onsdag den 15. februar 2012

St. Kitts og Sint Maarteen

03.01.2012 St. Kitts

Der er en ulempe når man ligger i marinaen – der er sværme af myg der om natten overfalder én imens man sover. Så kan vi da bare lukke vinduerne men det betyder at temperaturen stiger gevaldigt. Pia og Else Marie viser stolt der ben frem – der er plastret til med myggestik – Pias myggestik er enorme. Vi er noget smadret ovenpå myggenatten men vi starter med at få shoppet det vi skal shoppe – en del t-shirts. Else Marie og far finder nogle strømpebukser i XL som de udvider til de passer på vinduerne – det virker som det skal.

Derefter tager vi en taxatur til Brimstone Hill Fortress der er på Unesco verdenskulturarvsliste – taxamanden her er ikke til at forhandle med – det bliver listepriserne. Man skal igennem 3 smalle porte før man når op til citadellet hvor der er yderligere en port – chaufføren kunne ikke engang snakke i mobil samtidig.

Vi får en time til at spise på det lille cafeteria og efterfølgende se citadellet. Sandwich'ne er vældig dyre og det tager lang tid før de er klar. Vi spæner op på citadellet der er simpelt opbygget med bastioner nedenfor og med kanoner øverst på citadellet – udsigten er enestående udover vandet.

Det tager lidt mere end den time vi fik tildelt men chaufføren brokker sig ikke. Vi kører tilbage langs kysten – det er smuk tur. Der ligger blandt andet en del universiteter hvor der er hovedsageligt udenlandske studerende på – det er en af indtægterne på øen.

Sidste stop med taxaen er på en bakketop hvor man kan se de fine strande, Nevis og resorts. En ung mand står på pladsen med en abe på skulderen – og uden jeg ænser det er jeg kommet for tæt på og aben springer over på min skuldre. Jeg prøver at komme af med bæstet igen men stopper hurtigt da den napper efter mig – jeg skulle nødigt blive smittet med en sygdom. Jeg synes ikke det er særligt sjovt og siger til ham mange gange at han skal fjerne den – han griner bare – langt om længe tager han den tilbage. Aben er ikke meget for at komme tilbage – det ser ikke helt ud som om han behandler den godt.

Tilbage i byen får vi drinks og karnevallet starter ufortrødent igen – vi går derfor på en udmærket fiskerestaurant godt en kilometer fra byen og larmen for at spise.

Thomas, Pia og jeg tager ind for et par drinks bagefter – for at opleve det sidste af karnevallet.

I Pia og Mortens kahyt kommer der stadig myg ind om natten – vi finder ud af at nettet ikke slutter ordentligt tæt – mere gaffertape bliver sat op og det hjælper. Men det tager sin tid at få klasket alle myggene – Pia klasker og jeg lyser for at finde dem.

 

04.01.2012 St. Kitts til Sint Maarten via Saba

På Mortens fødselsdag er der afgang mod Saba. Der er nogle helt fantastiske dykker steder. Sejladsen går derudad med 7-9 knob – der har været fart på på alle vores stræk.

Vi ankommer ved middagstid og opdager at øen er meget utilgængelig – der er en kaj direkte ud til havet så det vil ikke være sjovt at lægge til derinde – heller ikke med dinghy. Vi ligger lidt og overvejer om vi overhovedet vil smide anker – hverken Thomas eller far er klar til at dykke endnu og det er noget besværligt at komme ind og rundt på øen. Vi beslutter at sejle videre til Simpson Bay på Sint Maarten.

Der er kun en let vind at sejle på så det tager sin tid – vi ankommer først til Simpson Bay under aften. Finder en plads udenfor Simpson Bay og kaster anker. Simpson Bay er kendt for at have supermegayachts liggende – vi kan se på AIS at de generelt er mellem 50 og 90 meter lange. Lige ved siden af os ligger der en kæmpe sejlbåd på en 50 meter – den har en luge i agterenden hvor der er plads til større dinghy.

Vi vipper en del den nat og får ikke fuldt udbytte af nattetimerne.

 

05.01.2012 Sint Maarten – Phillipsburg

Det koster $150 for at ligger for anker – det gælder for en hel uge men så lang tid har vi ikke brug for. Hvis vi så skal ind i selve bugten koster det yderligere $150 for at komme ind gennem vippebroen – vi letter anker og sejler til Phillipsburg der er shoppingbyen og det er også her cruiseships ankommer.

Der er ikke langt ca. 1 times sejlads. I bugten ved Phillipsburg er der kun lige nok vand til at vi kan sejle der og Else Marie er fast dybde oplæser. Vi vil gerne ligge i Bobbys Marina så vi kalder den op men der sker ikke noget. Vi sejler helt ind til marinaen og dybden siger 3.5-4 meter – pludselig kommer der et ryk i båden – vi rammer bunden – selvom dybden sagde 3.2 meter – det skal vi åbenbart lige huske. Fuld bak så vi kommer over hvor der er lidt dybere.  Vi kalder op igen men der er ikke plads i marina og vi kaster derfor anker.

Der er en fin strandpromenade og stranden ser lækker ud. Der ligger et par cruiseships så der vil nok være en del turister i byen. Thomas går den slagne gang til tolderne, immigrationen og lægen. Derefter tager Else Marie og far på shopping mens Pia og Morten bliver på båden.

Far er klippet da vi ser ham igen og Else Marie har fået hat på – en stor hat. Byen bugner med juvelerbutikker – hver anden butik i hovedgaden er juveler. Pia og jeg går ind i et par stykker for at se udvalget – vi er heldigvis enige om at det er for meget bling bling – der er det flottere og sjovere det vi ser i Danmark. Cruiseshipsne er ved at tage afsted og byen er næsten tom og lidt kedelig.

Thomas og Morten bliver klippet samme sted som far – til $12 per klipning – trimmeren bliver flittigt anvendt. Første klipning siden afgang fra Danmark. De andre sidder og får en drink på en bar/restaurant på strandpromenaden – senere spiser vi samme sted.

 

06.01.2012 Sint Maarten – Phillipsburg

Det er dykkerdag – far og jeg skal ud på dyk om formiddagen og Thomas om eftermiddagen. Det har blæst og blæser stadig en del da vi tager afsted om morgenen - det bliver nogle svære dyk i dag. Afsted kl. 9 hvor vi bliver informeret om at vi skal sejle et stykke og ikke ud til det vrag som Phillipsburg er kendt for – øv øv. Det er fars første dyk så det er noget spændende især i dette vejr. Jeg har en del selvtillid fra dykningen på Dominica så jeg beroliger far om at det nok skal blive en god oplevelse. Vi hører lige inden afgang at eftermiddagsturen er aflyst grundet for dårligt vejr så Thomas kommer ikke afsted. Far og jeg har heldigvis taget en søsygepille for det gynger og vugger noget da vi ankommer til dykkerstedet. Det er et lille vrag vi skal besøge på 18 meter vand – vi kommer fint i vandet – der er en del strøm og dårlig sigt så pulsen og vejrtrækningen kører i højeste gear men det kommer dog hurtigt under kontrol. Vi ser en del fisk inklusiv en fin barracuda men ellers er det et noget kedeligt dyk. Far farer noget forvildet rundt i vandet – jeg prøver at holde øje med ham – på et tidspunkt svømmer han over til det andet hold der er i vandet – han kommer dog tilbage. Efter endt dyk får han reprimander om at han skal holde sig tættere til lederen og på andet dyk går det væsentlig bedre.

Andet dyk er på koralrev med mange fisk – vandet er roligere og god sigt – vi svømmer igennem en lille tunnel – og ser den første skildpadde.

Efter endt dykning tager vi alle ind til byen for at shoppe – Pia og Morten, drikke drinks - Far og Else Marie eller kigge efter førstedagskuverter på posthuset - Thomas.

Thomas finder nogle fine førstedagskuverter hos en antikvariat på hovedstrøget  så posthuset springer han over. Jeg køber en sivhat  og et uv filter til min ene kameralinse men ellers er det kun juvelerbutikker og det gider hverken Pia eller jeg. Pia prøver en del hatte men der er ikke nogen der rigtig passer til hende.

Vi drikker et par happy-hour drinks og får lidt at spise inden vi er færdige.

 

07.01.2012 Sint Maarten – Phillipsburg

Thomas, Pia og jeg tager til Simpson Bay med en deletaxa – de kører hele tiden og koster et par dollar per mand. Vi går i Budget Marine for at købe nogle ting til båden – en hel masse smådele som tager lang tid at finde – vi er derinde i 2 stive timer. Pia bliver utålmådig og går ind til byen men der er kun lidt at kigge på og vi er sultne.

Vi mødes på broen hvor alle skibe ind til bugten kommer igennem. Thomas vil gerne tage et billede men kameraet kan han ikke finde – panik – afsted til Budget Marine. Det viser sig at det er glemt hos computerbutikken vi startede i – så er der ro på igen.

Pia og jeg er gået på yacht klubbens pub ud til broen i mellemtiden for at få noget at spise og drikke. Det er sjovt at se når de store megayachts skal igennem broen der er mandskab for, agter og på siderne for at give informationer til styrmanden. Til info koster det dem $1000 at få broen åbnet. Som en lille happening er de på et af megayachtene klædt ud som superhelte – rimelig cool.

Som en sidste oplevelse skal vi ud for enden af landingsbanen hvor der er en lille strand – stranden ligger sådan at når de større fly skal starte er der sandstorm og hvad der måtte ligge på stranden vil ende i vandet! Der er en del store flyvere der har take-off imens vi er der – vi stiller os lidt til siden så vi ikke bliver blæst helt omkuld – men der er nogle der stiller sig midt for og kæmper for at blive stående imens de bliver sandblæst. Denne oplevelse kan vi kun anbefale – det er noget specielt.

Vi mødes alle i Phillipsburg – drikker et par drinks og spiser på marinaens restaurant. Vi køber ind til en uges tid i supermarkedet så vi kan lave lidt mad på båden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar