Caribien:Jul i Rodney Bay til nytår på Nevis

Lørdag den 24.12.2011
Vi tager afsted ved 6-tiden fra Soufriere – det er meget tidligt vil
nogle sige. Under land er der næsten vindstille men lidt længere
udefra kysten er der mere vind. Kysten er spækket med stejle
skråninger og små landsbyer nær vandet – det er en flot tur. Halvvejs
op til Rodney Bay gør vi holdt i Marigot Bay – der er en bugt med
omgivet af 70 meter høje klipper. Og inden i bugten er der en
sandstrand med kun palmer på. Der er tvivl om vi skal ligge for anker
et par timer eller bare sejle videre. – efter lidt manøvren rundt
sejler vi ud af bugten – vi skulle jo gerne til Rodney Bay inden
butikkerne lukker. Rodney Bay er kendt for at være første havn efter
Las Palmas når man krydser atlanten med ARC'en(Atlantic Race for
Cruisers) – det var planen at tage af sted fra Las Palmas et par dage
før løbet startede men det nåede vi ikke. Der ligger en større
megayatch med navnet Big Fish ved indsejlingen til Rodney Bay Marina –
der er en 60 meter. Thomas kalder marinaen op og får en plads angivet
i havnen – vi kan ikke umiddelbart finde broen i vores Cruising Guide
men vi finder den hurtigt indeni marinaen. Det er en plads på
megayatchbroen – vi er forundrede men lægger til ved I18. Der ligger
nogle megayatch'er inklusive sejlbåde på en 30-40 meter – vi føler os
noget små. Marinaen er et større afspærret område med vagter hvor de
værste banditter bliver holdt ude. Ud til vores bro står der
yderligere et par vagter og på et skilt ud til broen står der Marsec
level 1 – der står for allerhøjeste sikkerhedsniveau.
Nabomegayatchen på 70 meter afgår og Big Fish kommer ind. Båden har
sit ejet elværk kørende hele dagen og natten – det larmer. Der er
strømudtag på broen men de vil åbenbart hellere bruge deres eget.
I bunden af Marinaen er der et par shoppingcentre – Henrik, Lasse og
Morten tager ind for at købe de uundværlige fødevare til juleaften som
ris til risalamande, kirsebærsauce og øl.
Henrik og Lasse har åbenbart købt julegave så Blue Marlin kaptajnerne
farer op i den nærmeste butik for en et par gaver – det lykkes.
Henrik og Lasse går i gang med den helt store julemenu – efter vi
havde fået en enkelt øl til at varme op på. Brune kartofter, rødkål,
helstegt and og sovs til – det bliver ikke bedre.
Risalamanden lykkes det også at få lavet – der er rigeligt – vi kan
faktisk kun spise halvdelen. Lasse giver faktisk op efter et par
skefulde og tjekker sin portion for mandlen. Mandlen bliver ikke
fundet! Det er første gang vi oplever det – lidt underligt. Nok om det
selvom det er klimakset på juleaften.
Vi finder på et nyt klimaks – vi drikker os fulde. Op til de par barer
der ligger i marinaen og får et par punch og et par øl senere hen –
der er folk på barerne men det ebber mere og mere ud hen mod 1-tiden
hvor de lukker.

Søndag den 25.12.2011
Vi sover til vi vågner inden vi tager afsted til Martinique – vi er
vældig sløve i betrækket. Vi sejler efter morgenmaden. Thomas og
Morten kæmper igen med at få tømt sortvandstanken til agtertoilettet –
det er noget hårdt efter en lang juleaftensdag. Der kommer rigtigt
mange gipsagtige klumper i indløbet til pumpehuset og impelleren – vi
må da snart have fået det sidste ud. Jeg bliver lidt søsyg undervejs
og Thomas tager over. Det er ikke meget Thomas og jeg får set den
smukke tur fra St. Lucia til Martinique. Vi kommer dog lige op til
Diamond Rock syd for Martinique – der ligner et dødningehoved – er
ligesom en kæmpesten med hulrum og andre finurlige faconer.
Vi ankrer op ud for Fort de France – der ligger et par andre skibe men
det er ikke mange. Thomas går op til inddeklaringen men de er lukket.
Vi skulle jo gerne have fundet ud af om Lasse og Henrik kan afmønstre
på Martinique der er en del af Frankrig og dermed EU – det er ligesom
planen. Thomas og Henrik finder hotel imens de resterende gør rent på
båden. Vi tager ind for at finde en taxa til lufthavnen kl. 18.45 for
at hente pigerne(Pia og Else Marie) i lufthavnen. Alt er lukket men vi
finder efter en 10 minutters tid en taxa.
Pigerne fly fra Paris ankommer en halv time før forventet – det er
helt perfekt. Ellers skulle vi have ventet noget tid derude. Vi når
endda at få lejet en bil hos Pop's Car til €180 for 2 dage – så nu ved
vi hvad vi skal lave de næste par dage. Pigerne ankommer noget trætte
men de er klar på at få et måltid på en restaurant i byen. For mig er
det helt mærkeligt at se Pia efter et par måneder adskildt og med ny
frisure– hvordan mon det bliver fra San Juan til Australien det er 4
måneder og mere begrænset med kommunikationsmuligheder. Efter et
lækkert måltid tager vi ud på båden og får indkvateret pigerne på Blue
Marlin.

Mandag den 26.12.2011
Pigerne har mange julegaver med fra Danmark – det er dejligt. Thomas
får blandt andet et sæt seler – dem er han rigtig glad for – selvom
det er mest i spøg vi giver dem til ham. Thomas får klaret
inddeklaringen af alle mænd og det ser ikke ud til at Lasse og Henrik
får problemer med at afmønsterer på Martinique. Blue Marlin får endnu
en julegave af dæksdrengene Lasse & Henrik – et stort blink til at
fange Blue Marlins . Den lejede bil må ikke står stille så det nye
crew Kurt, Else Marie, Morten, Pia og Thomas(med seler på) tager på
tur til St. Pierre den gamle hovedstad som blev ødelagt i 1903 af et
vulkanudbrud. Efter at have fundet en parkeringsplads får vi samlet os
sammen og far får låst dørerne imens der bliver rodet i bagagerummet.
Lige pludselig bliver bagagerummet lukket – med bilnøglen indeni
bilen! Vi har dog lejekontrakten med ud så vi kan ringe til Pop's Car
efter assistance. De vil sende en mand op med en nøgle. Far og Else
Marie venter ved bilen de 2 timer der går inden de får en mand til St.
Pierre. Vi andre går rundt i byen og ser kirken i byen og det gamle
teater med 800 pladser – kirken er bygget op igen men teatret står som
det så ud efter vulkanudbrudet. Der er andre steder i byen stadig
mange bygninger der står nedbrændte og tilgroet.
Efter at vi har fået fat i bilnøglen igen tager vi op mod vulkanen –
vi vil gerne helt op men det regner og regner jo højere vi kommer. Vi
opgiver og tager den snoede vej på midten af øen mod Fort de France –
smuk tur med regnskov og flotte udsigter. Vi når til Fort de France
ved mørkets frembrud – finder en parkeringsplads – og går på jagt
efter en restaurant. Vi er noget sultne eftersom at far og Else Marie
ikke fik noget middagsmad og vi andre kun fik meget lidt. Men der er
lukket over det hele – vi finder kun en restaurant der har åbent – vi
går ind der. Måltidet her er der ikke meget gourmet over.

Tirsdag den 27.12.2011
Tager igen på tur i bilen, denne gang syd på – vi besøger kejserinde
Josephines fødegård. Og ser mere regnskov. Vi spiser frokost i et
lille fiskerleje – så den står på fisk. Vi vender om i den store
marina Marin – vi skal tilbage til Fort de France for at handle ind i
Carrefour inden bilen skal afleveres i lufthavnen.
Vi mødes med Henrik og Lasse for at indtage det sidste måltid inden
vores veje skilles. Vi får spist, drukket og krammet inden de tager
til Trinidad og vi tager til Dominica.

Onsdag den 28.12.2011
Pigernes første sejltur med Blue Marlin – søsygepillerne er i brug. Vi
er på vej mod Dominica og skyder en rigtig god fart. Store bølger fra
Atlanterhavet skyder ind over båden og pigerne skal lige vende sig til
bølgegangen. Thomas og Morten arbejder igen med tømning af
sortvandstanken – det er the neverending story.
Vi ankommer til Dominica efter mørkets frembrud og finder en
ankerplads med hjælp fra Pancho. Vi ligger meget langt fra byen men
tæt på en dykkerbutik – det er derfor vi ligger der. Men der er kun
mig der skal ud og dykke – far er ikke helt klar endnu og Thomas vil
gerne se hvordan jeg klarer den.

Torsdag den 29.12.2011
Vi tager ind til Roseau, der er Dominicas hovedstad. Her bliver vi
forvekslet med turisterne fra cruise skibet, der har lagt til samme
morgen og flere taxichauffører tilbyder derfor turer ind i landet. Vi
takker nej og går i stedet på opdagelse i Roseau. Roseau er en lille
by med huse bygget enten helt i træ eller med en stueetage i sten og
første sal i træ. Byen virker meget autentisk – det er kun lige ved
havnen, at husene er shinet op for at imødekomme de mange turistbesøg.
Om eftermiddagen finder vi en rigtig flink taxichauffør, der kører os
ind i landet til et vandfald(Trafalgar falls) og regnskov. På turen
fortæller han om Dominicas befolkning, natur mm. Turens sidste punkt
er snorkling ved Champagne revet. Ved revet dannes der vulkanske
bobler i vandet og det lykkedes Morten at se og mærke boblerne kilde
på maven, mens han snorkler.

Fredag den 30.12.2011
Om formiddagen tager jeg ud at dykke, mens de andre slapper af på
båden. Dykningen er i Soufriere Bay der er omgivet af kanten på et
vulkankrater. Vi er 3 franskcanadiere og 2 englændere ombord. De 3
canadier er erfarne med 300 dyk så jeg er så heldig at være makker med
en af dem. Der er god sigt og vi er omringet af fisk – og jeg føler
mig virkelig tryg sammen med canadieren. Vi tager den med ro, bevæger
os stille og roligt langs kraterkanten og ser ned i alle huller.
Indimellem er der en fisk dernede eller en moræne der ligger på lur –
de ser ret vilde ud. Jeg har ikke fået nok bly med så jeg begynder at
stige mod overfladen midt i dykket selvom min vest er tom for luft –
det er lidt irriterende. På andet dyk kommer vi helt ud til Scotts
Head der er strøm så det er et sværere dyk end det første – jeg har
fået 1,5 kg mere bly med – det hjalp men de sidste 10 min begynder jeg
at stige vejrs igen. Der er generelt mange fisk men lidt færre end på
første dyk – vi slutter af med at se en Barracuda nær overfladen.
Om eftermiddagen hiver vi ankeret op og begynder sejladsen mod Nevis.
Det er en længere tur der indbefatter natsejlads. Det er noget
varierende med hvor hurtigt vi sejler indimellem er det næsten
vindstille men derefter kommer der god vind og vi går 9-10 knob over
grunden. Thomas tager den første nattevagt fra kl. 22 – 02, hvorefter
Morten og Pia tager næste vagt fra kl. 02-06. Det er en hård vagt og
Pia har svært ved at holde sig vågen. Kl. 06 overtager Kurt og Else
Marie vagten og det er også dem, der klarer indsejlingen til Nevis.

Lørdag den 31.12.2011
Så er vi ankommet til Nevis. Vi ligger for anker et stykke fra
hovedbyen Charlestown. Alle er trætte efter natsejladsen. Det meste af
dagen går derfor med at slappe af på båden.
Vi prøver pr. telefon at bestille bord til om aftenen på en restaurant
på et lokalt hotel, men det er lidt af et gætværk, hvilken kode, der
skal tastes før det almindelige telefonnummer. Det lykkes derfor ikke,
hvorfor det ender med, at Kurt sejler ind i gummibåden for at bestille
bord. Da der ikke ligefrem er en bro at lægge til ved og da bølgerne
slår op mod de store sten ved stranden, så er det lidt besværlig og
Kurt når da også at få våde bukser. Restauranten reklamere med levende
musik samme aften, så det lyder jo festligt og Kurt bestiller derfor
bord.

Da vi senere ankommer til restauranten, er vi de første gæster – og
det viser sig, at vi også er de eneste gæster! Vi spørger efter den
levende musik, men får at vide, at den er aflyst. Som menu kan vi
vælge mellem kylling eller fisk og vi vælger alle fisken. Vi spørger
derfor efter, hvorvidt vi kan få hvidvin. Der er en kun én slags som
Thomas og Pia ser i baren. Det er en kæmpe 5 liters glasflaske med
Chablis. Som viser sig at smage rigtig godt, selvom vi kiggede lidt
skeptisk på den store flaske. Da vi når til desserten, må tjeneren
først lige undersøge, hvad vi kan få. Den eneste dessert er vanilleis,
så det tager vi selvfølgelig.

Da vi afslutter vores restaurantbesøg omkring kl. 22.00, er personalet
næsten hurtigere ude at butikken end os gæster og et øjeblik tror vi,
at Thomas er blevet låst inde i deres iver efter at lukke ned for
aftenen, men han når dog med ud.

På trods af eller måske netop pga. dette lidt atypiske restaurantbesøg
ender aftenen med at blive en ganske hyggelig om end anderledes
nytårsaften.

Søndag den 01.01.2012
Først på eftermiddagen tager vi gummibåden ind til Charlestown. Byen
virker helt død, da alle butikker er lukket og da der næsten ikke er
nogle mennesker på gaden. Med hjælp fra en lokal lykkes det dog at få
fat i en taxi, der kører os til en gammel sukkerplantage, der i dag er
omdannet til restauranten og hotellet Golden Rock Plantation Inn.

Ved ankomsten bestilte vi bord til samme aften, hvorefter vi – med
udgangspunkt i et udleveret vandrekort gik på tur i området. Området
er kendt for at man kan se aber i den vilde natur, men det lykkedes
desværre ikke. Til gengæld så vi geder og grise, der ejes af de
lokale, men som gik frit omkring eller var bundet til en pæl med et
reb. Vi så også farverige men nedslidte træhuse og masser af vasketøj.
Måske er søndag den helt store vaskedag?

Fra Golden Rock Plantation Inn var der også guidede turer op til
toppen af Nevis Peak – øens højeste punkt Men der var ikke flere
guidede ture den dag, da en vandretur tur/retur tager ca. 3 timer,
hvorved det ville nå at blive mørkt, før vi var tilbage.

Tilbage ved restauranten nød vi en drink mens vi kiggede ud over den
flotte have med fint anlagte små vandbassiner. I det hele taget er
hele anlægget gennemført istandsat, hvor nye tilbygninger underordner
sig det oprindelige anlæg. De oprindelige bygninger er udført i den
lokale lavasten med rødmalede skodder for vinduerne og tilsvarende
rødmalede revledøre. I valg af inventar til restauranten såvel inde
som ude er der taget hensyn til bygningsarkitekturen og restauranten
og dens omgivelser fremstår derfor meget helstøbt.

Aftensmaden blev indtaget på en hyggelig og stemningsfuld overdækket
terrasse med en flot udsigt til det caribiske hav. Formodentlig en af
turens bedste måltider, som blev indtaget på en af de bedste
beliggeheder.

Mandag den 02.01.2012 St. Kitts
Om formiddagen letter vi anker og sejler til Basse-Terre på St. Kitts
10 sømil væk. Thomas prøver forgæves at få fat i Port Control - vi
finder en plads i marinaen og lægger til. Port Control kommer ned og
spørger hvorfor vi ikke har kontaktet ham?!? Hvorefter han finder ud
af at hans radio er slukket.
Jeg bliver på båden for at ordne fortoilettet der er stoppet mens de
andre tager op i byen. Fire timer senere er der ikke hul igennem fra
toillettet til tanken – jeg opgiver og venter med at arbejde videre
med det til pigerne er taget afsted.
De andre har shoppet ivrigt – far har købt en fin ring med en stor
diamant til Else Marie – den bliver vist frem da de kommer tilbage til
både. Thomas siger karnevaloptoget starter lige om et øjeblik – så jeg
skal skynde mig at blive klar – hep hep som han siger. Jeg rengører
det sidste på toilettet og skynder mig i bad – det har jeg glædet mig
til hele dagen.
Oppe i byen kan vi høre at karnevallet er startet – men bare rolig vi
er ikke kommet for sendt – et karnevalsoptog tager lang tid. De går 30
meter frem og gør holdt. Danser i deres farverige kostumer til festlig
musik, andre laver skuespil med en tyr, en tyrefægter og en læge.
Senere i optoget kommer der større og større vogne spækket med
højtalere. De sidste 5-6 vogne bliver trukket af en traktor og bagpå
er en generator til at drive anlægget. På vognen er der et hold
musikkere med forstærkere, trommesæt og deslige. Overpå står folk og
danser – det er nogle ret vilde vogne – og man bliver fuldstændig
blæst ud, de spiller meget højt!
Efter mørket er faldet på går vi op på cirkus der er hovedpladsen i
byen og finder en restaurant. Vi kan se at de sidste vogne er ved at
køre forbi og vi kan spise i fred. Der er bare det ved det at de vilde
vogne kører i cirkel ind over pladsen i flere timer efter – vi bliver
blæst lidt ud – men det er ok der er karneval.