Torsdag d. 13. juni 2013
Figur 1: Køber maling og grej til maleriprojektet
Figur 2: Nicky klargør vores spot på væggen ved at overmale et gammelt og utydeligt maleri
Figur 3: Kurt og Thomas i Horta's smalle gader
Vi havde haft flere designs på bordet de sidste par dage, men nu kunne den ikke trækkes længere, og vi besluttede os for ét specifikt. Vi gik op til Mid Atlantic, hvor vi havde afleveret vores gasflaske til genopfyldning, og hentede både den og købte maling, pensler og et gæsteflag til båden. Herefter gik jeg tilbage med gassen og for at begynde at male, mens Thomas og Kurt gik på jagt efter øl, for man kan jo ikke male uden en øl i hånden. Da jeg kom tilbage til skibet, var det selvfølgelig låst, og jeg havde ikke en nøgle med, så jeg satte mig ned til havnebaren og ventede på, at de andre kom tilbage. Inden for kort tid dukkede de også op, og Thomas og jeg fandt det endelige spot på molen, så jeg kunne begynde på at male.
Da jeg havde givet væggen en hvid baggrundsfarve, gik vi alle op i byen, mens malingen tørrede.
Her havde vi et vigtigt anliggende, der kunne rode bod på en situation, som havde gået os på i længere tid. Så med målrettede skridt gik vi direkte til fiskegrejsbutikken, og hørte hvad der skulle til for, at vi igen kunne få bid på krogen. Med god vejledning af en ekspedient, der i hvert fald virkede som om han havde styr på det, fik vi købt en ny sprutte og et blink, som begge skulle være velegnet til at trolle med. Nu var der ikke andet for end at vente til, vi kom ud på havet igen, for at se om vi igen kunne få friskfanget fisk til aftensmad.
Bagefter gik vi ned til en souvenirbutik, som var tilknyttet Peter's Sports Café. Her købte jeg en T-shirt, og Kurt købte et miniature hvalfangersæt, som var magen til de våben, de lokale havde brugt, da hvalfangst stadig foregik på Azorerne.
Vi fortsatte turistturen til den ældste kirke i byen, der desværre var lukket. Kurt og Thomas fortsatte videre mod den nye hovedkirke i Horta, mens jeg gik tilbage for at male videre (med nøgler til båden denne gang!).
Da jeg var færdig at male næste del af billedet, gik vi endnu engang på Peter's for at spise. Aftenen forinden havde vi alle kigget med misundelige blikke på nabobordet, som havde bestilt nogle store grillspyd, så dem skulle vi selvfølgelig også prøve.
Da vi kom til desserten var de udsolgt for alt på nær lidt flødeis eller æbletærte, hvilket vi allerede havde fået dagen før.
Så efter maden gik vi op på Casa igen, hvor der var flere kager og tærter at vælge imellem. Det var en friskbagt banantærte (den var stadig lun), som vi alle røg på. Til kagen fik Kurt og Thomas lidt flødeis, og jeg valgte mangois. Selvfølgelig skulle vi også havde en drink her, hvilket blev den samme gin & tonic som sidst.
Det var blevet lidt sent, så vi besluttede os for at gå hjem, men vi skulle lige have en Irish Coffee inden vi krøb til køjs. Vi var dog løbet tør for flødeskum, så vi måtte nøjes med normal fløde.
Imens vi sad og nød vores drinks kom englændere fra nabobåden hjem lettere bedugget. De tænkte højst sandsynligt at vi var en kedelig flok, siden vi sad og drak "kaffe" på en lille fredag, så de fik hurtigt krydset vores skib i nogenlunde ro og orden, og fortsatte selskabelighederne på deres egen båd. Vi blev hurtigt enige om, at det ville være meget mere festligt, hvis vi slog de to selskaber sammen. Derfor inviterede vi på Dark n' Stormys, som vi vidste de også kendte, da de også havde sejlet via Bermuda til Azorerne, som vi havde.
I løbet af aftenen kom flere drinks og øl på bordet end først planlagt og der røg flere gode historier frem og tilbage. Blandet andet at skipperen på den engelske båd var faldet overbord midt ude i Atlanten på passagen fra De canariske Øer til Barbados og selvfølgelig uden vest. De fik samlet ham op igen, men skipperen er ikke særlig stolt af historien og det er med god grund. Vi gik hver til sit omkring kl. 03.30.
Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Horta, Faial, Azorerne. Motortid: 0 timer det sidste døgn.
Fredag d. 14. juni 2013
Figur 4: Nicky i fuld gang med maleriprojektet
Vi kom alle op i nogenlunde fornuftigt tid på trods af nattens strabadser. Thomas sad oppe i havnebaren og uploadede dagbogen til nettet og opdaterede computerne, mens Kurt havde noget business derhjemme, som skulle ordnes. Jeg havde store maledag. Maleriet havde gået ret godt. Der var dog en lille rettelse i designet, der betød, at vi havde brug for nogle tyndere pensler til at skrive med. Dem smuttede Thomas op i byen og købte. Så da dagen var omme, var det kun et par småting, som manglede at blive rettet, men det måtte vente til dagen efter, når dagens maling havde tørret.
På tripadvisor havde vi set, at XF steakhouse havde fået gode anmeldelser, så vi gik derop for at se, hvad de havde at byde på, og vi blev ikke skuffet. Vi fik alle nogle store møre og saftige steaks, og til dessert fik Kurt is, mens Thomas og jeg flottede os, og fik både is og chokolade pie, hvis nærmeste sammenligning er en saftig brownie. På vej tilbage til skibet overvejede vi at få nogle øl på Peter's, men det var lidt for tidligt til at live musikken startede, så vi blev enige om at se et par afsnit klovn, når vi kom tilbage på båden, i stedet for.
Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Horta, Faial, Azorerne. Motortid: 0 timer det sidste døgn.
Lørdag d. 15. juni 2013
Figur 5: Kurt, Nicky og Thomas ved det endelige maleri
Figur 6: Det færdige maleri. Maleriet var en gave fra Nicky til Kurt og Thomas
Figur 7: Vores flotte maleri på "væggen" sammen med alle de andre - Spændende hvor længe vores for lov at "hænge" på væggen
Det regnede om morgenen, da vi stod op. Det var meningen, at vi skulle afsted i løbet af dagen, hvilket normalt ikke ville have været et problem, men da vi havde et lille udendørs projekt, maleriet, som krævede tørvejr, for at kunne færdiggøres, håbede vi stærkt på en opklaring. Der kom også et ophold i vejret, men luften og molen var stadig for våd til at jeg kunne begynde, så i stedet for tog vi op og handlede ind. Da vi kom ud af indkøbscenteret et par timer senere, var det begyndt at regne igen. Som et lille plaster på såret havde indkøbscenteret en vareudbringningsservice, der samtidig ville tage os med tilbage til båden. Der kun var plads til to ekstra på forsædet, så jeg hoppede om i varerummet. Så kunne jeg også holde lidt på poserne, mens vi kørte ;-). Tilbage på båden begyndte vi som altid med at pakke og vaske de nye varer, og endelig klarede vejret lidt op. Nu måtte det briste eller bære, så jeg gik op og tørrede billedet af med noget køkkenrulle og begyndte at male. Samtidig med havde Thomas fået talt med naboerne. Det ville ikke være muligt at sejle afsted denne dag alligevel, da besætningerne på de to skibe, som lå uden på os, ikke ville være på deres skibe sen eftermiddag, hvor vi gerne ville afsted. Thomas fik aftalt med dem, at vi ville sejle kl. 07.00 morgenen efter, hvor alle ville være tilbage på deres skibe. Jeg tænkte ved mig selv, at det var noget af et ukristeligt tidspunkt at få folk ud af sengen på (inklusiv mig selv) på Guds egen dag, søndag, men når vi nu ikke kunne komme afsted samme dag, så kunne det vel ikke være anderledes. Thomas gik herefter over til havnekontoret for at checke ud, hvorefter vi gik op til en lokal restaurant, der skulle have en god buffet. Vi fik også spist så meget deroppe, at vi ikke skulle have dessert med det samme. Så vi gik tilbage til skibet for at jeg kunne få lagt de sidste penselstrøg, inden det blev mørkt. Da maleriet endelig blev færdigt, tog vi os en lille is på havnebaren og fik kigget en sidste gang på nettet inden næste stræk over Atlanten, der for mit vedkommende også skulle være det sidste store stræk - for en stund i hvert fald.
Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Horta, Faial, Azorerne. Motortid: 0 timer det sidste døgn.
Søndag d. 16. juni 2013
Figur 8: Horta set fra vandet
Figur 9: Bjerget Pico set fra vores ankerplads. Bjerget skal bestiges dagen efter
Vi stod alle op før seks, og gjorde de sidste småting på båden klar til afgang kl. syv.
De andre både havde ikke givet livstegn fra sig, så vi ventede lidt og kvart over kom englænderne op på deres dæk. Kort efter kiggede amerikanerne op, og spurgte surt, om vi ikke snart skulle afsted, da den var 07.20 nu. Stadig lidt træt havde jeg ikke overskud til at finde høflighedsfraserne frem, og svarede kort, at det bare var dem, vi ventede på, og at vi havde været klar kl. syv som aftalt. Han forsvandt hurtigt ned i kahytten igen og fik resten af mandskabet op, og fik flyttet skibet. Det samme gjorde englænderne, dog under lidt mere hyggelige omstændigheder, og vi sejlede ud af Horta havn.
Inden vi helt skulle ud på Atlanten, havde vi dog et kort mellemstop på øen Pico. Det var en vulkan ø, som vi havde haft udsigt til nærmest samtlige steder på Faial, når det var skyfrit. Samtidig var toppen af vulkanen, som udgjorde det meste af øen, det højeste punkt i Portugal, så det skulle selvfølgelig bestiges, inden vi kunne forlade Azorerne.
Øen var ikke andet end en times sejlads fra Horta. Det eneste problem var bare, at vi var nødt til at ligge for anker, og søen var så høj, at vi ikke kunne sejle i land med gummibåden.
Vi var derfor "fanget" på båden indtil dagen efter, hvor vi regnede med at vinden ville tage lidt af. For at få tiden til at gå, lavede vi White Russians og popcorn, og så filmen "Bænken".
Vi fik kold mad til aften, hvor Kurt bagte noget frisk rugbrød, jeg stegte nogle fiskefileter, og vi fandt noget makrel i tomat, Fåborg leverpostej, pickles og varm rødkål frem.
Tilbagelagt distance: 5 sømil. Sted: Madalena, Pico, Azorerne. Motortid: 1 time det sidste døgn.
Mandag d. 17. juni 2013
Figur 10: Thomas og Kurt med de sidste 100 højdemeter til toppen af Pico i baggrunden
Figur 11: Thomas og Kurt kravler de sidste meter op af Pico
Figur 12: Nicky sidder og "tænker" på toppen af Pico - 2351 meter over havets overflade
Figur 13: Thomas sidder nede i en lavatube
Vi havde alle pakket og var klar kl. halv otte til morgenmad og sad i dinghy'en på vej mod land kl. otte. Der var ikke rigtig nogen af os, som var glade for at skulle så tidligt op, men vi havde læst, at det ville tage ca. 7 timer at komme op og ned igen. Tanken var, at hvis vi begyndte tidligt, kunne vi nå tilbage på båden og sejle samme dag.
Efter et kort stop i supermarkedet for at få lidt nødrationer til turen (chokolade) fandt vi en taxa, der ville køre os de første 1200 højdemeter, hvorefter vi selv skulle gå de resterende 1100 højdemeter op til toppen, hvilket svarede til at ruten var ca. 5 km opad.
Inden vi begyndte, skrev vi os ind på vandrekontoret og sagde, at vi regnede med at være tilbage 16:20, altså 7 timer efter at vi begyndte.
Ruten til toppen var forholdsvis tydeligt markeret med nummererede pæle. Den eneste ulempe ved dette var, at Thomas havde fortalt Kurt og jeg, at der var 34 pæle til toppen, men da vi nåede dertil, kunne vi godt fornemme, at der stadig var et stykke igen. Først da vi nåede til pæl nummer 45, var vi ved vulkankrateret på toppen. Eller det vil sige næsten på toppen, der var lige 100 meters nærmest klatring, inden vi var helt oppe. På toppen var man oppe over skyerne og havde en fantastisk udsigt. Vi kunne se alle de fire centrale øer og alle de små vulkankratere, der spredte sig ud over hele øen.
I krateret fik vi også lidt frokost, der bestod af alt godt fra dåser, inden turen gik ned igen. Da vi var nået næsten ned til bunden, havde vi aftalt, at Kurt skulle ringe til en taxa, både så han kunne nå på posthuset inden det lukkede, og så vi kunne nå ned i byen og spise lidt mad hurtigst muligt, så vi også kunne sejle videre samme aften.
Alt gik efter planen, troede vi, og Kurt fik ringet, men da vi kom ned var der ingen taxa. Kurt ringede igen og midt i forvirringen gik det op for ham, at han havde fået byttet visitkortet fra taxachaufføren om med visitkortet fra vandrekontoret, så der var ingen taxa på vej. Vi fik derefter bestilt en taxa, men nu var det desværre blevet for sent til at nå på posthuset.
Vi fandt dog med lidt hjælp fra den nye taxachauffør en restaurant nede ved marinaen. Kurt og Thomas bestilte en bøf hver og jeg bestilte pizza. Det mest bemærkelsesværdige var dog desserten, hvor vi havde bestilt en "sweet pizza", der i vores tilfælde var en pizzabund med mozzarella ost, hvid chokolade og jordbær. Så underligt det end lyder, smagte den faktisk ret godt, og når man ser sådan nogle på menukortet, så skal de prøves uanset hvad.
Efter maden fik vi en hurtig is, inden vi sejlede ud til båden igen. Her gjorde vi kort proces inden ankeret var hevet op, og kl. 21 var vi kommet afsted fra Pico.
Tilbagelagt distance: 10 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 4 timer det sidste døgn.
Tirsdag d. 18. juni 2013
Figur 14: Øen Graciosa, hvilken kan få tankerne i gang hos enhver sømand med lidt fantasi
Første morgenvagt gik fint på trods af den korte søvn. Den var lidt anderledes end de sidste havde været, da vi sejlede forholdsvis tæt på øen Graciosa, så jeg kunne sidde i mørket og kigge på alle lysene fra øens byer og dens fyrtårn. Solopgangen var ekstra flot denne morgen, da den stod op bag om øen. Med lyset kunne man også se, hvorfor sømændene havde navngivet øen, som de nu havde gjort, og sandt nok så lignede silhuetten af øen, med de to bjerge, et par bryster. Ved nærmere eftertanke havde vi, ligesom de tidligere sømænd, måske bare været lidt for længe på havet. De første sømænd havde dog også stil nok til at kalde øen Graciosa, altså barmhjertig, frem for en lidt mere direkte sammenligning.
Efter vagten fik jeg indhentet lidt søvn ved at springe morgenmaden over og sove indtil 12.
Kort efter jeg stod op kunne det store øjeblik heller ikke vente længere. Vi fik sat fiskestængerne med vores nyindkøbte blink, men der kom (stadig) ingen bid den dag.
Vi havde også ændret spiserutinen på denne del af turen, så vi spiste kl. 15 i stedet for kl. 17. På den måde havde jeg lidt mere tid til at synke maden, inden jeg skulle sove kl. 18.
Thomas have lavet hakkebøffer med masser af bløde løg og kartofler denne dag, hvilket er en sikker vinder her på båden.
Endelig fik vi også hevet storsejlet op, som vi ellers have sejlet uden indtil nu, da vi ikke havde fået sat det på efter reparationen.
Tilbagelagt distance: 124 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 19 timer det sidste døgn.
Onsdag d. 19. juni 2013
Der var ingen vind, så mens vi sejlede for motor, udnyttede Thomas og jeg det stille vejr, til at få vasket dækket, mens Kurt tilberedte minutsteaks, hasselbalchkartofler og tomatsalat. Ellers var det en meget stille dag, hvor der dog kom lidt vind hen mod aften. Så meget at vi kunne sætte gennakkeren og slukke motoren.
Tilbagelagt distance: 116 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 8 timer det sidste døgn.
Torsdag d. 20. juni 2013
Figur 15: Nicky med en 4,5 kg tun - flot fisk
Figur 16: Stor finhval forholdsvis tæt på Blue Marlin
Endelig kom den vind, som vi havde gået og håbet på, siden vi tog afsted. Vi tog gennakkeren ned og satte i stedet genuaen, da Thomas og jeg havde vagtskifte om natten. Vinden fortsatte godt hele dagen, så vi konstant sejlede mellem 6,5 - 7,5 knob.
Under morgenmaden fortalte Kurt, at der havde været bid på min stang (med den nye sprutte) i løbet af hans vagt, men den var nået at hoppe af. Heldigvis havde vi ikke engang fået taget morgenmadstallerkenerne af bordet, inden der var bid igen. Denne gang handlede vi hurtigt, så Thomas drejede skibet op i vinden, og dermed sænkede farten, mens jeg greb fiskestangen og fik fisken hevet langsomt, men sikkert, ind. Da fisken var oppe ved båden, fik Thomas fat i (vores nye) fangstkrog og hev fisken ud af vandet, og efter to slag i nakken var fisken død. Det en flot tun på 4,5 kg, så den blev straks renset og gjort klar til spisning.
Da jeg havde aftensmadstjansen, besluttede jeg mig for at lave tunen som grillede tunsteaks sammen med spaghetti i en oste-, hvidløgs- og forårsløgssovs. Sovsen blev nogenlunde vellykket, og fisken smagte rigtigt godt.
Kort efter aftensmaden kom der et par hvaler forbi tæt på båden. Vi rullede genuaen ind og startede motoren, så vi kunne sejle efter dem. Det blev en ret vellykket "jagt", og vi fik set 3-5 hvaler tæt på båden alt i alt.
Tilbagelagt distance: 160 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 1 time det sidste døgn.
Fredag d. 21. juni 2013
Figur 17: Nicky og fødselsdagsbarnet ved morgenbordet med pandekager på tallerkenen
Figur 18: Kurt guffer en pandekage
Figur 19: Fødselsdagsbarnet og Kurt med hævede glas ved aftensmaden
Kurt og jeg gik i gang med at forberede morgenmaden ekstra tidligt, for i dag var det Thomas' fødselsdag. Jeg gik i gang med at lave pandekager, mens Kurt hængte flag op og dækkede bord med friskbagt brød og andet godt. På traditionel vis blev der selvfølgelig også taget en dram til morgenmaden, så Thomas kunne blive fejret på sømandsmanér. Kurt havde købt en god likør fra Azorerne i gave, hvor flasken var af porcelæn og formet som en kvinde/nonne.
Til den store festmiddag havde Kurt grillet nogle store steaks, der blev serveret sammen med en god rødvin, bearnaise sovs, bagte kartofler, tomat- og hvidkålssalat. Selv i pausen mellem hovedretten og desserten havde Kurt arrangeret "underholdning", for kort efter middagen hørte vi et højt smæld og så, at U-bolten som holder blokken til gennakkerfaldet var gået i stykker. Heldigvis har vi to fald til gennakkeren, så det tog ikke lang tid at hejse sejlet ned, binde det andet fald i og hive det op igen.
På trods af en lille forsinkelse, fik Kurt og jeg lavet dessert, der stod på crépe suzettes.
Tilbagelagt distance: 172 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 2,5 time det sidste døgn.
Lørdag d. 22. juni 2013
Vinden havde taget godt til i løbet af den foregående aften, så Thomas og jeg tog gennakkeren ned om natten, og på trods af, at storsejlet var rebet indtil middagstid, racede vi afsted.
Vi var efterhånden også kommet så nordligt, at det var blevet rigtigt koldt om natten. Selv om dagen gik vi alle rundt med lange bukser, sko og trøjer på. Men hvis båden skal tilbage til Danmark, er der jo ingen vej uden om, at vi må fortsætte den vej.
Til aftensmad lavede Thomas resten af tunen, eller det vil sige, at der stadig var en god del af halestykket tilbage, men vi var blevet så selvsikre på vores fiskeegenskaber, at det blev stillet ud på den blå hylde, da vi sikkert snart ville fange noget mere.
Tilbagelagt distance: 188 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 1,5 time det sidste døgn.
Søndag d. 23. juni 2013
Vinden fortsatte med at tage til i løbet af natten, og på dagens første 6 timer havde vi vind på 12 - 14 m/sek og et gennemsnit på 8,4 knob. Vinden tog dog lidt af i løbet af dagen, men snittet endte dog på den gode side af 7,5 knob.
Kl. 13.30 havde Kurt lavet nogle Dark n' Stormys med en ginger ale, som vi havde købt på Azorerne, da vi var løbet tør for ginger beer fra Bermuda, men det fungerede ikke rigtig. Det blev dermed den sidste af den type drink, det næste stykke tid.
Til aftensmad lavede jeg resten af de fisk, vi havde i fryseren, som var en stor hvid fiskefilet og den Jack, jeg fangede i det caribiske øhav. De blev bagt på grillen i en tomatsovs og serveret med ris.
Til dessert lavede jeg en form for lagkage af den sidste, lidt tykke, pandekage med Nutella, appelsiner og flødeskum.
Tilbagelagt distance: 184 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 0,5 time det sidste døgn.
Mandag d. 24. juni 2013
Kurt og Thomas kaldte jeg ud af fjerene meget tidligere end normalt, da vi fik besøg af nogle små hvaler omkring solopgang, som jeg var sikker på, de gerne ville se. Hvalerne blev ved skibet i 15-20 min, og vi fik set fem styk, hvor specielt to svømmede helt tæt på skibets skrog, som delfinerne også plejede. De var ret lette at kende på deres lille størrelse, flade hoveder og små rygfinner, så vi var forholdsvis sikre på, at det var nogle Risso's dolphins. Vi fik også besøg af nogle "almindelige" delfiner kl. 11, og så begyndte snakken om, "normale" delfiner også var hvaler. Man savner lidt internettet i sådanne nogle situationer.
Vinden begyndte desværre at miste lidt styrke, men efter at vi satte gennakkeren, sejlede vi stadig med god fart.
Thomas lavede spaghetti med kødsovs til aftensmad, og Kurt serverede afterdinner gin and tonics med chips bagefter.
Dagen sluttede med et dejligt bad, som fik os varmet godt igennem i det kolde sejlvejr.
Tilbagelagt distance: 132 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 1 time det sidste døgn.
Tirsdag d. 25. juni 2013
I løbet af Thomas' nattevagt havde vinden taget så meget til, at vi blev nødt til at tage gennakkeren ned, da jeg kom op til vagtskifte. Vinden aftog dog lidt og skiftede retning kort tid efter, så da Kurt kom op kl. 06.00 besluttede vi os for at hejse den op igen. Men da vi havde fået posen halvt af sejlet, opdagede vi, at der var kommet en flænge. Vi tog derfor sejlet ned igen, og dermed var der ikke mere gennakkersejlads på denne del af turen.
Efter morgenmaden satte jeg mig i cockpittet for at skrive dagbog, men kunne ikke undgå at overhøre Thomas og Kurt, der var meget interesseret i en due, som havde sat sig på vores solceller. Selvom det undrede mig meget, hvorfor de overhovedet gad skænke fuglen en tanke, så var de meget bekymret for dens helbred. De var så bekymrede, at de endda stillede en skål med vand op til den, hvis den nu var tørstig. Den drak da også lidt, og blev siddende det meste af dagen, men altså... Det var due!?! Jeg forstod ikke bekymringen.
Kurt lavede nogle virkelig gode korteletter med kartofler og hvidkålssalat til.
Der havde været nok vind om morgenen, men ud på eftermiddagen forsvandt den og vi blev nødt til at sejle videre for motor. Vi var så småt kommet ind i den engelske kanal, så der var kommet en hel del trafik og virkelig skiftende strøm. Selvom vi sejlede for motor, var vi helt nede og sejle 2,5 knob over grunden omkring midnat, da strømmen var imod os.
Tilbagelagt distance: 119 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 10 timer det sidste døgn.
Onsdag d. 26. juni 2013
Figur 20: Nicky spejder efter land
Der var stadig en del trafik i løbet af dagen, både AIS skibe og mindre både, så der var skrapt udkik hele dagen.
Vi havde haft god medstrøm indtil frokost, hvor vi havde sejlet 7-8 knob over grunden for motor alene. Der stadig ikke var kommet vind. Strømmen skiftede dog så vi igen kom ned og sejle 2,5 inden den skiftede tilbage igen omkring kl. 16.
Dagen forløb ellers roligt med at få tømt tankene, så vi var klar til havn. Jeg fik givet mine noget slidte arbejdsshorts til kong Neptun (de blev smidt i havet), og vi ændrede aftensmadstidspunktet til kl. 19, så vi havde lidt at stå imod med sidst på aftenen, da vi regnede med at komme i havn til midnat engelsk tid. Derfor nåede vi også både at få melon og cocktails med chips i løbet af eftermiddagen.
Alt gik som planlagt, og da vi var ca. 30 min fra havnen, kaldte vi dem op på VHF'en. De var så flinke at sende en mand ud, der kunne guide os i mørket hen til en flydebro, hvor vi kunne lægge til. Efter vi fik ryddet op i båden og lagt de fleste reb væk, satte vi os med en stor cigar og et glas whisky, og fejrede et vellykket atlanterhavskryds.
Herefter lagde vi os godt trætte i seng, hvilket også blev min sidste nat på Blue Marlin, da jeg næste dag fløj hjem fra Guernsey til Danmark.
Tilbagelagt distance: 126 sømil. Sted: På vej til Guernsey i Den engelske Kanal. Motortid: 22,5 time det sidste døgn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar