Atlanterhavskrydset fra den 2. december 2011 til den 20. december 2011

Her er Henrik og Lasse fine log fra atlanterhavskrydset:

Over atlanten med Blue Marlin.
Logbog:
Fra 21.30 til 21.30 (UTC)

Vagtskema A:
22.00-02.00: Thomas og Henrik
02.00-06.00: Morten og Lasse
06.00-10.00: Kurt

Vagtskema B:
22.00-02.00: Thomas
22.00-03.00: Henrik
02.00-06.00: Morten
03.00-07.00: Lasse
06.00-10.00: Kurt

Dag 1: fredag den 2. December. A.
Afsejling Las Palmas 21.30 (UTC). Efter endt proviantering, tøjvask
osv. påmønstrede Lasse og Henrik. Kurt overlod køjepladserne fremme
ved styrbord og rykkede selv agterud. Henriks surfboard blev suret til
søgelænderet. Den nye proviant nåede vi ikke at stuve, det resulterede
i lidt æg på dørken og raslen natten igennem.

Dag 2: lørdag den 3. December. A.
132 NM.
Det vuggede lidt og søsygetabletter blev indtaget. Thomas og Lasse
havde ufrivillig bomning hvilket resulterede i en knækket blok.

Dag 3: søndag den 4. December. A.
160 NM.
Aftensmaden var grillede kyllingefiletter med ovnbagte parmasankartofler
Første guldmakrel indfanget af storfiskeren Morten. Selvom den kun var
ca 1.5 kg tung, trak den hårdt med 7 knobs fart på skibet. Kurt satte
i bak og vi fik testet det nyindkøbte fiskenet og det nye gokkejern.
Vi så skibet Gladiator (45m) lanterne og det var synligt på AIS'en.

Dag 4: mandag den 5. December. B.
165 NM
Kurt har problemer med watermakeren. Måske et utæt filter. Kurt lagde
sig på sine briller.
En låge i kabyssen blev repareret. Fendere blev flyttet mod stævnen så
der er bedre plads til fiskeriet agterud.
Guldmakrellen røg på grillen i en staniolbakke med grøntsager, fløde
og lidt for meget chili efter nogens mening……
Thomas fik hug på sprutten men den røg desværre af lige før landing.
Vi har monteret GoPro på bådstagen så der kan filmes under overfladen.

Dag 5: tirsdag den 6. December. B.
154 NM
2083 NM til Barbados.
337 NM til krydspunkt.
Watermakeren er ordnet! Så måske vi kan få et bad i morgen. Toilettet
i stævnen rengjort. Dækket er skrubbet fra pulpit til ror. Kurt bagte
rugbrød som blev spist til frokost. Morten og Thomas lavede
grøntsagslasagne med bønnesalat til aftensmad. Der var også lige et
par pølser på grillen. Et stk guldmakrel blev halet i land. Den bed på
den mindste sprutte. Den blev fulgt ind af dens kammerat som svømmede
lige ved siden af og så på. En anden bed på under en kompliceret
bomning Den mistede vi uheldigvis lige til sidst. Mortens fiskehjul
blev ødelagt under strabadserne og må repareres ved dagslys i morgen.
Vi sejler nu kurs 273 som er noget for nordligt. Vi må bomme igen i
morgen. Der blev taget solhøjde i dag. Den ramte 4 minutter forkert så
det var tæt på. Der blev skålt over et lille glas mørkt rom.

Dag 6: onsdag den 7. December. B.
121 NM
Triptælleren siger 129 NM på et døgn. Gennemsnit 5.4 knob.
1962nm til Barbados.
Lasse er blevet slået lidt ud af gulfeber vaccinen. Genakkeren blev
sat med to spilerstager og storsejlet blev taget ned og genuaen taget
ind. Gummibåden blev flyttet midtskibs så agterpladsen kan bruges som
solterrasse og fiskeplads. Ingen bid i dag dog. Styrbors lanterne gik
ud i nattens løb og der er skiftet pære så den igen lyser.
Watermakeren gjorde vi alle fik et friskt bad i agter brusekabine.
Sprayhooden blev syet med segelmaker og sejlgarn. Vi har stillet uret
en time tilbage, da vi har sejlet over de 15 breddegrader. Grillen
stod for pølser og mikroovnen leverede bagte kartofler. Dertil
dressing og salat.

Dag 7: Torsdag den 8. December. B
99nm det sidste døgn
1855nm til Barbados
02.30. Henrik spotter at bagbord skøde til spiler staget er knækket og
frølåret revet i stykker. Man afventer problemet til solopgang. Lasse
er på højkant igen. Henrik og Lasse skrubber agterdækket, så det
bliver fint til sækkestolene og den nye udendørs "fiskerlounge" er
etableret. Der dases i solen i meget stille vejr, solen bager og vi
mærker tydeligt vi snart er nede på 20 breddegrader. Vandtemperaturen
ligger på 23 grader celcius. Kurt tager dagens solhøjde, dog ikke helt
tilfreds med dagens resultat. 5 min. ved siden af. Morten får stuvet
sejlpindene til reserve sejlene under dørken. Vi ser en sort fugl og
der sættes dej over til brød. Fiskeriet går lidt trægt, der overvejes
om vi allerede har tømt atlanten, men det vedtages at der må være mere
at komme efter og alle er positive stemte over de kommende dages
fiskeri…
Kl. 19.00 under opvasken høres et stort brag fra stævnen! Styrbords
skøde til genakkeren er gnavet over og spiler staget slår til siden.
De 3 kaptajner får dog hurtigt løst problemet med nyt skøde og ny
rigning. Genakkeren står nu til styrbords side uden spilerstager.
Dagens menu består af pastasalat og nybagt brød kreeret af Lasse og
Henrik, dertil drikkes en kølig Cruzcampo pilsner. Dejligt.

Dag 8: Fredag den 9. December. B
113 NM
1727 NM til Barbados.
00.30 spottes lanterner til bagbord. Radaren viser at skibet er 2 NM
væk, men det er ikke at spore på Ais'en. Der drøftes om der er tale om
pirater, men konklusionen ender på en coaster med fuld kaptajn. Lasse
vandt over Morten i yatzy. Kurt råber: "Der er bid!" og Henrik og
Thomas bliver revet ud af sengen kl. 8.00. To guldmakreller ender på
dækket og får et gok. Den ene er ny rekord på omkring 2 kilo. En time
senere er den gal igen og rapalaen har fået en wahuu på krogen. Kurt
får skibet ned på 2 knob og det lykkes Morten at få den ombord. Han
renser den selv. Der bliver skuret lidt dæk og Lasse og Henrik renser
sprayhooden for det medbragte danske mos. Morten og Thomas lodder en
harddisk. Størstedelen af besætningen ser et par flyvefisk. Nu er vi
altså sydpå. Genakkeren laver pludselig timeglas og dens straf bliver
umiddelbart at blive taget ned. Imidlertid får Thomas og Kurt bakset
den om til bagbords side og den bliver hejst igen. Genoaen bliver
taget ned for natten. Vi spiser sent. Wahuen og den lille guldmakrel
har været på grillen i foliebakke. Smørsovs a la Lasse og kogte
kartofler. Vi får vin fra Bilbao til maden. Forresten fik vi også en
rom tidligere på dagen, da det er to måneder siden Blue Marlin sejlede
fra Danmark. Desuden ramte vi det fastsatte krydspunkt på 20 nord, 30
vest. Hen omkring aften tager vinden til og vi kommer igen op på de 6
knob efter et døgn med sløj vind.

Dag 9: Lørdag den 10. december. B
148 NM
1574 NM til Barbados.
153 NM tilbagelagt distance ifølge triptælleren.
1022 hektopascal står der på barometeret.
Lasse tabte i yatzy til Morten hvilket var klimaxet natten over. Kurt
så den flotte fugl med den lange hale her til morgen og senere var den
lille sorte der flyver lavt hen over vandet et lille smut forbi. Ved
middagstid tog vinden til og det blev for risikabelt at sejle med
genakkeren. Genoaen røg op i stedet og Blue Marlin mistede lidt fart
men holdte kursen. Autopiloten strejkede og Kurt håndstyrede en times
tid indtil Thomas fik den i gang igen. Nu har alle set flyvefisk.
Mange endda. De kommer op af vandet tæt på båden og flyver 50-100
meter væk før de dykker igen. Vi satte sildeforfang på stangen men de
var ikke interesserede. Vi ved heller ikke noget som helst om de
flyvefisk og vi håber der ligger et par stykker på dækket i morgen
tidlig. Lasse lavede italienske kødboller i tomatsovs med spaghetti.
Søen får Blue Marlin til at vugge meget og vi må sande det er
vanskeligt at være i kabyssen under høj sø. Man skal holde på bestik
og glas når man spiser. Morten fik kun en halv øl til aftensmaden.
Resten røg på gulvet. Lige da mørket faldt på var der hug på sprutten
og Lasse trak en monsterlignende fisk ombord. Den var slimet og havde
et drabeligt gebis og havde bidt sprutten halvt i stykker. Den fik et
gok og røg i køleren og står overfor en større undersøgelse i morgen
ved dagslys da den umiddelbart ikke er at finde i nogle af
fiskebøgerne. De store øjne kunne tyde på den kom dybt nedefra. Den
mindede lidt om en hornfisk i dens seje skind og bløde bug. Vi sejler
omkring 8 knob udelukkende på mesanen og genoaen. Hvis det fortsætter
sådan er vi halvvejs i morgen aften.

Dag 10: Søndag den 11. december.
170 NM (ny rekord!!!)
1395 NM til Barbados
1022 hektopascal står der på barometeret.
Høj sø og alle havde svært ved at sove hvilket betød en morfar eller
to i løbet af dagen. Under natten kom der et regnskyl og kortplotteren
blev fugtig og strejkede. Thomas skilte den ad den blev lagt til tørre
inde ved kompressoren. Man følte sig lidt nøgen uden selvom der er
rigeligt med udstyr til at holde kursen. Vi satte uret endnu en time
tilbage og vi er nu på -3 i forhold til UTC. Det er ikke tilrådeligt
at se video under høj sø. Man bliver totalt udmattet i krydderen. De
to slags fugle vi ser af og til herude var forbi igen i dag. Solhøjden
passede på en studs i dag!! Fiskeriet kom først i gang sent pga den
høje sø, men medførte ingen hug. Vi fik en omgang af Else-Maries
frikadeller og lidt kartofler, ærter og bearnaisesauce til aftensmad.
Beholdningen af frisk grønt kører på pumperne og Kurt tager
kosttilskud så han slipper for skørbug. Vi så en tanker til styrbord.
Næsten 300 meter lang og 5 sømil væk viste AIS'en. Den skulle til
Nigeria.

Dag 11: Mandag den 12. december.
167 NM
1230 NM til Barbados (men på en anden GPS end normalt). Ipaden siger 1234.
1021 hektopascal står der på barometeret.
En hval! Flyvefisk på dækket! Thomas og Henrik hørte end lyd til
styrbords side og det var en hval der var oppe for at puste ud. Den
var ikke så stor, ca 5 meter, og sort med en lille rygfinne. Hvilken
slags vides ikke. En flyvefisk var ved at entrere Kurt kahyt gennem
det øvre vindue. Lasse tog den i spanden og gik en runde og fandt
yderligere to stk der var afgået ved døden på dæk. Kurt så en fender
ligge og flyde rundt og styrede udenom. Klokken 3.38 UTC rundede vi
halvvejsmærket. Det blev fejret om eftermiddagen med en god flaske
champagne og nogle fyldte chokolader. Vejret er omskifteligt. Fra sol
til regn og blæst på kort tid og vi har haft skodderne i nærheden hele
tiden. Det vugger meget og Blue Marlin krængede over de 35 grader og
kom under vandlinien ved søgælenderet. Henrik smadrede en skål i
kabyssen og bådens rullen fik ødelagt hanken på Thomas' kaffekop. Der
var to store hug på makrelrapalaen men de smuttede begge to. Der blev
ryddet op på lagerpladserne og kabyssen blev fyldt til randen med de
resterende madvarer og det ene køleskab blev tømt for at spare strøm.
Gassen blev testet og den virkede og aftensmaden, kylling, grøntsager
og ris, blev lavet derpå.

Dag 12: Tirsdag den 13. december.
148 NM
1080 til Barbados (men på en anden GPS end normalt). Ipaden siger 1082
1020 hektopascal på barometeret.(Lasse er ret overbevist om at det ikke virker…)
Kortplotteren strejker stadig. Morten og Lasse fik en hektisk
nattevagt med meget omskifteligt vejr, fra vindstille til kuling på 5
min! Vinden tog til ved 6 tiden og resten af dagen er gået med høj sø
og en del vuggen. Solen har dog varmet godt og en rød skulder blev det
til for Lasses vedkommende… Frokosten bestod af gårdsdagens fangst -
vingerne blev klippet af de tre flyvefisk som kunne godkendes af
levnedsmiddelkontrollen og de blev stegt i smør på panden. Der var
nybagt rugbrød til. Alle synes de smagte godt, men der var delte
meninger om hvorvidt de smagte som sild eller ej. Vandtemperaturen er
oppe på 26,5 grader og der drømmes om en dukkert, det er også ved at
være 6 dage siden sidste bad. Thomas brugte dagen på at tørre tøj,
ikke uden besvær, da søens sprøjt ville anderledes. Dette udløste en
del frustration af den efterhånden langskæggede skipper. Kurts mening
om dagen: "dér ikke er sket en skid idag!" Thomas synes det blæser "en
halv pelikan", men en sådan har vi nu endnu ikke spottet herude… håber
også på at se en hel i stedet, når vi nærmer os land snarligt…

Dag 13: Onsdag den 14. December
156 NM
911 til Barbados fra kortplotteren som er genopstanden af og til.
913 til Barbados (men på en anden GPS end normalt). Ipaden siger 915.
1019 hektopascal på barometeret.
Intet nævneværdigt på nattevagterne. Men så gik der fut i fejemøget da
Henrik under morgenkaffen spottede to hvaler til styrbord. Det viste
sig at være en hel flok, men vi er lidt uenige om antallet. De legede,
svømmede på ryggen under båden og kom op på den anden side. Måske det
var finhvaler men biblioteket er som sagt ikke på den stærke side når
det gælder fiskebøger så det må tjekkes senere. Efter en time til
halvanden forsvandt de. Nogle af dem svømmede hen og kiggede på
sprutten og rapalaen, men var kloge nok (heldigt for os) til ikke at
bide på. To guldmakreller var lidt sløvere og bed på de to stænger på
samme tid. Den ene mistede vi men fik den anden op på siden af båden.
Da Thomas stak nettet ud for at få lande fangsten, skiltes nettet fra
stangen! Utroligt nok landede det lige i knolden på fisken og krogen
fik fat i netmaskerne og vi fik både net og fisk op på dæk. Nu skal
det net ha' noget locktite….. Kurt satte gang i watermakeren og vi fik
en tur under bruseren så vi nu kan holde til hinandens lugt. Vi smed
en guldmakrel på grillen og den genvandt lidt popularitet blandt
besætningen og er ikke så uønsket på krogen længere. Vi fik for resten
også lige en kold bajer i dag. Vi kom jo under de 1000 sømil til
Barbados. En franskmand kaldte os op på vhf'en og ville ønske os god
tur. Han havde kurs mod Martinique. Han er lidt langsommere end os og
vi overhaler ham ved ca 24.00.

Dag 14: Torsdag den 15. December
157 NM
762 til Barbados (men på en anden GPS end normalt). Ipaden siger 763.
1017 hektopascal på barometeret.
Thomas blev ramt af en flyvefisk under nattevagten. Lige i siden. Han
rakte ud efter den genstand der lå ved siden af ham og fandt først ud
af det var en fisk da den sprællede. Han gav et hyl fra sig… Det var
en kamikazefisk. Den var hoppet helt ind til roret. Tang flød rundt i
overfladen så fiskeri var umuligt. Storsejlet skulle op da vinden var
vendt med mulighed for halvvind. De sejlpinde der var itu skulle
demonteres først og det tog sin tid mens vi sejlede op mod vinden 6
sømil i den forkerte retning. Yderligere komplikationer da den største
skylle vi hidtil har oplevet valgte at indtræffe midt under dette
virvar. Alle blev gennemblødte og specielt Kurt frøs og måtte ned og
skifte tøjet. Henrik og Lasse skjulte sig lidt under sprayhooden. Nu
er alle sejl sat inklusiv foggen og vi sejler på kursen mellem
halvvind og bidevind. Vi fik en sund brunch i dag med bacon, baked
beans og røræg så aftensmaden blev droppet.

Dag 15: Fredag den 16. December
132 NM
626 NM til Barbados
Den største flyvefisk hidtil (ca 25 cm) og den mindste (ca 5 cm)
landede på dækket. Regn og rusk under nattevagten men god fart på Blue
Marlin. Til morgen var det roligt og det var vanskeligt at få vind i
sejlene så motoren måtte til hjælp af og til. Næsten alle blink og
sprutter blev testet i dag men lige lidt hjalp det. Ingen hug bortset
fra lidt tang der fik hjulet til at løbe. Et sejlskib nærmede sig
bagfra til bagbord og vi troede det var franskmanden som havde
indhentet os. Der var nærkontakt da de sejlede tæt forbi os og det
viste sig at være en italiensk båd med nogle af de drenge Lasse og
Henrik havde mødt i Las Palmas. Store jubelråb fra begge både. De
havde kurs mod Antigua og bedre vind end os. Email adresser blev
udvekslet på vhf'en så de billeder vi tog af hinanden kunne sendes.
Forhåbentlig nogle gode af Blue Marlin selvom vasketøjet fyldte
søgelænderet ud. De blå stuvningskasser agter blev skuret så de blev
blå igen og bagbords lanterne blev fikset. Lasse legede strandløve og
blev straffet med røde skuldre. Pizza til aftensmad. En med peperoni
og gorgonzola, en med skinke og en med ansjoser. Lasse og Henrik åbner
pizzaria ved hjemkomst. Der bliver kigget efter stjernetegn til
navigation. Ikke alle er til at finde men vi er godt på vej. Morilden
glimter flot i Blue Marlins kølvand.

Dag 16: Lørdag den 17. December
134 NM
487 til Barbados ca. Alt udstyr næsten enigt i dag.
1019 på barometeret.
Alle bortset fra Thomas var oppe og se solopgang. Der var hug på
Mortens stang umiddelbart efter solen stod op men de er ikke til at
lande for tiden de der fisk. Motorkraft hele dagen. Vindløs.
Vindmålerens pålidelighed diskuteres i forhold til bådens hastighed og
retning. Lige lidt hjælper det. Der er ikke nok vind til at sætte
sejl. Kurt stoppede motoren midt på dagen og badebassinet blev fundet
frem og fyldt og store badedag blev iværksat. Thomas var primusmotor
for en dukkert midt på atlanterhavet mens skibet var i bero. Lidt
mærkeligt at svømme med 2-4 kilometer vand under sig. Sprutten blev
sænket ned på 300 meters dybde men heller ingen fisk der. Under
sejlads bliver badebassinet til et bølgebassin så man måtte kæmpe lidt
for at holde vand og sig selv indenbords. Morsomt var det. En
ordentlig omgang tunsalat og æg til frokost med en Tropical til.
Afslapning i sækkestolene. Vi kom under de 500 sømil til Barbados og
en velfortjent gin og lemon blev kørt indenbords. Lasse mixede lidt
salat og kogte nogle tortellini til aftensmad.

Dag 17: Søndag den 18. December
136 NM
338 til Barbados
1019+ på barometeret.
Så kom der vind i sejlene. Klokken 22.00 hejste Thomas og Henrik sejl
og vi skød 6 knob. Vandtanken blev tømt. 1800 liter vand anvendt. Om
morgenen lavede watermakeren 400 liter vand på 1 time og et kvarter og
der er lidt vand i tankene igen. Det smager ok, lidt tamt og lidt af
salt. Hidtil største guldmakrel landet. Den trak godt i snøren men
fangstkrogen fik sin jomfrufødsel og hev den på dæk uden problemer. 3
kg farveglimtende muskelfisk. Genakkeren blev sat og arbejdet blev
belønnet med melon og tørre kiks til frokost. Gummibåden fik en tur
med børsterne så den er klar til søsætning på Barbados. Så fik vi sgu
en Tuborg i solen. Den friske fisk blev fileteret og gjort
asiatisk/indisk i et fad på grillen. Det bliver bælgravendes mørkt
herude når solen går ned. Vi glæder os snart til at se land.

Dag 18: Mandag den 19. December
143 NM
185 til Barbados. 186 iflg GPS nummer 2. Ipaden siger 188.
1019 på barometeret.
Problemer med at tømme tankene. Morten tog arbejdshandskerne på og fik
løst det beskidte job. Thomas landede den største guldmakrel hidtil.
Godt 4 kg sagde fiskevægten. Vi havde egentlig benådet den og Henrik
forsøgte at få krogen ud men den var kroget godt og det lykkedes ikke.
En tang havde været ønskværdig. Så den røg på dæk og fik et gok. Nu
kan man forstå hvorfor den kaldes en dolphinfish. De store
guldmakreller har en høj markant pande. Fryseren er godt fyldt op nu.
Lasse forsøgte at kontakte Båten Anna som måske er på Barbados, for at
høre om mulighederne for svaj og havneplads, men han kom ikke igennem.
AIS'en i redningsvestene blev testet og dukkede fint frem som alarm på
både kortplotteren og nede ved kontrolbordet. Det var fin sejlads i
dag med genakkeren oppe på en halvvind. Storsejlet blev strøget nogle
timer da vinden gik til agter og den skyggede for genakkeren. Hen mod
aften kom vi op på 10 knob. Det blev en rigtig grill aftensmad med
bøffer, majskolber, pølser og kartofler. Vi tømte den 3 liters
vindunk.

Dag 19: Tirsdag den 20. December
172 NM (vi afslutter lige med ny rekord!!)
5, 6 og 7 NM til Barbados på de forskellige måleinstrumenter.
Lasse og Henrik tog fat en sidste gang som dæksdrenge på Blue Marlin
og gav cockpittet en skuring. Vi spillede en gang 4-række yatzy mens
vi ventede på at Barbados forhåbentligt dukkede op i horisonten. Det
skete med 35 sømil igen kl 15.00. Så fik vi da lige en rom. Fra den
gode flaske. Thomas fik et kæmpe hug på sprutten og næsten hele linen
røg ud. Uheldigvis fik den kæmpet sig af krogen. Vi er sikre på det
var en tun af den store slags. Vi fik en stor frokst/aftensmad med
alle resterne fra køleren. Nu er der plads til nye varer igen. Kurt
startede watermakeren så vi har frisk vand til et bad i morgen tidlig
så vi kan se nydelige ud til indklarering.

Lasse og Henrik takker af efter en fantastisk atlanterhavskrydsning
med godt selskab, god sejlads, dejlig mad og enorme mængder af guf.

Lissabon til Las Palmas 25. november 2011 til den 2. december 2011

Sejlturen til Las Palmas går over al forventning med 6 knob i
gennemsnit. Vinden varierer noget med retningen men for det mest er
det en frisk vind fra nord/nordøst. Der bliver sat fiskestænger ud
igen og Thomas fanger en guldmakrel på ca. 2,5 kg men vi har hverken
net eller en krog til at få fisken op så det ender med at
guldmakrellen tager forfang, blink og krog når vi prøver at få den op
– det er lidt en nedtur. Men nu er vi overbeviste om at der er fisk
dernede – så vi sætter krog ud de næste dage – men vi mangler en
taktik til at få fisken op når vi har en på krogen. Vi fanger ikke
mere inden ankomsten til Las Palmas men vi har gejsten – det er altid
stort.

Vi ankommer til Las Palmas klokken 4 om morgenen. Vi prøver at ligge
for svaj udenfor marinaen men ankerkæden sætter sig på tværs og vi
vælger at gå i marinaen. Tillægning ved bro går fint og vi lægger os
til at sove. Vi ligger på politiets bro - det er båden ved siden af på
billedet.

Dagene i Las Palmas går med at gøre båden klar til atlanterhavskrydset
– proviantering til 4 uger og indkøb af skibsdele. Den første dag
kommer der et par danskere forbi som søger en båd at komme over
Atlanten med. Det er besluttet hjemmefra at vi ikke umiddelbart tager
gaster med så jeg tænker ikke mere over det. Thomas og far overvejer
det og aftenen før vi tager afsted begynder Thomas at snakke lidt mere
seriøst om det. Senere på aftenen møder vi så gasterne tilfældigt i
den gamle by – de virker tilforladelige og til at omgås. Den ene er
kok – det kan vi godt bruge og den anden har en del lystfiskererfaring
den har vi tillige brug for.

Næste dag – som er afgangsdagen - beslutter vi os for at tage en snak
med dem inden vi tager dem ombord. De står på båden en times tid efter
– vi snakker lidt og de bliver antaget.
De får nu travlt med at pakke, købe ind, vaske tøj, ordne forsikringer
og købe lidt udstyr inden vi mødes på båden ved 18-tiden.
Vi fylder båden med vand og diesel og vi lægger fra bro ved 21.30
tiden den 2. december 2011. Med ombord har vi lystfiskeren og
livsnyderen Henrik og kokken Lasse fra Hammel.

Bilbao til Lissabon fra den 14. november 2011 til den 25. november 2011

Den første dag i Lissabon er vi på sightseeing i regnvejr og 11°C –
det er koldt. Vi går bare lidt rundt i byen det vi nu gider – vi ser
nogle gamle sporvogne og kommer forbi Sé Katedralen.
Sidst på dagen tager vi en sporvogn ud til Belem tårnet – det er
desværre med en moderne sporvogn. Belem tårnet er ikke specielt stort
men alligevel har de fået plads til en 5 etager i højden med et rum på
hver etage.

De næste par dage går med at få ny batteribanke ombord i stedet for
den dårlige vi har og montering af VHF antenne på toppen af
mesanmasten så vi kan se nogle AIS skibe igen.
Om aftenen den 25. november slipper vi fortøjningerne og sætter kursen
mod Las Palmas.

Lidt kort rejsebeskrivelse og intet billede for min computer fik en
skylle saltvand på vej over atlanten og er ikke rask mere.

Bilbao til Lissabon fra den 15. november 2011 til den 21. november 2011

Vi går for motor det første stykke men motoren brokker sig mere og mere. Det ender med at far og Thomas skifter filter på motoren men det er ikke lige sådan at få luftet motoren ud igen. De kæmper og kæmper imens vi driver for vinden - den forkerte vej!

Imens de arbejder med motor prøver jeg at styre lidt hvor vi driver henad og så vi driver på læns. Det er det mest behagelige når man skal arbejde nede i skibet - især hvis der er lidt sø - som der er den dag. Vi driver hele dagen langs kysten og tidligt på natten kaster vi ankret tæt på kysten - i en stenbund. Vi får bundfæste med det samme - men skibet kommer til at ligge parallelt med bølgeretningen - så natten bliver lidt anstrengende. Næste dag vil vi gerne have gang i motoren og efter et par timers udluftning af motoren kommer den igang. Storsejlet og genuaen får vi monteret så vi kunne gå for sejl hvis der kommer lidt vind. Der kommer lidt vind fra tid til anden som gør at vi nogle gange går fra 4-5 knob og ned til kun 2.5 knob. Så er det vi slår over til motor. I løbet af dagen bliver det dog en mere stabil vind fra syd men henunder aften går det over og bliver en hård vind med vindstød af kulingstyrke. Det værste er ikke vinden men bølgerne der gemmer de små fiskerbåde og vi selv er nok også lidt svære at se for andre - men de større skibe kan se os på AIS når de kommer tæt nok på. VHF antennen til AIS modtog vi samme dag som vi tog afsted fra Bilbao så den nåede vi ikke at sætte op så det er kun en 1 sømil vi kunne se de andre skibe og vise versa istedet for en 25 sømil.

Langs nordkysten er der nogle høje bjerge med sne på den øverste del - vi har ikke lige regnet med at se sne på vores tur men nærmere palmer. Om aftenen er der flere steder hvor man kan se ind i dalen med bjergtoppe der stikker frem i lag i den lette dis og fiskerlejer der ligger idyllisk ved flodernes udmunding. 

Ud for Porto blev fiskestængerne blev hevet frem for første gang - vi har ikke for alvor fisket før så her første kunne det være interessant bare at have linen ude et par timer uden at fange noget - vi ved faktisk ikke rigtigt hvad vi skal gøre ved fisken når vi har en på krogen. Til at starte med kører vi linen en 100 meter ud men indimellem hopper blinket op af vandet stedet for at befinde sig på 3-4 meters dybde. Vi kører linen et par 100 meter til ud så begynder det at blive et mere konstant træk - det er kun de lange bølger der hæver og sænker farten på blinket. Vi fanger ikke noget den dag men det er meget hyggeligt at sidde i sækkestolene men fiskestangen imellem benene - men vi er lidt stavnsbundet da vi ikke har nogen fiskestangsholder eller kom på andre gode ideer til at holde stangen.

De resterende dage ned til Lissabon er der ikke meget vind der kunne bruges til noget - men en meget betagende kystlinje. Klipper hvor bølgerne slår min. 20 meter op, flotte fyrtårn og grønne enge. Der kommer noget vind fra nord de sidste 100 sømil til Lissabon - det er nødvendigt for vi kan ikke lade på den vigtigste batteribank til navigationsinstrumenter og kurscomputeren når hovedmotoren kører. Det virker ikke som det skal.

Under indsejlingen til Lissabon får vi en gang kyllingbryster fra grillen med tomater, peberfrugter og asparges der lige er vendt på panden - det smager godt. Vi sejler 6.5 knob uden at vi gør noget for at sejle stærkt - vi har også en 1.5 knobs medstrøm der hjælper. Der er et godt stykke ind til havnen nærmest byen som vi har valgt at gå ind i - men turen derind er hyggelig med gamle fæstningsværker hele vejen, fyrtårn, belemtårnet, Vasco da Gama monumentet, elmuseet og den store bro over floden Tejo. Broen larmer helt vildt da vi sejler under den for køreunderlaget er blot elefantriste og toget kommer samtidig. Det er godt vi ikke har valgt marinaen der ligger lige under. Vi sejler videre til den næste marina der er angivet som en marina for udlændinge og den er dyb nok. Vi tager sejlene ned og sejler forbi svingbroen der er åbnet for os. Det er en gammel industrihavn hvor der er lagt flydebroer ud til bådene. Den er pænt stor - længst ude ligger der nogle store sejlskibe og motorbåde. Så vi sejler længere ind i havnen hvor flydebroerne fylder det meste af bassinet. Vi kan ikke lige se nogle pladser men far sejler længere ind og der dukker nogle frie pladser op. Vi lægger til og går til køjs.

Bilbao uge 46 fra mandag den 14. november 2011 til tirsdag den 15. november 2011

Nu nærmer afgangen fra Bilbao sig - det bliver underligt at komme på vandet igen. 

Far kæmper videre med reparation af dækket, Thomas får Mini-C til at fungere og opsat ny VHF antenne mens jeg tager på de sidste indkøb hos isenkræmmer, supermarked, grønthandler((min. 35 kg grønt på ryggen) og slikkiosk(2 kilo slik til €20). Jeg kom blandt andet forbi det gamle fiskerleje i området hvor der var en mand på vej ud og fiske i sin jolle. Trappen, stræderne og den gamle fiskerlandsby ned mod lejet var snæver og hvidkalket - meget fint. 

Sejlmageren får fikset fokstaget, repararet storsejlet og genuaen kommer hjem som planlagt. Det er lidt utroligt at både forstag og genua er kommet til tiden - det kan vi ikke klage over. Vi fik sammen med sejlmageren hevet sejlet op og rulle tdet ind. Han ville gerne have vi sejlede en lille tur for at justere sejlet og i det hele taget se hvordan det står i vinden. Alt så godt ud men far og Thomas syntes ikke rigtigt der var de forstærkninger som vi havde betalt for. Så ind til broen igen, ned med sejlet og om bag i sejlmagerens Golf Cabriolet. Han ville have det klar til klokken 20 så han havde 4 timer til at forstærke sejlet. 

Imens fik vi ringet hjem og spist en enkelt steak på restaurant. Samme sted får man et pænt glas hvidvin til €1.15 - så det tog jeg selvfølgelig igen. Det blev faktisk til et dobbelt glas.

Vi fik genuaen igen og tog afsted fra Bilbao ved 22-tiden. Det var noget hektisk - mesansejlet var det eneste der var oppe - så det var for motor det næste stykke tid. 

Bilbao uge 45 fra mandag den 7. november 2011 til søndag den 13. november 2011

Ugen bød på godt vejr hele ugen med 16-23 °C - ikke værst efter en stormfuld weekend.

Denne uge er mest gået med at gøre skibet klar til afgang tirsdag i næste uge. Der er stadig mange ting på listen så der må prioriteres.

Af de mere generelle opgaver var der indkøb af proviant til det næste lange stykke ned til Las Palmas. Der var mange tunge ting der skulle slæbes som frugt og grønt(ca. 30 kg) som jeg havde i min store taske og en anden dag var der storindkøb i supermarked(Eroski) hvor vi dog tog en taxa hjem. Samme sted som supermarkedet var der også en Leroy Merlin(Silvan), en kineser butik og en 50 butikker med tøj. De 50 butikker med tøj købte vi ikke noget i men kineser butik havde meget billigt plastik, el og andet isenkram. Leroy Merlin leverede fittings, værktøj, skuffeinddelere og andet godt til arbejde på skibet. 

Ellers gik tiden med at følge op på leverancerne til forstag, sejl og reb om de fulgte tidsplanen - de fulgte planen til punkt og prikke - det var hverken til dansk eller spansk tid. Der var lige rebene men det var ikke det værste - det kunne lade sig gøre uden. Far fik limet lidt dæk i løbet af ugen - beklædningen(treadmaster) har det med at løsne sig fra dækket især når bølgerne slår ind over dæk. Det ville ikke helt som far, limen kunne ikke holde beklædningen helt nede til dæk så det gabte mere og mere imens det tørrede. Hempel epoxylimen var noget bedre. Der var ihvertfald ikke de samme udfordringer. Til sidst lykkedes det dog far at få beklædningen ned på plads. Vi havde smed forbi til at ordne søgelænderet der havde fået fået nogle slag af rullesystemet og blevet skævt og løst i det.

Thomas havde stadig sine udfordringer med agtertoilettet - afløbsrens nyttede ikke og rensewiren kunne ikke komme ordentlig om hjørner i rørsystemet. Det brugte Thomas meget tid på. Næste trin var at skære røret over og føre rensewiren den anden vej. Efter en del møge og besvær lykkedes det. Der var ikke noget særligt i røret men åbenbart nok til at der skulle bruges flere dage med at få hul igennem.

Fortoilettet havde sine problemer med at få søvand ind efter det havde blæst en del i weekenden - så der var nok kommet en del skidt i indgangsporten. Der blev blæst med lidt trykluft tilbage i systemet og så spillede det igen.

Vi mistede vores backup VHF antenne allerede inden Stevns og den primære blev revet af med den iturevne genua - så vi har brugt en del tid på at finde en antenne der kunne monteres som vi gerne ville have det. Vi fandt ikke nogen superløsning men vi fik da købt en som også er monteret. 

Mini-C blev også ved med at drille - efter flere gange at have målt på forbindelserne - skrev Thomas til Trane & Trane, at vi fik en fejlalarm på Mini-C's nødknap og at vi var sikre på at vi havde koblet det op som beskrevet. Trane & Trane tænkte lidt over den og vendte tilbage med at de heller kunne få det til at fungere. Et par dage efter kom de med løsningen og knappen giver ikke fejlmeddelse mere. Den er der også brugt et par dage fra vores side på at måle igennem og fejlsøge på.

Generatoren på den batteribank vi bruger mest og til alt det vigtige lod ikke til at levere den spænding der er nødvendig. Thomas tog den ind til en mekaniker som testede den på en bænk - den virkede som den skulle. Hjem med den igen. Den virker stadig ikke som den skal - så vi kan kun lade på den batteribank, når vi er for sejl og kan starte elværket.

Imens vi sejlede havde vi haft lidt problemer med at kortplotteren, idet den ligesom ikke kunne læse sd-kortene som sidder i den med detailkort - præcis kystlinje, havdybder og sømærker. Indtil videre havde vi bare taget sd-kortene ud og ind nogle gange og tændt/slukket kortplotteren - så sprang det igang. 

I Bilbao bruger vi kortplotteren til at give alarm hvis ankeret skulle rive sig løs og vi flyttede os mere end 70 meter - vi blev heldigvis liggende. Men en dag var der ikke nogle detaljer igen - og de tidligere løsninger virkede ikke - det var ikke så godt. Vi kunne faktisk ikke lige overskue at skulle købe en ny - vi havde nok projekter i forvejen. Der blev søgt på nettet efter løsninger - ny firmware blev downloadet og soft/hardreset blev noteret. Der skulle ikke mere end en softreset til og så virkede det igen - hvilken lettelse det var. Firmware blev også opdateret nu vi havde den.

Jeg bruger en del tid på at skrive dagbog og man kan ikke skrive det om aftenen for der er man for træt og om dagen skal der laves nogle af projekterne - så det er lidt svært at finde overskud og tid til at skrive. Men det lykkedes mig at komme uptodate inden afgang fra Bilbao.

Når det regner eller når der står en del vand ind over cockpittet drypper det ned med vand i kabyssen - det er ikke godt. Loftet skulle tages ned men det er ikke lige til - først skal gardinlisten ned derefter skal listeloftet ned i den rigtige rækkefølge - det er næsten helt umuligt at få ned - det passer perfekt. Derefter er der brædderne der er skruet op, dampspærren og 100 mm rockwool. Rockwoolen var mange steder våd men lige hvor det kom fra er stadig uvist idet der oppe under jerndækket er et hulrum inden ståldækket hvor spil, ruller og andet udstyr på dæk er skruet fast. Det blev besluttet at sætte dampspærren og brædderne op igen og derefter prøve at se hvor vandet kom fra. Jeg var glad for at jeg havde mærket alle delene op med numre og retning samt lavet en tegning - for ellers ville det være noget svært at få på rette plads igen.

Thomas' gasgrill har været i brug meget af ugen med bøffer, hel kylling og Mortens aften stod den på andebryster. Stegt perfekt hver gang - især kyllingen var vi noget spændt på - men den kom ud saftig og gennemstegt - ikke værst. Til Mortens aften havde vi alle mand i gang - Thomas med andebryster på grill, Morten med rødkål og rødvinssovs mens far stod for en gang vellykkede brune kartofler. Det er ikke lige sådan at lave mange forskellige tilbehør når der kun er to blus som vi bruger.

Vi har været lidt på restaurant og på fiskerestauranten bød de på pighvar - det smager rigtigt godt - fast og saftigt i kødet. Vi er begyndt at bestille pomfritter til hovedretten for ellers er det kun fisken/bøffen vi får til hovedret uden tilbehør - det er lidt tamt.

Onsdag var vores gråvand og sortvandstanke fulde så vi tog ud på åbent vand - langt fra kysten for at få det tømt - det tog det meste af dagen for en af pumperne kunne ikke ansuge sortvandet. Efter en time eller to lykkedes det dog at få renset røret og fyldt røret med væske. På vej ind til havnen igen var der igen vindstød af kulingstyrke. Det tror vi der er rimelig ofte lige der - for på dagen vi ankom til Bilbao var der ikke synderlig meget vind men på vej ind i havnen blæste det en hård vind fra bjergene eller slugterne.

Inden vi ankrede op igen sejlede vi under Vizcaya Bridge og tilbage til opankringsstedet. Det var meget hyggeligt.

Opankringen gik fint men da vi skulle ind til land for at spise pighvar var påhængsmotor våd efter sejlturen og kunne ikke starte. Vi hev og hev i startsnoren. Tændrøret blev taget ud og tørret. Der blev hevet igen i startsnoren. Tændrøret blev testet om det virkede. Ledningerne blev tørret. Der blev hevet igen i startsnoren og efter mange hiv gav den et piv - men ikke mere end det. Vi hev og hev igen. I de sidste 5 hiv som nok var 20 hiv lykkedes det at få den igang. Afsted ind til marinaen og lægge til. Start af motor til hjemturen var ikke noget problem.

Fredag havde vi topmøde på skibet for at komme med en ny dato til Pia og Else-Marie således at der kunne arbejdes på at ændre billetterne til den 26. december istedet for den 12. december som vi ikke kunne nå. Pia ringede først til det danske Air France kontor som egentlig var indstillet på at tage billetten tilbage mod at en ny blev købt men eftersom billetterne var købt over den franske hjemmeside skulle der tages kontakt til Air France i Frankrig. Næste dag ringede Pia til Frankrig men de kunne ikke charmeres på samme måde som de danske - billetterne er tabt. Pia prøvede også en bekendt indenfor rejsebranchen men samme besked - billetterne er tabt. 

Tidsplanen holdt og vi kom afsted fra Bilbao sent tirsdag den 15. november 2011.

Bilbao uge 44 fra mandag den 31. oktober 2011 til søndag den 6. november 2011

Vejret var glimrende fra mandag til fredag aften med 15-20°C, let skydække eller skyfrit og let vind. Til tider kom der et par byger forbi og et par nætter regnede det mere vedvarende. Det skiftede fredag aften til hård vind til kuling, regn og 15°C og sådan blev det ved til natten mellem søndag og mandag. Vindmøllen blev nød til at bremse flere gange fordi den nåede op over 20A´s ladning på 24 V batteribanken - inden weekenden havde vi den på max 16A´s men der stod den stille det meste af tiden så vi har sat den op til max 20A - da det er kortvarigt den når op i nærheden af de 20A. Søndag var gummibåden ved at blive revet løs fra båden - den primære fortøjning var gået op og gummibåden var fyldt med 200-300 liter vand - far fik bunden den fast med en fortøjning. Thomas fik tømt gummibåden for det meste vand med en 20L spand og bagefter fik vi den primære fortøjning bundet på.

Den sidste uge er gået med at almindelige indkøb, småindkøb til båd og få bestilt sejl/forstag. Derudover har far været i agterrum for at få placeret watermakeren efter der er er lagt et vandret dæk, der er mere praktisk og fredag var han i stævnet for at få ryddet op der. Jeg har fået skrevet en del dagbog og lappet lidt vinduer hvor det har regnet ned. Thomas har arbejdet på Mini-C og Skipper samt det helt nye projekt skruer og møtrikker.

Vi har to 40x60 cm ruminddelte trækasser kun med skruer, møtrikker, popnitter og skiver. Thomas var blevet lidt træt af at det aldrig var lige at se om vi havde den skrue man ledte efter og satte sig for at få system i kasserne. Han er kommet igennem den ene kasse men mangler nu nogle små poser til de dele hvor der ikke er så mange tilbage. Det er ikke sådan at finde hverken hos byggemarkedet eller i supermarkedet.

Æggebæger, router, brun sæbe, termokande 1L med bred bund er andre ting vi heller ikke lige kan finde - den brune sæbe er nok mest fordi vi ikke ved hvad det hedder på spansk. I det hele taget har kommunikation til tider været noget besværligt - både i supermarkedet, på restaurant og specieldele til båden. Nu har vi en lille spansk/engelsk ordbog den hjælper til de mest almindelige ting men det er langt fra alt der står i. Engelsk/dansk ordbogen er blevet taget i brug til at finde ud af hvad det var for noget fisk vi har spist - da den engelske oversættelse fra spansk heller ikke hjælper.

Tirsdags grillede vi for første gang med Thomas' gasgrill - det gik glimrende - nu skal vi bare have fundet på en masse gode tilbehør vi kan grille - forslag modtages gerne.

Torsdag tog vi ind til Bilbao centrum med metroen for at se Guggenheim museet. Vi fandt en metrostation og fik købt billetter. Metroen består af to linier der følger dalen fra syd for Bilbao og ud til havet. Det tog en halv time ind til den store plads. Derfra gik vi ud til museet der ikke lå langt væk. Museet er kendt for sine arkitektoniske kvaliteter med sin blanding af pudsede flader, sten, glas og titaniumplader. Der er ikke mange flader der er plane udover gulvet. Det er mest spændende udenfra hvor det er beklædt med titaniumplader og facaden går rundt i tunger ud fra kerne af museet. 

Museet indendørs og udstillingen var ikke noget særligt for os - det mest oprivende var et Asger Jorn maleri - som også var den eneste kunstner vi kendte. Eller var der en kunstner der hovedsageligt lavede store skulpturer i jern - hovedrummet på museet var fyldt med 6-7 jernskulpturer hver især 10 meter i diameter eller længde og 4 meter høje - der var ikke rigtig nogen oplevelse indeni dem - de var faktisk noget skuffende. På 3. sal var der to 8½ tons rektankulære jernklodser - hmmm det må være et solidt gulv. Naborummet var fyldt med 4 store jernplader på højkant der mødtes på midten dog kunne man stadigvæk komme igennem - men det mest fantasktiske ifølge museet var at kunstneren havde fundet ud af at ved at stille en plade lodret helt ind i et hjørne kunne den stå selv! 

Fredag tog vi ud til et storcenter 2½ kilometer herfra - vi gik derud det tog åbentbart 35-40 minutter, men det føltes ikke sådan. Vi fik set hvad der var og købt lidt - vi var jo gående så det var begrænset hvad vi kunne have med. Sejlmageren har tilbudt at vi kunne få et lift men vi tænkte at vi hellere ville vente til uge 45 og i det hele taget til at vi vidste hvad vi skulle have i storcentret.

Søndag havde far sat et rugbrød over i bagemaskinen. Det tager en 3½ time at bage et brød så man skal planlægge det lidt. Det blev et rigtigt lækkert rugbrød - det kunne ikke være bedre. Vi fandt også sild frem til frokosten og silden skulle have noget at svømme i så en enkelt Aalborg snaps blev det til - det var ikke så ringe. En god afslutning på ugen selvom det stod ned med regn og vinden var hård fra nordvest - lige ind i havnen.

Bilbao uge 43 fra onsdag den 26. oktober 2011 til søndag den 30. oktober 2011.

Far tog kontakt til forsikringen for at se om vi kunne få dækket skaderne. Vi skulle få indhentet nogle tilbud og komme med en skadesanmeldelse med forløbet så ville Pantaenius vurdere om vi var berettiget. Det fik vi sendt torsdag med de tilbud vi nu havde plus et overslag på de mindre skader.

Thomas rodede med agtertoilettet der var stoppet - det er stadigvæk stoppet men kalk og skidt er fjernet fra rørsystemet i toilettet og pumpen. Thomas har forsøgt med toiletrens uden at det virkede og 3 m lang rensewire har også været igennem uden held. Han er nu godt træt af det toilet.

Jeg havde forsøgt hele dagen at finde gratis wifi fra båden, men vi ligger lige tilpas lagt væk til at vi ikke kan få et stabilt signal. Vores wifi forstærker til båden gik til under sejlladsen fra Brest til Bilbao - toppen til antenne var pludselig væk. 

Samme dag fandt Thomas gratis wifi hos McDonalds men der skal vi så sejle ind i gummibåden for at det kan lade sig gøre. Det har betydet at vi har brugt en del timer hos McDonalds sidenhen og spist et par McFlurry. Det er ikke det mest spændende sted men der er internet. 

Fredag fik vi accept fra forsikringen - bestilling af genua og forstag kunne iværksættes. Regningen for skader er løbet op i cirka 200.000 kr. 

Senere gik Thomas og jeg på sightseeing i området - der ligger nogle kæmpe villaer fra 1920'erne langs med kajen fra marinaen til byen - det er et velhavende område hvor haverne er meget velplejet og bilparken er i god stand med blandt andet mange Volvoer som C70. Vi fulgte promenaden op til en jernbro fra 1893 - Vizcaya Bridge - der transporterer biler over floden på en wireophængt gondola. Ved nærmere undersøgelse af broen spottede vi et Unesco flag der er tegn på at det er et verdensarv-monument - whc.unesco.org.

Vi gik egentlig til byen for at finde en Orange butik så vi kunne købe et dataabonnement til skibet så vi i det mindste kan sende og modtage email. Vi fandt én som  har åbent uafbrudt mandag til lørdag fra 10-21 - det er enestående hernede. Ekspedienten kan ikke noget engelsk men det lykkedes at få fat i en startpakke der dækker vores behov uden at det er alt for dyrt. Hjemme på skibet sætter vi simkortet i og kan fint komme på netværket men dataforbindelse er der ikke. Jeg prøver forskellige ting uden held.  

Lørdag og søndag var vejret godt med næsten 20°C og næsten skyfrit. Promenaden var fyldt med mennesker der enten går, løber, cykler eller løber på løbehjul/skateboard. Jeg var nede hos Orange igen for at få dataforbindelse - det lykkedes. Thomas fik forbundet Mini-C og Skipper 150 (satellitinternet) mens far brugte det meste af dagen med at hjælpe sejlmageren og medhjælper med forskellige spøgsmål og transport frem og tilbage til havnen. 

Menuen stod på Else-Maries frikadeller, kartofler i ovn, gulerødder og bearnaisesauce til - det ligger godt i maven.

Åbning af stor gave på åbent hav

Ved afgang fra Hundige havde vi fået en stor rød og hvid pakke med fra Mor, Jørgen, Bettina, Preben, Christina og Cecilie - men gaven måtte vi først åbne når vi var på åbent hav. Thomas og jeg var noget spændte på hvad der var i pakken, det var jo en stor pakke. 

Den 23. oktober 2011 var vi midt i Biscayen på meget dybt vand og uden at det var alt for vildt vejr - nu skulle pakken åbnes.

Thomas fandt pakken frem - den var meget stor så den var lidt svær at få op af trappen og man skulle også være forsigtig med pakken - indholdet kunne måske gå i stykker.

Vi fik pakken vel op i cockpittet og vi fik åbnet pakken. Indeni var der mange lækre sager - lakridser, skipperpiper, miniskildpadder, godteklumper, leverpostej, et glas kartofler, Uno, Jumbobøger, perlefigurer og tegninger. Det var rigtig mange gode ting - de fine tegninger kan man se på billedet og kartoflerne skal vi bruge på Mortens aften til brune kartofler, and og rødkål. Godteklumperne prøvesmagte vi med det samme da de meget hurtigt bliver for gamle. De smagte godt - vi blev faktisk nød til at smage en ekstra godteklump for at være sikker på om det var rigtigt at de smagte så godt - de smagte ligeså godt.

Vi glæder os til at smage alle de andre lækre ting i pakken.

St. Peters Port til Bilbao

Sejlladsen langs Guernseys kyst var seværdig med større villaer beliggende i indhak på de stejle klipper og oppe på plateauet palæer så store som slotte. Jeg havde roret og ville helst ikke alt for tæt på klippeskærende selvom kortplotteren viste at der var rigeligt med vand også et stykke tættere mod Guernsey. Vi klarede den og kom godt forbi. Om på halvvind imod Île d'Ouessant 110 sm væk og med 10 m/s gik vi 8-9 knob. Månen er var der ikke meget hjælp at hente i, i forhold til tidligere hvor den lyste flot op på båden og de andre skibe var lettere at identificere - nu var det bare mørkt. Efter min bedste nattesøvn på farten indtil videre - kom jeg op til en flot solopgang langs med klippeøerne og fyrtårnene ved Bretagnes nordvestlige kyst.

Vi passerede Bretagne imellem Île d'Ouessant og klippeøerne vest for Bretagne. Strømmen var kraftig i strædet med strømvivler og bådens fart over grund faldt fra 7 knob til 3 knob indtil et par sømil efter FYRET. Fyret er kendt fra kalendere over fyr - hvor billederne var noget mere dramatiske med bølgerne der slår højt op ad tårnet.

Nu lagde vi kursen mod La Coruna 350 sm i kurs 213°. Vi kunne ikke gå højere end 195° til at starte med - jo mere vi kom fri af Bretagne jo højere kunne vi gå.

På navtexen kom der imidlertid et kulingvarsel ind om at der mellem den 23. oktober fra kl. 18 til den 24. oktober kl. 15 ville komme vindstød af styrke 8 og 9 der hvor vi ville befinde os hvis fortsatte af samme kurs. Vi valgte derfor at sejle ind mod kysten for at undgå det værste blæsevejr - der var udsigt til vindstyrke 8 og det havde vi prøvet før. Mesan og storsejlene blev rebet - da det kun kan udføres inden vinden er kraftig. Det begyndte at blæse op henunder aften men det blev ikke til mere end 14-15 m/s dog er genuaen rullet halvt ind - om nattenen blæste det op til kulingstyrke. 

På siden af os begyndte marsvin at følge os på siden af båden - nogle af dem sprang højere end andre og fra tid til anden var de væk. De var meget livlige og man følte sig i godt selskab, både om dagen og om natten.

Jeg syntes ikke det var sjovt at sejle eller sove i. Jeg var noget udmattet da jeg stod op selvom det var løjet helt af - sejlene stod og blafrede. Men man bliver kastet rundt på briksen i løbet af natten - så man bruger mange kræfter på at sove og kan være træt i armene og ryggen - især når vi sejler imod bølgerne i kulingstyrke. 

Men lige pludselig blæser det op til hård vind fra ingen vind - ja der går ikke mere end 10-15 minutter - så har vi rigelig vind. Det varer nogle timer så løjer det helt af igen. Thomas tager over og så er det at det blæser op til kuling med vindstød af stormende kuling. Genuaen er nu kun et frimærke - men pludselig siger det bang og rullesystemet  til genuaen flyver rundt, skinnen til rullesystemet gik i 8-10 stykker og genuaen bliver flået i stykker. Thomas får fat i far som sover - han kommer hurtigt op. Storsejlet kommer ned men ikke hurtigt nok til at der ikke er sket skader på sejlet. Jeg overtager roret mens Thomas og far går igang med at fange rullesystemet ind inden det flår alt for meget istykker - det farer helt forvildet rundt i den hårde vind. De får det under kontrol og dirigeret ud i stævnen. Nu er der kun resterne af genuaen der flyver rundt. Vi vælger at styre mod Bilbao på grund af vindretningen. Havnen har nogle større marinaer og forhåbentligt også udstyrsbutikker til et nyt forstag og sejl. Vi sejler kun for mesansejl og fok - fokken er også blevet beskadiget af rullesystemet, men den er ikke rullet meget ud og ser ikke ud til at ville tage yderligere skade.

Ved anduvning til Bilbao tidlig onsdag morgen drejer vinden om i syd og resterne af genuaen får desværre fat i VHF og mellembølgeantennerne på toppen af mesanmasten - vi forsøgte ellers at undgå flere skader ved at gå til Bilbao - men vinden havde det sidste ord.

Der er tre marinaer i herude i Getxo - en lidt større end de andre to som vi vælger at sejle over til. Men de to pladser hvor vi kunne ligge var optaget af to andre større sejlbåde - så vi sejlede ud igen. Der var en længere flydebro i forlængelse af tankstationen men efter vi havde fået båden i nærheden af broen stod der at her må man ikke lægge til. Ud af havnen igen - to mænd begynder at vinke til os fra enden af broen -han pejer langs broen at han vil gerne have os til at lægge til på broen. Ind til broen igen da vi er inde ved broen - bliver vi viftet væk - han havde snakket med ejeren af marinaen - vinden var ikke god den dag. Vi bliver vist ned til en bro helt nede bagi bassinet - men der er langt fra nok plads til os. Vi vender om og sejler til RCMA marinaen men bliver afvist - vi gider ikke farer rundt mere og kaster anker mellem de to marinaer. 

Vi er klar til at tage over til sejlmageren ved 12.30 tiden men tænker at de nok holder siesta til en 14-tiden. Far tager gummibåden over til marinaen ved 14.30-tiden men bliver nød til at vente til de åbner igen klokken 17.00! 

Far tager sejlmageren med over på båden for at få ham til at give et tilbud på en genua, nyt forstag og reparation af de resterende skader. Han skærer resterne af genuaen vi stadig har siddende i masten ned, kigger lidt på forstaget og tager tilbage til marinaen. 

Om aftenen tager vi på restaurant kl. 19.15 men køkkenet åbner først kl. 20 - så der var ikke andre muligheder end at snuppe en øl og nogle snacks til at starte på. Tilbage til restauranten hvor vi fik bestilt fisk til hovedret og en lækker hvidvin. 

Cherbourg og St. Peters Port

Ved ankomsten til Cherbourg lagde vi til på den alleryderste flydebro hvor der var dybt og plads nok. Lige foran os lå der en helt ny stor og superhurtig orange katamaran og amerikansk flag - med Gastra påtrykt med store bogstaver på siden af båden. Næste båd igen var en ældre jernbåd med anløbninger og russisk flag - diametral modsætning til katamaranen. 

Den første aften i Cherbourg gik med at komme i bad - det var tiltrængt efter en 6 dage på vandet uden bad. Derudover afleverede vi fokken til reparation der var kommet en revne i den undervejs men den er heller ikke helt ny mere. Senere gik vi ud på en lækker fiskerestaurant der bød på en sprød Sancerre hvidvin og en 4 retters menu til 28,5 euros. Det var en velbesøgt restaurant med mange lokale og det kan man godt forstå for servicen og menuen var i top. Jeg fik serveret en delikat skaldyrstallerken med østers, grårejer, røde rejer, krebs, snegle og nogle muslinger som forret. Far og Thomas fik en fiskeforret der var lettere at gå til så de var væsentlig hurtigere færdige end mig der skulle pille rejer og snegle. Hovedretten stod på 3 slags fisk til Thomas og jeg mens far fik kammuslinger - det var fint tilberedt. Ostetallerkenen var smagfuld og desserten stod på en ok Coupe Colonel(lemonis og vodka). 

Dagen derpå stod på indkøb af reservedele, arbejde på båden og planlægning af turen med waypoints og vejr til La Coruna via St. Peters Port,Guernsey.

Om aftenen tog vi på yatchklubbens restaurant det var samme pris men hverken service eller maden var noget at skrive hjem om.

Torsdag den 20. oktober var der afgang ved 14-tiden ved flod der var det perfekte tidspunkt at afsejle fra Cherbourg. Men der var ingen vind så vi gik for motor det meste af vejen til St. Peters Port men strømmen var perfekt da den endelig vendte ved 16-tiden. Strømmen ved Cap de la Hague og Alderney er kendt for strømme op til 9-10 knob så der er en del at vinde ved at vælge det rigtige tidspunkt for afgang.

Ved anduvningen til St. Peters Port var vi lidt usikre på om vi kunne gå ind i havnen så vi valgte at ankre om lige udenfor havnen. I andet forsøg fik ankeret ordentligt fat i bunden - men mon der er nok vand nok senere på aftenen/natten? I følge kortplotter så det fint ud, men Thomas satte alligevel alarm på natten over på dybdemåler og ankerpladsalarm, hvis vi kommer mere end 50 m væk. Det var en meget fin ankerplads med ankerkugler lagt ud og fint udsyn til borgen der var oplyst og til byen St. Peters Port der ligger op ad en skråning og yderkanten af byen ligger husene på små klippefremspring.

Næste dag gik med at tanke diesel ialt 1000 liter til 68p/liter, handlet ind både i supermarked og marinemarked samt et god fladfisk på havnen som et sidste måltid inden La Coruna. Byen virker meget rig - velholdt by, fine biler og velklædte indbyggere - men det er jo også et skattely samt at det er mere eller mindre afgiftsfrit. Efter dieseltankning sejlede vi over til en fritliggende ponton i havnen så nu var det tid til at få gummibåden i vandet og motoren på for første gang på turen - den starter med det samme. Vi sejlede en den frem og tilbage i havnen - ind til land, ud til båd, over til marinemarkedet, ud til båd, ind til land, ud til båd. Vi sejlede til marinemarkedet hvor det lykkedes os at få fat i et par nye lanterner der virker nogenlunde tætte. De eksisterende fungerede kun efter hensigten halvdelen af turen ellers har de været tæret op indeni og hovedsageligt Thomas har forsøgt forskellige metoder. 

Ved 17-tiden tog vi fra St. Peters Port og kunne se en 4-5 dages sejlads foran os ned til La Coruna.

Kieler kanelen og den engelske kanel

I Rødbyhavn lykkedes det os at få sat vindmøllen op uden, at det voldte alt for mange problemer. Rullen med reb til skøderne modtog vi og fik dem skiftet. Afgang mod Kiel den 13. oktober om eftermiddagen således at vi kunne nå til Kiel samme aften/nat. Vejret var ikke for vildt - jævn til frisk vind - dejligt at kunne sejle lidt mere roligt.

Efter nogle få timers søvn lagde vi fra bro lige ved indgangen til Kieler Kanalen - den gamle sluse var ikke i brug, så vi tog den nye, hvor fragtskibe ligeledes slusses igennem. Der var ikke den store niveauforskel, så vi kom hurtigt igennem og ud i kanalen. Vi ville gerne nå til Brunsbüttel inden solnedgang, hvor de for lukker for sejlskibe. Max fart i kanalen er 8 knob, men vi nøjedes med 7 knob for at spare brændstof. Den første halve time gik det fint, men så stopper fragtskibet foran os og vi ser, at der er 3 røde lys over hinanden i en stander i bagbord side. Netop når der er 3 røde lys over hinanden, skal alle skibe stoppe for at afvente modgående skibe kommer igennem indsnævringen i løbet. Resten af turen gennem kanalen ser vi kun 2 røde lys over hinanden, der betyder at kun fragtskibe skal holde tilbage. Vi passerer en 6-7 højbroer, der har en gennemsejlingshøjde på 40 meter - det ser lidt vildt ud, for de stiger ret voldsomt inden over land og falder igen på den anden side. Der er undervejs et dusin små færger, der krydser den 50-100 meter brede kanal hele tiden - en enkelt var endda ophængt som svævefærge under  en jernbanebro - det er nok noget billigere at drive end en større vejbro. Vejret var perfekt kanalvejr - ingen vind og højt solskin - så Thomas og jeg rodede med trækning af kabler til udstyr, vi ikke nåede at installere inden afgang fra Hundige.

Ved 17 tiden kom vi igennem slusen ved Brunsbüttel, så der var rigelig med tid. I Elbens udmunding havde vi tid til at programmere den nye kurscomputer - uden den er det noget anstrengende at skulle styre hele tiden, plus det er nødvendigt med 2 mand på vagt. Vi så frem til at kunne få sovet 7-8 timer i træk, når den var programmeret. Men først skulle der foretages 2 gange 360 graders ture og bagefter skulle kurscomputeren selv foretage nogle zigzag for at lære bådens reaktioner. Alt gik godt efter et par forsøg.

Nu skulle vi mod den engelske kanal, men der var ikke meget vind og diesel havde vi heller ikke. Men til gengæld havde vi medstrøm på ca. 4 knob - og efter en time for motor begyndte det at blæse op fra øst. Helt perfekt - op med sejlene -  og motoren slukkes. Der var en del trafik fra og til Elben, så man skulle være ekstra opmærksom især på indhentende skibe - hvor det lykkedes os at få et trut i hornet. 

Dagen efter gik det fremad med en 5-6 knob i godt vejr. Ud af det blå kom der en lysegrå rib imod os - de kommer op på siden af os - det er hollandske toldere, der gerne vil ombord. De studerede vores pas grundigt - blandt andet med lup - for at se om billedet er udskiftet. Ellers var vores fornemmelse mere at de kiggede efter illegale indvandrere på deres rundtur i skibet.

 

Længere ned ad kysten begyndte der at dukke boreplatforme og vindmølleparker op - de voldte mig problemer om natten, hvor jeg først overså en boreplatform og var indenfor 500 meter grænsen, idet jeg havde fuld fokus på et skib lige ved siden af - det var ikke så fedt. Tænk hvis man stødte ind i sådan én. Derudover var der en større vindmøllepark lige inden indsejlingen til Amsterdam, som jeg skulle forbi enten ved gå tættere ind mod kysten eller blive lidt længere ude - der var mange skibe i venteposition ved indsejlingen, så vi blev lidt længere ude.

Natten derpå nærmede vi os Calais, der udmærkede sig ved, at der var en del fiskeskibe uden AIS og en stærk modstrøm ved 1-2 tiden. Jeg var nede at sejle 1 knob over grunden mens jeg vel gjorde 3-4 knob i vandet! Strømmen vendte heldigvis og vi kom fri af skrænterne ved Calais. Det betød, at ved 6-tiden gik jeg 6-7 knob. Inde under land ændrede vinden sig generelt en 30° mod øst plus, at den lagde sig.

Om aftenen tog vinden kraftig til fra sydvest og mellem 1 og 5 om natten stod den på kuling. Jeg var ikke lige klar til en kuling til og ville nok helst bare ind i den nærmeste havn. Men den nærmeste havn var Cherbourg, som lå 30 sømil væk. Thomas blev siddende ude sammen med mig, selvom han var træt - det var betryggende også, selvom han sov indimellem - men man er ikke helt alene i blæsevejret.

Vi besluttede om morgenen at tage til Cherbourg istedet for at sejle de ekstra 50 sømil til Guernsey, som ellers var planen. 

Efter en nogle timer, hvor vi sejlede frem og tilbage i samme spor på grund af strømmen, ankom vi den 18. okt. om eftermiddagen til Cherbourg. 

Afgang fra Hundige Havn

Den 9. oktober 2011 kl. 13.00 lykkedes det os at komme afsted.

Det skete efter en meget en hyggelig 'farvel og på gensyn' festivitas på skibet hvor rigtig mange var mødt op på en flot efterårsdag.

Tak til alle for fremmødet og alle gaverne.

Vi kom ud af havnen med lidt besvær men ud kom vi. De første fire timer ud mod Stevns var det rolig sejllads i jævn til frisk vind.

Men de efterfølgende 36 timer var det 1.5-2.5 meter høje bølger og vind op til hård kuling. Vindmøllestålrøret blev noget skævt undervejs og vores ekstra VHF antenne ligger på havets bund efter at et reb fik fat. 

Lige syd for Stevns hvor vinden var hårdest kom vi slet ikke fremad - vi sejlede i det samme spor frem og tilbage. Vi kører med 8 timers vagt og 4 timers søvn så vi har taget en pause her i Rødbyhavn. Både for at få sovet og spist lidt men ikke mindst for at få sat vindmølle op og få selvstyren til at fungere(så vi ikke skal have en mand til at styre hele tiden).

Om et par timer går det mod Kiel.

12 timer til afgang

Nu er der kun 12 timer til afgang.
Søndag den 9. Oktober 2011 kl.12 afgår Blue Marlin fra Hejren 23 i Hundige Havn.
Nu er jeg ved at blive lidt spændt på hvad der venter os på rejsen. Den første udfordring bliver at komme ud af Hundige Havn.
Alt er pakket men om jeg har husket det hele - ved jeg ikke.

Afgang fra Hundige Havn

Så prøver vi igen - afgang fra Hundige Havn er sat til den 9. oktober 2011 - 5 uger idag.

Vi mangler dog lige et par detaljer inden vi er klar. 

Idag fik vi endelig monteret broadband radaren. Det tog 8 timer i masten over flere dage at få den monteret.

Nu er det bare alt det andet som montering af radarreflektor i mast, GPS til AIS, lodning af kabler, bredbånd, proviant, tætning af luger og reparation af køl/frys.