fredag den 14. juni 2013

Bahamas & Bermuda - den 13. til 26. maj 2013

Mandag d. 13. maj 2013

Figur 1: Solnedgangen ved afgang fra Luperon

Afrejsedagen begyndte med, at vi kom op og fik fat i Pappo, vores lokale ven med diesel, på VHF'en. Efter en del forhandling om prisen slog vi til og fik fyldt tankene, selvom prisen godt kunne have været lidt lavere efter vores mening. Imens Pappo og Thomas havde gang i diesel projektet, tog Kurt og jeg (Nicky) ind til kajen, hvor vi have en taxa ventede. Den skulle køre os til Puerto Plata, hvor de friske madvarer til turen kunne købes, nu hvor fryseren virkede. Efter et par timer i supermarkedet tog vi med fyldte poser tilbage til skibet. Thomas var ikke til at finde nogen steder, så vi gik igang med at flytte kødet over i frostposer og tørre frugt og grønt af i klorinvand, så der ikke kom dyr med ned i båden. Da vi have tørret et hav af kartofler og andet godt af, fik vi fat i Thomas på mobilen, der havde officielt påmønstret Kurt (igen) og jeg på båden, og checket hele besætningen ud af landet, så vi var klar til afgang. Kurt og jeg var efterhånden blevet lidt sultne, så vi besluttede os for at tage ind til Thomas, hvorefter vi alle kunne tage op på til restauranten, som Thomas og jeg havde besøgt ugen før, hvor de havde gode hummere. Pludselig var klokken blevet lidt mange, og vi manglede stadig at købe de vigtigste ting - øl, rom og whisky - inden vi kunne lette ankeret. Efter at have tomt lommerne for alle vores dominikanske pesos hos den lokale købmand, kunne vi tage tilbage til båden med fyldte maver og ro i sindet.

Ud over at vandet var lidt lavt, så båden var en smugle grundstødt, gik afrejsen smertefrit og i mens solen gik ned i horisonten fik vi sat sejl og var (endelig) på vej mod Bahamas. Vi fordelte vagterne i 3 timers vagter om dagen, og 6 timers vagter i løbet af aftenen og natten. Kurt skulle have vagt alene fra 02.00-08.00, 11.00-14.00 og 17.00-20.00, mens Thomas og jeg havde vagt sammen fra 08.00-11.00, 14.00-17.00 og 20.00-02.00 indtil jeg lærte skibet at kende.
Tilbagelagt distance: 26 sømil. Sted: Luperon i Dominikanske Republik i Caribien. Motortid: 2,5 time det sidste døgn.

 


Tirsdag d. 14. maj 2013
Da Thomas og jeg stod op lidt i 8.00 var vinden stadig lige så stille, som da vi skiftede vagt med Kurt kl. 2.00, så vi besluttede os for at sejle for motor. Kurt havde bagt et rugbrød til morgenmaden, hvilket var et kærkomment syn for mig, siden jeg ikke havde skyggen af rugbrød, mens jeg har rejst de foregående 3 måneder. Efter morgenmaden fortsatte vi for motor med 5 knobs hastighed indtil om eftermiddagen, hvor vinden endelig kom.

Tilbagelagt distance: 144 sømil. Sted: Mellem Den dominikanske Republik og Bahamas i Caribien. Motortid: 9 timer det sidste døgn.



Onsdag d. 15. maj 2013

Figur 2: Uvejret er på vej ind over øen

Da jeg vågnede var ankeret lige blevet smidt i Abraham's Bay ved Mayaguana, så efter lidt havregryn og cornflakes, tog vi alle tre ind til øen og checkede ind i Bahamas. Herefter gik vi en kort tur på øen, men halvvejs rundt på turen kom der et lille skybrud, så vi løb i læ. Mens vi sad og ventede på regnen ville blæser forbi os, faldt vi i snak med to lokale mænd. Ifølge dem havde øen kun 300 indbyggere, og var den roligste eller mere præcist "langsomste" af de bahamanske øer, men på Rum Cay (vores næste stop) var der noget mere tryk på. Da der ikke var noget særligt at se på øen, og vejret ikke var specielt godt, besluttede vi os så for at sejle videre mod Rum Cay så snart der kom en pause i regnen. Turen gik fint, og da vi sejlede rundt om Devil's Point på Mayaguana kom vi ud på det åbne hav, hvor der ikke var nogen øer til at bremse atlanterhavsbølgerne. Det var mit første møde med de store bløde bølger, så skulle der selvfølgelig tages billeder. Efter noget tid i de store bølger var klokken blevet 16 og jeg gik under dæk for at forberede aftensmaden, mens Thomas sejlede skibet. Der gik dog ikke mere end 10 min. før jeg blev utilpas af at være dernede, mens det hele gyngede så meget, og var nødt til at gå op igen. Lidt landkrabbe var jeg åbenbart stadigvæk. Jeg fortalte Thomas, at maden nok måtte nedgraderes til noget mere simpelt, så han forsvandt under dæk for at lave noget nudelsuppe, og jeg fik lov til at sejle skibet igen, dermed kunne jeg også blive oppe i den friske luft. Da klokken blev 17 og Kurt kom op for at tage sin vagt, havde jeg ikke mere energi til at kæmpe med bølgerne, så jeg gik ned og lagde mig, og vågnede først små 15 timer senere.
Tilbagelagt distance: 137 sømil. Sted: Mayaguana, Bahamas og videre sejlads mod Rum Cay, Bahamas. Motortid: 1 time det sidste døgn.

 


Torsdag d. 16. maj 2013

Figur 3: På vej ind til Sumner Point

Figur 4: Kæmper med hajerne

Godt udhvilet stod jeg op og opdaget at vi allerede havde smidt anker ved Rum Cay. Thomas var gået tilbage i seng, da han var blevet vækket i utide af Kurt for at hjælpe med at tage sejl ned ved ankomsten. Jeg aftalte med Kurt, at morgenmaden lige skulle udskydes en time, så både han og Thomas kunne indhente lidt søvn. Efter min meget lange lur kunne jeg sagtens sætte mig ind i deres situation, så på trods af at jeg ikke havde spist i 24 timer, ventede jeg også med at spise. I stedet for fik jeg så småt gjort morgenmadsbordet klart med blødkogte æg, pålæg og et friskbagt franskbrød, som Kurt havde lavet inden han gik i seng. Da vi havde spist tog vi ind for at få mere information om dykke og kitesurfing mulighederne på øen. På Sumner Point Marina Resort fandt vi alt den information vi skulle bruge, så velfornøjet tog vi ind til byen, men der fik vi os tilgængelige noget af en overraskelse. Der boede under 80 på øen, og endnu mere problematisk var, at de hverken havde en bank eller en hæveautomat. Dette var en situation vi ikke lige var forberedt på, så vi havnede pludseligt lidt i pengenød, nu hvor der både skulle betales for dykkertur og leje af kitesurfingsudstyr, og dermed var der ikke det store overskud til at hygge sig på den lokale bar og restaurant den dag. I stedet for tog vi tilbage til båden for at hente snorkeludstyr, for at se lidt på de nærmeste koralrev i bugten. De var desværre blevet lidt ødelagte, da orkanen Sandy var kommet igennem området, men det var stadig ret flot og med er par fine fisk. Da vi ikke gad snorkle mere tog vi tilbage til Sumner Point for at få afklaret vores lille betalingsudfordring, hvilket kunne løses med 50 US$ kontant til dykkerinstruktøren, da resortet også var løbet tør for kontanter(!), og resten kunne tages på kortet. Resortets dykkebåd var desuden ude af drift, så derfor skulle vi bruge vores egne gummibåd, hvis Kurt og Thomas ville dykke. Det blev selvfølgelig også med krydset fingre, ikke mindste om der var plads til dem med alt dykkerudstyret, men også om der var benzin nok til sådan en tur, når vi nu ikke havde penge til at købe noget på øen - hvis de altså havde haft noget. For det var de også løbet tør for i marinaen. Vi var tydeligvis kommet til en af de rigtig isolerede og ydre Bahamas øer.

Heldigvis begyndte nogle lystfiskere at fodre hajer, samtidigt med at vi var i marinaen. Det foregik ved, at de bandt et stort fiskeskrog fra dagens fangst i et reb, og så ville hajerne ellers bide og hive i skroget, mens man holdte fast i rebet, så meget som man nu kunne. Efter lystfiskerne ikke gad "lege" med hajerne mere fik vi også lov til at prøve, og det var et tilbud jeg ikke kunne modstå. Det var noget af en oplevelse pludselig at stå med et reb på havnekajen, med hajer der hiver alt hvad de kan i den anden ende af det. De lokale nævnte da også hajerne ikke lige kunne se forskel på mennesker og fiskeskrog, og frarådede på de kraftigste at falde i vandet, men det var der vist heller ikke nogen af os, der havde i sinde...

Denne aften havde jeg igen undskyldninger om høje bølger og træthed, så jeg måtte tilbage i køkkenet og lave den aftensmad, som jeg havde planlagt til dagen før - grillede kyllingefileter og pastasalat.

Tilbagelagt distance: 46 sømil. Sted: Rum Cay, Bahamas. Motortid: 0,5 time det sidste døgn.

 


Fredag d. 17. maj 2013

Figur 5: Fin udsigt fra Rum Cay

Idag skulle vi op i god tid, så Kurt og Thomas kunne nå ind Sumner Point Marina til deres aftale med dykkerinstruktøren kl. 9. Mens vi sad og spiste morgenmad kunne jeg nu godt se hvordan min dag ville ende. Der var næsten helt vindstille, hvilket selvfølgelig betød at jeg ikke kunne komme ud og kitesurfe, men jeg holdte håbet oppe og sejlede med ind til marinaen. Herinde sad jeg så og ventede på vinden, mens de andre tog ud og dykkede ved en koralvæg, der begynder ca. 25 m under havoverfladen, og er en lodret væg, som fortsætter ned i ca. 1 km dybde. Vinden kom dog aldrig, så jeg udnyttede ventetiden på internettet og med at læse fede artikler om andre kitesurfere, der havde haft lidt mere gunstige vindforhold og kaldte Rum Cay "The best kept secret of the Bahamas", hvilket ikke ligefrem gjorde situationen bedre. De andre kom tilbage lidt over 11 og havde haft en rigtig god tur med smukt koral, virkelig god sigtbarhed og der havde også været en stor havskildpadde, som havde kigget forbi. Efter lidt snak blev vi enige om at sejle videre hurtigst muligt, siden der ikke var nok vind til jeg kunne komme på vandet den dag, så vi kunne lige så godt få noget mere tid på den næste ø i stedet for. Lidt over et fik vi hevet ankeret op og var på vej videre efter et kort, men godt visit på Rum Cay. Aftensmaden blev minutsteaks, pastasalat fra dagen før og bagte kartofler, hvilket blev spist i meget roligt hav, men med en fin hastighed på omkring de 7 knob indtil sidst på aftenen, hvor vinden stilnede lidt af, så vi kun gik omkring 5 knob.
Tilbagelagt distance: 63 sømil. Sted: Rum Cay, Bahamas og videre sejlads mod Harbour Island, Bahamas. Motortid: 3 timer det sidste døgn.

 


Lørdag d. 18. maj 2013

Figur 6: Lavvandet indsejling

Figur 7: Perfekt sted at bade direkte fra båden

Vinden var stadig ikke helt god, da Thomas og jeg stod op for at overtage Kurts "morgenvagt", så efter lidt tid besluttede vi, at vi ville sejle både for motor og sejl. På den måde kunne vi være sikre på at ankomme ved havneindgangen ca. klokken 15. Sejlrenden ind til bugten hvor vi skulle ligge for anker, ikke var meget dybere end Blue Marlins dybdegang, derfor skulle vi sikre os at ankomme, mens det stadig var lyst og højvande. Alt gik efter planen og vi ankom til tiden, men i følge bådens dybdemåler var der stadig et par steder, hvor vi ikke havde mere end 10 cm vand mellem skibet og havbunden. Det hjalp heller ikke på psyken med det krystalklare vand, som de normalt praler med omkring Bahamas, for i dette tilfælde kunne vi bare se bunden endnu tydeligere. Dagene før havde vi dog alligevel været ret glade for det på snorkel-/dykkerturene. Vi smed anker mellem to marinaer på Harbour Island, og så snart båden så anstændig ud igen, kunne vi ikke længere modstå fristelsen, og sprang i vandet direkte fra båden. Mens Thomas og jeg var i vandet havde Kurt forbedret gin & tonics, som vi nød samtidig med, at vi tørrede i solen og kigge på de store yachts i marinaen. Om aftenen gik vi lidt rundt på øen, inden vi besluttede os for at spise på Valentines Marina & Resort. Vi kunne godt se på menuen, at priserne var skruet en tand op på denne "high-class" ø, men de fine fornemmelser var endnu ikke smittet af på os, så alle bestilte burger og øl. Godt mætte og opdateret på omverdenen af restaurantens wifi tog vi tilbage båden, og flottede os med en whisky on the rocks, mens vi så "Gamle mænd i nye biler".
Tilbagelagt distance: 94 sømil. Sted: Sejlads mod Harbour Island, Bahamas. Motortid: 3 timer det sidste døgn.

 


Søndag d. 19. maj 2013

Figur 8: Slentrer langs de lyserøde vandkanter

Figur 9: Pause på en lækker strandbar

Figur 10: Aftensmad på det lokale spisested

Denne dag stod kun i afslapningens tegn. Vi sov lidt længere end normalt, og det eneste mål vi havde for dagen var at finde en restaurant til aftensmaden, mens vi gik rundt og så øen. Thomas og Kurt ville dog også se, om ikke de kunne finde en dykkerinstruktør til dagen efter, hvilket selvfølgelig også påvirkede ruten en smugle. Først gik vi syd om øen langs vestkysten, som vender ind mod bugten, for der ligger alle marinaerne i læ for de store atlanterhavsbølger. Herved kunne vi besøge dykkercentrene hurtigst muligt, Thomas og Kurt fandt desværre ingen som kunne hjælpe, men humøret blev endnu engang højt, da vi kom om til standen på østsiden. De fleste bølger bliver stoppet af et stort rev kaldet Devil's Backbone, hvilket gav havet et roligt og azurblåt udseende ved kysten på indersiden af revet, men det mest imponerende var dog sandet. Det havde et smukt lyserødt skær, specielt når vandet skyllede over sandet og fik det til at reflektere i solen. Vi blev alle enige om, at det nok var en af de smukkeste strande, vi nogensinde havde set. På trods af strandens smukke udseende, havde vi den for os selv det meste af tiden. Dette var nok pga. øens meget dyre ressorts (og renommé), og måske var det også lidt uden for sæson, uanset hvad var det utroligt dejligt at have stedet (næsten) for os selv. Da vi havde gået langs stranden fra syd til nord, fandt vi en strandbar og fik os en øl, mens vi nød udsigten. Derefter hoppede vi en tur i vandet, der var ligeså dejligt som det så ud til at være. Sidste punkt på dagsordenen var en mindre strand på nordvest siden, hvor der efter en orkan i de tidlige 90'ere, pludselig var kommet et enligt oprejst træ ude i det lave vand. På vores turistkort havde vi også spottet endnu en bar, der lå tæt på stranden, men da det var søndag, var den desværre lukket. Træet derimod skuffede ikke. Det var et meget specielt syn. Træet var helt dødt, men stod højt og flot ca. 50m fra stranden i knæhøjt vand. Efter vi havde udnyttede det "kodak moment", forlod vi The Lonely Tree, og gik langs kysten til et sidste madsted, som Thomas havde fundet en anbefaling på på nettet. De havde også lukket, men lige ved siden af var der en bar med fornuftige priser, så der valgte vi slå os ned mens vi ventede på de forhåbentligt ville åbne om aftenen. Kl. 17.30 mistede vi tålmodigheden, da madstedet stadig ikke havde åbnet, og imellem tiden havde vi også opdaget at den bar, vi allerede sad i, også var et populært spisested for de lokale, så vi valgte at blive der og prøve den lokale cuisine. På turen tilbage mod båden, slår vi et smut forbi The Rock House, der er kendt for deres hjemmelavede is. De tog sig også godt betalt for en skål is (14US$), men man fik til gengæld også luksus for alle pengene. Restauranten var både smukt indrettet, havde pool og selvfølgelig havudsigt. Vi kunne også godt se, at klientellet derinde var af en væsentlig anden klasse end i baren vi kom fra. Vi var også en smugle under-dressed i vores strandtøj på restauranten, men isen var god, så vi nød hvert øjeblik. Tilbage på båden fortsatte vi den afslappede stemning, med Kurt der som bartender tryllede gode drinks op på dæk, hvor både Planter's Punch og White Russians glædeligt blev modtaget.
Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Harbour Island, Bahamas. Motortid: 3 timer det sidste døgn.

 


Mandag d. 20. maj 2013
Kurt og Thomas stod tidligt op denne morgen for at tage ind til marinaen i et sidste håb om at finde en god dykkerinstruktør, men da jeg stod op lidt over otte, havde de allerede vendt tilbage uden held. I stedet for tog vi ind til øen igen for at poste nogle breve, finde benzin til gummibåden, kigge efter lidt souvenirs og checke ud af Bahamas. Det blev hurtigt klart, at der selvfølgelig var lukket de fleste stedet, da de er meget religiøse på Bahamas, og denne mandag var 2. pinsedag. Efter lidt tid lykkedes det dog at finde nogle konvolutter og et souvenir krus til Kurt, og mens han fortsatte søgningen efter frimærker, fik Thomas og jeg fundet noget benzin. Herefter sejlede Thomas tilbage til marinaen i gummibåden for at bruge deres wifi, men da jeg havde svømmet i land, ligesom jeg havde gjort dagen før, så havde jeg ikke min mobil med. Så i stedet for at sidde i marinaen, svømmede jeg ud til båden, hvor jeg stadig lige kunne fange marinaens wifi, men også havde en mobil til at bruge det. Efter et par timer kom Kurt og Thomas også ud på båden, da pengene tiltænkt en frokost på øen, i stedet for blev brugt på at fylde lidt i bådens barskab. Da vi havde planlagt afgangen efter tidevandet, så vi bare kunne følge samme route ud, som vi havde sejlet ind, var der ingen problemer på udsejlingen (kun en lille grundstødning på en blød sandbanke…). Ude på havet fik vi hurtigt vind i sejlene, og sagde dermed farvel til Bahamas. Thomas havde også lavet en ny vagtplan, hvor vi ikke længere sejlede 6 timers vagter, men i stedet for sejlede 4 timers solovagter. Det betød samtidigt, at jeg ikke længere ville være på vagt med Thomas, men skulle sejle skibet alene, når det var min vagt. Jeg fik fast vagten fra to til seks, Kurt fik fra seks til ti og Thomas fik fra ti til to, så tiderne var ens både nat og dag. Da morgenmaden ligger fast til kl. 9.00, skulle jeg derfor ligge min soverutine om og sove fra 18.00 - 02.00, hvis jeg ville have flest muligt sammenhængende timer. Derfor hoppede jeg i køjen, så snart aftensmaden var af bordet. Aftensmaden var rugbrød med diverse pålæg, der denne aften lød på bl.a. torskerogn, makrel i tomat og Fåborg leverpostej.
Tilbagelagt distance: 46 sømil. Sted: Harbour Island, Bahamas og videre sejlads mod Bermuda. Motortid: 1,5 time det sidste døgn.

 


Tirsdag d. 21. maj 2013

Figur 11: En stolt "fisker"

Jeg kom op og afløste Thomas kl. 2 som aftalt, og morgenen begyndte forholdsvis udramatisk. Indtil kl. 4 havde jeg ikke set et eneste skib, men pludselig dukkede to store fragtskib og et tankskib op. De ville alle krydse vores kurs agter for, men da det ene skib i følge kortplotteren ville krydse kun 1,5 sømil bag os, gik jeg ned og hev Kurt ud af fjerene, så han kunne komme op og checke, at alt nu var, som det skulle være. Det var det, så han gik ned og lagde sig igen, og situation fortsatte ligeså udramatisk som ventet. Kl. 6.00 kom Kurt op igen og overtog vagten. Godt tilfreds med min første vagt gik jeg tilbage i seng indtil morgenmaden. Resten af dagen forløb også forholdsvis roligt, den største begivenhed var ved en halv fem tiden, hvor der var bid på fiskekrogen, og jeg kunne hive min første fangst på Blue Marlin ind, som efter vores vurdering nok var en Almaco Jack. Fisken var mindre end de store tun de plejer at fange på båden, men jeg var stadig godt tilfreds. Da Thomas var i fuld gang med aftensmaden nede i køkkenet, skulle jeg selv rense fisken, så med nogle vejledende instrukser og noget hjælp fra Kurt, fik jeg skåret hovedet af, tarmene ud og skyllet den godt i saltvand, inden Kurt fik den i en pose og lagt den i fryseren. Kort efter kom Thomas op med spaghetti og kødsovs, der smagte helt fortrinligt, selvom Thomas ikke ville tage imod komplimenterne fra Kurt og jeg til kokken.
Tilbagelagt distance: 140 sømil. Sted: Mod Bermuda fra Bahamas. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade på batterierne.

 


Onsdag d. 22. maj 2013
Sejladsen forløb endnu som den skulle, og hverken Thomas, Kurt eller jeg havde set nogen væsentlig trafik af andre skibe på havet. Til morgenmaden bagte Kurt endnu engang brød. Denne gang var det et lækkert franskbrød, hvortil han havde lavet blødkogte æg og ristede noget rugbrød. Kort efter morgenmaden var der endnu engang en fisk på krogen, men da det var en fisk af lidt større kaliber end dagen før (højst sandsynligt en guldmakrel) kom Thomas ud for at hjælpe med at hive den op, ved at sætte en fangstkrog i fisken, mens den stadig er i vandet. Desværre smuttede stangen ud af hænderne på Thomas, og da vi forsøgte at hive fisken op af vandet med linen, fik den vredet sig af, og forsvandt tilbage i dybet.

I løbet af dagen var vinden ikke specielt god og der var en stærk strøm imod os, så vi var nødt til at falde en del af fra kursen for at holde en fornuftig fart i skibet. Mens vi sejlede blev der også lavet lidt små projekter på båden. Fx havde Thomas fixet agter toilettet tilbage i Luperon, da det havde været stoppet, men da der skulle tømmes tanke, ville agter toilettanken nu ikke tømmes. Selvom der blev kigget grundigt på sagen, kunne det ikke løses inden vi kom i land og kunne skifte impelleren, så endnu engang måtte vi holde os til toilettet i stævnen (hvor skibet rigtigt gynger!). Efter aftensmaden, som var resterne fra dagen før, kom der end del regnbyger, der gav ret skiftende og hårde vindforhold på Kurts vagt, men i løbet Thomas' vagt (fra kl. 22) begyndte vejret igen at opføre sig pænt, så vi havde god fart og kunne skære godt op mod vinden resten af natten.
Tilbagelagt distance: 146 sømil. Sted: Mod Bermuda fra Bahamas. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade på batterierne.

 


Torsdag d. 23. maj 2013
Nu hvor vi ikke længere havde en god stang til at hive fisk op på dæk med, betød det samtidig en pause med fiskeriet. Hvis uheldet var ude og vi fik en stor fisk på krogen, ville linen sikkert knække, når fisken skulle hales over rælingen, og så skulle vi pludselig også ud og finde en ny god blæksprutte til at fiske med. Dette ville have ikke gjort situationen bedre, så vores fiskeeventyr blev midlertidigt bremset. Til gengæld var vinden endelig med os, så vi fik skåret del sømil af distancen til Bermuda. Denne dag havde Thomas og jeg også skiftet dagsvagter, så jeg fik vagten fra ti til fjorten, og han fik min vagt fra fjorten til atten. På den måde havde jeg tid til at forberede aftensmaden den dag. Selvom der stadig var godt med bølger, kom søsygen ikke som sidst, og denne gang var aftensmaden på bordet som lovet. Menuen lød på pølser fra grillen, kartoffelmos og en salat. God sommermad, selvom det var begyndt at blive koldere. Det blev også denne dag, hvor jeg havde besluttet til at finde jakken frem til min nattevagt, hvor det tidligere ellers havde været rigeligt med shorts og t-shirt hele natten.
Tilbagelagt distance: 182 sømil. Sted: Mod Bermuda fra Bahamas. Motortid: 2 timer det sidste døgn, for at lade på batterierne.

 


Fredag d. 24. maj 2013
Hele natten havde vi haft rigtig god og stærk vind på 11-13 m/sek, og Thomas havde afsluttet sin vagt kl. 2.00 med en gennemsnitsfart på 9,5 knob. Jeg kunne, på trods af at runde 10 knob i en god periode, ikke helt matche dette snit, da vinden faldt lidt ca. kl. 5 og hastigheden dermed faldt til 8 knob den sidste times tid. Da Kurt målte gennemsnittet kl. 7.00, lå det på 9,0 knob - hvilket man dog heller ikke kan klage over.

Det meste af dagen brugte jeg på at tælle vores lager op, da told myndighed på Bermuda måske ville se en liste, desuden ville det også være praktisk med en status, når der skulle laves indkøbsliste til turen mod Azorerne. Imens havde Thomas styringen af båden og havde besluttet, at det ville være en god dag at få koteletter på, så dem havde han hivet op af fryseren. Eftersom vi havde nogle auberginer og en squash, der sang på sidste vers, kunne jeg hjælpe til ved at lave en gang ratatouille, der kunne akkompagnere de bagte kartofler, som også var planlagt til maden. Samlet set endte teamworket med et hæderligt måltid.

Vinden fortsatte hele dagen og aftenen, så nu endte vi med et andet problem. Vi havde sejlet så hurtigt, at der allerede var skåret en dag af turen, men hvis vi holdte farten oppe fremadrettet, ville vi ankomme på Bermuda midt om natten. Vi var derfor nødt til at slække sejlene lidt, og satse på først at ankomme kl. 8 om morgenen, så immigrationsvæsenet var åbent.
Tilbagelagt distance: 205 sømil. Sted: Mod Bermuda fra Bahamas. Motortid: 2 timer det sidste døgn, for at lade på batterierne.

 


Lørdag d. 25. maj 2013

Figur 12: Hamilton downtown lige inden vi finder Flanagan's

Vinden var ikke blevet svagere, og da jeg overtog styringen havde Thomas allerede rullet genuaen ind for at sænke farten. Dette betød så at båden rullede en del, men noget skulle der gøres, så vi ikke skulle sejle ind i mørke og vente på immigrationen. Yderligere valgte vi at sejle en god bue øst om kursen, så derved også at øge afstanden lidt, samtidig med at vi sejlede op mod vinden, men lige lidt hjalp det og vi fortsatte med plus 7 knob. Kort efter kl. 3 krydsede vi ind i de bermudianske farvande, så jeg vækkede Thomas (kaptajnen) igen, så han kunne kalde Bermuda op på VHF'en og melde vores ankomst. På vej ind mod havnehullet lå der tre andre sejlskibe, der også skulle ind samme sted som os, men vi holdte god afstand til hinanden, og jeg vækkede Kurt som aftalt ca. 10 sømil fra destinationen, hvor han overtog styringen. Indsejling foregik udramatisk og vores indsats havde givet pote, så efter at vi havde taget sejlene ned, passede det med at vi ankom ca. kl. 8.00 og blev checket-in i Bermuda ligeså smertefrit. Herefter kunne vi tage os noget morgenmad og (endelig) et godt brusebad. Da vi alle endnu var nydelige herrer, tog vi dinghy'en ind til land. Vi fandt hurtigt turistkontoret og fik spurgt ind til hvor den nærmeste bådudstyrsbutik ligger, så vi kunne købe nogle reservedele. Det viste sig, at vi var nødt til at tage bussen ned til Hamilton (hovedstaden). Vi regnede ud at det kunne vi sagtens nå samme dag, selvom det var lørdag og butikken lukkede tidligt. Vi tog bussen derned og fandt relativ let butikken. Med ny lommelygte, lidt reservedele og (i min optik det vigtigste) en 2m lang fangstkrog, så med den flagrende gik vi på sightseeing. Hvilket betød at kigge lidt på byen, indtil vi fandt et passede vandhul, hvor vi kunne slå os ned og få en velfortjent øl. Vi fandt en Irisk pub kaldet Flanagan's, hvor vi sad udenfor på altanen og kiggede ud over vandet, men efter det begyndte at regne gik vi over til Hog Penny, der var et spisested anbefalet fra nettet. Stedet skuffede heller ikke og havde en menu, der imødegik alles ønsker. Thomas fik en Shepherd's Pie, Kurt fik en wahoo (fisk) og jeg fik en indisk curry, men da det kom til desserten var der større enighed og alle bestilte æbletærte med vaniljeis og flødeskum. Efter lidt snakken frem og tilbage ved bordet om aftenens videre forløben, blev vi enige om at tage tilbage på båden og lave nogle Irish Coffee. Som sagt så gjort, hvortil der også røg et par gin & lemon på bordet, og der blev tændt op for nogle gode dominikanske cigarer.
Tilbagelagt distance: 58 sømil. Sted: St. George's Harbour, Bermuda. Motortid: 2 timer det sidste døgn.

 


Søndag d. 26. maj 2013
Det var søndag, de fleste butikker var lukket og det regnede da vi vågnede. Det var den perfekte dag, at gøre rent, rydde op og få klaret nogle reparationer.
Jeg stod tidligt op den dag for at lave en ordenligt engelsk morgenmad, men til min forfærdelse, var den bacon, som jeg selv havde været med ude at købe tilbage på den Dominikanske Republik, væk! Selv da Thomas og Kurt stod op var der ingen hjælp at hente. Så i mangel af bedre blev ideen til morgenmadsbordet ændret, og jeg lavede omeletter, hvilket også var første gang jeg havde lavet mad med SPAM (kogt skinke på dåse), men alt taget i betragtning blev resultatet okay tilfredsstillende. Med godt fyldte maver gik vi ellers igang med vores forskellige projekter, som var alt fra at rense toilet, til at skifte impelleren i pumperne til septiktankene, samt udskiftning af brændstofsfiltrene på både hovedmotoren og elværket. Her opdagede Kurt, at et kugleleje i elværket desværre var gået i stykker, hvilket betød, at vi enten skulle finde en mekaniker, der kunne fikse det en af de følgende dage, ellers måtte vi gå til kaj og få fyldt vandtankene, da det er elværket, vi bruger til at lave ferskvand. Desuden ville det også betyde, at vi ikke kunne bruge el-kogepladerne, ovnen og nogle af de andre ting, der bruger meget 220 volt.
Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: St. George's Harbour, Bermuda. Motortid: 2 timer det sidste døgn, for at lade på batterierne.

onsdag den 12. juni 2013

Brasilien, Amazon - den 24. til 31. marts 2013

Søndag d. 24. marts 2013

Billede 11: Det andet bord og gaden set fra vores bord på garage-baren.

Den store rengøringsdag på Blue Marlin om formiddagen. Om eftermiddagen går vi ind til det store indkøbscenter, hvor far og jeg var dagen før. Det åbner først klokken 14 på søndage og lukker klokken 22. Først i boghandlen, finder en engelsksproget guidebog over Amazonfloden, men desværre ingen kort. Vi splittede op, far gik til frisøren, Markus så sig omkring og jeg handlede slik til næste sejladstur og så mig omkring. Vi gik fælles tilbage til marinaen. Vi planlagde at spise på en restaurant, vi havde set på udvejen – som var stopfuld efter kirketiden. Da vi kom tilbage til restauranten var den lukket og klokken var 17:30. Vi forhørte os hos naboen og de informerede, at resturanen ville åbne igen klokken 19. Vi besluttede at tage en øl på en af de lokale garage-barer. Efter øllen gik vi en tur i området og vi fik bevæget os ned af nogle af de mindre belyste baggader. Vi blev mødt af en flok unger – omkring 20 – som meget gerne ville tale med os og de var også meget interesseret i et påskeæg som far havde køb til Else Marie. Man kunne se cellofanet stikke op af posen – lidt afslørende. Samtalen med ungerne var dog meget vanskelig, da vi ikke kunne portugisisk og de ikke kunne engelsk. Til sidst blev vi flugt ud af en af mødrene og en del af ungerne. Moren forklarerede, at området ikke var sikkert for sådan nogle som os og hun fulgte os helt hen til marinaens port. Vi sagde farvel med kindkys og så gik vi op til vores restaurant for at spise. Restauranten var stadig ikke åben, men de ville gerne servere en øl i ventetiden. Efter lidt tid kunne vi bestille mad og det smagte godt. Morgenmaden var brød og ost, is til frokost og aftensmaden var grillet kød på den lokale restaurant. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Belém, Marina B&B. Motortid: 3 timer det sidste døgn.

 

 

Mandag d. 25. marts 2013

Billede 12: Markus får overrakt sit sejladsbevis.

Markus får overrakt sit sejladsbevis lige efter morgenmaden, da han afmønstrer Blue Marlin. Jeg og Markus tager indtil byen – Markus flytter på hotel og jeg skal tjekke ud. Først hos politiet, hvor de taler fint engelsk, dernæst hos havnemyndighederne, hvor de taler mindre engelsk – alt går nemt og hurtigt. Dernæst besøger jeg turistkontoret – ikke så anvendeligt, men får dog en adresse på en butik, som sandsynligvis har et kort over Amazonfloden. På vejen går jeg også lige forbi hovedposthuset i Belém. De har en specielafdeling for filateli, men ingen førstedagskuverter med datostemplet frimærker på. De havde godt nok førstedagskuverter, men uden firmærker og stempel. Måske de har et andet system med hensyn til førstedagskuverter. Jeg finder nogle fine frimærker til at sætte på førstedagskuverterne og får også stemplet dem med dags dato – næsten en førstedagskuvert. Køber kort i den anbefalede butik, eller nærmere en kiosk, men havde dog kort over de brasilianske provinser Para og Ampada. Far gør rent på båden i hans afdeling og går i bad for Else Marie er lige på trapperne. Far tog ud til lufthavne for at hente Else Marie, men kom tomhændet tilbage, da Else Marie var blevet forsinket med flyveren allerede fra Kastrup. Else Marie havde sendt en fin e-mail til far omkring forsinkelsen, men far havde jo ikke lige tjekket sin e-mail inden han tog i lufthavnen. Efter den skuffelse tog vi op og handlede ind til turen gennem Amazondeltaet, stuvede det ned i Blue Marlin og derefter tog vi i land for at spise på den samme restaurant som dagen før. Morgenmaden var gryn og yoghurt, is til frokost og aftensmaden var grillet kød på den lokale restaurant. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Belém, Marina B&B. Motortid: 3 timer det sidste døgn, for ladning af batterier.

 

 

Tirsdag d. 26. marts 2013

Billede 13: Kirken "Basílica de Nossa Senhora de Nazare" i Belém.

Billede 14: Krokodillen og skildpadderne i Zoobotanisk have. Krokodillen fik nye "forsyninger" hver dag ;-)

Far tager igen i lufthavnen, denne gang meget tidligt – Else Marie ankommer kl. 01:35 fra Fortelaza. De kommer begge tilbage til båden, dog uden Else Maries kuffert. Om morgenen kommer Markus lige forbi for at hente sin sovepose, som han havde glemt, og bliver lige til morgenmaden. Vi tager alle ind til "Basílica de Nossa Senhora de Nazare", som er en af de største kirker i Brasilien. Den er flot udsmykket og viser, at Belém engang har været en rig by (rigdommen kom af naturgummi). Herefter skiltes vi med Markus og vi fortsatte hen til en Zoobotanisk have. Haven var meget tilgroet og vi fik en fornemmelse af at være i junglen. Af dyr så vi jaguar, krokodiller, skildpadder, aber, firben, kæmpeodder, men ikke den annoncerede anakonda (bygningen, som husede den, var under renovering). Herefter gik vi hen på en restaurant og fik et par sandwichs og en jordbærkage. Jordbærkagen var ligesom derhjemme – så den var god. Tog tilbage til båden for at slappe lidt af. Om aftenen gik vi op på vores sædvanlige restaurant. Grillet kød, med ris, spagetti, pomfritter og lidt salat. Besøgte også lige isbutikken inden vi tog gummibåden ud til Blue Marlin. Morgenmaden var brød og ost, frokost på en fin cafe og aftensmaden var grillet kød på den lokale restaurant. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Belém, Marina B&B. Motortid: 3 timer det sidste døgn, for ladning af batterier.

 

 

Onsdag d. 27. marts 2013

Billede 15: Stor edderkop ombord på Blue Marlin. Den blev straks efter billedet vippet i vandet.

Far og Else Marie tager i lufthavnen for at hente Else Maries kuffert som er ankommet til Belém. Dernæst tager de forbi "Naval Base" i Belém, som er nær lufthavnen, for at købe søkort over de floder, vi planlægger at sejle ad. Det er lidt besværligt at købe søkortene, da området er militært og i princippet skulle pengene indbetales i en bank, men de accepterer at modtage kontanter, hvilket letter ekspeditionen meget. Jeg fixer det tilstoppede toilet foran. Det tager tid og rengøringen må vente til vi kommer på floden. Vi går i bad, tjekker ud ved marinakontoret, som giver den sidste dag gratis og tager en sidste øl i marinaens sail-in-bar. Det går rimmeligt nemt at tage ankrene op, dog er der en del strøm, men det går. Vi kommer af sted kl. 14:30 for motor. Vi sejler igen forbi Beléms havnefront. Far og Else Marie laver mad – bøffer med råstegte kartofler. Morgenmaden var brød og ost, øl til frokost og aftensmaden var bøffer med råstegte kartofler. Tilbagelagt distance: 57 sømil. Sted: Belém og sejlads mellem Belém og Macapa i Amazondeltaet. Motortid: 10 timer det sidste døgn.

 

 

Torsdag d. 28. marts 2013

Billede 16: Blue Marlin på Brevesfloden, en biflod til Amazonfloden.

Stille sejlads på Brevesfloden mod Breves, en by på 80.000 indbyggere. Har kun genuaen oppe, mesanen og storsejlet er pakket ned i leasy-baggen. En enkelt regnbyge kommer forbi. Jeg rengør det forreste toilet. Vi kastede anker omkring klokken 16 og er nu spændte på om det kan holde og om vi kan få det op igen den næste dag, da vi har hørt, at det kan være svært i Amazonfloden. Vi så søkøer svømme rundt om os, men meget svære at fotografere, da de kun lige er oppe efter frisk luft. Vi ligger tæt på Amazonjunglen og vi kan høre fugle, insekter og frøer. Ankeret holder fint, men strømmen vender i løbet af natten og ankervagten slår alarm – jeg er oppe for at tjekke og alt ser fint ud. Morgenmaden var gryn og yoghurt, appelsin til frokost og aftensmaden var hakkebøf med kartoffelmos og tomatsalat. Tilbagelagt distance: 82 sømil. Sted: Brevesfloden i Amazondeltaet. Motortid: 15 timer det sidste døgn.

 

 

Fredag d. 29. marts 2013

Billede 17: Shell-tanken i Breves. Betjener både vand- og landkunder.

Vi tager ankeret op kl. 7:30 og sejler ind mod Breves. Spiser morgenmad undervejs og glider stille forbi Breves, som ser meget lukket ud. Det er også lang fredag, så det er nok derfor. Vi vælger at sejle forbi i et roligt tempo. Lige efter Breves er der nogle højspændingsledninger spændt over floden. Det ser spændende ud og vi sejler så tæt på den ene mast som muligt, for at få største gennemsejlingshøjde og vi sejler under med en stor afstand op til ledningerne. Der kommer mange små både ud til os, uden at det endnu er gået op for os hvad de vil. De viser os ikke noget eller siger noget – de kigger bare – ligesom vi kigger interesseret. Vi ser et par lyserøde delfiner, de er oppe 4 til 5 gange, hvorefter de er væk. De var ikke lige så elegante som almindelige delfiner, men meget interessant at iagttage. Vi lader ankeret løbe ud i et sving på 17 meter (ved udmundingen af Furo Paraucu – en lille biflod til Furo Dos Macacos) – igen kommer søkøerne op – igen mange gange, men meget kortvarigt og vi når ikke at tage et billede. Da mørket falder på begynder en stor symfoni med frøer og der er mange flere end i går, men vi er også kommet længere ind i junglen. Morgenmaden var brød og ost, et æble til frokost og aftensmaden var bøffer på grillen med kold kartoffelsalat - lækkert. Tilbagelagt distance: 36 sømil. Sted: Først Brevesfloden og så Furo Dos Macacos i Amazondeltaet. Motortid: 12 timer det sidste døgn.

 

 

Lørdag d. 30. marts 2013

Billede 18: Fem små både som ligger og venter på Blue Marlin på Amazonfloden.

Billede 19: To drenge i en lille trækano.

Billede 20: En familie som nysgerrigt følger passagen af Blue Marlin.

Billede 21: Et typisk hus ved Amazonflodens bred, med et lille savværk til venstre.

Vi tager ankeret op kl. 7:30 og sejler videre ad floden, der er mellem 100 og 200 meter bred. Regnskoven går helt ud til bredden og står som en mur på 10-15 meter. Vi hørte flere forskellige fugle denne morgen. Spiser morgenmaden undervejs. Hele formiddagen er temmelig regnfuld og jeg tager en skyller i regnen. Vi ser igen de lyserøde delfiner. Vi ser det samme mønster gentage sig fra i går, der kommer en masse små trækanoer og småbåde ud til os – de vinker og nogle af dem kigger genert på os. Der bliver også taget en del billeder, af dem som har mulighed herfor og det er meget få. Jeg tror ikke, der kommer ret mange lystbåde forbi her, men selvfølgelig ville vi også kigge og tage billeder, hvis vi så en lille trækano sejle igennem de danske farvande. Alle dem vi har mødt har været meget positive og imødekommende – de smiler og vinker igen, hvis vi vinker. Nogle af drengene prøver at padle med os i de små trækanoer. Far tager et bad i en af de store skyller. Vi kaster anker ved sammenløbet af 2 floder – Rio Arama Grande og Furo Matamata Grande. Der er igen søkøer, som hilser os velkommen, som på de to foregående ankerpladser. Denne ankerplads er lidt isoleret i forhold til de 2 foregående. Vi spiser aftensmad og ser filmen "Den Skaldede Frisør", som far har fået i fødselsdagsgave af Else Marie. Morgenmaden var gryn og yoghurt, melon til frokost og aftensmaden var spagetti med kyllingekødsovs. Tilbagelagt distance: 36 sømil. Sted: Furo Dos Macacos og Furo Matamata Grande i Amazondeltaet. Motortid: 9 timer det sidste døgn.

 

 

Søndag d. 31. marts 2013

Billede 22: Det fine påskemorgenbord med far og Else Marie til bords.

Billede 23: Sejlads på Amazonflodens bifloder med regnvejr i sigte.

Billede 24: Jeg med sydvest i det omskiftelige og til tider regnfulde vejr.

Vi tager ankeret op kl. 7:30 og sejler videre af floden Furo Jacarezinho, som ikke er kortlagt hele vejen, så det bliver lidt spændende. Spiser påskemorgenmad undervejs med blødkogte æg og chokolade-påskeæg. Else Marie havde dog klogelig valgt at konvertere chokolade-påskeæggene til far og jeg til fine Signal T-shirts hjemme fra Danmark. Vejret er heldigvis klaret lidt op i forhold til dagen før og solen titter lidt frem ind imellem. Sejler tæt forbi en kirke, som holder gudstjeneste. Men vi forstyrre gudstjenesten, da vi sejler forbi, idet flere af kirkegængerne hænger ud af kirkens vinduer for at se det flotte skib Blue Marlin. Vi sejler op til en lille landsby og videre ind ad floden, men vender om, da vi ikke har tid til videre opdagelse. Sejler ud på Rio Jacare Grande og op på en lille side flod for at kaste anker – Furo Do Mangue. Generelt har vandet været 28°C, men indbyder ikke til en svømmetur, da vandet er brunt. Morgenmaden var påskemorgenmad, melon til frokost og aftensmaden var bøffer med Hasselbalch kartofler og tomatsalat, samt dåse-ananas til dessert. Tilbagelagt distance: 49 sømil. Sted: Furo Jacarezinho, Rio Jacare Grande og Furo Do Mangue i Amazondeltaet. Motortid: 10 timer det sidste døgn.

Brasilien, Belém - den 16. til 23. marts 2013

Lørdag d. 16. marts 2013

En ganske almindelig sejladsdag. Jeg så dog en enkelt af de lyserøde vandmænd med rygfinne på, men den forsvandt, da vi kom nærmere – endnu ikke nogen billeder. Morgenmaden var gryn og yoghurt, melon til frokost og aftensmaden var spagetti med kødsovs á la Markus. Tilbagelagt distance: 199 sømil. Sted: Mellem Cabedelo og Belém i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.

 

 

Søndag d. 17. marts 2013

En ganske almindelig sejladsdag. På slutningen af min nattevagt så jeg delfiner, dog ikke de helt store – de fortsatte også med at lege med ind i fars vagt – alt i alt var de med os omkring 40 minutter. Jeg så flere af dem springe 3 meter op i luften og lande i et stort plask. Vi fik gin og tonic med chips i anledningen af Lis' fødselsdag. Om aftenen lavede far ferskvand, nu når vi de næste 2 uger ligger i Amazonens flodvand (hvor vi ikke kan lave vand). Jeg tømte gråvandstanken om natten – det gik fint. Markus går og planlægger hans videre tur – problemet er, at ingen af valgmulighederne er oplagte og derfor er valget svært. Han har endnu ikke besluttet om, han står af i Belém, Macapa eller Den dominikanske Republik, som var hans første mål. Morgenmaden var brød og ost, melon til frokost og aftensmaden var kyllingebryster med hvide kartofler og sovs á la Thomas, samt hvidkålssalat á la Kurt. Tilbagelagt distance: 166 sømil. Sted: Mellem Cabedelo og Belém i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.

 

 

Mandag d. 18. marts 2013

En ganske almindelig sejladsdag. Morgenmaden var gryn og yoghurt, ananas til frokost og aftensmaden var fiskefileter vendt i mel, med Hasselbalch kartofler og hvidkålssalat med løg, alt sammen á la Kurt. Tilbagelagt distance: 179 sømil. Sted: Mellem Cabedelo og Belém i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.

 

 

Tirsdag d. 19. marts 2013

Billede 1: Far spotter delfiner.

En ganske almindelig sejladsdag. Så igen delfiner. Morgenmaden var brød og ost, ananas til frokost og aftensmaden var frikadeller med kartoffelmos med Markus som kok. Tilbagelagt distance: 174 sømil. Sted: Mellem Cabedelo og Belém i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 1 time det sidste døgn, for ladning af batterier.

 

 

Onsdag d. 20. marts 2013

En ganske almindelig sejladsdag. Igen gik gearskiftet på hovedmotoren noget tungt og ved nærmere eftersyn løb der vand fra elværket ned over gearkassen på hovedmotoren, hvilket netop kan forklare det rustne område på gearkassen og det tunge gearskifte. Vandet kommer fra elværkets råvandspumpe, som far adskiller. Han får bestilt en ny fjederring på fabrikken, som så Else Marie kan have med til Belém. Morgenmaden var gryn og yoghurt, melon til frokost og aftensmaden stod på rugbrødsmadder og nudelsuppe. Tilbagelagt distance: 113 sømil. Sted: Mellem Cabedelo og Belém i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 12 timer det sidste døgn.

 

 

Torsdag d. 21. marts 2013

Billede 2: Blue Marlin anløber Amazonflodens brune vand.

Billede 3: Beléms skyline, igen en overraskende stor by i Brasilien.

Ankom til Belém omkring klokken 10, sejlede ned forbi byens havnefront og lidt op ad en biflod, hvor vi lagde os for anker foran Marina B&B. Tog i land og tjekkede ind i marinaen, således at vi kunne bruge deres faciliteter i land (primært bad og toilet). Mens vi drak en tiltrængt øl i marinaens sail-in-bar, blev vi opmærksomme på at nogle personer svømmede ud til båden, hvilket vi tog forholdsvis roligt, da Markus var ombord. Vagterne og resten af personalet i marinaen var meget opmærksomme på situationen og foreslog straks, at vi skulle lægge os lige foran marinaen ved en af deres forankeringsbøjer. Vi havde set forankeringsbøjen, men ikke lagt os ved den, da pladsen omkring den var så trang, at vi ikke kunne svinge rundt med strømmen. Vi flyttede Blue Marlin til forankeringsbøjen og lagde begge vores hækankrer ud, således vi ikke svingede rundt med flodens strøm, som vendte hver 6 time. Far og jeg spiste aftensmaden i marinaens sail-in-bar. Morgenmaden var brød og ost, ananas til frokost og bøffer i marinaens sail-in-bar. Tilbagelagt distance: 37 sømil. Sted: Mellem Cabedelo og Belém i Det sydlige Atlanterhav og Belém, Marina B&B. Motortid: 9 timer det sidste døgn.

 

 

Fredag d. 22. marts 2013

Billede 4: Marina B&B set fra Blue Marlin. Bemærk sail-in-baren.

Da vi vågnede var forankeringsbøjen løs og vi lå kun i vores egne hækankrer. Det var forankeringsbøjens kæde som var sprunget, meget heldigt at det skete mens vi var ombord, således at vi kunne flytte Blue Marlin og selv ankrer op ude foran marinaen. Markus og jeg tog indtil byen for at indklarere i Belém. I Brasilien skal vi ind- og udklarere i hver havneby, hvilket er lidt besværligt og tidskrævende. Her i Belém skal vi 4 forskellige steder for at indklarere og det tager hele eftermiddagen. Vi kom noget senere tilbage til båden end planlagt, fordi vi troede, at vi kun skulle besøge 2 myndigheder. Vi spiste kold mad + nudelsuppe på båden. Morgenmaden var gryn og yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var på båden. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Belém, Marina B&B. Motortid: 3 timer det sidste døgn.

 

 

Lørdag d. 23. marts 2013

Billede 5: Far og søn ved det store fødselsdagsmorgenbord.

Billede 6: Fint indkøbscenter i Belém. Bemærk regnvejret på fars fødselsdag.

Billede 7: Far ved en af de store kanoner på Beléms fort.

Billede 8: Et gadehjørne i Belém. Bemærk at gaden i midten er malet på de tilstødende husgavle.

Billede 9: Far sidder og nyder en øl ved Beléms gamle marked.

Billede 10: Far og Markus på Amazon Beer. Meget mondæn havnefront i Belém.

Fars fødselsdag. Markus og jeg stod tidligt op for at tilberede morgenmaden – Det var med brød, ost, spegepølse, røræg og brune bønner, en lækker morgenmad. Far åbnede også gaver fra Markus og jeg. Efter morgenmaden tog vi i byen. Far og jeg tog til et indkøbscenter med en masse butikker, også internationale. Dernæst gik vi ned til havnefronten gennem den gamle bydel. Så det gamle fort, et orlovsskib og et par kirker – alt sammen udefra. Gik hen til det gamle marked, hvor vi fik en øl på havnefronten. Vi havde aftalt med Markus, at vi skulle mødes klokken 17 foran der, hvor vi skulle spise i de gamle lagerhaller, som nu var omdannet til mondæne restauranter, cafeer, isbar, et bryggeri og en boghandel. Først tog vi en øl og en let anretning til øllen på "Amazon Beer" – et lokalt mikrobryggeri. Det var nogle rigtigt gode øl og anretningen var også god, dog meget stor. Den bestod af afskåret pålæg og osteterninger – lækkert. På "Amazon Beer" førte de log på hvor mange øl hvert bord indtog, således man ikke bare drak hæmningsløst. Indtagelseskontrollen bestod af en lap papir med bordets nummer og en række tal, som så blev krydset af, som man bestilte øl. Listen blev rent faktisk tjekket inden tjeneren spurgte om, vi ville have flere øl. Dernæst gik vi på en restaurant som serverede lokale egnsretter. Far og jeg tog "Haddocks fisk", som lød rigtig god, men det viste sig at fisken var en klipfisk og derfor meget salt. Det var en meget speciel egnsret. Markus fik noget med grillede rejer og nogle ris i en cremesovs – det smagte godt. Morgenmaden var den store fødselsdagsmorgenmad, is (McFlurry) til frokost og aftensmaden var på " La em Casa". Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Belém, Marina B&B. Motortid: 3 timer det sidste døgn.

Brasilien, Cabedelo - den 1. til 15. marts 2013

Fredag d. 1. marts 2013

En almindelig sejladsdag med ikke så meget vind. Vi kan ikke sætte gennakkeren, da den er revnet midt på sejlet. Far løsner gearskiftet til motoren, således vi nu igen kan anvende motoren - dejligt. Det har vi ikke kunnet de sidste 3 dage, lidt ærgerligt hvis én smutter overbord. Morgenmaden var gryn og yoghurt, frugt til frokost og aftensmaden var kyllingebryster med kartoffelmos med majs, samt hvidkålssalat med grønne ærter. Tilbagelagt distance: 129 sømil. Sted: Mellem St. Helena og Ascension Island i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Lørdag d. 2. marts 2013

Billede 1: Passage af Ascension Island.

Går forbi Ascension Island i højt solskin og med 6 knob over grunden. Herefter lægger vi kursen mod Cabedelo i Brasilien, hvilket vi næsten kan holde op (lænsekrydser). Morgenmaden var brød og ost, frugt til frokost og aftensmaden var sydafrikansk pie. Tilbagelagt distance: 157 sømil. Sted: Passage af Ascension Island i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Søndag d. 3. marts 2013

En sædvandlig sejladsdag. Morgenmaden var gryn og yoghurt, frugt til frokost og aftensmaden var fiskefileter med bagte kartofler. Tilbagelagt distance: 167 sømil. Sted: Mellem Ascension Island og Cabedelo (Brasilien) i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Mandag d. 4. marts 2013

Fik en eftermiddagsdrink (gin og tonic) med chips. Meget fin stjernehimmel, helt skyfrit og klart vejr. Morgenmaden var brød (nybagt af far og hans bagemaskine) og ost, frugt til frokost og aftensmaden var spagetti med kødsovs og hvidkålssalat med oliven. Tilbagelagt distance: 180 sømil. Sted: Mellem Ascension Island og Cabedelo (Brasilien) i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade batterier.

 

 

Tirsdag d. 5. marts 2013

Billede 2: Matthew bliver trimmet.

Tidligt om morgen havde far forsøgt at tage stjernehøjderne, men ligesom det var tid (nautiske tusmørke) blev det overskyet og projektet blev udsat til næste morgen. Matthew "klippede" sig selv med trimmeren på 6 mm – det blev kort, men passer godt til Matthew. Fik en eftermiddagsdrink (mammy) med oliven og chips i anledning af Axels fødselsdag. Morgenmaden var gryn og yoghurt, frugt til frokost og aftensmaden var pølser med kartoffelmos og hvidkålssalat – det sidste salat i denne omgang. Tilbagelagt distance: 174 sømil. Sted: Mellem Ascension Island og Cabedelo (Brasilien) i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade batterier.

 

 

Onsdag d. 6. marts 2013

Billede 3: To sømænd spejder efter lyserøde vandmænd.

Matthew så nogle vandmænd med en rygfinne på – ganske lyserøde – de ligner mest legetøj. Desværre har vi ikke kunne fotografere dem endnu. Håber vi ser flere i morgen. Så yderligere 2 skibe – en tanker og et containerskib – de første skibe siden Ascension Island. Spiste i dag den sidste frugt til frokost, men det er også meget godt gået med frisk frugt i 25 dage til fire personer – nu må vi gå på drinks og chips. Morgenmaden var brød (nybagt af far and hans bagemaskine) og ost, frugt til frokost og aftensmaden var svinekoteletter med bagt kartoffel og bønner i tomat. Tilbagelagt distance: 144 sømil. Sted: Mellem Ascension Island og Cabedelo (Brasilien) i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade batterier.

 

 

Torsdag d. 7. marts 2013

Matthew gjorde cockpittet rent og Markus dækket. Matthew så igen de lyserøde vandmænd med rygfinne. Far lavede vand med watermakeren. Jeg tømte septiktanke om natten og alle tanke blev tømt. Ellers bare en almindelig sejladsdag. Morgenmaden var gryn med yoghurt, dåsefrugt til frokost og aftensmaden var kylling i karry med nudler. Tilbagelagt distance: 146 sømil. Sted: Mellem Ascension Island og Cabedelo (Brasilien) i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Fredag d. 8. marts 2013

Billede 4: Endnu en flot solnedgang.

En sædvandlig sejladsdag. Morgenmaden var brød og ost, frugt til frokost og aftensmaden var pulverkartoffelmos + kyllingebryster. Tilbagelagt distance: 149 sømil. Sted: Mellem Ascension Island og Cabedelo (Brasilien) i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade batterier.

 

 

Lørdag d. 9. marts 2013

En sædvandlig sejladsdag. Fik drinks og chips for fejringen af 1 år og 5 måneder siden vi forlod Hundige Havn og 1 måned siden drengene forlod Cape Town. Morgenmaden var gryn og yoghurt, dåsefrugt til frokost og aftensmaden var pulverkartoffelmos + pølser. Tilbagelagt distance: 155 sømil. Sted: Mellem Ascension Island og Cabedelo (Brasilien) i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 1 time det sidste døgn, for at lade batterier.

 

 

Søndag d. 10. marts 2013

En sædvandlig sejladsdag. Morgenmaden var brød og ost, frugt til frokost og aftensmaden var pulverkartoffelmos + svinekoteletter. Tilbagelagt distance: 136 sømil. Sted: Mellem Ascension Island og Cabedelo (Brasilien) i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 1,5 time det sidste døgn, for at lade batterier.

 

 

Mandag d. 11. marts 2013

Billede 5: João Pessoas skyline set fra Atlanterhavssiden. Overraskende stor by!

Billede 6: Matthew og Markus på stranden ved Cabedelo.

Ankomst til Cabedelo om formiddagen. Vi tjekker ind hos havnefogeden, som anbefaler at vi først tager til myndighederne den næste dag, da de skal tages fra morgenstunden. Vi går straks i gang med de projekter/opgaver vi hver især har ved ankomst og specielle opgaver (ting som skal laves ved båden). Der er internet i marinaen, som virker OK, så det er dejligt. Matthew, Markus og jeg kører med havnefogeden op og hæver penge på en tankstation, der ligger omkring 2 km væk fra marinaen. Der er også en strand som ligger ud til Atlanterhavet, hvori Matthew lige tager en svømmetur. Går tilbage til marinaen, hvor far allerede er godt i gang med hans projekter. Jeg begynder på nogle af mine, tiden løber og inden vi kommer af sted er det blevet lidt sent for at spise til aften. Drengene er gået lidt tidligere og ville selv spise. Først prøver far og jeg marinaens spisested, men de har meget lidt at byde på og den anden lokale restaurant er åbenbart en frokostrestaurant som nu er lukket. Vi går over på et turistmarked, hvorfra vi har kunnet høre høj musik hele eftermiddagen, men også der er næsten alle restauranterne lukket. Vi finder dog en enkel restaurant som stadig har åbent. Næste udfordring er at menukortet er på portugisisk, med enkelte overskrifter på engelsk og tjeneren kan ikke et hak engelsk. Vi bestiller næsten i blinde og det bliver lidt spændende, hvad vi får. Maden der kom, var heldigvis spiselig og vi blev godt mætte. Går tidligt i seng og det er varmt, da luften er stillestående. Morgenmaden var gryn med yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var på en lokal turist restaurant. Tilbagelagt distance: 66 sømil. Sted: Cabedelo i Brasilien. Motortid: 3,5 timer det sidste døgn.

 

 

Tirsdag d. 12. marts 2013

Billede 7: Marinaen og João Pessoa set fra Blue Marlins mastetop. Far er fotograf.

Billede 8: Blue Marlin set fra mastetoppen. Far er fotograf – Bemærk foden.

Vi tog alle af sted til myndighederne kl. 8:00 med taxi, da det blev anbefalet af marinaen. Først kørte vi til immigrationen, som ikke lå langt fra marinaen – måske 4 km. Men det tog tid – altså ventetid og vi kom først tilbage til båden kl. 12:00. I morgen tager jeg selv til told- og havnemyndighederne for at klare det sidste. Tilbage på båden havde far og jeg hver vores projekter, mens drengene tog i byen for at handle ind til det næste stræk. Det tog lang tid at handle ind og ligesom drengene kommer tilbage, går far og jeg over og spiser i den lokale turistgade, ligesom aftenen før. Efter et godt aftensmåltid går vi tilbage til båden, hvor Markus og Matthew stadig er, men ligesom vi kommer, går de op i byen (landsbyen). Der er en hjemmebar med et billardbord. Matthew kommer hjem omkring midnat og Markus kommer hjem med 2 piger omkring kl. 2:30. Han bliver lagt i seng af pigerne, hvorefter pigerne forlader ham, under lidt protester fra Markus. Morgenmaden var gryn og yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var igen på en lokal turist restaurant. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Cabedelo i Brasilien. Motortid: 0 time det sidste døgn.

 

 

Onsdag d. 13. marts 2013

Billede 9: Jeg sidder i toget på vej til João Pessoa.

Billede 10: Klosteret "Conjunto Franciscano" i João Pessoa.

Billede 11: Altertavle i klosteret "Conjunto Franciscano".

Billede 12: Far ude at soppe i Det sydlige Atlanterhav ved João Pessoas mondæne strand.

Jeg tager til told- og havnemyndighederne inde i selve Cabedelo, som ligger 10 km fra marinaen med taxa til 170 kroner retur. Først er det tolderne, som taler fint engelsk og er meget hjælpsomme. Dernæst er det havnemyndighederne, hvilket egentlig også går nemt. De kan dog ikke tale så meget engelsk og selvom vi sejler den næste dag, kan jeg ikke få klaret papirgangen denne dag. Det vil sige at jeg skal komme igen dagen efter – lidt surt. Jeg er allerede tilbage i marinaen omkring kl. 10. Far og jeg beslutter at tage indtil João Pessoa med toget. Matthew bliver tilbage og Markus ligger og sover da vi tager af sted. Vi tager lokaltoget, som går lige indtil den gamle bydel af João Pessoa. Slentre afslappet rundt og ender i klosteret "Conjunto Franciscano". Smutter lige forbi en mobilbutik, hvor far køber et taletidskort. Spiser frokost i en park tæt på den lokale regeringsbygning. Frokosten er buffet efter vægt. Dernæst går jagten efter førstedagskuverter og vi finder da også hovedpostkontoret, men køen er mega lang og projektet udsættes. Tager en taxa ud til stranden og den mere mondæne del af byen. Spiser is på en selvservice isbar, hvilket også er farligt, da man lige skal prøve den ene og den anden is og tilhørende drys i mange varianter. Vi splitter op - far køber gaver til Else Marie og jeg leder stadig efter førstedagskuverter, dog uden held. Mødes igen for at spise på en fin fiskerestaurant, som far havde spottet. Vi får en rigtigt god fisk, men der går lidt kludder i bestillingen af vin og derfor ender vi med at få en afkølet rødvin, hvilket til vores store overraskelse passer rigtigt godt til fisken. Så alt i alt en god oplevelse. Jeg havde på min solotur spottet en McFlurry-butik og med den for øje går vi målrettet til et stort butikscenter. Skuffende havde de ingen McFlurry (for sent på aftenen) og vi måtte nøjes med en isvaffel. Tager en taxa hjem til marinaen, efter en rigtigt god afslapningsdag. Der er ingen hjemme på båden, da vi kommer hjem. Jeg går op i gaden for at finde Markus og Matthew i hjemmebaren – drikker et par øl og går hjem i seng. Matthew og Markus kommer lidt senere. Morgenmaden var gryn med mælk, fin frokost i den gamle bydel og aftensmaden var på fin fiskerestaurant med rødvin. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Cabedelo i Brasilien. Motortid: 0 timer det sidste døgn.

 

 

Torsdag d. 14. marts 2013

Billede 13: Lågen ud til vores flydebro - sikkerhedsniveauet var højt ;-). Blue Marlin ligger for enden af broen.

Billede 14: Marinaen set fra vandet ved afsejlingen fra Cabedelo.

Det er udklareringsdag. Jeg står lidt tidligt op, går i bad, tager lidt morgenmad og gå op til toget, som skal køre mig ud til havnemyndighederne i Cabedelo. En togtur på 15 minutter og koster 1,5 krone, væsentlig mindre end taxaturen i går. Jeg går hen til havnemyndighederne og får stemplet papirerne, således at vi kan sejle. Jeg når også lige at få købt nogle fødselsdagsgaver til far, da vi måske ikke er ankommet til vores næste destination, Belém, inden fødselsdagen oprinder. Da jeg kommer tilbage til båden omkring kl. 11, ønsker Matthew at afmønstre Blue Marlin, grundet nogle personlige problemer. Matthew og jeg tager en taxi til immigrationsmyndighederne, selvom det er tæt på deres middagspause. Matthew (ligesom vi andre) har ved ankomsten fået 90 dage visum og har derfor ingen problemer med at blive 1 uge og derefter flyve hjem til Sydafrika, som er hans plan lige nu. Jeg får et dokument, hvor antallet af mandskab på Blue Marlin er nedskrevet fra 4 til 3, det tager dog noget tid, både grundet sprogvanskelighederne og at deres intranet er brudt sammen. Han ender med at skrive dokumentet i hånden. Med sprogvanskelighederne får vi hjælp af nogle af guds udsendte, en gruppe mormoner fra USA, som er på et 2-årigt missioneringsophold i Cabedelo, som også er hos immigrationsmyndighederne for at klare nogle visumforretninger. Matthew og jeg tager tilbage til båden, hvor Matthew pakker og forlader skibet. Jeg tjekker ud hos marinaen og vi sejler ud af floden for motor kl. 14. Alt imens alt dette papirarbejde stod på, har far færdiggjort reparationen af storsejlet (limet og syet lommerne til de 2 øverste sejlpinde). Far nåede alle sine projekter og jeg nåede næsten alle mine projekter inden afgang. Vi lægger et nyt vagtskema, da Matthew ikke længere er om bord: far 06-10, Markus 10-14, jeg 14-18, far 18-22, Markus 22-02 og jeg 02-06. Maden må vi tilberede på skift. Morgenmaden var gryn og mælk, ingen frokost og aftensmaden var spagetti med kødboller på dåse – nemt og hurtigt, dog ikke sindsoprivende lækkert. Tilbagelagt distance: 66 sømil. Sted: Mellem Cabedelo og Belém i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 1,5 time det sidste døgn.

 

 

Fredag d. 15. marts 2013

En ganske almindelig sejladsdag. Markus så store delfiner ude foran – de var med os omkring 5 minutter. Om natten forsøgte jeg at tømme tanke, hvilket også gik godt med gråvandstanken og septiktanken til det forreste toilet, men til bagerste toilet skal jeg bruge trykluft, så det må vente til senere på dagen. Med trykluften går det fint og jeg får også tømt septiktanken til det bagerste toilet. Morgenmaden var brød og ost, ananas til frokost og aftensmaden var hakkebøffer med bløde løg og bagte kartofler, samt hvidkålssalat, alt sammen tilberedt af far – det smagte lækkert. Tilbagelagt distance: 194 sømil. Sted: Mellem Cabedelo og Belém i Det sydlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.