torsdag den 27. oktober 2011

Kieler kanelen og den engelske kanel

I Rødbyhavn lykkedes det os at få sat vindmøllen op uden, at det voldte alt for mange problemer. Rullen med reb til skøderne modtog vi og fik dem skiftet. Afgang mod Kiel den 13. oktober om eftermiddagen således at vi kunne nå til Kiel samme aften/nat. Vejret var ikke for vildt - jævn til frisk vind - dejligt at kunne sejle lidt mere roligt.

Efter nogle få timers søvn lagde vi fra bro lige ved indgangen til Kieler Kanalen - den gamle sluse var ikke i brug, så vi tog den nye, hvor fragtskibe ligeledes slusses igennem. Der var ikke den store niveauforskel, så vi kom hurtigt igennem og ud i kanalen. Vi ville gerne nå til Brunsbüttel inden solnedgang, hvor de for lukker for sejlskibe. Max fart i kanalen er 8 knob, men vi nøjedes med 7 knob for at spare brændstof. Den første halve time gik det fint, men så stopper fragtskibet foran os og vi ser, at der er 3 røde lys over hinanden i en stander i bagbord side. Netop når der er 3 røde lys over hinanden, skal alle skibe stoppe for at afvente modgående skibe kommer igennem indsnævringen i løbet. Resten af turen gennem kanalen ser vi kun 2 røde lys over hinanden, der betyder at kun fragtskibe skal holde tilbage. Vi passerer en 6-7 højbroer, der har en gennemsejlingshøjde på 40 meter - det ser lidt vildt ud, for de stiger ret voldsomt inden over land og falder igen på den anden side. Der er undervejs et dusin små færger, der krydser den 50-100 meter brede kanal hele tiden - en enkelt var endda ophængt som svævefærge under  en jernbanebro - det er nok noget billigere at drive end en større vejbro. Vejret var perfekt kanalvejr - ingen vind og højt solskin - så Thomas og jeg rodede med trækning af kabler til udstyr, vi ikke nåede at installere inden afgang fra Hundige.

Ved 17 tiden kom vi igennem slusen ved Brunsbüttel, så der var rigelig med tid. I Elbens udmunding havde vi tid til at programmere den nye kurscomputer - uden den er det noget anstrengende at skulle styre hele tiden, plus det er nødvendigt med 2 mand på vagt. Vi så frem til at kunne få sovet 7-8 timer i træk, når den var programmeret. Men først skulle der foretages 2 gange 360 graders ture og bagefter skulle kurscomputeren selv foretage nogle zigzag for at lære bådens reaktioner. Alt gik godt efter et par forsøg.

Nu skulle vi mod den engelske kanal, men der var ikke meget vind og diesel havde vi heller ikke. Men til gengæld havde vi medstrøm på ca. 4 knob - og efter en time for motor begyndte det at blæse op fra øst. Helt perfekt - op med sejlene -  og motoren slukkes. Der var en del trafik fra og til Elben, så man skulle være ekstra opmærksom især på indhentende skibe - hvor det lykkedes os at få et trut i hornet. 

Dagen efter gik det fremad med en 5-6 knob i godt vejr. Ud af det blå kom der en lysegrå rib imod os - de kommer op på siden af os - det er hollandske toldere, der gerne vil ombord. De studerede vores pas grundigt - blandt andet med lup - for at se om billedet er udskiftet. Ellers var vores fornemmelse mere at de kiggede efter illegale indvandrere på deres rundtur i skibet.
 
Længere ned ad kysten begyndte der at dukke boreplatforme og vindmølleparker op - de voldte mig problemer om natten, hvor jeg først overså en boreplatform og var indenfor 500 meter grænsen, idet jeg havde fuld fokus på et skib lige ved siden af - det var ikke så fedt. Tænk hvis man stødte ind i sådan én. Derudover var der en større vindmøllepark lige inden indsejlingen til Amsterdam, som jeg skulle forbi enten ved gå tættere ind mod kysten eller blive lidt længere ude - der var mange skibe i venteposition ved indsejlingen, så vi blev lidt længere ude.

Natten derpå nærmede vi os Calais, der udmærkede sig ved, at der var en del fiskeskibe uden AIS og en stærk modstrøm ved 1-2 tiden. Jeg var nede at sejle 1 knob over grunden mens jeg vel gjorde 3-4 knob i vandet! Strømmen vendte heldigvis og vi kom fri af skrænterne ved Calais. Det betød, at ved 6-tiden gik jeg 6-7 knob. Inde under land ændrede vinden sig generelt en 30° mod øst plus, at den lagde sig.

Om aftenen tog vinden kraftig til fra sydvest og mellem 1 og 5 om natten stod den på kuling. Jeg var ikke lige klar til en kuling til og ville nok helst bare ind i den nærmeste havn. Men den nærmeste havn var Cherbourg, som lå 30 sømil væk. Thomas blev siddende ude sammen med mig, selvom han var træt - det var betryggende også, selvom han sov indimellem - men man er ikke helt alene i blæsevejret.

Vi besluttede om morgenen at tage til Cherbourg istedet for at sejle de ekstra 50 sømil til Guernsey, som ellers var planen. 
Efter en nogle timer, hvor vi sejlede frem og tilbage i samme spor på grund af strømmen, ankom vi den 18. okt. om eftermiddagen til Cherbourg. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar