Vi ser en del turistbåde der sejler et nyt sted hen til næste dag –
der er især trafik omkring Santa Cruz efter hvad vi kan se på AIS. Her
på Galapagos kan vi se ekstremt langt med AIS'en, det er som om de har
nogle base stationer på øerne som bevirker at vi kan se skibe 100
sømil væk. Vi sejler tæt forbi resterne af en vulkanø der engang var
en perfekt konus men nu er vestsiden slidt ned og der er en halvcirkel
tilbage.
Det blæser op og vi kan se andre sejlskibe med sejlene oppe så det er
på høje tid vi sætter genua og mesansejlene – vi stopper motoren og
kommer op på 5-6 knob stille og roligt. Efter passage af Isla Tortuga
ændre vi kurs til 225 grader og sejler mod 5 grader syd. Isla Tortuga
er en halvcirkel, men væsentlig større og mere imponerende end den
anden ø.
Genakkeren sættes og i løbet af eftermiddagen kommer vi op på 8.2 knob
inden det begynder at løje af. Storsejl sættes uden at det er nogen
succes og senere hen startes motoren. Ved studering af vejrkort kan vi
se at ITCZ (Interkonvergenszonen) ligger nord for os, så det gælder
bare om at komme sydpå og fange vinden.
16.03.2012-22.03.2012 Sejlads mod Marquesas
Vinden arter sig ikke – det går fra vindstille til 3-4 m/s. Der
skiftes jævnligt mellem sejl der giver en fremdrift på maks. 3 knob.
Vi starter motoren i lange perioder af gangen indtil der er lidt vind
at sejle på. Vandet er flere gange spejlblankt og vi kan se solen
bliver reflekteret i vandet.
Nu ligger ITCZ syd for os – vi ved ikke rigtigt om metrologerne ved
hvor zonen ligger og derfor skifter lidt mellem nord og syd for
ækvator som det passer dem. Vi tager det dog alligevel seriøst og
diskuterer taktik – skal vi gå stik mod Marquesas eller skal vi holde
os til at gå til 5 grader syd og 95 grader vest inden vi retter
stævnen ind mod Marquesas.
Vi bliver nød til at tage en rum og en halv ananas inden vi kan tage
en beslutning – vi ved som sagt ikke hvor ITCZ ligger de næste par
dage. Vi nupper en cognac og beslutter os for at gå til 5S95W inden vi
lægger kursen om.
Thomas og Morten synes de er blevet lidt for langhåret og nu skal
trimmeren i gang – vi sætter os ud agter og kører først med den
længste afstand over det hele. Siden tager vi med en noget kortere
afstand i siderne – resultatet er ikke helt værst – vi synes faktisk
det er pænt. Det tager længere tid end når jeg normalt er til frisør
og det bliver nok også lidt pænere – med øvelse bliver det helt flot.
Bagbord lanterne fikses med møje og besvær – det er kun fordi Thomas
holder fast at det laves færdigt. Den stærke sol ender med at give
Thomas en ordentlig solforbrænding på ryggen – det tager 4 dage før
den er god igen. Jeg får en mindre omgang som er væk efter et par
dage.
Samme dag er det store badedag – vi kommer alle sammen i vandet og det
er skønt – men fisk er der ikke mange af selvom vandet er klart.
Vinden vender omsider tilbage og vi kan gå 3-5 knob for sejl, men
bommen til storsejlet slår det meste af natten når der ikke er nok
vind til at holde sejlet udspilet. Når man ved de andre sover er det
ikke til at holde ud at høre på.
Genakkeren sættes næste morgen men den er svær at få til at stå
rigtigt. Det hænder flere gange for os at vinden ryger helt ud af
sejlet og nedhalet i stævnen af skibet får fat i et anker. Det slider
hårdt på nedhalet og vi prøver at få det fri så hurtigt som muligt men
der skal passes på fingrene for vinden får fat i sejlet og totter
nedhalet til og der skal fingrene helst være fri. Senere ryger blokken
til faldet i toppen af masten ned og faldet kan hurtigt blive revet
over af mastens skarpe aluminiumskant. Vi får genakkeren over på
faldet i bagbord side og kan sejle trygt videre med genakkeren oppe.
Den ene dag sætter vi ny rekord med 191 sømil på en dag – det er
næsten 8 knob i snit. Et par dage efter ender vi på 189 sømil – det er
en god vind vi har fanget her.
I disse dage ser vi flere gange delfiner – det er nogle lange shows de
gør disse gange men helt tæt på skibet kommer de aldrig. Søløver ser
vi meget i starten men det aftager efter et par hundrede sømil fra
Galapagos. Flyvefisk er simpelthen overalt – vi ser rigtigt mange
store stimer der pisker op af vandet og os som troede de var en
sjældenhed. Men hvalerne – hvor er I henne? Vi har ikke set en eneste
siden Samana, Den Dominikanske Republik.
Der bliver lavet æggekage med lidt rester, rugbrød med tunsalat,
karryret med kødboller – det er rimelig varieret. Der er den ene dag
lavet en dobbeltportion broccolilasagne som skal i ovnen den sidste
halve time – der er desværre en del bølgegang og med et ryger begge
fade ud af ovnen og der er lasagne ud over det hele. Det store fad
splintres (mormors gamle glasfad) og mange gode råvarer går til spilde
– der skulle jeg have stået ned ved ovnen og være klar til at agere.
Der varmes tre dåser kødboller i spagetti på dåse – kedeligt, men vi
går ikke sultne i seng.
23.03.2012 Fars fødselsdag
Det er fars 66 års fødselsdag og det bliver en begivenhedsrig dag.
Jeg har min sædvanlige vagt fra 2-6 om morgenen og denne nat arbejder
jeg mere med genakkeren end jeg plejer – det er svært for storsejlet
står i vejen for udsynet – så jeg skal ud på dæk for at se hvordan den
egentlig står. Midt på natten lykkes det for skødet at løsne sig fra
spillet og løbe ud – det opdager jeg heldigvis hurtigt og får den sat
på spillet igen – denne gang sikre jeg ekstra at skødet er låst på
spillet.
Ti minutter i seks laver genakkeren timeglas for mig og selvom jeg
opdager det hurtigt og totter det til efter bedste evne – lykkes det
ikke at udredde det. Jeg prøver at slække det igen omme bag storsejlet
for at se om timeglasset løsner sig – det gør det ikke. Jeg vækker far
og siger tillykke med fødselsdagen. Da far kommer op har genakkeren
imidlertid viklet sig godt og grundigt ind i forstaget – den øverste
den af genakkeren er stadig udspilet og nedhalet til posen er låst i
et par omviklinger på forstaget. Hvad nu? Det kan vist tage lidt tid
at få det viklet ud og det lyder ikke særligt godt – mon sejlet
overhovedet holder til de slag det får. Vi prøver at dreje rundt om os
selv for at se om det løser det hele op – det gør det ikke – det
betyder blot at senere hen er faldet til genakkeren låst i toppen af
forstaget og vi kan ikke få sejlet ned. Vi løsner skøder og nedhal for
at få sejlet viklet ud af forstaget – det hjælper, men vi mangler
stadig det sidste. Sejlet bliver frit efter far formår elegant at få
sejlet ind imellem genuaforstag og fokforstaget – det smyr sig stille
og roligt imellem. Han gør det et par gange til og nu kan genakkeren
sænkes ned og udreddes – 9 timer senere! Der er en lille skade på
sejlet men ikke af en karakter der gør at vi ikke sætter sejlet op
igen.
Vi holder morgenbord midt i genakkerudredningen med en gave til. På
vej til Galapagos gav vi den første gave - Black&Decker brødtoasteren
der viser sig at køre på 110V har ikke været den store succes, da vi
kun har 220V på båden. Gaven han får i dag kan han derimod ikke slippe
resten af dagen og stjernepejleskiverne bruges generelt flittigt hele
vejen til Marquesas – den er han glad for.
Menuen står på højrebskotelletter med bagte kartofler, brun sovs,
ærter og bønnesalat – der er kun 2 bøffer men det er alt rigeligt –
far kan næsten ikke spise det hele. Vi andre kan næsten heller ikke
spise op og vi er alle stopmætte – man skulle tro det er juleaften!
Men vi mangler stadig desserten – pandekagedejen er rørt og de mangler
bare at blive lavet. Det tager næsten tre kvarter før de 16 pandekager
er færdige – det er vist meget godt for vi kan faktisk ikke spise
mere. Et par pandekager med sukker og Cointreau kan man lige klemme
ned – resten bliver kolde pandekager i morgen og det er jo heller ikke
værst.
Overmætte af den gode mad og trætte af genakkerudredningen – alt i alt
en begivenhedsrig dag. Genakkerudredningen kan tænkes lidt som en
skattejagt for far og Thomas – selvom de giver udtryk for at de gerne
ville have undværet opgaven.
24.03.2012-29.03.2012 Sejlads til Marquesas
Det går sin vante gang på skibet – men vi fanger endelig fisk - 3 små
og en normal størrelse mahi mahi. De kommer i en gang sølvpapir med
løg og citron og derefter 25 minutter på grillen så er de klar. Vi
laver for første gang opbagt sennepssovs – det lykkes uden klumper men
den bliver for tyk selvom jeg opskriften er fulgt. Næste gang bliver
det med den halve mængde mel og det hjælper – med lidt øvelse bliver
det en rigtig god sovs.
Vi har små melmider ombord i kahytten hvor Thomas sover, alt pap
smides ud og det vi meget gerne vil beholde kommer i frostposer med en
tot spritvædet papir i. En del havregryn smides ud og et par kilo
kommer på rengjorte juicebeholdere. Det lader til at vi har fået
fjernet det meste af føden for der er ikke mange levende nogle dage
efter.
Kølevandsrørene til køleaggregaterne er utætte og far går ihærdigt i
gang med at lappe det med glasfiber. Det er skrøbeligt og bliver utæt
det mest umulige sted hvor kølevandet og freon samles i et rør – med
snilde lykkes det far at få det lappet – godt gået.
Elværket kører ustabilt det kan ikke opretholde omdrejningerne og
dermed spændingen. Der må være skidt et sted i dieselforsyningen – far
og Thomas blæser det igennem en gang og elværket kører mere stabilt og
spændingen er steget. Nu skal der laves vand – far sætter watermakeren
til at køre 3 timer – det ender med at der kommer vand ud af overløbet
ved vasken. Det smager som sædvandligt tamt, men dog en bedre smag end
dieselvandet – det smagte til tider dårligt.
Blokken til genakkernedhalet bliver udskiftet med den blok fra faldet
der gik løs – den nuværende blok slider for meget på nedhalet – det er
næsten slidt over. Som vi har gjort flere gange før vendes rebet så
den dårlige ende kommer ned til spillet i stedet.
Vinden aftager over dagene og falder fra 7-8 knob til 5 knob og videre
til kun 2 knob – det er heldigvis kortvarigt med de 2 knob.
Meget af tiden bliver brugt på at læse bøger især far og Thomas er
ihærdige. Den står på Kon-tiki ekspeditionen for tiden der er meget
aktuel for det er den samme tur de tog på en tømmerflåde af
balsatræstammer med 638 ananasdåser og et par hundrede kokosnøder.
Deres tur løb op i 93 dage før de så land vi håber det kan gøres på
godt tre uger.
Vi hører at Galapagos postkortene allerede er i Danmark det er kun to
uger efter de er afsendt - fantastisk.
30.03.2012-31.03.2012 Sejlads mod Marquesas
Det blæser op i løbet af dagen og vi går 6-7 knob når der er fart over
feltet – der er 1000 sømil til Marquesas. Far har igen lavet nybagt
brød denne gang både et lyst brød til morgenmad og et rugbrød til
aftensmad – vi har stadig spegepølse og skinker fra Panama City der
skal spises.
Far tager stjernehøjder hver dag nu, men det er ikke helt
uproblematisk – der er skyer der dækker for de udvalgte stjerner eller
det kan blot være svært at spotte de rigtige stjerner. Og selvom der
er styr på hvor stjernerne er, tager det tid at lave observationen og
notere den. Tiden er nøglen til at få en bedre position end 20 sømil
skævt på længden og bredden – det bør kunne forbedres.
Igen er der en skildpadde der kommer forbi – den er oppe for at tage
en gang luft – utroligt vi ser det, men hvaler ser vi ikke noget til.
Det blæser yderligere op i løbet af eftermiddagen men det bliver ikke
mere end vi godt kan have genakkeren oppe – men beslag nummer to til
faldet går i stykker og genakkeren må tages ned. Det er en 12 mm
U-bolt i rustfri stål der er revet over – det er ret vildt – det er
det samme der er sket i den anden side – nu må vi se om vi kan få et
par nye af dem.
Samtidig med at det blæser yderligere op bliver bølgerne skrappere og
vi kastes mere rundt i søen.
01.04.2012-07.04.2012 Sejlads mod Marquesas
Vi går 20 grader sydligere end den direkte kurs til Fatu Hiva for at
sejle hurtigere. Det går glimrende i starten med 6.5 knob, men det
stilner af i løbet af dagen og det hele begynder at klapre. Det er
frustrerende at det er så stille i Stillehavet – vi krydser nu det
næste stykke tid mod Fatu Hiva med 3-4 knob inden vi den sidste dag
går på plat læns. Indimellem blæser det heldigvis op, men det er korte
fornøjelser hver gang. Der kommer et par seriøse byger forbi en gang
imellem hvor man får travlt med at lukke lugerne og få sækkestolen ned
fra cockpittet.
Vi ville gerne have spilerstag på genuaen den ene dag, men vi kan
simpelthen ikke få palen op så vi kan løfte det op og sætte det på
skødet til genuaen. Far sprøjter det til med WD40 og krydser fingre
for at det hjælper. Det andet spilerstag fungerer fint, men det er
ikke lige sådan at få over på den anden side af skibet. Næste dag
fikser han det, WD40 har gjort sit, men det kræver en del banken med
hammer og træk i snoren til palen.
Om eftermiddagen finder vi Batman film frem – de er mere
sindsoprivende og aktionpræget end de seneste par film vi har set.
Vi fanger med lethed en 4 kg mahi mahi på en turbohammer sprutte, men
den er ikke meget for at dø – jeg giver den ellers nogle ordentlige
slag med køllen. Der er til to dage i den, så på køl med den og på
grillen med halvdelen dagen efter i stanniol som vi plejer og dagen
efter som bøffer – glimrende men i overflod og vi er propmætte som
alle de andre dage. Vi gemmer til de næste dage til rugbrødsmadderne.
Når vi fanger fisk gemmer vi den til dagen efter og holder fast i
menuen der er forberedt for ellers bliver det for hektisk og det der
er tøet op bliver ikke bedre af en dag til. Vi har stadig nogle stærke
pølser på køl som vi skal have spist så Thomas laver biksemad med
kartofler fra dagen før. Han går i fuld gang med en dundrende
hovedpine og fremtryller en lækker biksemad og de sidste æg får vi
også brugt. Det er selvom han har det dårligt med dunkende ondt i
hovedet.
Det er nogle dyre fisk vi fanger for bare på denne tur mister vi to
sprutter – den ene er en sprutte, der er slidt op efter mange
gevinster. For nylig er den fornyet med gummi der simulerer sprutten,
wire og krog. Sprutte med wire er revet af – det må have været en
større krabat der har haft fat i den. Den anden sprutte har ikke
fanget noget selvom vi har haft den ude en del gange – det er nemlig
afskedsgaven fra Henrik og Lasse – der var en stor sprutte med en
ballahoo imellem fangarmene. Her er forfanget bidt over af en glubsk
fisk og sprutte med ballahoo spist – det må kradse lidt på vej ned for
krogen var en større fætter.
08.04.2012 Passage af Fatu Hiva
Vi nærmer os land ved solopgang efter 25 dage på vandet – Fatu Hiva
kan anes i det fjerne selvom den er langt væk. Vulkanøen skyder 1125
meter i vejret og generelt er meget af øen mere end 500 meter høj –
det er endnu mere imponerende jo tættere vi kommer på. Men matcher
ikke helt de forventninger vi havde til øen – de var blæst op af de
rejseberetninger som vi har læst, men de tog i land og der er øen
måske mere fantastisk. Det tager det meste af dagen at sejle forbi øen
- vi går kun et par knob. Vi ser et skib på AIS ved navn Mea Culpa –
det er det første skib siden fars fødselsdag hvor en trawler
zigzaggede frem og tilbage.
Om aftenen og natten er det ikke meget bedre og ved 3-tiden startes
motoren. Ved vagtskiftet kl. 6 tages sejl ned og vi sejler for motor
de sidste 14 sømil indtil Tahauku Bay ved Atuona.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar