for at skulle fare byen rundt.
Vi får et telefonnummer til en Erick Galvez som de er tilfredse med.
Jeg forsøger at ringe til ham men det kommer ikke rigtigt igennem – vi
får et andet nummer som er bedre, men han tager den ikke. Der kommer
en anden agent forbi båden imens Thomas og far er oppe og finde ud af
det med papirerne – jeg sender agent Roy afsted til Thomas og far.
Efter Thomas og far er tilbage kommer Erick forbi og tilbyder sin
assistance – han er billigere end Roy, men er han ligeså dygtig? Vi
diskuterer ivrigt om vi skal have en agent og i så fald hvem. Vi
bliver hurtigt enige om at tage en agent og hvorfor ikke tage den
billigste – hvorfor skulle den dyre være bedre? Erick bliver vores
agent til $350.
Thomas og far går op til marinebutikken for at se hvad de har der –
det er ikke ret meget. Tidligt på aftenen går vi op på restauranten og
får et par drinks og spiser et ok måltid – de har ikke alle
desserterne eftersom de er løbet tør for flødeis!

16.02.2012 Shelter Bay Marina, Colon
Der er styr på det i marinaen - hver hverdag kl. 8 kører der en bus
ind til Colons storcentre – der ligger cirka 30 minutters kørsel fra
Shelter Bay Marina. Bussen er en som marinaen sørger for. Thomas og
jeg tager afsted – vi køber nogle småting i Novey og kigger efter
toaster for det har vi ikke ombord på båden. Selve storcentret er med
hegn rundt om og med mange vagter der bærer våben og skudsikre veste –
det føler vi os nu ikke mere sikre af – det hjælper heller ikke at der
står våben forbudt ind til butikkerne. Colon er desværre kendt for
bandeopgør og bandekriminalitet – i de dage vi er der når vi ikke ind
til bycentrum – efter hvad vi hører fra andre er der heller ikke noget
vi går glip af.
Vi køber ind i supermarkedet til de næste par dage og tager bussen
tilbage til Shelter Bay Marina. En time efter tager far og jeg bussen
ind til et ferriteria (isenkræmmer) – vi finder reservedele til
fortoilet og et par andre ting. Men hold da det tager lang tid hver
enkelt operation – der er en der tager imod ordren, en der finder
delen, en der skriver fakturaen, en i kassen og endelig en der
udleverer varerne. Vi bruger over en time på at købe de par småting.
Da vi kommer til butikken er lyset ikke tændt – heller ikke på lagret
hvor de går rundt med lommelygte for at finde tingene. Det er først da
chefen dukker op lyset bliver tændt – det må åbenbart kun tændes på
hans kommando.
Om aftenen spiser vi igen på restauranten der er fyldt op med andre
sejlere der skal igennem kanalen. Vi spørger efter isdesserter men de
må melde pas igen. Som en ekstra happening er der en krokodille i
marinaen - det regner man ikke lige med.

17.02.2012 Shelter Bay Marina, Colon
Det er fredag før karnevallet og vi skal ind til immigrationen i
Colon. Thomas står op kl. 3 for at ringe til Danmark – vi skal have
sendt nogle nye spoler til selvstyren til Panama. De kan ikke sende
dem fra Raymarine Danmark til Panama, så de må via fabrikken i
Skuderløse.
Vi er skrevet på buslisten, men det viser sig at bussen er proppet –
far bliver skidt tilpas og vil bare gerne ud igen. Vi kommer ud af
bussen men hvad nu? Marinaen er ikke rigtigt kommet i gang endnu – vi
får bestilt en taxa fra baren men det tager evigheder før den når
frem. Da han når frem har han et hold norske sejlere med som kørte mod
Colon for en time siden. Taxachaufføren Teddy fortæller til at starte
med at der har været brand i hans bil dagen før, dernæst at dem har
havde med i taxaen har været ude for et uheld på vej til Colon. Ved
passage af den forulykkede bil mangler det ene forhjul efter at den er
kørt ned i en fordybning i vejen.
Umiddelbart efter går der et dovendyr over vejen – Teddy stopper bilen
og jeg springer ud og filmer – det går dyret ikke hurtigere af. Vi
afventer at det kommer helskindet over vejen inden vi lister af.
Inde ved immigrationskontoret ligger der en kineserbutik på den anden
side af vejen der kan tage kopier og pasfotos – vi smutter lige derind
og får nogle gode pasfotos til immigrationen. Op til immigrationen som
vi aldrig havde fundet selv – vi går papirerne igennem og vi mangler
kopi af immigrationsstemplet i passet fra marinaen og en kopi af
cruising permit. Ned til kineseren og få taget et par kopier. Op til
immigrationen igen – vi har hørt meget om hvor besværligt det er, men
vi støder ikke på de ubehageligheder – det tager en time, men alt i
alt går det hæderligt.
Vi tager i storcentret og køber ind til weekenden hvor far tager med
Merilelu igennem Panama kanalen. Om aftenen laver vi mørbradbøffer til
$5/lb de smager helt vildt godt og med en flaske rødvin til bliver det
ikke bedre. Bagefter står den på drinks med isklumper som far købte i
baren – gode drinks. Propel tager vi af påhængsmotor så far kan købe
en ny i Panama City, hvor de skulle have en i Centro Marino på Av.
Nacional.

18.02.2012 Shelter Bay Marina, Colon
Far står frisk op og gør klar til afgang med Merilelu – det er godt
nok først kl. 12 der er påmønstring, men man skulle nødig komme for
sent.
Henad 10-tiden går Thomas og jeg i gang med at ordne fortoiletet – det
er en umulig opgave – det er i hvert fald umuligt at få toiletrenseren
forbi proppen – vi vælger derfor at skære røret over og påsætte en
slange et stykke i stedet for to 90° bøjninger. Det går egentlig ok
indtil vi med toiletrenseren får hul igennem bagfra – samtidig med at
der er tryksat med håndpumpen fra toilettet – det står ud over det
hele.
Den efterfølgende rengøring varer halvanden time og vi er klar til
dagens højdepunkt – kreoler marinerede kyllinger på grillen. Aftenen
sluttes af med filmen Motorcykel dagbog – som jeg har langtidslånt af
Charlotte – tak!
Fars tur igennem Gatun-sluserne forløber som planlagt – der er en
katamaran i midten og en enkeltskrogsbåd på hver side af katamaranen –
de går igennem sluserne i formationen centerchamber som er den mest
anvendte til sejlskibene. Alt går glat og de opankrer lige inde i
Gatun søen.

19.02.2012 Shelter Bay Marina, Colon
Merilelu får advisor ombord kl. 6:30 og sejler igennem Gatun søen.
Igennem San Miguel og Mariflores sluserne er bådene igennem bundet
sammen og ligger som centerchamber. De ligger for anker ved La
Playiata i Panama City ved 14:30 tiden og får afleveret dæk og
fortøjninger til Erick. Han tilbydes kost og logi for natten som han
tager imod med glæde.
Dagen på Blue Marlin går med at sætte det nyindkøbte horn i masten –
det skal helst sidde lige frem og det er næsten umuligt at måle sig
frem til. Der bliver lavet et par målinger som stemmer overens med at
det ser lige ud fra dæk – stregen sættes og det første hul bores. Det
er åbenbart boret med et for lille bor for når skruen skal skrues i
sætter den sig bare fast – en anden skrue knækker – nu skal der måles
op igen – træls! I andet hug lykkes det med et væsentlig større bor –
nu bliver det bare lidt skævt – cirka en mm. Til hornet skal der føres
et nyt kabel - det kræver blot et nyt 13 mm hul i masten og at fange
kablet ved foden af masten – det tager vel en halvanden time. Thomas
vil gerne føre det sidste stykke ned til VHF radioen ved kortbordet –
men det må blive i morgen – det er ikke ret langt, men jeg er helt mør
i kroppen og hovedet er kortsluttet.
Vi arbejder i stedet på at få kyllingerne på grill sammen med en gang
kartofler – kyllingerne får en 30 minutter så de har fået lidt længere
tid end i går hvor det kun var lige til øllet. Bagefter er der hygge
med Inception og guf – dårlig film og Thomas ser da heller ikke mere
end halvdelen før han lister i seng.

20.02.2012 Shelter Bay Marina, Colon
Thomas er igen tidligt oppe for at ringe hjem til Danmark ved 3-tiden
lokal tid for at høre hvor spolerne til selvstyren er henne – den er
desværre ikke ankommet til fabrikken endnu.
Senere på dagen trækker vi kablet fra foden af masten og ned til
kortbordet – det er langt fra ligetil – det sidder fast som sædvanlig
i flexrøret. Efter en del masen med kablet får vi det igennem og
tilslutter det til radioen – det bliver lige testet på laveste volumen
– det virker. En af de fede features ved at hornet sidder på radioen
er at det kan tågesignaler så man ikke skal tænke over det i en tåge –
der er nok med at holde udkig og holde øje med radaren.
Far skriver tilbage at marinebutikkerne i Panama City er lukket og han
tager en bus. Inden far er tilbage tager jeg bussen ind til
supermarkedet for at købe ind til de næste par dage. Der er en belgier
i bussen fra en skotsk båd som jeg falder i snak med – de er kun to
ombord – belgieren stod ombord i Las Palmas ikke fordi han ledte efter
en båd men fordi han mødte skotten og tog med for oplevelsen. Det
bliver en kedelig tur i storcentret for det er ikke meget, der skal
købes ind og selvom jeg bruger tiden i de andre butikker i centret er
det noget kedeligt. Ligesom de italienske kødboller og spagettien er
klar kommer belgieren forbi og spørger om vi kan komme med som
linehandler i morgen fordi de er blevet brændt af af dem de havde en
aftale med. Vi melder noget afvigende tilbage at det nok ikke kan lade
sig gøre, men at vi ville vende det på båden. Han kommer tilbage lidt
senere og vi melder definitivt fra.
Senere får vi kedelige drinks på restauranten, men denne gang har de
fået is så de kan lave æbletærte med is til os – endelig.

21.02.2012 Shelter Bay Marina, Colon
Thomas er igen tidligt oppe for at ringe til Danmark – pakken er nu
ankommet til fabrikken og sendes nu videre med DHL til Shelter Bay
Marina, Panama.
Det er i dag målermanden kommer forbi – han foretager en officiel
opmåling af båden til Panama kanal selskabet – han opmåler den til
68,57 fod – det betyder at vi skal af med $750 for gennemsejlingen og
at vi får en lods ombord i stedet for en advisor. Opmåleren spørger
ligeledes til en masse tekniske specifikationer som motorkraft,
propeldesign (højredrejet) og teknisk udstyr som AIS. Desuden spørger
han til hvilke formationer vi kan acceptere når vi skal igennem
sluserne – center chamber, til slæbebåd er ok men fortøjning til
sidevæggen accepterer vi ikke eftersom det ikke skulle være så let.
Ellers går dagen med at rengøre vinduer og udføre gummireparationer på
gummibåden. Vandtilførslen til elværket bliver blæst baglæns i
systemet og langt om længe er der en fornuftig gennemstrømning og det
er ikke udelukkende damp der kommer ud af udstødningen.
Lige inden solnedgang ankommer Street Car til marinaen – ikke på
pladsen ved siden af os men den næste igen – pladsen ved siden af os
er stadig ledig. Vi spæner over for at give en hånd med fortøjningerne
– for at hjælpe men ikke mindst for at opsøge linehandlers som vi
desperat mangler. De er mange ombord så der er en chance – vi lader
dem lige får fred inden vi spørger i morgen.
Menuen står på en gang tynde bøffer der desværre ikke kunne hamle op
med mørbradbøfferne fra sidst, men det havde de ikke mere af i
supermarkedet så jeg tog noget ryg. Vi laver igen de sædvanlige gode
drinks med isklumperne og den billige Cruzan rum.

22.02.2012 Shelter Bay Marina, Colon
Om formiddagen ankommer der en tysk besætning på en engelsk båd – de
er kun to på en 60 fods båd og det giver dem kvaler – de virker heller
ikke fortrolige med båden. Den får fuld gas både når de slår bak og
når de går frem - hele marinaen vågner op og enkelte på den næste bro
står klar med fendere da styrmanden taber kontrollen helt over båden
og er centimeter fra at støde ind i en stævn eller to. De får det
afværget og efter en del manøvrering lykkes det dem at komme
nogenlunde rigtigt ind til pladsen – Port Captain står på pladsen og
råber kommandoer til båden – men de kan ikke høre ham og gør ikke som
han siger – han ser desperat ud. Ved fortøjring til pladsen har de kun
nogle 10 mm liner som de fumler med – på et tidspunkt kaster de en
line i vandet fra stævnen, som de ikke har fat i og det synker. Port
Captain siger at det må de selv hente – Port Captain nævner ikke noget
om at der kan være krokodiller i havnen. De har sikkert prøvet det før
for de har ikke flere tykke liner tilbage. Det er meget fornøjeligt
men tillige skræmmende at de tør! Port Captain siger bestemt at når de
skal ud af marinaen skal de tage fat i ham lidt før – så de kan være
klar eventuelt med en gummibåd til at assistere. Kaptajnen fra Street
Car anmoder da Port Captain om linierne kan komme dobbelt eftersom de
ikke ser ud af meget – han virker stresset af situationen. Marinaen
falder herefter tilbage til fred og idyl.
Jeg tager fat i kaptajnen fra Street Car og forespørger om han har
nogle linehandlers vi kan låne for vores passage fredag til lørdag.
Det kan umiddelbart godt lade sig gøre – han har to svenske piger
ombord – vi må lige snakkes ved. Senere på dagen går jeg over til
båden for at forhøre mig og de to svenske piger sidder i cockpittet –
vi snakker lidt sammen og kanal gennemsejlingen og om det har
interesse. Det har interesse, men de skal lige have fundet ud af
hvordan det går med immigrationen – det er forståeligt nok. Jeg kommer
forbi Street Cat igen da kaptajnen er tilbage – de skulle til
immigrationen i morgen og hvis det går godt kan pigerne tage med
fredag – jeg kommer også lige ned i båden og Caroline konfirmere at de
er klar.
Ellers går dagen med at klargøre båden til Panama kanal sejladsen –
toiletter rengøres og agterkahytten klargøres til at pigerne kommer
ombord.
Far giver elværket den helt store omgang – topstykket og knastakslen
bliver taget af. Ventilerne bliver indstillet og topstykket bliver
efterspændt med den nye momentnøgle med skala. Efter det er samlet
igen er vi alle lidt spændte på om det hele er indstillet rigtigt –
start af motoren går fint – den kører bedre end inden den blev adskilt
plus at spændingen på 220 V er steget fra 180 V til 200 V. Udskiftning
af olie bliver en anden dag.

23.02.2012 Shelter Bay Marina, Colon
Der er bestilt køleteknikker til at fylde freon på køleskabet – de
møder op to mand og får lavet vakuum i beholderen inden de fylder
freon på men undervejs finder de ud af at de ikke er den rigtige freon
de fylder på beholderen og at de derfor bliver nød til at komme
tilbage i morgen.
Thomas og Morten tager på indkøb i Rey supermarkedet i ikke mindre end
5 timer og får handlet for 5400 kr. – det går forholdsvis let nu vi er
to – men der er nogle varer vi ikke kunne finde og frugt og grønt
gemmer vi til Panama City. Vi får en vogn hjem af Rey og de næste
timer går med at stuve varerne af vejen – det er som sædvanlig ikke
let – vi vil gerne have de ældste varer nærmest så vi bruger dem
først.
Udmattede efter en lang dag spiser vi på restauranten. I morgen sejler
vi igennem Panama kanalen – vi er lidt spændte – far beroliger os med
at det ikke er svært.