mandag den 23. april 2012

Sejlads til Galapagos og passage af Ækvator

03.03.2012-06.03.2012 Sejlads mod Galapagos
Det løjer helt af og vi bliver nød til at gå for motor – det bliver en
lang tur hvis det kun er for motor. Det bliver dog til at vi kan gå
for sejl fra tid til anden men vi går kun 2-4 knob så det bliver ikke
rigtigt til noget. Vi lader mesan- og storsejl være oppe når vi går
for motor mens genuaen bliver rullet ind hver gang medmindre den
selvfølgelig giver lidt fremdrift. Kursen går mod Malpedo øerne det
vil sige en kurs på 220°. Det er planen at vi drejer mod Galapagos så
snart vi fanger lidt stabil vind.
Vi sætter fiskestang ud hver dag men vi fanger ikke noget – det der er
størst chance for at fange er alt det drivtømmer der flyder rundt. Det
er kævler op til 6 meter der flyder rundt og der er mange af dem. Vi
ser nogle mindre hvaler og en flok delfiner men det er alt.
På vejen cirkler der et mindre fly omkring – det er sikkert et
spionfly – det kommer faktisk igen lidt senere. Antallet af
fragtskibe ebber ud og vi ser ikke flere skibe på vej til Galapagos.

07.03.2012 Sejlads mod Galapagos
Der ses igen delfiner – det er stadigt sjovt at se dem især når de
laver skruer i luften, saltomortaler og endda dobbelte saltoer. Vi ser
tilfældigvis en skildpadde drive forbi langs skibet – det er lidt
vildt at vi lige ser sådan en med det blotte øje i vandet – der er nok
lidt flere skildpadder end man lige regner med.
Vi sætter nye kroge på fiskestængerne for de andre virker ikke – vi
sætter 15 cm makrel på med stor krog for enden og en glitterne sprutte
på den anden stang. Vi er i gang med at Krysters Kartel ved en halv
syv tiden og pludselig hører Thomas en fiskestang tikke – der er bid
på Thomas' stang. På med redningsvesten og op og kigge hvad der
foregår – linen er løbet ud og et par hundrede meter væk ser vi en 2.5
meter lang marlin stå op af vandet så den er fri med halen – den slår
med hele kroppen, linen knækker og den falder ned igen. Et kvarter
senere er der bid på min stang – det må være Kong Neptun så stor som
den fangst er – genuaen bliver rullet ind så vi kommer ned på en 2
knob. Linen løber stadig vældig hurtig ud selvom jeg bremser hårdere
og hårdere – stangen bøjer meget af tiden lige agter ud. Da der er
cirka 100 meter tilbage er der kludder i linen – der er ikke mere at
give af – der bremses hårdere således at jeg kan hive noget line ind
så der er lidt fleksibilitet. Det er noget hårdt at hive mere ind
selvom vi kun går 2 knob – fisken trækker helt enormt og vi står sådan
set bare at venter på at linen knækker – det gør den efter 30
minutters kamp. Det gode blink og cirka 200 meter line knækker af,
plus vi får ikke at se hvilken fisk vi havde på – trippelt øv.
Vi krydser ækvator for første gang – det skal fejres. En cubansk
cigar, argentinsk champagne og fars lækre chokolade findes frem – vi
får gang i cigaren og champagnen hældes op. Et skål, et stykke
chokolade og et hiv i cigaren – cigaren er egentlig ikke så slem, den
danske chokolade smager stadig godt og champagnen er ikke værst. Kong
Neptun ser vi ikke noget til som det er kutyme når ækvator krydses –
der skulle vi nok have røget et par cigarer til før han kommer op af
dybet medmindre det var ham på krogen tidligere. Så hvis der er nogen
der ser Kong Neptun med en makrel i mundvigen og 200 meter flettet
line efter sig må i gerne skaffe det tilbage.
Det begynder at blæse op og vi får vind i sejlene – vi kommer op på
5.5 til 6.5 knob natten igennem. Vi ændrer kurs til 262 grader nu
vinden er der.

08.03.2012-09.03.2012 Sejlads mod Galapagos
Det stilner af til morgen og bommen til storsejlet slår kraftigt hver
gang vi vipper i bølgerne – det er virkelig træls at høre på og der er
ikke meget der kan gøres. Far sætter genakker op om formiddagen med
Thomas som hjælper – det er godt med den oppe i den lette vind. Om
aftenen kommer vi op at gå 6 knob og i løbet af natten vender vinden
fra nordøst til sydøst. Vinden er nu helt stabil indtil vi kommer til
Galapagos og vi går 7-9 knob med genakkeren oppe – det er en behagelig
sejlads. Der dukker delfiner op igen – der sker ikke så meget andet på
turen, så vi kaldes op hver gang de spottes.
Menuen står på broccoli-lasagne begge dage - det er lang tid siden sidst.

10.03.2012 Ankomst Galapagos
Vi ankommer til byen Puerto Baquirizo Moreno i Wreck Bay, San
Cristobal efter en flot sejlads langs øens kyst – der er frodig grøn
og klipperig. Ankeret kastes et stykke ude hvor der er plads –
alligevel kommer vi til at ligge tæt på en anden båd og vi må flytte
os. Vi kan se søløverne svømme i vandet og vi kan ikke mindst høre dem
inde fra kysten hvor de gør sig til kende.
Agent Camella ligger klar ved siden af båden og er ivrig for at få os
som kunder – kommunikationen er noget besværliggjort af at vi ikke kan
spansk. Hun får dog fat i agentchefen over mobilen der kan lidt
engelsk – det koster $150 for hende som agent. Vi siger hun skal vente
en time - vi vil gerne lige tænke over det og få fat i Bolivar der
skulle være den bedste i byen. Vi ringer konstant til ham men han er
ikke meget for at tage telefonen – vi prøver at ringe til et andet
agentur – det viser sig at være på øen Santa Cruz. De henviser til
Bolivar som de vil ringe til og få ud til os – super tænker vi men
hvordan skal Bolivar og Blue Marlin nogensinde finde hinanden. Vi
ringer til det samme firma igen for lige at konfirmere – han er på vej
– bare vent. Camella har imidlertid været forbi og hun forstår på os
at hun er valgt til agent – hun sejler tilbage for at få fat i Port
Captain. Nu kommer Bolivar – han kan engelsk og koster $100 – det er
to store plusser. Vi vælger ham og nu skal han lige få Camella af
vejen – hun står klar med Port Captain – hun bliver henvist til et
andet skib i bugten. Det viser sig senere hen at Bolivar er onkel til
Camella og vi forstår bedre at hun ikke brokker sig efter at blive
afvist af Bolivar.
Bolivar har styr på det og får alle autoriteter ud på båden i et ruf –
vi får checket ind der ryger dog tre gode appelsiner eftersom de kan
bære skadelige fluer.
Nu skal vi i land og gummibåden kan man godt lade ligge på båden for
der er hurtigt en søløve der finder den og ligge i. I stedet får vi en
vandtaxi til at hente os – der kommer en med tre dykkere ombord – den
blonde dykkerpige ombord udbryder at det er sjældent der er danskere
her. Vi snakker lidt med hende men hun er mere interesseret i at øve
sit spanske på dykkerinstruktøren i stedet. Undervejs ind i taxi
stopper den ved en båd og dykkerinstruktøren puster sin dykkervest op
med munden – der er ikke meget luft på flasken. Han skal lige ned og
hente taxiens radio der er røget i vandet tidligere. Der går ikke lang
tid før han har fundet radioen og er oppe igen – der er akvarium i
displayet – der kan godt gå lidt tid før der kommer gang i den igen.
Vi kommer ind til broen hvor søløverne ligger og daser – man tør
dårligt gå forbi dem men vi slipper helskindet denne gang. Der er en
betontrappe som ikke bruges mere der er fyldt med søløver hele vejen
op – der er en låge ned til trappen – den skal man ikke åbne. Ellers
ligger de på og under bænkene på kajen – de er faktisk over det hele
og flere steder stinker der af gammel fisk.
Vi leder efter dykkerbutikker men dem vi gerne vil med er desværre
lukket – der er siesta. Sulten melder sig og vi spiser en burger på
Casa Blanco.
Der er et excellent snorklested en god gåtur herfra – vi tager en taxi
noget af vejen især fordi vi ikke rigtigt ved hvor vi skal hen udover
det hedder Tajiata. Taxien kører os hen til starten af en sti – stien
er lettere kuperet med vulkansten over det hele – interessant tur. Vi
ser et par leguaner efter vi kommer ud ved stranden og det er kun lige
man ser halen stikke ud fra buskene. Søløverne er også her og en
enkelt pelikan på nært hold ser vi på en vulkanklippe klar til at
dykke efter fisk – den bliver overrasket en enkelt gang af en bølge og
må flytte sig.
Det er egentlig herfra vi tror vi skal snorkle – det kan man jo ikke –
man kan ikke engang komme i vandet uden at slå sig grusomt og det med
at komme op kan man ligeså godt glemme. Det kan ikke være her og vi
går videre langs kysten. Vi kommer forbi en kanon fra anden
verdenskrig der ser forfalden ud – længere fremme står den store mand
Charles Darwin (3 meter høj) og spejder ud over vandet. Herfra kan vi
se at der er to kvinder i vandet nedenfor i bugten, det ser lidt svært
ud at komme i vandet og op igen, men de klarer den nu meget godt. Vi
går derned og hopper i selvom det ikke er helt let – det er glat.
Vandet er køligt og det vrimler ikke med fisk og skildpadder, men en
enkelt skildpadde og en stime fisk bliver det til – excellent
snorkling vil vi ikke kalde det.
Vi går tilbage for at finde ud hvad dykkerbutikkerne kan byde på – nu
er der et par stykker der er åbne og vi besøger to af dem. De tilbyder
en dagstur til blandt andet Kickers Rock og Lobos Island til $120 for
to dyk – vi kan ikke rigtigt bestemme os om vi vil med en mindre båd,
hvor det kun er os og en enkelt til, men hvor deres engelsk ikke er
særligt godt eller vi kan tage en større båd med flere mennesker
ombord, hvor de så kan et bedre engelsk. Vi tager en Mojito inden vi
beslutter os – da glasset er tomt beslutter vi os for den mindre båd.
Men da jeg frejdigt kommer derhen med den glædelige nyhed er vi for
sent på den – vi skulle være kommet forbi inden 18:30 hvor den fjerde
person tjekkede om der er en båd i morgen. Så det bliver den store
turistbåd i morgen.
Menuen står på hummer på restaurant La Playa – niveauet er et stykke
over de måltider vi har fået i lang tid og til $15.50 er det
fornuftige priser – det er trods alt en hel hummer vi får hver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar