Køleteknikkerne kommer igen og påfylder den rigtige freon. Vi gør det
sidste klar til sejladsen og de svenske piger kommer ombord til middag
umiddelbart inden afgang.
Panamakanal venter – vi sejler ud til the Flats kl. 12:30 og kaster
anker. En anden båd fra marinaen Paso Fino følger os og smider anker
samme sted. Der kommer ikke flere sejlbåde ud til the Flats, så vi
bliver nok kun to sejlbåde der skal følges og ikke tre som vi ellers
har set. Der ligger et par motoryachter inde fra marinaen som også
skal igennem. Senere hen kommer megayachten Calisto på 68 meter og
kaster anker – den har vi set før i Bridgetown, Barbados.
Henad 16:00 ankommer lodsen til vores båd – vi letter anker,
lodsflaget(H) bliver hejst og vi sejler med 8 knob mod Gatun sluserne.
Fortøjninger forberedes og det viser sig at de svenske piger kan meget
mere end det lige umiddelbart ser ud til – de har prøvet det før med
store fortøjninger og lægger dem fint på dækket i 8-taller. Pigerne
sejler om sommeren på et svensk skoleskib som instruktører – Thomas og
jeg får en del tips og tricks med hvordan de store reb håndteres. De
er også hurtige med at have en fender klar når det er nødvendigt. Tæt
på slusen bliver vi koblet sammen med Paso Fino imens vi sejler – det
går glat. Vi følges ind i slusen og har et større fragtskib foran os.
Monkeylinerne bliver kastet fra land – det er lange tynde liner med en
kugle i enden. Fortøjningen bindes fast til monkeylinen og linefolkene
på land hiver linen de 10 meter op og fortøjer til pullerten på land.
På båden skal vi så sørge for at holde båden i midten og parallelt med
kamret – det går som smurt og vi kommer ud af det tredje kammer ved
18- tiden. Lodsen bliver afhentet 18:30 og vi får spagetti med
kødsauce en time senere. Ankeret er kastet lige for enden af den nye
sluse de er i gang med at grave ud – der kører to fyrre tons lastbiler
forbi hvert minut med jord fra udgravningen – det må blive til noget.
Slusen skulle kunne tage skibe op til 58 meter brede og 400 meter
lange – det er mere eller mindre normalen på nye skibe i dag – Emma
Maersk er dog lidt for bred med sine 62 meter.
Vi har stadig lidt is tilbage i fryseren til at lave drinks med – det
bliver igen nogle flotte drinks med rum, grenadine og orange punch.
Vi smutter tidligt i seng for vi skal op i morgen tidlig og være klar
klokken 7 til den næste lods.
25.02.2012 Panama kanal
Vi er oppe og klar kl 7:00 til at modtage lodsen – morgenmaden står på
æg, baked beans og bacon – som forberedes lidt. Lodsen ankommer til et
par 40 meter motorbåde og de tager afsted.
Ved 9-tiden begynder vi at blive utålmodige og kalder op på kanal 12
for at forspørge hvad der sker – ingen respons. Vi prøver igen senere
men ingen respons.
Henad 11-tiden dukker lodsen endelig op – han kommer ombord, ankeret
lettes og lodsflaget bliver hejst igen. Lodsen har et skema med og vi
skal igennem San Miguel slusen ved 16-tiden og vi vil være igennem
Miraflores slusen ved 19-tiden. Der er megen trafik af større skibe
som vi tager hensyn til ved at følge sideafmærkninger i bagbord side.
Der er flere Panamaxskibe der kommer igennem – dvs. maks. 32 meter
brede og 296 meter lange – det passer med at der kan være 14 rækker
containere foran styrehuset og 4 rækker agter. Generelt er der ikke
meget at lave udover bare at følge med og snakke lidt med lodsen og de
svenske piger.
Kanalen skal gøres bredere flere steder på grund af at det nye spor og
der er store sandsugere ude. De suger sandet op og sender det direkte
ind på lavere område med rørledninger – det bliver til noget. Senere
hen ved Gamboa ser vi gravkøer og fyrre tons lastbiler der graver ud –
efter hvad lodsen siger skrider det hurtigt frem. Det skal gerne være
klar i 2015 så der er heller ikke lang tid at løbe på – nu må vi se om
de når det.
Undervejs får vi ananas og vandmelon – middagsmaden står på
klapsammenmadder med tunsalat som dagen før.
Vi tager farten af ved Gamboa og senere hen for der er forsinkelser
ved slusen – i nærheden af San Miguel slusen sejler vi i cirkler og
bakker da også et par gange. Lodsen spørger om vi kan lægge os sammen
med en slæbebåd og gå ned i slusen sammen med den – det kan vi godt.
Nu skal vi nedad i slusen så vi skal inden det store skib foran os
skal ind. Vi kommer ind og lægger til ved slæbebåden og Paso Fino
lægger sig udenpå. Det store skib er 32 meter bredt og ligger meget
dybt i vandet – der er ikke mange centimeter at gøre godt med under
kølen og vi kan se skibet presser vandet fremad. Det kommer fint ind i
slusen og vi sænkes ned.
Vi kommer fri af slæbebåden og sejler ud i området inden Miraflores
slusen – her ligger vi og venter på vores tid. Efter en halv time
spørger lodsen om vi kan acceptere at gå til sidevæggen af slusen –
det er vi ikke meget for – vi har hørt at det kan være mere
besværligt. Vi afviser at gå til sidevæggen – umiddelbart efter
accepterer Paso Fino at gå til sidevæggen men alene uden os udenpå. Vi
kigger forundret på hinanden – hvorfor gør de det?
Vi spørges igen og efter en større diskussion accepterer vi – vi går
først ind i kamret med ret høj fart. Vi skal lægge til i styrbord side
af kamret – det er langt bedre at lægge til i bagbord side da vores
skrue er højredrejende. Det betyder at når vi bakker vil skruen dreje
stævnen mod styrbord i starten indtil skibet har fart igennem vandet
og roret får magten. Det er lodsen der er kaptajn ombord og far
spørger om han må tage farten af – det må vi gerne men der er stadig
en 2 knobs medløbsstrøm. Togene der skal trække det store skib igennem
slusen er på vej fra det andet kammer til det store skib – vi er ca.
halvvejs nede i kamret. Det sidste tog kører forbi kun 60 meter fra
sluseporten. Vi er klar på båden til at kaste fortøjningerne ind da
linehandlerne på land står helt nede for enden af slusen klar til at
tage imod vores fortøjninger. Vi er stadig langt fra sidevæggen og kan
ikke kaste en line ind til land da linehandlerne på land opdager dette
løber de efter deres monkeyliner. Far får kommandoen fuld bak – det
standser skibet men det drejer samtidig stævnen mod styrbord – og
skibet ligger 45 grader på sned. Vi får nu kastet monkeylinerne ud og
binder dem på og sender fortøjningerne ind. Forfortøjningen kommer
hurtigt på pullerten og vi har kontrol over stævnen men
agterfortøjningen kommer først på pullerten alt for sent. De står i
lang tid på land og holder fortøjningen i hånden. Vi kan ikke trække
skibet til sidevæggen og sætte fortøjningen på en klampe inden de har
sat den på pullerten. Skibet er nu drejet helt om på tværs i kamret og
der kan nu ikke gøres mere – skibet driver med strømmen som det store
skib laver ned i gangbroen der går over sluseporten. Der kommer en 50
mm dyb bule og der kæmpes nu med at få en agterfortøjning i land i
bagbord side. Det lykkes og 10 minutter efter er vi på plads langs
væggen – det var en hård nyser og vi var helt tavse.
Vores oplevelse af forløbet er at vi gik alt for tidligt ind i slusen
– vi burde først gå ind når togene er kørt tilbage til det store skib.
Dernæst burde linehandlers stå klar til at kaste monkeylinerne ud til
os lige når vi kommer ind i kamret. Vi kunne eventuelt også gå lidt
langsommere ned igennem kamret ved at have fart agterud i vandet i
stedet for at flyde med den relative hurtige strøm. Vi burde også have
gået ind i bagbord side af kamret således at hækken drejer den rigtige
vej når der slås bak. Det er godt vi har monteret GoPro kameraet agter
til at tage et billede hvert andet sekund fra vi starter indsejling
til San Miguel til vi stort set er ude af Miraflores – det får vi brug
for.
Vi kommer derefter fint ned og videre over i næste sluse. Denne gang
har linehandlerne fat i skibet hele tiden og fortøjning og nedstigning
går glat. Umiddelbart efter vi kommer ud af slusen dukker Port Captain
op for at bese skaden og giver os et dokument hvor vi kan fraskrive os
muligheden for at få erstatning. Han siger desuden at vi skal holde os
inden for Panama kanalselskabets område ellers frafalder muligheden
for erstatning også. Han tager afsted igen og lodsen sættes af lige
inden vi kaster ankeret ved La Playiata.
Far tager ind med dæk og reb som vi har lånt af Erick – hans søn og et
par kammerater står klar til at modtage. De svenske piger har booket
to senge på et hostel i byen så de sejles ind bagefter.
Vi går i seng men har alle svært ved at sove selvom vi er dødtrætte –
vi tænker på alle de ting der burde være gjort anderledes i
forbindelse med det første kammer i Miraflores slusen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar