Panama City, Panama

26.02.2012 Panama City
Vi beslutter os for at det er en rigtig søndag og vi gør da heller
ikke rigtigt det helt store. Vi får agenten Erick ombord om
formiddagen og snakker forløbet igennem. Vi kommer ind på mulighederne
for en høring samt hans vurdering af vores chancer – han snakker meget
om de forskellige for og imod for at vi vinder – men en direkte chance
ville han ikke rigtigt udtale sig om. Han kunne tage os med til
advokaten imorgen og forhøre os med dem. Det tager vi imod og vi
aftaler mandag morgen kl. 8:30, men vi kan senere hen ikke huske om vi
skulle ringes ved eller mødes på kajen. Vi ser lidt på billederne fra
turen igennem Miraflores og generelt snakker vi forløbet igen.
Hen sidst på eftermiddagen kommer skipperen og sønnen David fra Paso
Fino forbi til drinks. Det viser sig at skipperen taler som et
vandfald – gammel fisker der oprindelig kommer fra New Zealand men bor
i Australien med sin irske kone og 3 børn – det er introen. Resten af
det underholdende foredrag fortæller han om sine langture og vi får
tippet at Phuket er stedet at få taget båden på land og få ordnet det
hele – det er billigt og de gør det pænt. David supplerer fra tid til
anden – det er åbenbart ikke første gang han hører historierne.
Om aftenen ser vi Asterix og Obelix i Ægypten – humøret stiger.

27.02.2012 Panama City
Vi ringer til Erick 8:30 og finder at han står og venter inde i den
nærmeste Marina La Playiata. Vi skynder os derind og Erick er klar til
at tage os med ind til en advokat med søfart som område. Han har lavet
et skriv til Panama kanalselskabet med forespørgelse om en formel
undersøgelse og en lang beskrivelse af forløbet. Vi læser det igennem
og synes egentlig det er meget fint, men Panama kanalselskabet behøver
jo ikke fra starten at vide hvad vores argumenter er, plus at det
heller ikke er skrevet med vores ord.
Vi venter lidt på advokaten og kommer først ind til et par unge
junioradvokater hvor vi forelægger vores oplevelse af seancen og viser
billederne fra GoPro kameraet. Det tager noget tid før de forstår hvad
der er hændt og hvad højredrejende propel betyder. Det lykkes men det
tager lang tid og umiddelbart efter kommer en senior advokat ind. Han
får den samme gennemgang men det føles som om han slet ikke forstår et
hak af hvad vi siger – det er ligesom ham der skal tale vores sag. Men
de mener selvfølgelig alle sammen at der er en god chance for at vinde
sagen – de er trods alt advokater. Vi stemmer for at gå videre med
sagen.
Vi sendes ud at spise i nærheden af advokatkontoret på Greenhouse der
er et burgersted – det er en bedre burger man får her. Vi tanker det
lokale Panama telefonnummer op og går tilbage til advokaten. Han tager
os med ud til Panama kanalselskabet for at vi kan indgive vores
forespørgelse om en formel undersøgelse – undersøgelsesinspektøren
Hartley tager imod – vældig rar mand. Men forespørgslen om en formel
undersøgelse skal være skriftlig så advokaten tager hjem for at skrive
forespørgslen. Lidt mærkeligt at advokaten ikke vidste dette! Han har
imidlertid lavet aftale med vurderingsmanden om at møde op i La
Playiata Marinaen så far og Thomas tager tilbage til båden med
vurderingsmanden. Derefter går de i gang med at nedskrive forløbet med
egne ord og hvad de netop oplevede. Morten kører med advokaten til
Centro Marino inde i byen. Jeg finder ikke propellen til den lille
påhængsmotor hos Centro Marino i byen, men skal til en anden afdeling
– det bliver en anden dag. Jeg får ringet til Pia med vores 'ring
billigt internationalt' kort – med 2 timers taletid til fastnet for
$5.
Thomas og far har desværre ikke kunnet få fat i Paso Fino for at få
deres syn på sagen, så jeg tager over forbi Flamenco Marina for at se
om de ligger der – der skulle de forbi for at tanke – men de er tabt i
horizonten. Tilbage på båden snakker vi meget om forløbet og inden
aftenen er omme har vi alle skrevet vores redegørelse. Vi går trætte i
seng.

28.02.2012 Panama City
Vi tager ind til advokaten om formiddagen for at forberede advokaten
til høringen. Det er ikke meget advokaten fatter af vores forklaring
og en del af tiden går med at han tager kopier og forbereder rapporten
fra vurderingsmanden. Hartley ringer for at høre hvor båden ligger for
anker for hans folk og fotografen kan ikke finde den nogen steder – vi
forklarer hvor den ligger. Men en lille halv time senere ringer han
igen og siger at vi bliver nød til at tage med ud og finde den.
Thomas og jeg kører med Hartley ud til lodsbåden, hvor fotografen står
og venter. Vi sejler ud med lodsbåden til Blue Marlin og billederne
bliver taget. Grunden til at de ikke kunne finde båden er at der står
at den er et motorskib i forespørgslen fra advokaten, så Hartleys folk
har kigget efter en fiskerbåd de sidste tre timer.
Imellemtiden har far været forbi søkortbutikken La Islamorada for at
få et visitkort så vi kan finde den igen. Butikken er en oplevelse i
sig selv for den har ikke ændret sig de sidste 50 år. Der er kommet
elektroniske kort (men ikke til vores kortplotter) og kortplottere til
plus selvfølgelig en elektronisk kikkert til stjerneobservationer,
hvor man kan se hvilke stjerner der er i sigte. Men ellers er det
meste af butikken fyldt med opdaterede papirsøkort og
navigationsbøger. Interiøret er flotte gamle trædiske og
papirsøkorthylderne er ligeledes i mørkt træ.
Vi tager efterfølgende til Centro Marino på Avenida Nacional der
ligesom er hovedbutikken i byen. Vi finder propellen til
påhængsmotoren, en ny træksnor og frisk fedt til propellen. Derudover
spørger vi til Navionics elektroniske kort til kortplotteren der er
fikset af Tom. De har dem ikke lige men de kan downloade dem til et SD
kort – vi er skeptiske til at starte med men de bliver faktisk
downloaded fra Navionics hjemmeside – det er lovligt nok.
Vi spørger til flag for Stillehavsområdet – det har de ikke men
Abernathy butikken ikke langt fra har det måske. Det har de ikke.
Vi aftaler at mødes med Tom ved Novey i El Dorado butikscentret – vi
får kortplotteren igen og SD-kortlæseren virker igen. Vi spiser inde
på Burger King lige ved siden af og far har spist på Mi Ranchito lige
ved La Playiata Marinaen.

29.02.2012 Panama City
Advokatkontoret venter os da vi ankommer – op på det sædvanlige
mødelokale. Igen er det begrænset hvor meget advokaten er i lokalet –
vi er faktisk stadig i tvivl om han kender vores sag.
Erick har fået fat i de svenske piger som var med som linehandlers –
de var kun lige nået hjem til Colon i går aftes inden de får at vide
at vi gerne vil se dem i Panama City i dag. Advokaten stiller dem et
par spørgsmål inden vi tager ud til høringen hos Hartley.
Der er mange der møder op hos Hartley blandt andet en dansk/engelsk
tolk fra Konsulatet, linehandlers på land og advokater fra begge
parter. Det er Hartley der styrer høringen med hård hånd – han kludre
lidt i det et par gange men det er detaljer.
Der er tale om en administrativ undersøgelse af hændelsesforløbet. Der
gælder dog visse regler, der meget ligner et dansk søforhør. Klageren,
i dette tilfælde os, skal møde ved advokat. Klagerens repræsentant, i
dette tilfælde far, idet han styrede, får lov til at overvære hele
høringen. Det gør repræsentanten for Panama Kanal selvfølgelig også.
Begge parter har ret til at indkalde de vidner, som de mener, er
nødvendige. Det er dog Hartley, der bestemmer, hvilke vidner, der skal
afhøres. Alle afhøres under edsaflæggelse – eden aflægges på
amerikansk manér med højre hånd oppe.
Først blev en skitse med skibenes placeringer fremlagt. Dette blev
også gjort under ed. Dernæst afhørtes lodsen. Så kom turen til far.
Både vor og deres advokat stillede nogle spørgsmål. Det var lidt
pinligt fordi vor advokat var meget, meget længe om at formulere sine
spørgsmål og de var tilmed temmelig ligegyldige. Herefter kom turen
til de to linehandlere på land. Det var en ren parodi. De forklarede
nøjagtig det samme. Heldigvis havde vi et kamera sat op til at tage et
billede hvert andet sekund. De billeder modbeviste linehandlernes
forklaringer meget tydeligt. De sagde nemlig, at de ikke forlod kajen,
hvilket var det helt afgørende for haveriet, idet de kom for sent med
deres kasteliner, hvor billederne klart viste, at de var troppet op
ved kajen uden liner, hvorefter de løb tilbage for at hente dem. Så
blev et par ligegyldige vidner afhørt, og til sidst vor linehandler
Karoline blev afhørt. Det gjorde hun fantastisk godt. Vi på Blue
Marlin var ikke i tvivl om noget, vi var parate og gjorde de helt
rigtige ting på de helt rigtige tidspunkter. Hun sagde det med
overbevisning. Hun forklarede også, at hun havde en uddannelse som
dæksmatros og gav undervisning heri. Da hang kæben på Hartley helt
nede på knæene, men har jo desværre nok fået den på plads igen, så vi
er jo noget spændt på deres afgørelse.
Vi tager på restaurant Pador inde i byen inden vi tager ud til en
isbutik ved siden af marinaen og får en lækker vaffelis – det er lang
tid siden sidst.

01.03.2012 Panama City
Det er dagen vi har en aftale med Karsten på Nickos café i Balboa.
Karsten er en ældre gråhåret næsten hvidhåret mand, der har boet 25 år
i Panama og har været aktiv i langtursejlerforeningen som
kontaktperson i Panama i mange år. Thomas kontaktede ham over email på
vej til Panama for information omkring gennemsejlingen af Panama
kanalen og generel Panama info. Det er tillige muligt at få
vejrmeldinger for Stillehavet hvis man blot opgiver en position til
Karsten. Vi har Jubilæumsstafetten fra langtursejlerforeningen med til
ham – vi har haft den siden den 20. januar 2012 hvor vi fik den
overdraget af Jan fra Anaconda i San Juan.
Vi tager en taxi derud og går ind i cafeteriaet der er indrettet som
man nu forventer med 4 personers kupeer i midten – mange kupeer! og
langs væggen er der en lang disk. Det er en mellemting mellem en
Ikea-restaurant og McDonalds. Vi finder let Karsten selvom han ikke
ligner en ærketypisk dansker. Der bliver snakket om passagen igennem
kanalen og skaden på båden. Ellers snakker vi om Panamas udvikling de
senere år der næsten er eksploderet. Vi får tips og tricks til
sejladsen til Galapagos samt gode steder at ankre op i Fransk
Polynesien. Efter en hyggelig snak overrækker vi Jubilæumsstafetten
til ham som han tager imod – han er ikke helt klar over hvad det er
men han tager glædeligt imod den. Vi tager et billede og siger tak for
denne gang.
Vi bliver lidt på caféen for at komme på internettet men det lykkes
ikke – vi tager derfor en taxi til den nærmeste McDonalds men der har
de heller ikke internet til at få downloaded søkort til Ipad'en. Vi
giver op og far tager ud til en Yanmar marinemotorbutik for at købe
filtre til elværket og derefter gå på internettet i nærheden af
marinaen. Thomas og jeg tager i Isla Morada for at købe en
cruisingguide til Stillehavet – vi får købt en til hele $95! Og flag
finder vi også – de ser hjemmesyede ud og er udført i noget tykt
bomuldsstof – vi køber de fem vi mangler.
Nu splitter vi op – Thomas tager i Centro Marino for at få fat i
Navionics kort til kortplotteren og jeg tager ind til den gamle by –
Casco Viejo. Thomas venter 3 timer på at kortene er downloaded og
overført til et SD kort inden han tager ud til far i marinaen.
Jeg har et par timer i den gamle by som spenderes på at gå rundt og
slappe af inden vi skal ud på langfart igen – jeg får også lige
snakket med Pia i en times tid. Der er megen fin arkitektur, men der
bliver virkelig arbejdet på sagen for at genopbygge resten af den
gamle by som har stået i forfald i mange år – der er stilladser og
maskiner overalt.
Ved 16-tiden finder jeg en taxi og tager til et supermarked – jeg
køres først til et Rey supermarked i den gamle by men der er
grøntafdelingen helt elendig – i morgen ville det hele være for
gammelt. Vi kører i stedet til et større supermarked i Albrook
indkøbscentret – der kan jeg få det hele men det er næsten for stort.
For det første kan jeg ikke finde hvad jeg mangler og for det andet er
der lang kø til grønt, slagteren, delikatessen og endelig køen til
kassen. Rundt i supermarkedet er der ikke specielt mange kunder – de
fleste kunder står i kø. Jeg skulle ikke købe særligt meget ind men
når det tager så lang tid ved hver afdeling er dette nok det mest
stressede indkøb indtil videre.
Jeg tager tilbage til marinaen hvor Thomas står klar til at sejle med
ud til skibet. Vi tager ind igen for at spise på Mi Ranchito som far
var på den anden dag. Det er egentlig planen vi skal sejle i dag men
det er udskydes til i morgen for der er mange ting der mangler at
blive ordnet på skibet plus at vi skal have fyldt dieseltankene op.

02.03.2012 Panama City
Morten sendes i mast fra morgenstunden for at skifte
ankerlanternepæren til LED i stedet for glødepære, men jeg kan ikke nå
lanternen, så det droppes. Riggen bliver ligeledes kigget efter – der
bliver skiftet en split og andre bøjes så de ikke lige ryger ud. Ude
for enden af det nederste sæt salingshorn køres der en gang gaffatape
om for at beskytte sejlet.
Imellemtiden ordner far skaden således at det ikke ruster helt væk –
det tager ikke lang tid for ham. Bagbord lanterne virker ikke så der
skal trækkes en ny ledning – vi får en ny ledning på men vi får ikke
trukket det ned igennem søgelænderet for den eksisterende ledning er
pakket ind i sikaflex – men nu virker den igen. De nye spoler fra
Raymarine til drevne monteres og autopilot virker igen – det er
lækkert – nu må vi håbe de holder i lang tid.
Vi letter anker og tanker i Flamenco Marinaen kl. 16.00 – det går
hurtigt men til slut ved anden efterfyldning står der et mindre
springvand op af diesel. Vores ferskvand smager af diesel eftersom vi
samtidig er i gang med at fylde op med ferskvand – surt show.
Vi sætter sejl blandt de mange opankrede mastodonter – skibene har
heldigvis AIS så vi kan følge dem på kortplotteren, da det kan være
enormt svært at se om de ligger stille eller bevæger sig –
lanterneføringen kan være svært at skelne fra alt det andet lys på
skibene. Vi sejler mod Galapagos med en 6 knob – nu skal det bare
holde.