Mandag d. 13. maj 2013
Figur 1: Solnedgangen ved afgang fra Luperon
Afrejsedagen begyndte med, at vi kom op og fik fat i Pappo, vores lokale ven med diesel, på VHF'en. Efter en del forhandling om prisen slog vi til og fik fyldt tankene, selvom prisen godt kunne have været lidt lavere efter vores mening. Imens Pappo og Thomas havde gang i diesel projektet, tog Kurt og jeg (Nicky) ind til kajen, hvor vi have en taxa ventede. Den skulle køre os til Puerto Plata, hvor de friske madvarer til turen kunne købes, nu hvor fryseren virkede. Efter et par timer i supermarkedet tog vi med fyldte poser tilbage til skibet. Thomas var ikke til at finde nogen steder, så vi gik igang med at flytte kødet over i frostposer og tørre frugt og grønt af i klorinvand, så der ikke kom dyr med ned i båden. Da vi have tørret et hav af kartofler og andet godt af, fik vi fat i Thomas på mobilen, der havde officielt påmønstret Kurt (igen) og jeg på båden, og checket hele besætningen ud af landet, så vi var klar til afgang. Kurt og jeg var efterhånden blevet lidt sultne, så vi besluttede os for at tage ind til Thomas, hvorefter vi alle kunne tage op på til restauranten, som Thomas og jeg havde besøgt ugen før, hvor de havde gode hummere. Pludselig var klokken blevet lidt mange, og vi manglede stadig at købe de vigtigste ting - øl, rom og whisky - inden vi kunne lette ankeret. Efter at have tomt lommerne for alle vores dominikanske pesos hos den lokale købmand, kunne vi tage tilbage til båden med fyldte maver og ro i sindet.
Ud over at vandet var lidt lavt, så båden var en smugle grundstødt, gik afrejsen smertefrit og i mens solen gik ned i horisonten fik vi sat sejl og var (endelig) på vej mod Bahamas. Vi fordelte vagterne i 3 timers vagter om dagen, og 6 timers vagter i løbet af aftenen og natten. Kurt skulle have vagt alene fra 02.00-08.00, 11.00-14.00 og 17.00-20.00, mens Thomas og jeg havde vagt sammen fra 08.00-11.00, 14.00-17.00 og 20.00-02.00 indtil jeg lærte skibet at kende.
Tilbagelagt distance: 26 sømil. Sted: Luperon i Dominikanske Republik i Caribien. Motortid: 2,5 time det sidste døgn.
Tirsdag d. 14. maj 2013
Da Thomas og jeg stod op lidt i 8.00 var vinden stadig lige så stille, som da vi skiftede vagt med Kurt kl. 2.00, så vi besluttede os for at sejle for motor. Kurt havde bagt et rugbrød til morgenmaden, hvilket var et kærkomment syn for mig, siden jeg ikke havde skyggen af rugbrød, mens jeg har rejst de foregående 3 måneder. Efter morgenmaden fortsatte vi for motor med 5 knobs hastighed indtil om eftermiddagen, hvor vinden endelig kom.
Tilbagelagt distance: 144 sømil. Sted: Mellem Den dominikanske Republik og Bahamas i Caribien. Motortid: 9 timer det sidste døgn.
Onsdag d. 15. maj 2013
Figur 2: Uvejret er på vej ind over øen
Da jeg vågnede var ankeret lige blevet smidt i Abraham's Bay ved Mayaguana, så efter lidt havregryn og cornflakes, tog vi alle tre ind til øen og checkede ind i Bahamas. Herefter gik vi en kort tur på øen, men halvvejs rundt på turen kom der et lille skybrud, så vi løb i læ. Mens vi sad og ventede på regnen ville blæser forbi os, faldt vi i snak med to lokale mænd. Ifølge dem havde øen kun 300 indbyggere, og var den roligste eller mere præcist "langsomste" af de bahamanske øer, men på Rum Cay (vores næste stop) var der noget mere tryk på. Da der ikke var noget særligt at se på øen, og vejret ikke var specielt godt, besluttede vi os så for at sejle videre mod Rum Cay så snart der kom en pause i regnen. Turen gik fint, og da vi sejlede rundt om Devil's Point på Mayaguana kom vi ud på det åbne hav, hvor der ikke var nogen øer til at bremse atlanterhavsbølgerne. Det var mit første møde med de store bløde bølger, så skulle der selvfølgelig tages billeder. Efter noget tid i de store bølger var klokken blevet 16 og jeg gik under dæk for at forberede aftensmaden, mens Thomas sejlede skibet. Der gik dog ikke mere end 10 min. før jeg blev utilpas af at være dernede, mens det hele gyngede så meget, og var nødt til at gå op igen. Lidt landkrabbe var jeg åbenbart stadigvæk. Jeg fortalte Thomas, at maden nok måtte nedgraderes til noget mere simpelt, så han forsvandt under dæk for at lave noget nudelsuppe, og jeg fik lov til at sejle skibet igen, dermed kunne jeg også blive oppe i den friske luft. Da klokken blev 17 og Kurt kom op for at tage sin vagt, havde jeg ikke mere energi til at kæmpe med bølgerne, så jeg gik ned og lagde mig, og vågnede først små 15 timer senere.
Tilbagelagt distance: 137 sømil. Sted: Mayaguana, Bahamas og videre sejlads mod Rum Cay, Bahamas. Motortid: 1 time det sidste døgn.
Torsdag d. 16. maj 2013
Figur 3: På vej ind til Sumner Point
Figur 4: Kæmper med hajerne
Godt udhvilet stod jeg op og opdaget at vi allerede havde smidt anker ved Rum Cay. Thomas var gået tilbage i seng, da han var blevet vækket i utide af Kurt for at hjælpe med at tage sejl ned ved ankomsten. Jeg aftalte med Kurt, at morgenmaden lige skulle udskydes en time, så både han og Thomas kunne indhente lidt søvn. Efter min meget lange lur kunne jeg sagtens sætte mig ind i deres situation, så på trods af at jeg ikke havde spist i 24 timer, ventede jeg også med at spise. I stedet for fik jeg så småt gjort morgenmadsbordet klart med blødkogte æg, pålæg og et friskbagt franskbrød, som Kurt havde lavet inden han gik i seng. Da vi havde spist tog vi ind for at få mere information om dykke og kitesurfing mulighederne på øen. På Sumner Point Marina Resort fandt vi alt den information vi skulle bruge, så velfornøjet tog vi ind til byen, men der fik vi os tilgængelige noget af en overraskelse. Der boede under 80 på øen, og endnu mere problematisk var, at de hverken havde en bank eller en hæveautomat. Dette var en situation vi ikke lige var forberedt på, så vi havnede pludseligt lidt i pengenød, nu hvor der både skulle betales for dykkertur og leje af kitesurfingsudstyr, og dermed var der ikke det store overskud til at hygge sig på den lokale bar og restaurant den dag. I stedet for tog vi tilbage til båden for at hente snorkeludstyr, for at se lidt på de nærmeste koralrev i bugten. De var desværre blevet lidt ødelagte, da orkanen Sandy var kommet igennem området, men det var stadig ret flot og med er par fine fisk. Da vi ikke gad snorkle mere tog vi tilbage til Sumner Point for at få afklaret vores lille betalingsudfordring, hvilket kunne løses med 50 US$ kontant til dykkerinstruktøren, da resortet også var løbet tør for kontanter(!), og resten kunne tages på kortet. Resortets dykkebåd var desuden ude af drift, så derfor skulle vi bruge vores egne gummibåd, hvis Kurt og Thomas ville dykke. Det blev selvfølgelig også med krydset fingre, ikke mindste om der var plads til dem med alt dykkerudstyret, men også om der var benzin nok til sådan en tur, når vi nu ikke havde penge til at købe noget på øen - hvis de altså havde haft noget. For det var de også løbet tør for i marinaen. Vi var tydeligvis kommet til en af de rigtig isolerede og ydre Bahamas øer.
Heldigvis begyndte nogle lystfiskere at fodre hajer, samtidigt med at vi var i marinaen. Det foregik ved, at de bandt et stort fiskeskrog fra dagens fangst i et reb, og så ville hajerne ellers bide og hive i skroget, mens man holdte fast i rebet, så meget som man nu kunne. Efter lystfiskerne ikke gad "lege" med hajerne mere fik vi også lov til at prøve, og det var et tilbud jeg ikke kunne modstå. Det var noget af en oplevelse pludselig at stå med et reb på havnekajen, med hajer der hiver alt hvad de kan i den anden ende af det. De lokale nævnte da også hajerne ikke lige kunne se forskel på mennesker og fiskeskrog, og frarådede på de kraftigste at falde i vandet, men det var der vist heller ikke nogen af os, der havde i sinde...
Denne aften havde jeg igen undskyldninger om høje bølger og træthed, så jeg måtte tilbage i køkkenet og lave den aftensmad, som jeg havde planlagt til dagen før - grillede kyllingefileter og pastasalat.
Tilbagelagt distance: 46 sømil. Sted: Rum Cay, Bahamas. Motortid: 0,5 time det sidste døgn.
Fredag d. 17. maj 2013
Figur 5: Fin udsigt fra Rum Cay
Idag skulle vi op i god tid, så Kurt og Thomas kunne nå ind Sumner Point Marina til deres aftale med dykkerinstruktøren kl. 9. Mens vi sad og spiste morgenmad kunne jeg nu godt se hvordan min dag ville ende. Der var næsten helt vindstille, hvilket selvfølgelig betød at jeg ikke kunne komme ud og kitesurfe, men jeg holdte håbet oppe og sejlede med ind til marinaen. Herinde sad jeg så og ventede på vinden, mens de andre tog ud og dykkede ved en koralvæg, der begynder ca. 25 m under havoverfladen, og er en lodret væg, som fortsætter ned i ca. 1 km dybde. Vinden kom dog aldrig, så jeg udnyttede ventetiden på internettet og med at læse fede artikler om andre kitesurfere, der havde haft lidt mere gunstige vindforhold og kaldte Rum Cay "The best kept secret of the Bahamas", hvilket ikke ligefrem gjorde situationen bedre. De andre kom tilbage lidt over 11 og havde haft en rigtig god tur med smukt koral, virkelig god sigtbarhed og der havde også været en stor havskildpadde, som havde kigget forbi. Efter lidt snak blev vi enige om at sejle videre hurtigst muligt, siden der ikke var nok vind til jeg kunne komme på vandet den dag, så vi kunne lige så godt få noget mere tid på den næste ø i stedet for. Lidt over et fik vi hevet ankeret op og var på vej videre efter et kort, men godt visit på Rum Cay. Aftensmaden blev minutsteaks, pastasalat fra dagen før og bagte kartofler, hvilket blev spist i meget roligt hav, men med en fin hastighed på omkring de 7 knob indtil sidst på aftenen, hvor vinden stilnede lidt af, så vi kun gik omkring 5 knob.
Tilbagelagt distance: 63 sømil. Sted: Rum Cay, Bahamas og videre sejlads mod Harbour Island, Bahamas. Motortid: 3 timer det sidste døgn.
Lørdag d. 18. maj 2013
Figur 6: Lavvandet indsejling
Figur 7: Perfekt sted at bade direkte fra båden
Vinden var stadig ikke helt god, da Thomas og jeg stod op for at overtage Kurts "morgenvagt", så efter lidt tid besluttede vi, at vi ville sejle både for motor og sejl. På den måde kunne vi være sikre på at ankomme ved havneindgangen ca. klokken 15. Sejlrenden ind til bugten hvor vi skulle ligge for anker, ikke var meget dybere end Blue Marlins dybdegang, derfor skulle vi sikre os at ankomme, mens det stadig var lyst og højvande. Alt gik efter planen og vi ankom til tiden, men i følge bådens dybdemåler var der stadig et par steder, hvor vi ikke havde mere end 10 cm vand mellem skibet og havbunden. Det hjalp heller ikke på psyken med det krystalklare vand, som de normalt praler med omkring Bahamas, for i dette tilfælde kunne vi bare se bunden endnu tydeligere. Dagene før havde vi dog alligevel været ret glade for det på snorkel-/dykkerturene. Vi smed anker mellem to marinaer på Harbour Island, og så snart båden så anstændig ud igen, kunne vi ikke længere modstå fristelsen, og sprang i vandet direkte fra båden. Mens Thomas og jeg var i vandet havde Kurt forbedret gin & tonics, som vi nød samtidig med, at vi tørrede i solen og kigge på de store yachts i marinaen. Om aftenen gik vi lidt rundt på øen, inden vi besluttede os for at spise på Valentines Marina & Resort. Vi kunne godt se på menuen, at priserne var skruet en tand op på denne "high-class" ø, men de fine fornemmelser var endnu ikke smittet af på os, så alle bestilte burger og øl. Godt mætte og opdateret på omverdenen af restaurantens wifi tog vi tilbage båden, og flottede os med en whisky on the rocks, mens vi så "Gamle mænd i nye biler".
Tilbagelagt distance: 94 sømil. Sted: Sejlads mod Harbour Island, Bahamas. Motortid: 3 timer det sidste døgn.
Søndag d. 19. maj 2013
Figur 8: Slentrer langs de lyserøde vandkanter
Figur 9: Pause på en lækker strandbar
Figur 10: Aftensmad på det lokale spisested
Denne dag stod kun i afslapningens tegn. Vi sov lidt længere end normalt, og det eneste mål vi havde for dagen var at finde en restaurant til aftensmaden, mens vi gik rundt og så øen. Thomas og Kurt ville dog også se, om ikke de kunne finde en dykkerinstruktør til dagen efter, hvilket selvfølgelig også påvirkede ruten en smugle. Først gik vi syd om øen langs vestkysten, som vender ind mod bugten, for der ligger alle marinaerne i læ for de store atlanterhavsbølger. Herved kunne vi besøge dykkercentrene hurtigst muligt, Thomas og Kurt fandt desværre ingen som kunne hjælpe, men humøret blev endnu engang højt, da vi kom om til standen på østsiden. De fleste bølger bliver stoppet af et stort rev kaldet Devil's Backbone, hvilket gav havet et roligt og azurblåt udseende ved kysten på indersiden af revet, men det mest imponerende var dog sandet. Det havde et smukt lyserødt skær, specielt når vandet skyllede over sandet og fik det til at reflektere i solen. Vi blev alle enige om, at det nok var en af de smukkeste strande, vi nogensinde havde set. På trods af strandens smukke udseende, havde vi den for os selv det meste af tiden. Dette var nok pga. øens meget dyre ressorts (og renommé), og måske var det også lidt uden for sæson, uanset hvad var det utroligt dejligt at have stedet (næsten) for os selv. Da vi havde gået langs stranden fra syd til nord, fandt vi en strandbar og fik os en øl, mens vi nød udsigten. Derefter hoppede vi en tur i vandet, der var ligeså dejligt som det så ud til at være. Sidste punkt på dagsordenen var en mindre strand på nordvest siden, hvor der efter en orkan i de tidlige 90'ere, pludselig var kommet et enligt oprejst træ ude i det lave vand. På vores turistkort havde vi også spottet endnu en bar, der lå tæt på stranden, men da det var søndag, var den desværre lukket. Træet derimod skuffede ikke. Det var et meget specielt syn. Træet var helt dødt, men stod højt og flot ca. 50m fra stranden i knæhøjt vand. Efter vi havde udnyttede det "kodak moment", forlod vi The Lonely Tree, og gik langs kysten til et sidste madsted, som Thomas havde fundet en anbefaling på på nettet. De havde også lukket, men lige ved siden af var der en bar med fornuftige priser, så der valgte vi slå os ned mens vi ventede på de forhåbentligt ville åbne om aftenen. Kl. 17.30 mistede vi tålmodigheden, da madstedet stadig ikke havde åbnet, og imellem tiden havde vi også opdaget at den bar, vi allerede sad i, også var et populært spisested for de lokale, så vi valgte at blive der og prøve den lokale cuisine. På turen tilbage mod båden, slår vi et smut forbi The Rock House, der er kendt for deres hjemmelavede is. De tog sig også godt betalt for en skål is (14US$), men man fik til gengæld også luksus for alle pengene. Restauranten var både smukt indrettet, havde pool og selvfølgelig havudsigt. Vi kunne også godt se, at klientellet derinde var af en væsentlig anden klasse end i baren vi kom fra. Vi var også en smugle under-dressed i vores strandtøj på restauranten, men isen var god, så vi nød hvert øjeblik. Tilbage på båden fortsatte vi den afslappede stemning, med Kurt der som bartender tryllede gode drinks op på dæk, hvor både Planter's Punch og White Russians glædeligt blev modtaget.
Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Harbour Island, Bahamas. Motortid: 3 timer det sidste døgn.
Mandag d. 20. maj 2013
Kurt og Thomas stod tidligt op denne morgen for at tage ind til marinaen i et sidste håb om at finde en god dykkerinstruktør, men da jeg stod op lidt over otte, havde de allerede vendt tilbage uden held. I stedet for tog vi ind til øen igen for at poste nogle breve, finde benzin til gummibåden, kigge efter lidt souvenirs og checke ud af Bahamas. Det blev hurtigt klart, at der selvfølgelig var lukket de fleste stedet, da de er meget religiøse på Bahamas, og denne mandag var 2. pinsedag. Efter lidt tid lykkedes det dog at finde nogle konvolutter og et souvenir krus til Kurt, og mens han fortsatte søgningen efter frimærker, fik Thomas og jeg fundet noget benzin. Herefter sejlede Thomas tilbage til marinaen i gummibåden for at bruge deres wifi, men da jeg havde svømmet i land, ligesom jeg havde gjort dagen før, så havde jeg ikke min mobil med. Så i stedet for at sidde i marinaen, svømmede jeg ud til båden, hvor jeg stadig lige kunne fange marinaens wifi, men også havde en mobil til at bruge det. Efter et par timer kom Kurt og Thomas også ud på båden, da pengene tiltænkt en frokost på øen, i stedet for blev brugt på at fylde lidt i bådens barskab. Da vi havde planlagt afgangen efter tidevandet, så vi bare kunne følge samme route ud, som vi havde sejlet ind, var der ingen problemer på udsejlingen (kun en lille grundstødning på en blød sandbanke…). Ude på havet fik vi hurtigt vind i sejlene, og sagde dermed farvel til Bahamas. Thomas havde også lavet en ny vagtplan, hvor vi ikke længere sejlede 6 timers vagter, men i stedet for sejlede 4 timers solovagter. Det betød samtidigt, at jeg ikke længere ville være på vagt med Thomas, men skulle sejle skibet alene, når det var min vagt. Jeg fik fast vagten fra to til seks, Kurt fik fra seks til ti og Thomas fik fra ti til to, så tiderne var ens både nat og dag. Da morgenmaden ligger fast til kl. 9.00, skulle jeg derfor ligge min soverutine om og sove fra 18.00 - 02.00, hvis jeg ville have flest muligt sammenhængende timer. Derfor hoppede jeg i køjen, så snart aftensmaden var af bordet. Aftensmaden var rugbrød med diverse pålæg, der denne aften lød på bl.a. torskerogn, makrel i tomat og Fåborg leverpostej.
Tilbagelagt distance: 46 sømil. Sted: Harbour Island, Bahamas og videre sejlads mod Bermuda. Motortid: 1,5 time det sidste døgn.
Tirsdag d. 21. maj 2013
Figur 11: En stolt "fisker"
Jeg kom op og afløste Thomas kl. 2 som aftalt, og morgenen begyndte forholdsvis udramatisk. Indtil kl. 4 havde jeg ikke set et eneste skib, men pludselig dukkede to store fragtskib og et tankskib op. De ville alle krydse vores kurs agter for, men da det ene skib i følge kortplotteren ville krydse kun 1,5 sømil bag os, gik jeg ned og hev Kurt ud af fjerene, så han kunne komme op og checke, at alt nu var, som det skulle være. Det var det, så han gik ned og lagde sig igen, og situation fortsatte ligeså udramatisk som ventet. Kl. 6.00 kom Kurt op igen og overtog vagten. Godt tilfreds med min første vagt gik jeg tilbage i seng indtil morgenmaden. Resten af dagen forløb også forholdsvis roligt, den største begivenhed var ved en halv fem tiden, hvor der var bid på fiskekrogen, og jeg kunne hive min første fangst på Blue Marlin ind, som efter vores vurdering nok var en Almaco Jack. Fisken var mindre end de store tun de plejer at fange på båden, men jeg var stadig godt tilfreds. Da Thomas var i fuld gang med aftensmaden nede i køkkenet, skulle jeg selv rense fisken, så med nogle vejledende instrukser og noget hjælp fra Kurt, fik jeg skåret hovedet af, tarmene ud og skyllet den godt i saltvand, inden Kurt fik den i en pose og lagt den i fryseren. Kort efter kom Thomas op med spaghetti og kødsovs, der smagte helt fortrinligt, selvom Thomas ikke ville tage imod komplimenterne fra Kurt og jeg til kokken.
Tilbagelagt distance: 140 sømil. Sted: Mod Bermuda fra Bahamas. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade på batterierne.
Onsdag d. 22. maj 2013
Sejladsen forløb endnu som den skulle, og hverken Thomas, Kurt eller jeg havde set nogen væsentlig trafik af andre skibe på havet. Til morgenmaden bagte Kurt endnu engang brød. Denne gang var det et lækkert franskbrød, hvortil han havde lavet blødkogte æg og ristede noget rugbrød. Kort efter morgenmaden var der endnu engang en fisk på krogen, men da det var en fisk af lidt større kaliber end dagen før (højst sandsynligt en guldmakrel) kom Thomas ud for at hjælpe med at hive den op, ved at sætte en fangstkrog i fisken, mens den stadig er i vandet. Desværre smuttede stangen ud af hænderne på Thomas, og da vi forsøgte at hive fisken op af vandet med linen, fik den vredet sig af, og forsvandt tilbage i dybet.
I løbet af dagen var vinden ikke specielt god og der var en stærk strøm imod os, så vi var nødt til at falde en del af fra kursen for at holde en fornuftig fart i skibet. Mens vi sejlede blev der også lavet lidt små projekter på båden. Fx havde Thomas fixet agter toilettet tilbage i Luperon, da det havde været stoppet, men da der skulle tømmes tanke, ville agter toilettanken nu ikke tømmes. Selvom der blev kigget grundigt på sagen, kunne det ikke løses inden vi kom i land og kunne skifte impelleren, så endnu engang måtte vi holde os til toilettet i stævnen (hvor skibet rigtigt gynger!). Efter aftensmaden, som var resterne fra dagen før, kom der end del regnbyger, der gav ret skiftende og hårde vindforhold på Kurts vagt, men i løbet Thomas' vagt (fra kl. 22) begyndte vejret igen at opføre sig pænt, så vi havde god fart og kunne skære godt op mod vinden resten af natten.
Tilbagelagt distance: 146 sømil. Sted: Mod Bermuda fra Bahamas. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade på batterierne.
Torsdag d. 23. maj 2013
Nu hvor vi ikke længere havde en god stang til at hive fisk op på dæk med, betød det samtidig en pause med fiskeriet. Hvis uheldet var ude og vi fik en stor fisk på krogen, ville linen sikkert knække, når fisken skulle hales over rælingen, og så skulle vi pludselig også ud og finde en ny god blæksprutte til at fiske med. Dette ville have ikke gjort situationen bedre, så vores fiskeeventyr blev midlertidigt bremset. Til gengæld var vinden endelig med os, så vi fik skåret del sømil af distancen til Bermuda. Denne dag havde Thomas og jeg også skiftet dagsvagter, så jeg fik vagten fra ti til fjorten, og han fik min vagt fra fjorten til atten. På den måde havde jeg tid til at forberede aftensmaden den dag. Selvom der stadig var godt med bølger, kom søsygen ikke som sidst, og denne gang var aftensmaden på bordet som lovet. Menuen lød på pølser fra grillen, kartoffelmos og en salat. God sommermad, selvom det var begyndt at blive koldere. Det blev også denne dag, hvor jeg havde besluttet til at finde jakken frem til min nattevagt, hvor det tidligere ellers havde været rigeligt med shorts og t-shirt hele natten.
Tilbagelagt distance: 182 sømil. Sted: Mod Bermuda fra Bahamas. Motortid: 2 timer det sidste døgn, for at lade på batterierne.
Fredag d. 24. maj 2013
Hele natten havde vi haft rigtig god og stærk vind på 11-13 m/sek, og Thomas havde afsluttet sin vagt kl. 2.00 med en gennemsnitsfart på 9,5 knob. Jeg kunne, på trods af at runde 10 knob i en god periode, ikke helt matche dette snit, da vinden faldt lidt ca. kl. 5 og hastigheden dermed faldt til 8 knob den sidste times tid. Da Kurt målte gennemsnittet kl. 7.00, lå det på 9,0 knob - hvilket man dog heller ikke kan klage over.
Det meste af dagen brugte jeg på at tælle vores lager op, da told myndighed på Bermuda måske ville se en liste, desuden ville det også være praktisk med en status, når der skulle laves indkøbsliste til turen mod Azorerne. Imens havde Thomas styringen af båden og havde besluttet, at det ville være en god dag at få koteletter på, så dem havde han hivet op af fryseren. Eftersom vi havde nogle auberginer og en squash, der sang på sidste vers, kunne jeg hjælpe til ved at lave en gang ratatouille, der kunne akkompagnere de bagte kartofler, som også var planlagt til maden. Samlet set endte teamworket med et hæderligt måltid.
Vinden fortsatte hele dagen og aftenen, så nu endte vi med et andet problem. Vi havde sejlet så hurtigt, at der allerede var skåret en dag af turen, men hvis vi holdte farten oppe fremadrettet, ville vi ankomme på Bermuda midt om natten. Vi var derfor nødt til at slække sejlene lidt, og satse på først at ankomme kl. 8 om morgenen, så immigrationsvæsenet var åbent.
Tilbagelagt distance: 205 sømil. Sted: Mod Bermuda fra Bahamas. Motortid: 2 timer det sidste døgn, for at lade på batterierne.
Lørdag d. 25. maj 2013
Figur 12: Hamilton downtown lige inden vi finder Flanagan's
Vinden var ikke blevet svagere, og da jeg overtog styringen havde Thomas allerede rullet genuaen ind for at sænke farten. Dette betød så at båden rullede en del, men noget skulle der gøres, så vi ikke skulle sejle ind i mørke og vente på immigrationen. Yderligere valgte vi at sejle en god bue øst om kursen, så derved også at øge afstanden lidt, samtidig med at vi sejlede op mod vinden, men lige lidt hjalp det og vi fortsatte med plus 7 knob. Kort efter kl. 3 krydsede vi ind i de bermudianske farvande, så jeg vækkede Thomas (kaptajnen) igen, så han kunne kalde Bermuda op på VHF'en og melde vores ankomst. På vej ind mod havnehullet lå der tre andre sejlskibe, der også skulle ind samme sted som os, men vi holdte god afstand til hinanden, og jeg vækkede Kurt som aftalt ca. 10 sømil fra destinationen, hvor han overtog styringen. Indsejling foregik udramatisk og vores indsats havde givet pote, så efter at vi havde taget sejlene ned, passede det med at vi ankom ca. kl. 8.00 og blev checket-in i Bermuda ligeså smertefrit. Herefter kunne vi tage os noget morgenmad og (endelig) et godt brusebad. Da vi alle endnu var nydelige herrer, tog vi dinghy'en ind til land. Vi fandt hurtigt turistkontoret og fik spurgt ind til hvor den nærmeste bådudstyrsbutik ligger, så vi kunne købe nogle reservedele. Det viste sig, at vi var nødt til at tage bussen ned til Hamilton (hovedstaden). Vi regnede ud at det kunne vi sagtens nå samme dag, selvom det var lørdag og butikken lukkede tidligt. Vi tog bussen derned og fandt relativ let butikken. Med ny lommelygte, lidt reservedele og (i min optik det vigtigste) en 2m lang fangstkrog, så med den flagrende gik vi på sightseeing. Hvilket betød at kigge lidt på byen, indtil vi fandt et passede vandhul, hvor vi kunne slå os ned og få en velfortjent øl. Vi fandt en Irisk pub kaldet Flanagan's, hvor vi sad udenfor på altanen og kiggede ud over vandet, men efter det begyndte at regne gik vi over til Hog Penny, der var et spisested anbefalet fra nettet. Stedet skuffede heller ikke og havde en menu, der imødegik alles ønsker. Thomas fik en Shepherd's Pie, Kurt fik en wahoo (fisk) og jeg fik en indisk curry, men da det kom til desserten var der større enighed og alle bestilte æbletærte med vaniljeis og flødeskum. Efter lidt snakken frem og tilbage ved bordet om aftenens videre forløben, blev vi enige om at tage tilbage på båden og lave nogle Irish Coffee. Som sagt så gjort, hvortil der også røg et par gin & lemon på bordet, og der blev tændt op for nogle gode dominikanske cigarer.
Tilbagelagt distance: 58 sømil. Sted: St. George's Harbour, Bermuda. Motortid: 2 timer det sidste døgn.
Søndag d. 26. maj 2013
Det var søndag, de fleste butikker var lukket og det regnede da vi vågnede. Det var den perfekte dag, at gøre rent, rydde op og få klaret nogle reparationer.
Jeg stod tidligt op den dag for at lave en ordenligt engelsk morgenmad, men til min forfærdelse, var den bacon, som jeg selv havde været med ude at købe tilbage på den Dominikanske Republik, væk! Selv da Thomas og Kurt stod op var der ingen hjælp at hente. Så i mangel af bedre blev ideen til morgenmadsbordet ændret, og jeg lavede omeletter, hvilket også var første gang jeg havde lavet mad med SPAM (kogt skinke på dåse), men alt taget i betragtning blev resultatet okay tilfredsstillende. Med godt fyldte maver gik vi ellers igang med vores forskellige projekter, som var alt fra at rense toilet, til at skifte impelleren i pumperne til septiktankene, samt udskiftning af brændstofsfiltrene på både hovedmotoren og elværket. Her opdagede Kurt, at et kugleleje i elværket desværre var gået i stykker, hvilket betød, at vi enten skulle finde en mekaniker, der kunne fikse det en af de følgende dage, ellers måtte vi gå til kaj og få fyldt vandtankene, da det er elværket, vi bruger til at lave ferskvand. Desuden ville det også betyde, at vi ikke kunne bruge el-kogepladerne, ovnen og nogle af de andre ting, der bruger meget 220 volt.
Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: St. George's Harbour, Bermuda. Motortid: 2 timer det sidste døgn, for at lade på batterierne.
