Stillehavskrydset på 25 dage

15.03.2012 Sejlads mod Marquesas
Vi ser en del turistbåde der sejler et nyt sted hen til næste dag –
der er især trafik omkring Santa Cruz efter hvad vi kan se på AIS. Her
på Galapagos kan vi se ekstremt langt med AIS'en, det er som om de har
nogle base stationer på øerne som bevirker at vi kan se skibe 100
sømil væk. Vi sejler tæt forbi resterne af en vulkanø der engang var
en perfekt konus men nu er vestsiden slidt ned og der er en halvcirkel
tilbage.
Det blæser op og vi kan se andre sejlskibe med sejlene oppe så det er
på høje tid vi sætter genua og mesansejlene – vi stopper motoren og
kommer op på 5-6 knob stille og roligt. Efter passage af Isla Tortuga
ændre vi kurs til 225 grader og sejler mod 5 grader syd. Isla Tortuga
er en halvcirkel, men væsentlig større og mere imponerende end den
anden ø.
Genakkeren sættes og i løbet af eftermiddagen kommer vi op på 8.2 knob
inden det begynder at løje af. Storsejl sættes uden at det er nogen
succes og senere hen startes motoren. Ved studering af vejrkort kan vi
se at ITCZ (Interkonvergenszonen) ligger nord for os, så det gælder
bare om at komme sydpå og fange vinden.

16.03.2012-22.03.2012 Sejlads mod Marquesas
Vinden arter sig ikke – det går fra vindstille til 3-4 m/s. Der
skiftes jævnligt mellem sejl der giver en fremdrift på maks. 3 knob.
Vi starter motoren i lange perioder af gangen indtil der er lidt vind
at sejle på. Vandet er flere gange spejlblankt og vi kan se solen
bliver reflekteret i vandet.
Nu ligger ITCZ syd for os – vi ved ikke rigtigt om metrologerne ved
hvor zonen ligger og derfor skifter lidt mellem nord og syd for
ækvator som det passer dem. Vi tager det dog alligevel seriøst og
diskuterer taktik – skal vi gå stik mod Marquesas eller skal vi holde
os til at gå til 5 grader syd og 95 grader vest inden vi retter
stævnen ind mod Marquesas.
Vi bliver nød til at tage en rum og en halv ananas inden vi kan tage
en beslutning – vi ved som sagt ikke hvor ITCZ ligger de næste par
dage. Vi nupper en cognac og beslutter os for at gå til 5S95W inden vi
lægger kursen om.
Thomas og Morten synes de er blevet lidt for langhåret og nu skal
trimmeren i gang – vi sætter os ud agter og kører først med den
længste afstand over det hele. Siden tager vi med en noget kortere
afstand i siderne – resultatet er ikke helt værst – vi synes faktisk
det er pænt. Det tager længere tid end når jeg normalt er til frisør
og det bliver nok også lidt pænere – med øvelse bliver det helt flot.
Bagbord lanterne fikses med møje og besvær – det er kun fordi Thomas
holder fast at det laves færdigt. Den stærke sol ender med at give
Thomas en ordentlig solforbrænding på ryggen – det tager 4 dage før
den er god igen. Jeg får en mindre omgang som er væk efter et par
dage.
Samme dag er det store badedag – vi kommer alle sammen i vandet og det
er skønt – men fisk er der ikke mange af selvom vandet er klart.
Vinden vender omsider tilbage og vi kan gå 3-5 knob for sejl, men
bommen til storsejlet slår det meste af natten når der ikke er nok
vind til at holde sejlet udspilet. Når man ved de andre sover er det
ikke til at holde ud at høre på.
Genakkeren sættes næste morgen men den er svær at få til at stå
rigtigt. Det hænder flere gange for os at vinden ryger helt ud af
sejlet og nedhalet i stævnen af skibet får fat i et anker. Det slider
hårdt på nedhalet og vi prøver at få det fri så hurtigt som muligt men
der skal passes på fingrene for vinden får fat i sejlet og totter
nedhalet til og der skal fingrene helst være fri. Senere ryger blokken
til faldet i toppen af masten ned og faldet kan hurtigt blive revet
over af mastens skarpe aluminiumskant. Vi får genakkeren over på
faldet i bagbord side og kan sejle trygt videre med genakkeren oppe.
Den ene dag sætter vi ny rekord med 191 sømil på en dag – det er
næsten 8 knob i snit. Et par dage efter ender vi på 189 sømil – det er
en god vind vi har fanget her.
I disse dage ser vi flere gange delfiner – det er nogle lange shows de
gør disse gange men helt tæt på skibet kommer de aldrig. Søløver ser
vi meget i starten men det aftager efter et par hundrede sømil fra
Galapagos. Flyvefisk er simpelthen overalt – vi ser rigtigt mange
store stimer der pisker op af vandet og os som troede de var en
sjældenhed. Men hvalerne – hvor er I henne? Vi har ikke set en eneste
siden Samana, Den Dominikanske Republik.
Der bliver lavet æggekage med lidt rester, rugbrød med tunsalat,
karryret med kødboller – det er rimelig varieret. Der er den ene dag
lavet en dobbeltportion broccolilasagne som skal i ovnen den sidste
halve time – der er desværre en del bølgegang og med et ryger begge
fade ud af ovnen og der er lasagne ud over det hele. Det store fad
splintres (mormors gamle glasfad) og mange gode råvarer går til spilde
– der skulle jeg have stået ned ved ovnen og være klar til at agere.
Der varmes tre dåser kødboller i spagetti på dåse – kedeligt, men vi
går ikke sultne i seng.

23.03.2012 Fars fødselsdag
Det er fars 66 års fødselsdag og det bliver en begivenhedsrig dag.
Jeg har min sædvanlige vagt fra 2-6 om morgenen og denne nat arbejder
jeg mere med genakkeren end jeg plejer – det er svært for storsejlet
står i vejen for udsynet – så jeg skal ud på dæk for at se hvordan den
egentlig står. Midt på natten lykkes det for skødet at løsne sig fra
spillet og løbe ud – det opdager jeg heldigvis hurtigt og får den sat
på spillet igen – denne gang sikre jeg ekstra at skødet er låst på
spillet.
Ti minutter i seks laver genakkeren timeglas for mig og selvom jeg
opdager det hurtigt og totter det til efter bedste evne – lykkes det
ikke at udredde det. Jeg prøver at slække det igen omme bag storsejlet
for at se om timeglasset løsner sig – det gør det ikke. Jeg vækker far
og siger tillykke med fødselsdagen. Da far kommer op har genakkeren
imidlertid viklet sig godt og grundigt ind i forstaget – den øverste
den af genakkeren er stadig udspilet og nedhalet til posen er låst i
et par omviklinger på forstaget. Hvad nu? Det kan vist tage lidt tid
at få det viklet ud og det lyder ikke særligt godt – mon sejlet
overhovedet holder til de slag det får. Vi prøver at dreje rundt om os
selv for at se om det løser det hele op – det gør det ikke – det
betyder blot at senere hen er faldet til genakkeren låst i toppen af
forstaget og vi kan ikke få sejlet ned. Vi løsner skøder og nedhal for
at få sejlet viklet ud af forstaget – det hjælper, men vi mangler
stadig det sidste. Sejlet bliver frit efter far formår elegant at få
sejlet ind imellem genuaforstag og fokforstaget – det smyr sig stille
og roligt imellem. Han gør det et par gange til og nu kan genakkeren
sænkes ned og udreddes – 9 timer senere! Der er en lille skade på
sejlet men ikke af en karakter der gør at vi ikke sætter sejlet op
igen.
Vi holder morgenbord midt i genakkerudredningen med en gave til. På
vej til Galapagos gav vi den første gave - Black&Decker brødtoasteren
der viser sig at køre på 110V har ikke været den store succes, da vi
kun har 220V på båden. Gaven han får i dag kan han derimod ikke slippe
resten af dagen og stjernepejleskiverne bruges generelt flittigt hele
vejen til Marquesas – den er han glad for.
Menuen står på højrebskotelletter med bagte kartofler, brun sovs,
ærter og bønnesalat – der er kun 2 bøffer men det er alt rigeligt –
far kan næsten ikke spise det hele. Vi andre kan næsten heller ikke
spise op og vi er alle stopmætte – man skulle tro det er juleaften!
Men vi mangler stadig desserten – pandekagedejen er rørt og de mangler
bare at blive lavet. Det tager næsten tre kvarter før de 16 pandekager
er færdige – det er vist meget godt for vi kan faktisk ikke spise
mere. Et par pandekager med sukker og Cointreau kan man lige klemme
ned – resten bliver kolde pandekager i morgen og det er jo heller ikke
værst.
Overmætte af den gode mad og trætte af genakkerudredningen – alt i alt
en begivenhedsrig dag. Genakkerudredningen kan tænkes lidt som en
skattejagt for far og Thomas – selvom de giver udtryk for at de gerne
ville have undværet opgaven.

24.03.2012-29.03.2012 Sejlads til Marquesas
Det går sin vante gang på skibet – men vi fanger endelig fisk - 3 små
og en normal størrelse mahi mahi. De kommer i en gang sølvpapir med
løg og citron og derefter 25 minutter på grillen så er de klar. Vi
laver for første gang opbagt sennepssovs – det lykkes uden klumper men
den bliver for tyk selvom jeg opskriften er fulgt. Næste gang bliver
det med den halve mængde mel og det hjælper – med lidt øvelse bliver
det en rigtig god sovs.
Vi har små melmider ombord i kahytten hvor Thomas sover, alt pap
smides ud og det vi meget gerne vil beholde kommer i frostposer med en
tot spritvædet papir i. En del havregryn smides ud og et par kilo
kommer på rengjorte juicebeholdere. Det lader til at vi har fået
fjernet det meste af føden for der er ikke mange levende nogle dage
efter.
Kølevandsrørene til køleaggregaterne er utætte og far går ihærdigt i
gang med at lappe det med glasfiber. Det er skrøbeligt og bliver utæt
det mest umulige sted hvor kølevandet og freon samles i et rør – med
snilde lykkes det far at få det lappet – godt gået.
Elværket kører ustabilt det kan ikke opretholde omdrejningerne og
dermed spændingen. Der må være skidt et sted i dieselforsyningen – far
og Thomas blæser det igennem en gang og elværket kører mere stabilt og
spændingen er steget. Nu skal der laves vand – far sætter watermakeren
til at køre 3 timer – det ender med at der kommer vand ud af overløbet
ved vasken. Det smager som sædvandligt tamt, men dog en bedre smag end
dieselvandet – det smagte til tider dårligt.
Blokken til genakkernedhalet bliver udskiftet med den blok fra faldet
der gik løs – den nuværende blok slider for meget på nedhalet – det er
næsten slidt over. Som vi har gjort flere gange før vendes rebet så
den dårlige ende kommer ned til spillet i stedet.
Vinden aftager over dagene og falder fra 7-8 knob til 5 knob og videre
til kun 2 knob – det er heldigvis kortvarigt med de 2 knob.
Meget af tiden bliver brugt på at læse bøger især far og Thomas er
ihærdige. Den står på Kon-tiki ekspeditionen for tiden der er meget
aktuel for det er den samme tur de tog på en tømmerflåde af
balsatræstammer med 638 ananasdåser og et par hundrede kokosnøder.
Deres tur løb op i 93 dage før de så land vi håber det kan gøres på
godt tre uger.
Vi hører at Galapagos postkortene allerede er i Danmark det er kun to
uger efter de er afsendt - fantastisk.

30.03.2012-31.03.2012 Sejlads mod Marquesas
Det blæser op i løbet af dagen og vi går 6-7 knob når der er fart over
feltet – der er 1000 sømil til Marquesas. Far har igen lavet nybagt
brød denne gang både et lyst brød til morgenmad og et rugbrød til
aftensmad – vi har stadig spegepølse og skinker fra Panama City der
skal spises.
Far tager stjernehøjder hver dag nu, men det er ikke helt
uproblematisk – der er skyer der dækker for de udvalgte stjerner eller
det kan blot være svært at spotte de rigtige stjerner. Og selvom der
er styr på hvor stjernerne er, tager det tid at lave observationen og
notere den. Tiden er nøglen til at få en bedre position end 20 sømil
skævt på længden og bredden – det bør kunne forbedres.
Igen er der en skildpadde der kommer forbi – den er oppe for at tage
en gang luft – utroligt vi ser det, men hvaler ser vi ikke noget til.
Det blæser yderligere op i løbet af eftermiddagen men det bliver ikke
mere end vi godt kan have genakkeren oppe – men beslag nummer to til
faldet går i stykker og genakkeren må tages ned. Det er en 12 mm
U-bolt i rustfri stål der er revet over – det er ret vildt – det er
det samme der er sket i den anden side – nu må vi se om vi kan få et
par nye af dem.
Samtidig med at det blæser yderligere op bliver bølgerne skrappere og
vi kastes mere rundt i søen.


01.04.2012-07.04.2012 Sejlads mod Marquesas
Vi går 20 grader sydligere end den direkte kurs til Fatu Hiva for at
sejle hurtigere. Det går glimrende i starten med 6.5 knob, men det
stilner af i løbet af dagen og det hele begynder at klapre. Det er
frustrerende at det er så stille i Stillehavet – vi krydser nu det
næste stykke tid mod Fatu Hiva med 3-4 knob inden vi den sidste dag
går på plat læns. Indimellem blæser det heldigvis op, men det er korte
fornøjelser hver gang. Der kommer et par seriøse byger forbi en gang
imellem hvor man får travlt med at lukke lugerne og få sækkestolen ned
fra cockpittet.
Vi ville gerne have spilerstag på genuaen den ene dag, men vi kan
simpelthen ikke få palen op så vi kan løfte det op og sætte det på
skødet til genuaen. Far sprøjter det til med WD40 og krydser fingre
for at det hjælper. Det andet spilerstag fungerer fint, men det er
ikke lige sådan at få over på den anden side af skibet. Næste dag
fikser han det, WD40 har gjort sit, men det kræver en del banken med
hammer og træk i snoren til palen.
Om eftermiddagen finder vi Batman film frem – de er mere
sindsoprivende og aktionpræget end de seneste par film vi har set.
Vi fanger med lethed en 4 kg mahi mahi på en turbohammer sprutte, men
den er ikke meget for at dø – jeg giver den ellers nogle ordentlige
slag med køllen. Der er til to dage i den, så på køl med den og på
grillen med halvdelen dagen efter i stanniol som vi plejer og dagen
efter som bøffer – glimrende men i overflod og vi er propmætte som
alle de andre dage. Vi gemmer til de næste dage til rugbrødsmadderne.
Når vi fanger fisk gemmer vi den til dagen efter og holder fast i
menuen der er forberedt for ellers bliver det for hektisk og det der
er tøet op bliver ikke bedre af en dag til. Vi har stadig nogle stærke
pølser på køl som vi skal have spist så Thomas laver biksemad med
kartofler fra dagen før. Han går i fuld gang med en dundrende
hovedpine og fremtryller en lækker biksemad og de sidste æg får vi
også brugt. Det er selvom han har det dårligt med dunkende ondt i
hovedet.
Det er nogle dyre fisk vi fanger for bare på denne tur mister vi to
sprutter – den ene er en sprutte, der er slidt op efter mange
gevinster. For nylig er den fornyet med gummi der simulerer sprutten,
wire og krog. Sprutte med wire er revet af – det må have været en
større krabat der har haft fat i den. Den anden sprutte har ikke
fanget noget selvom vi har haft den ude en del gange – det er nemlig
afskedsgaven fra Henrik og Lasse – der var en stor sprutte med en
ballahoo imellem fangarmene. Her er forfanget bidt over af en glubsk
fisk og sprutte med ballahoo spist – det må kradse lidt på vej ned for
krogen var en større fætter.

08.04.2012 Passage af Fatu Hiva
Vi nærmer os land ved solopgang efter 25 dage på vandet – Fatu Hiva
kan anes i det fjerne selvom den er langt væk. Vulkanøen skyder 1125
meter i vejret og generelt er meget af øen mere end 500 meter høj –
det er endnu mere imponerende jo tættere vi kommer på. Men matcher
ikke helt de forventninger vi havde til øen – de var blæst op af de
rejseberetninger som vi har læst, men de tog i land og der er øen
måske mere fantastisk. Det tager det meste af dagen at sejle forbi øen
- vi går kun et par knob. Vi ser et skib på AIS ved navn Mea Culpa –
det er det første skib siden fars fødselsdag hvor en trawler
zigzaggede frem og tilbage.
Om aftenen og natten er det ikke meget bedre og ved 3-tiden startes
motoren. Ved vagtskiftet kl. 6 tages sejl ned og vi sejler for motor
de sidste 14 sømil indtil Tahauku Bay ved Atuona.

Galapagos

11.03.2012 Wreck Bay, San Cristobal
Vi pakker sammen til dykning – far har som sædvanlig alt udstyr med
som sin egen dykkervest og 6 kilo bly, dog tager han ikke flasken med.
Thomas har sit snorkeludstyr med og sin våddragt. Jeg tager kun
snorkeludstyr og våddragt med selvom jeg har mit dobbelt tolvsæt med
på båden – det er kun lykkedes mig at bruge en gang – jeg mangler et
par adaptere fra din kobling til amerikanerkobling, men de er ikke
sådan at få fat i.
Nå men vi tager en vandtaxi ind og går op til dykkerbutikken for at
tjekke ind. Alt går fint og vi går tilbage til kajen igen for at gå
ombord på båden sammen med 20 andre og komme afsted. Vi finder en
skyggeplads på båden, så vi ikke bliver stegte i solen. Første stop er
Lobos Island hvor vi lige tjekker udstyret og mængden af bly vi har
med – alt i skønneste orden. Af med dykkervesten på båden og snorkle
ind til kysten igen, hvor vi ser søløver og de helt fantastiske marine
leguaner. Vi ser kun en enkel marine leguan der arbejder sig rundt i
vandet – den ser ikke videre stresset ud selvom den kun har en
begrænset tid i vandet på en 15 minutter og søløverne kan finde på at
lege med leguanens hale. Den tager det helt roligt, men elegant ser
det ikke ud – den nærmest kæmper sig frem i vandet med halen. Der kan
den lære noget af søløver der afslappede snor sig i vandet og ynder at
lægge sig på siden med den ene luffe oppe af vandet og dase. På land
er de til gengæld nogle værre bulldozere det ser ikke kønt ud, men de
kommer hurtigt frem.
Efter lang tid er vi tilbage på båden og klar til afgang men der er
stadig rigtigt mange i vandet og nogle stykker inde på stranden – tid
er der nok af. Det tager da endnu en rum tid før alle er tilbage på
båden der er især et par stykker der bliver på stranden og som ikke
mener de kan svømme tilbage til båden – båden sejles hen imod dem og
de kommer ombord. Afsted til Kicker Rock nu skal der dykkes med
hammerhajer – det bliver stort, men også lidt farligt. Far og Thomas
dykker sammen, men jeg skal dykke med Roxanne Abba – der studerer til
marine biolog – hun har 500 dyk med sig, så det bliver helt sikkert et
godt dyk. Det viser sig at hun ville have været fjerde personen til
den anden dykkerbutik, men det blev jo ikke til noget så hun tog med
her i stedet. Jeg er helt rolig på dykket og bruger forbavsende lidt
luft og vi er kun instruktøren, Roxanne og mig tilbage til sidst på
dykket. Roxanne kommer op med en halv tank, hun bruger absolut ikke
noget luft.
Starten på dykket er langs klippevæggen der tårner sig op og ned – der
er kun nogle gule store søstjerner med sorte prikker at se – flotte.
Der er en enkelt plettet moræne som Roxanne viser frem – hun ser mange
flere dyr end vi andre amatører gør. Hun ser åbenbart en hammerhaj på
vej ind i en kanal mellem klipperne, udover den vi ser i fem sekunder
senere hen. Den er virkelig anderledes end de andre hajer – den ser
helt forkert ud med den flade tud og øjnene siddende i hver side.
Indimellem klipperne er der sandbund med klippeskær hvor vi ser en
stonefish der er helt umulig at spotte – kamufleret til det yderste i
grålige nuancer. Ellers vrimler det med whitetip hajer – i alt syv
cirkler der omkring os og en enkelt galapagos haj – de slapper af
inden der skal jages til aften. Dette er de store fisks paradis – det
er i hvert fald ikke mange mindre fisk vi ser. Far og Thomas er ikke
helt rolige i vandet og bruger en del luft og synes i det hele taget
at dykket ikke var særligt godt – jeg havde ikke de samme
udfordringer, plus at Roxanne viste en masse dyr som jeg ikke selv
ville have opdaget.
På båden igen bydes der mad rundt der stadig er lunt og velsmagende –
det er en rigelig stor portion ris og kylling for de fleste. Der er
forfriskninger i form af sodavand, vandmelon og kiks – fint nok.
Efter vi er vel mætte og afgasset skal vi i vandet igen – vi sejler ud
for enden af øen for at se om vi kan hoppe i vandet der eller om det
er for vildt. Instruktøren giver os muligheden for at tage det samme
dyk en gang til eller hvis vi er klar hoppe i det oprørte vand. Der
stemmes om det og vi er klar til et lidt spændende dyk for enden af
klippeøen. Vi hopper i og det er vildt som forventet – vi skal ud og
ligge hvor det strømmen er stærkest og der er størst chance for at se
hammerhajer igen. Der er rigtigt mange fisk herude og et par søløver
slentrer forbi – men hammerhajer ser vi ikke – vi ser ikke særligt
meget med den dårlige sigt. Det bliver et kort dyk og med en del
tilbage i tanken stiger vi op.
Op i båden og videre til en strand inde på San Cristobal – vi går en
tur langs stranden og ser nogle fugle men om det er de blåfode fugle
ved vi ikke. Der er en del rokker her på det lave vand det er
spændende nok, men vi gider ikke springe i vandet igen – vi har været
rigeligt i vandet i dag og vil bare gerne hjem. Det kommer vi også
efterfølgende og er først hjemme ved 17-tiden. Vi køber billetter til
Santa Cruz hos Camella for $25 per styk til i morgen tidlig kl. 7.
Ud på båden med dykkerudstyret som sædvandlig og derefter tager vi ind
på restaurant Rosita og spiser hovedretten, men dessert kan de ikke
hjælpe med og vi går ind til naboen for dessert. Det tager en evighed
for at få desserten efter vi har bestilt indtil vi finder ud af at vi
slet ikke har bestilt endnu – derefter går det normalt hurtigt med at
få is og frugt pokalerne på bordet.

12.03.2012 Puerto Ayora, Santa Cruz
Kl. 6:30 begynder vi at kalde en vandtaxi op på VHF 14, men der er
ikke noget respons – vi kalder mange gange uden respons. Vi stiller os
udenfor og prøver om vi kan praje én – uden held. Det lykkes os dog
langt om længe at få kontakt til en taxi og vi når også vores afgang –
der er minimum tre store både med 25 ombord der sejler til Santa Cruz.
Afsted det går med 3x200 heste bagpå og en relativ høj sø – det er
godt vi har nogle sømil bag os for ellers ville jeg have haft det
rimelig dårligt den sidste halvdel af turen – Thomas og far havde
sikkert klaret det fint. Vi er den båd der sejler hurtigst med 23 knob
og er inde lidt før de andre i Puerto Ayora. Camellas bror står og
venter på os – han kører os til Espana hotel hvor der er plads til os.
I toiletaffaldsspanden ligger der en velstor kakerlak – mon der er
flere af dem?
Han spørger om vi skal en tur i højlandet for $50 per person med guide
– det synes vi er alt for dyrt og takker nej. Vi ender i stedet ud med
en taxi til højlandet for $30 for os alle tre der ender med at blive
$40 fordi jeg kun har $20 sedler ved betalingen.
Vi kører op til 2 synkehuller der er skabt af porøs stivnet lava der
er faldet sammen og skabt et hul. Det er nogle halvstore huller cirka
500 meter i diameter og 50 meter dybe – det er da meget sjovt. Da vi
går ud på vejen igen er jeg noget i tvivl om taxichaufførens
instruktioner eftersom han kørte videre umiddelbart efter vi stod ud
af taxien – jeg fik endog dem repeteret mange gange. Vi kigger på et
oversigtskort men ender med at spørge parkbetjenten om råd – vi skal
videre ned ad stien til det andet hul. Det gør vi og der er et ligeså
stort hul helt uden rækværk eller anden sikring mod at falde i hullet
– vi holder en passende afstand og tænker godt vi ikke har børn med.
Vi finder taxaen og han kører os til en lavatunnel et kvarters kørsel
derfra. Vi stopper ude foran og han forklarer at først er den stor, så
bliver den mindre for at blive stor igen. Han kører hen til den anden
ende af lavatunnelen og venter på os. Vi går ned af en trappe til
lavatunnelen der er som et stort rør med en diameter på 5 meter der
bliver større jo længere vi kommer frem. Der er pænt med lys hernede
men lige pludselig slukker det og der er bælgmørkt – vi når lige at
overveje at finde en telefon frem med diodelys inden lyset tænder
igen. Vi går og joker med om vi skulle have betalt et par dollar et
sted inden vi gik ned. Der er en udfordring halvvejs hvor tunnelen kun
er en halv meter høj og der er lettere mudret under den fordi vandet
har en tendens til at løbe dertil. Vi kommer igennem men er meget
beskidte – især knæene er smurt ind i mudder og selv kamera er smudset
til. Vi møder nogle andre, men de vender om ved halvvejen de skal
åbenbart ikke nyde noget.
Vel igennem og mudret godt til kører vi videre til Rancho Permiso, der
har kæmpeskildpadder mere eller mindre i det fri. Det bliver spændende
at se om de virkelig er så interessante som vi forventer. Der er
heldigvis toiletter på stedet så vi kan få det værste mudder af knæene
og albuerne. Der står en dreng klar til at vise os rundt – han kan
desværre kun spansk og det bliver ikke meget vi forstår – nu siger han
heller ikke så meget men alligevel. Spansk er en nødvendighed på en
tur igennem Caribien og Mellemamerika.
Den første kæmpeskildpadde vi ser trækker resolut hovedet ind da
drengen går forbi – den er pænt stor næsten en meter lang og 100-125
år gammel. Det er et lidt specielt dyr og det er større end vi
forventede – imponerende. De næste kæmpeskildpadder kommer vi ikke nær
så tæt på – de svaler af i små vådområder her i middagsvarmen. Turen
ender ved nogle skjolde af kæmpeskildpadder – en af dem er så store at
man kan kravle ind i den uden problemer det er sjovt. I de nærliggende
turistboder køber vi et par t-shirts og postkort inden vi kører
tilbage til byen.
Vi er ved at være sultne og vi sættes af ved restaurant Il Geriana ved
13-tiden. Vi bestiller hurtigt en 65 cl stor flaskeøl hver og en
halvfed spinatmadpandekage – inden vi slutter af med en fortrindelig
æbletærte med is til far og Thomas og en ispokal til Morten.
Vi går efterfølgende tilbage til hotellet hvor jeg ringer til Pia via
Vopium en halvanden time til 10 kr. Thomas ringer senere hen til mor
for at snakke om de kommer en tur til Australien i juni måned. Far
hviler sig en tur, mens Thomas og jeg går en tur i byen – den har ikke
meget at byde på udover butikker med pæne souvenir t-shirt og en
stribe restauranter. Thomas har spottet at der er et posthus i byen –
det ligger nede ved havnen og er meget lille. Lokalet de sidder i er
fyldt med pakker og breve – det er som om hele postomdelingen holder
til i dette rum. Det er dagen der skal stemples postkort – vi ser at
nogle af postkortene er tilbage fra den 16. februar så hvor lang tid
mon vores postkort kommer til at ligge?!? De står tilmed og læser
nogle af postkortene – det er ren underholdning at være på posthuset
her. Thomas får igen nogle fine førstedagskurverter og vi køber
frimærker ($2.25 per postkort!) med leguaner og skildpadder til ti
postkort.

13.03.2012 Puerto Aroya, Santa Cruz
Kakerlakkerne hører vi ikke noget til i nattens løb – skønt! Vi spiser
morgenmad på hotellet - det rækker, men er ikke til at skrive hjem om.
Vi tjekker ud fra hotellet og går ud imod Darwin centret for at kigge
på flere kæmpeskildpadder og Lonesome George der er den sidste af sin
art. Vi finder vej derud om end det ikke er den direkte vej, men vi
får så set lidt mere end den gængse turist på vej til centret.
Det viser sig at være til at overskue om end ikke lille, men en
passende størrelse. I den første gård med kæmpeskildpadder kommer der
pludselig liv i hele flokken da en pickup kører forbi – der er to der
kommer hen til trappen ned til gården hvor vi står – det er helt i
orden! Det er lykkes den største at få fat i et stykke papir og den
anden prøver ihærdigt at fravriste den papiret – men den må opgive da
den store gemmer hovedet og sidenhen bare går sin vej. Der falder ro
på gemytterne igen og alt er ved det gamle.
Der er et par indhegninger med leguaner og andre med mindre
skildpadder. Den store attraktion er Lonesome George der er den sidste
pinta kæmpeskildpadde der kendes til – men det kan jo være der er et
par stykker på en af de andre øer – piraterne flyttede vidst i sin tid
rundt på kæmpeskildpadderne. Han ligger under et halvtag den tid vi er
der, men hunnerne han skal parres med viser sig frem ude i gården.
Thomas opdager at hans kamerahylster er forsvundet – vi går centret
rundt en gang til, men det er tabt – bare ikke Lonesome George får det
galt i halsen!
Vi får en pizza på Isla Grill inden vi skal med båden kl. 14. Vi går
lige forbi en butik med en del kamerahylstre men finder ikke den
rigtige – men vi får et midlertidigt hylster gratis for butikken er
faktisk siestalukket da vi går ind.
Turen tilbage til San Cristobal går godt – det er mere roligt denne
gang. Vores båd og en anden båd sejler lige stærkt med 3x200 heste
bagpå men det er desværre den anden båd der vinder i dag – vi når op
på 28 knob.
Vi går på indkøb – det bliver kun til cola, frugt og grønt – der er et
ok marked i byen med friske varer. Thomas finder et kamerahylster der
passer lige til kameraet – kvaliteten er ikke i top, men det passer i
størrelsen.
Vi spiser på et lokalt cafeteria – det er ikke ret stort og fyldt op
med lokale. Det ser godt ud det der kommer på bordet – grillmesteren
står ved sin grill med et aftræk der ikke virker – så det vælter ud
med os. Måltidet består af kød, ris og brune bønner det ser lækkert ud
og smager rigtigt godt – selvom bønnerne bliver lidt for meget til
slut. Til $5 per portion er dette et af de billigere steder vi har
spist. Dessert får vi ikke på cafeteriet så vi får en magnumis nede
fra havnefronten inden det går tilbage til Blue Marlin.

14.03.2012 Wreck Bay, San Cristobal
Bolivar skulle gerne komme forbi båden kl. 8 så vi kan afregne og
tjekke ud fra Galapagos. Han kommer imidlertid ikke og kl. 11 henter
far og jeg ham på kontoret. Vi er forundret over at han ikke har
forsøgt at komme i kontakt med os, når nu vi har en aftale. Han går nu
i gang med at gøre papirerne klar, mens far venter på ham. De tager ud
på båden og han får passene med ind. Morten tager på Morkingbird cafe
for at uploade dagbog. Det tager lang tid med internettet - Thomas og
far kommer og får en kop kaffe med.
Endelig færdig med upload tager vi en taxi op i højladet til en
ferskvandssø i 680 meters højde – det giver lidt motion for de sidste
100 meter skal vi selv vandre op ad en sti og trapper. Udmærket
udsigt, men vi har svært ved at skelne vand fra land. Næste stop er
endnu en kæmpeskildpaddefarm denne gang med en engelsktalende guide –
fantastisk rundtur og vi kommer helt tæt på igen. Mange af
skildpadderne ser vi først efter at guiden viser dem til os – de er
temmelig godt camoufleret med det brune skjold.
Efter en super rundtur tager vi til Loberia stranden, der skulle være
et eminent surfersted og ifølge Roxanne et eminent snorklested med
mange havskildpadder – man ser cirka 5 hver gang. Thomas og jeg lister
først i det klare vand og vupti de første to havskildpadder – og en
til. De to af dem sover, mens den anden svømmer elegant rundt uden at
være synderlig bange for os. Længere ude i lagunen er der et par
skildpadder til – en stor en der har en sværm af fisk omkring sig. Når
skildpadder går efter luft bliver fiskene på bunden og bare venter på
at den kommer ned igen. Der er tillige mange fisk og vi ser et par
store rokker – bat rays – den største har mistet det meste af halen.
Ude på den anden side af revet kan vi se surferne nyde det på de
velskabte bølger – der er en del ude at surfe imens vi er der. Far og
Thomas tager en tur til bagefter i dette paradis for en snorkler.
Vi tror vi kommer med en taxi ind til byen igen, men det er det slet
ikke – men pickup'en ligner taxierne – selvom han ser forkert ud i
hovedet da han får de $2 tager han da glædeligt imod dem. Vi tager hen
til Bolivar som aftalt med en masse penge og får passene igen og
uddeklaringspapirerne.
Vi spiser igen på La Playa – vi får store øl og jeg en tre liter cola
– jeg er bare tørstig. Ud på båden og tjekke internet inden ankeret
lettes kl. 21:30. Der er imidlertid ingen vind og vi må gå for motor.