Galapagos

11.03.2012 Wreck Bay, San Cristobal
Vi pakker sammen til dykning – far har som sædvanlig alt udstyr med
som sin egen dykkervest og 6 kilo bly, dog tager han ikke flasken med.
Thomas har sit snorkeludstyr med og sin våddragt. Jeg tager kun
snorkeludstyr og våddragt med selvom jeg har mit dobbelt tolvsæt med
på båden – det er kun lykkedes mig at bruge en gang – jeg mangler et
par adaptere fra din kobling til amerikanerkobling, men de er ikke
sådan at få fat i.
Nå men vi tager en vandtaxi ind og går op til dykkerbutikken for at
tjekke ind. Alt går fint og vi går tilbage til kajen igen for at gå
ombord på båden sammen med 20 andre og komme afsted. Vi finder en
skyggeplads på båden, så vi ikke bliver stegte i solen. Første stop er
Lobos Island hvor vi lige tjekker udstyret og mængden af bly vi har
med – alt i skønneste orden. Af med dykkervesten på båden og snorkle
ind til kysten igen, hvor vi ser søløver og de helt fantastiske marine
leguaner. Vi ser kun en enkel marine leguan der arbejder sig rundt i
vandet – den ser ikke videre stresset ud selvom den kun har en
begrænset tid i vandet på en 15 minutter og søløverne kan finde på at
lege med leguanens hale. Den tager det helt roligt, men elegant ser
det ikke ud – den nærmest kæmper sig frem i vandet med halen. Der kan
den lære noget af søløver der afslappede snor sig i vandet og ynder at
lægge sig på siden med den ene luffe oppe af vandet og dase. På land
er de til gengæld nogle værre bulldozere det ser ikke kønt ud, men de
kommer hurtigt frem.
Efter lang tid er vi tilbage på båden og klar til afgang men der er
stadig rigtigt mange i vandet og nogle stykker inde på stranden – tid
er der nok af. Det tager da endnu en rum tid før alle er tilbage på
båden der er især et par stykker der bliver på stranden og som ikke
mener de kan svømme tilbage til båden – båden sejles hen imod dem og
de kommer ombord. Afsted til Kicker Rock nu skal der dykkes med
hammerhajer – det bliver stort, men også lidt farligt. Far og Thomas
dykker sammen, men jeg skal dykke med Roxanne Abba – der studerer til
marine biolog – hun har 500 dyk med sig, så det bliver helt sikkert et
godt dyk. Det viser sig at hun ville have været fjerde personen til
den anden dykkerbutik, men det blev jo ikke til noget så hun tog med
her i stedet. Jeg er helt rolig på dykket og bruger forbavsende lidt
luft og vi er kun instruktøren, Roxanne og mig tilbage til sidst på
dykket. Roxanne kommer op med en halv tank, hun bruger absolut ikke
noget luft.
Starten på dykket er langs klippevæggen der tårner sig op og ned – der
er kun nogle gule store søstjerner med sorte prikker at se – flotte.
Der er en enkelt plettet moræne som Roxanne viser frem – hun ser mange
flere dyr end vi andre amatører gør. Hun ser åbenbart en hammerhaj på
vej ind i en kanal mellem klipperne, udover den vi ser i fem sekunder
senere hen. Den er virkelig anderledes end de andre hajer – den ser
helt forkert ud med den flade tud og øjnene siddende i hver side.
Indimellem klipperne er der sandbund med klippeskær hvor vi ser en
stonefish der er helt umulig at spotte – kamufleret til det yderste i
grålige nuancer. Ellers vrimler det med whitetip hajer – i alt syv
cirkler der omkring os og en enkelt galapagos haj – de slapper af
inden der skal jages til aften. Dette er de store fisks paradis – det
er i hvert fald ikke mange mindre fisk vi ser. Far og Thomas er ikke
helt rolige i vandet og bruger en del luft og synes i det hele taget
at dykket ikke var særligt godt – jeg havde ikke de samme
udfordringer, plus at Roxanne viste en masse dyr som jeg ikke selv
ville have opdaget.
På båden igen bydes der mad rundt der stadig er lunt og velsmagende –
det er en rigelig stor portion ris og kylling for de fleste. Der er
forfriskninger i form af sodavand, vandmelon og kiks – fint nok.
Efter vi er vel mætte og afgasset skal vi i vandet igen – vi sejler ud
for enden af øen for at se om vi kan hoppe i vandet der eller om det
er for vildt. Instruktøren giver os muligheden for at tage det samme
dyk en gang til eller hvis vi er klar hoppe i det oprørte vand. Der
stemmes om det og vi er klar til et lidt spændende dyk for enden af
klippeøen. Vi hopper i og det er vildt som forventet – vi skal ud og
ligge hvor det strømmen er stærkest og der er størst chance for at se
hammerhajer igen. Der er rigtigt mange fisk herude og et par søløver
slentrer forbi – men hammerhajer ser vi ikke – vi ser ikke særligt
meget med den dårlige sigt. Det bliver et kort dyk og med en del
tilbage i tanken stiger vi op.
Op i båden og videre til en strand inde på San Cristobal – vi går en
tur langs stranden og ser nogle fugle men om det er de blåfode fugle
ved vi ikke. Der er en del rokker her på det lave vand det er
spændende nok, men vi gider ikke springe i vandet igen – vi har været
rigeligt i vandet i dag og vil bare gerne hjem. Det kommer vi også
efterfølgende og er først hjemme ved 17-tiden. Vi køber billetter til
Santa Cruz hos Camella for $25 per styk til i morgen tidlig kl. 7.
Ud på båden med dykkerudstyret som sædvandlig og derefter tager vi ind
på restaurant Rosita og spiser hovedretten, men dessert kan de ikke
hjælpe med og vi går ind til naboen for dessert. Det tager en evighed
for at få desserten efter vi har bestilt indtil vi finder ud af at vi
slet ikke har bestilt endnu – derefter går det normalt hurtigt med at
få is og frugt pokalerne på bordet.

12.03.2012 Puerto Ayora, Santa Cruz
Kl. 6:30 begynder vi at kalde en vandtaxi op på VHF 14, men der er
ikke noget respons – vi kalder mange gange uden respons. Vi stiller os
udenfor og prøver om vi kan praje én – uden held. Det lykkes os dog
langt om længe at få kontakt til en taxi og vi når også vores afgang –
der er minimum tre store både med 25 ombord der sejler til Santa Cruz.
Afsted det går med 3x200 heste bagpå og en relativ høj sø – det er
godt vi har nogle sømil bag os for ellers ville jeg have haft det
rimelig dårligt den sidste halvdel af turen – Thomas og far havde
sikkert klaret det fint. Vi er den båd der sejler hurtigst med 23 knob
og er inde lidt før de andre i Puerto Ayora. Camellas bror står og
venter på os – han kører os til Espana hotel hvor der er plads til os.
I toiletaffaldsspanden ligger der en velstor kakerlak – mon der er
flere af dem?
Han spørger om vi skal en tur i højlandet for $50 per person med guide
– det synes vi er alt for dyrt og takker nej. Vi ender i stedet ud med
en taxi til højlandet for $30 for os alle tre der ender med at blive
$40 fordi jeg kun har $20 sedler ved betalingen.
Vi kører op til 2 synkehuller der er skabt af porøs stivnet lava der
er faldet sammen og skabt et hul. Det er nogle halvstore huller cirka
500 meter i diameter og 50 meter dybe – det er da meget sjovt. Da vi
går ud på vejen igen er jeg noget i tvivl om taxichaufførens
instruktioner eftersom han kørte videre umiddelbart efter vi stod ud
af taxien – jeg fik endog dem repeteret mange gange. Vi kigger på et
oversigtskort men ender med at spørge parkbetjenten om råd – vi skal
videre ned ad stien til det andet hul. Det gør vi og der er et ligeså
stort hul helt uden rækværk eller anden sikring mod at falde i hullet
– vi holder en passende afstand og tænker godt vi ikke har børn med.
Vi finder taxaen og han kører os til en lavatunnel et kvarters kørsel
derfra. Vi stopper ude foran og han forklarer at først er den stor, så
bliver den mindre for at blive stor igen. Han kører hen til den anden
ende af lavatunnelen og venter på os. Vi går ned af en trappe til
lavatunnelen der er som et stort rør med en diameter på 5 meter der
bliver større jo længere vi kommer frem. Der er pænt med lys hernede
men lige pludselig slukker det og der er bælgmørkt – vi når lige at
overveje at finde en telefon frem med diodelys inden lyset tænder
igen. Vi går og joker med om vi skulle have betalt et par dollar et
sted inden vi gik ned. Der er en udfordring halvvejs hvor tunnelen kun
er en halv meter høj og der er lettere mudret under den fordi vandet
har en tendens til at løbe dertil. Vi kommer igennem men er meget
beskidte – især knæene er smurt ind i mudder og selv kamera er smudset
til. Vi møder nogle andre, men de vender om ved halvvejen de skal
åbenbart ikke nyde noget.
Vel igennem og mudret godt til kører vi videre til Rancho Permiso, der
har kæmpeskildpadder mere eller mindre i det fri. Det bliver spændende
at se om de virkelig er så interessante som vi forventer. Der er
heldigvis toiletter på stedet så vi kan få det værste mudder af knæene
og albuerne. Der står en dreng klar til at vise os rundt – han kan
desværre kun spansk og det bliver ikke meget vi forstår – nu siger han
heller ikke så meget men alligevel. Spansk er en nødvendighed på en
tur igennem Caribien og Mellemamerika.
Den første kæmpeskildpadde vi ser trækker resolut hovedet ind da
drengen går forbi – den er pænt stor næsten en meter lang og 100-125
år gammel. Det er et lidt specielt dyr og det er større end vi
forventede – imponerende. De næste kæmpeskildpadder kommer vi ikke nær
så tæt på – de svaler af i små vådområder her i middagsvarmen. Turen
ender ved nogle skjolde af kæmpeskildpadder – en af dem er så store at
man kan kravle ind i den uden problemer det er sjovt. I de nærliggende
turistboder køber vi et par t-shirts og postkort inden vi kører
tilbage til byen.
Vi er ved at være sultne og vi sættes af ved restaurant Il Geriana ved
13-tiden. Vi bestiller hurtigt en 65 cl stor flaskeøl hver og en
halvfed spinatmadpandekage – inden vi slutter af med en fortrindelig
æbletærte med is til far og Thomas og en ispokal til Morten.
Vi går efterfølgende tilbage til hotellet hvor jeg ringer til Pia via
Vopium en halvanden time til 10 kr. Thomas ringer senere hen til mor
for at snakke om de kommer en tur til Australien i juni måned. Far
hviler sig en tur, mens Thomas og jeg går en tur i byen – den har ikke
meget at byde på udover butikker med pæne souvenir t-shirt og en
stribe restauranter. Thomas har spottet at der er et posthus i byen –
det ligger nede ved havnen og er meget lille. Lokalet de sidder i er
fyldt med pakker og breve – det er som om hele postomdelingen holder
til i dette rum. Det er dagen der skal stemples postkort – vi ser at
nogle af postkortene er tilbage fra den 16. februar så hvor lang tid
mon vores postkort kommer til at ligge?!? De står tilmed og læser
nogle af postkortene – det er ren underholdning at være på posthuset
her. Thomas får igen nogle fine førstedagskurverter og vi køber
frimærker ($2.25 per postkort!) med leguaner og skildpadder til ti
postkort.

13.03.2012 Puerto Aroya, Santa Cruz
Kakerlakkerne hører vi ikke noget til i nattens løb – skønt! Vi spiser
morgenmad på hotellet - det rækker, men er ikke til at skrive hjem om.
Vi tjekker ud fra hotellet og går ud imod Darwin centret for at kigge
på flere kæmpeskildpadder og Lonesome George der er den sidste af sin
art. Vi finder vej derud om end det ikke er den direkte vej, men vi
får så set lidt mere end den gængse turist på vej til centret.
Det viser sig at være til at overskue om end ikke lille, men en
passende størrelse. I den første gård med kæmpeskildpadder kommer der
pludselig liv i hele flokken da en pickup kører forbi – der er to der
kommer hen til trappen ned til gården hvor vi står – det er helt i
orden! Det er lykkes den største at få fat i et stykke papir og den
anden prøver ihærdigt at fravriste den papiret – men den må opgive da
den store gemmer hovedet og sidenhen bare går sin vej. Der falder ro
på gemytterne igen og alt er ved det gamle.
Der er et par indhegninger med leguaner og andre med mindre
skildpadder. Den store attraktion er Lonesome George der er den sidste
pinta kæmpeskildpadde der kendes til – men det kan jo være der er et
par stykker på en af de andre øer – piraterne flyttede vidst i sin tid
rundt på kæmpeskildpadderne. Han ligger under et halvtag den tid vi er
der, men hunnerne han skal parres med viser sig frem ude i gården.
Thomas opdager at hans kamerahylster er forsvundet – vi går centret
rundt en gang til, men det er tabt – bare ikke Lonesome George får det
galt i halsen!
Vi får en pizza på Isla Grill inden vi skal med båden kl. 14. Vi går
lige forbi en butik med en del kamerahylstre men finder ikke den
rigtige – men vi får et midlertidigt hylster gratis for butikken er
faktisk siestalukket da vi går ind.
Turen tilbage til San Cristobal går godt – det er mere roligt denne
gang. Vores båd og en anden båd sejler lige stærkt med 3x200 heste
bagpå men det er desværre den anden båd der vinder i dag – vi når op
på 28 knob.
Vi går på indkøb – det bliver kun til cola, frugt og grønt – der er et
ok marked i byen med friske varer. Thomas finder et kamerahylster der
passer lige til kameraet – kvaliteten er ikke i top, men det passer i
størrelsen.
Vi spiser på et lokalt cafeteria – det er ikke ret stort og fyldt op
med lokale. Det ser godt ud det der kommer på bordet – grillmesteren
står ved sin grill med et aftræk der ikke virker – så det vælter ud
med os. Måltidet består af kød, ris og brune bønner det ser lækkert ud
og smager rigtigt godt – selvom bønnerne bliver lidt for meget til
slut. Til $5 per portion er dette et af de billigere steder vi har
spist. Dessert får vi ikke på cafeteriet så vi får en magnumis nede
fra havnefronten inden det går tilbage til Blue Marlin.

14.03.2012 Wreck Bay, San Cristobal
Bolivar skulle gerne komme forbi båden kl. 8 så vi kan afregne og
tjekke ud fra Galapagos. Han kommer imidlertid ikke og kl. 11 henter
far og jeg ham på kontoret. Vi er forundret over at han ikke har
forsøgt at komme i kontakt med os, når nu vi har en aftale. Han går nu
i gang med at gøre papirerne klar, mens far venter på ham. De tager ud
på båden og han får passene med ind. Morten tager på Morkingbird cafe
for at uploade dagbog. Det tager lang tid med internettet - Thomas og
far kommer og får en kop kaffe med.
Endelig færdig med upload tager vi en taxi op i højladet til en
ferskvandssø i 680 meters højde – det giver lidt motion for de sidste
100 meter skal vi selv vandre op ad en sti og trapper. Udmærket
udsigt, men vi har svært ved at skelne vand fra land. Næste stop er
endnu en kæmpeskildpaddefarm denne gang med en engelsktalende guide –
fantastisk rundtur og vi kommer helt tæt på igen. Mange af
skildpadderne ser vi først efter at guiden viser dem til os – de er
temmelig godt camoufleret med det brune skjold.
Efter en super rundtur tager vi til Loberia stranden, der skulle være
et eminent surfersted og ifølge Roxanne et eminent snorklested med
mange havskildpadder – man ser cirka 5 hver gang. Thomas og jeg lister
først i det klare vand og vupti de første to havskildpadder – og en
til. De to af dem sover, mens den anden svømmer elegant rundt uden at
være synderlig bange for os. Længere ude i lagunen er der et par
skildpadder til – en stor en der har en sværm af fisk omkring sig. Når
skildpadder går efter luft bliver fiskene på bunden og bare venter på
at den kommer ned igen. Der er tillige mange fisk og vi ser et par
store rokker – bat rays – den største har mistet det meste af halen.
Ude på den anden side af revet kan vi se surferne nyde det på de
velskabte bølger – der er en del ude at surfe imens vi er der. Far og
Thomas tager en tur til bagefter i dette paradis for en snorkler.
Vi tror vi kommer med en taxi ind til byen igen, men det er det slet
ikke – men pickup'en ligner taxierne – selvom han ser forkert ud i
hovedet da han får de $2 tager han da glædeligt imod dem. Vi tager hen
til Bolivar som aftalt med en masse penge og får passene igen og
uddeklaringspapirerne.
Vi spiser igen på La Playa – vi får store øl og jeg en tre liter cola
– jeg er bare tørstig. Ud på båden og tjekke internet inden ankeret
lettes kl. 21:30. Der er imidlertid ingen vind og vi må gå for motor.