Mandag d. 1. april 2013
Billede 1: Flot solopgang i Amazondeltaet.
Billede 2: Afua's travle havnefront med kirketårn og kommunikationsmaster.
Vi tager ankeret op kl. 7:30 og sejler videre ad floden Furo Do Mangue og ud i den store flod Baia Do Vieira Grande. Spiser morgenmad undervejs. Vejret er klaret endnu mere op i forhold til dagen før – solen skinner og det er varmt. Sejler gennem et stykke med kun 30 cm under kølen i floden Furo Piraiauara, så det er lidt spændende, men det går lige og vi kommer ind til Afua. Kaster anker foran kirken klokken 14 og far og Else Marie tager ind klokken 16. Der er en del strøm i flodvandet, så jeg bliver på båden for at pakke ned og afslappe lidt af. Morgenmaden var gryn og yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var nudelsuppe/kold mad. Tilbagelagt distance: 40 sømil. Sted: Furo Do Mangue, Baia Do Vieira Grande og Furo Piraiuara i Amazondeltaet. Motortid: 7 timer det sidste døgn.
Tirsdag d. 2. april 2013
Billede 3: En gade i Afua – både huse og gader er på pæle.
Billede 4: Små trækanoer til salg.
Billede 5: Else Marie på den lokale Barrius. Bemærk de unge fyres lange blikke.
Billede 6: Else Marie og jeg på den lokale restaurant - ingen forstår hinanden, men maden var god nok.
Billede 7: Brandcykel med Blue Marlin i baggrunden.
Vi spiser morgenmad ombord, hvorefter vi alle sejler ind til Afua, hvor samtlige huse og veje er bygget på pæle. Der er ingen biler, motorcykler eller knallerter, kun cykler og mennesketrukne vogne. Ingen motoriseret trafik, bortset fra vandtrafikken. Vi går rundt i byen, ser landingspladsen og kirken (det så far og Else Marie dog også dagen før, men de følger kærligt med). Vi ender på en bar med udsigt over floden og Blue Marlin, hvor vi tager et par øl. Dernæst går vi på restaurant (byens førende), men de har ikke et menukort vi kan læse, så bestillingen er lidt svær, men vi får noget velsmagende mad. Imellemtiden er det blevet meget lavvandet og vi kan ikke bringe dinghyen flot, så vi bliver nødt til at vente til vandet stiger igen. Jeg går på internet cafe, mens Else Marie og far går på isbar. Vi mødes igen og kigger på dinghyen, men den er stadig ikke flot og derfor snupper vi alle lige en is. Morgenmaden var brød og ost, frokost på restaurant og aftensmaden var nudelsuppe/koldmad. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Afua i Amazondeltaet. Motortid: 0 timer det sidste døgn.
Onsdag d. 3. april 2013
Vi tager ankeret op kl. 5:30 og sejler videre ad floden Furo Do Candiru og ud i den store flod Rio Amazon. Vi krydser ækvator syd fra omkring klokken 9 om morgen, dog uden dram og cigar L. Det er fjerde gang far og jeg krydser ækvator, så det er ved at blive en vane. Spiser morgenmad undervejs. Sejladsen tager længere tid end beregnet og vi må ankre for natten ude i Amazonfloden i temmelig store bølger, men det går. Morgenmaden var gryn og yoghurt, ingen frokost og aftensmaden var svinekoteletter med bagte kartofler. Tilbagelagt distance: 55 sømil. Sted: Furo Do Candiru og Rio Amazon i Amazondeltaet. Motortid: 14 timer det sidste døgn.
Torsdag d. 4. april 2013
Billede 8: Gummibåden ved en ny mole med egen trappe i Macapa.
Vi tager ankeret op kl. 7:30 og sejler over til Macapa. Det er en kort sejltur og vi kastede ankeret igen kl. 9:00 foran det gamle fort. Efter morgenmad og opvasken tager vi ind til Macapa. Det er lidt svært at finde en god plads til dinghyen, men det lykkes. Vi går op i byen og ser os lidt omkring – tager en øl på havnefronten. Jeg går tilbage til dinghyen for at tjekke om den ligger godt, vandet er faldet 1 meter og forventes at falde yderligere 1 meter inden vi tager tilbage til båden. Vi mødes ved en self-service restaurant, hvor vi kommer lige til frokostlukketid og udvalget i buffeten er meget begrænset, men vi spiser der alligevel. Vi går tilbage til dinghyen og vandet er meget lavt. Vi kan lige komme ud ved at ro os frem, først et stykke ude kan vi sætte motoren i vandet. Bølgerne er store og der kommer også lige en regnbyge – så vi er godt våde, da vi kommer tilbage til båden. Jeg tager lige et regnbad på dækket af Blue Marlin. Far laver en lumumba til at varme os på. Morgenmaden var brød og ost, is til for frokost og den sene frokost var på havnefronten og ingen aftensmad. Tilbagelagt distance: 8 sømil. Sted: Macapa, Rio Amazon i Amazondeltaet. Motortid: 1,5 time det sidste døgn.
Fredag d. 5. april 2013
Billede 9: Havnemyndighederne inspicerer Blue Marlin.
Billede 10: Katedralen i Macapa.
Vi tager en tidlig morgenmad klokken 7, fordi jeg skal ind og tjekke ud hos de forskellige myndigheder. Vi tog en dram for Amalies, Hannes og Karen Maries fødselsdage, dog kun en for alle tre. Det er også Else Maries hjemrejsedag. Vi tager alle ind klokken 8:30, jeg tager først til politiet og Else Marie og far tager på shopping indtil de skal i lufthavnen omkring middag. Hos politiet skal jeg komme igen i morgen, da vores afrejsedag først er på søndag. Dernæst tager jeg til havnemyndighederne, som ligger i Santana (Macapas kommercielle havn) – 25 km fra Macapa med taxa (lidt dyrt ca. DKK 180). Havnemyndighederne hører under søværnet og har derfor en forholdsvis formel adgangskontrol. Først har de lidt svært ved at hjælpe mig, men en af de unge kadetter tager sagen og med hans mobiltelefon og Google oversætter går det lige. Det viser sig, at de vil inspicerer Blue Marlin og vi aftaler klokken 14. Jeg skal sejle dem ud i gummibåden og max. 2 personer. Imellemtiden tager jeg til toldmyndighederne i Santana, men det viser sig at jeg skal til toldmyndighederne i Macapa, så jeg tager bussen tilbage til Macapa (lidt billigere ca. DKK 8). Tager en is på vejen ned til gummibåden, for at sejle hen til mødestedet med havnemyndighederne – De er der præcis og vi sejler ud til Blue Marlin. Inspektionen gik på skibets tilstand og sikkerhedsudstyr – de fandt alt iorden og vi sejlede ind igen. Forinden blev deres besøg foreviget på deres mobiletelefoner, hvor de står bag ved Blue Marlins rat i cockpittet. Dernæst tog jeg til toldmyndighederne – de havde næsten lukket, men jeg fik lige lov til at komme ind. Her talte de et godt engelsk og de ville også inspicerer Blue Marlin, men på grund af tidevandet, var det umuligt at tage ud til Blue Marlin og vi fandt en løsning med at se navnet på skibet gennem kikkert fra land. Så afsted igen, ned til havnefronten og kigge efter navn gennem kikkerten ;-). Problemet var, at vi ikke kunne se hækken på Blue Marlin og derved navnet, samt tolderen aldrig havde kigget i kikkert før, hvilket også vanskeliggjorde missionen. Efter nogen kiggen og traven, var tolderen tilfreds. Herefter tog jeg hen forbi gummibåden, hvor far ventede og fælles tog vi tilbage til toldmyndighederne. De havde imellemtiden forberedt eksportdokumentet og nu er alt på plads. Det tog næsten hele dagen. Far og jeg gik hen forbi Macapas katedral, en nybygget sag i en meget let stål-konstruktion – ikke særlig spændende. Dernæst ned til vandet for at få en is i en isbar anbefalet på tripadvisor. Problemet var nu det meget lave vand, vi kunne ikke tage gummibåden ud til Blue Marlin og besluttede derfor at spise i land. Først på cafe, meget fancy og gæsterne ligeså. Dernæst på byens anden bedste restaurant ifølge tripadvisor – fik gode bøffer. Var igen henne og kigge til gummibåden, men vandet var stadig for lavt. Gik tilbage til restauranten og fik et par øl. Nu var der kommet nok vand i floden og vi kunne sejle ud til vores senge. Morgenmaden var brød og ost med dram, is til frokost, kaffe og kage på fancy cafe og aftensmaden var lokalt Cantinho Baiano. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Macapa, Rio Amazon i Amazondeltaet. Motortid: 2 timer det sidste døgn, for at lade batterier.
Lørdag d. 6. april 2013
Billede 11: Far ved et af fortets tårne.
Vi tjekker bådens madforråd og laver en indkøbsliste. Vi gå hen til det nærmeste supermarked. Udvalget er begrænset og vi får ikke helt hvad vi kunne tænkte os – men vi har meget i forvejen, så det går nok. Tager ud på båden med alle madvarerne og tager en velfortjent øl. Sejler ind for at spise frokost på en Paladar, hvilket viser sig at være rigtigt god mad til billige penge. Dernæst besøger vi politiet – politimanden som skal ekspedere os er der desværre ude på et andet skib og kommer først igen klokken 16. Vi tager ind til byen og ser fortet og tilbage til politiet – forretningen bliver klaret og nu er vi endelig klareret ud af Brasilien. Næste stop er St. Vincent & Grenadinerne. Vi tager tilbage til Blue Marlin lige inden vandstanden er for lav. Morgenmaden var gryn, frokost på Paladar (lokalt mad) og aftensmaden var nudelsuppe. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Macapa, Rio Amazon i Amazondeltaet. Motortid: 2 timer det sidste døgn for at lade batterier.
Søndag d. 7. april 2013
Billede 12: Macapa's førende restaurant - meget lækker fisk.
Arbejdsdag på båden. Far satte en ny blok i stævnen til gennakkeren på. Blokken havde Else Marie med fra Danmark, samt en masse andre småting til båden. Ligeledes monterede far også vandpumpen på elværket, således vi igen kan lade med elværket. Jeg tog opvasken og kiggede på agtertoilettet. Det vi troede bare var at skifte en impeller viste sig at være meget værre. Agtertoilettet er stoppet – det er skidt. Vi tager ind til en rigtigt god frokost på byens førende restaurant (ifølge tripadvisor). Vi fik en veltilberedt fisk med en god brasiliansk hvidvin. Restauranten var næsten fuld, da vi kom, men fik et bord ved vinduet. Siden blev restauranten helt fuld og gæster blev afvist. Dernæst skulle vi lige have brugt de sidste brasilianske Rias inden vi sejlede. Alt var lukket, men et lille godt supermarkedet havde åbent og vi fik brugt de sidste penge – mest på slik. Vi havde yderligere planlagt at besøge bymuseet, men det var også lukket. Vi gik i stedet ned til en stor, lidt kedelig souvenirbutik for at købe de sidste souvenirs. Deres kortmaskine virkede desværre ikke, så vi var nød til at hæve penge – lidt ærgerligt, da vi lige havde brugt de sidste penge i supermarkedet. For de allersidste penge købt vi en is og gik tilbage til gummibåden for at sejle ud. Jeg prøvede lige et par timer om jeg kunne løse det tilstoppede toilet, men det var ikke muligt. Det må blive senere. Vi tog ankeret op og sejlede kl. 20:15. Vi har genoptaget den gamle vagtplan: 08-11 mig, 11-14 far, 14-17 mig, 17-20 far, 20-02 mig og 02-08 far. Morgenmaden var brød og ost, god frokost på fiskerestauranten med efterfølgende is på havnefronten og ingen aftensmad. Tilbagelagt distance: 23 sømil. Sted: Macapa, Rio Amazon i Amazondeltaet. Motortid: 5 timer det sidste døgn.
Mandag d. 8. april 2013
Fortsatte sejladsen ud igennem Amazondeltaet. Mødte flere oceangående fragtskibe og ved udmundingen en del fiskebåde. Hele døgnet for genua og motor, dog ikke de sidste 3 timer, da jeg stopper motoren for at sejle for sejl alene. Hastigheden falder dog og jeg starter motoren igen, men motoren vil ikke tage omdrejninger i gear. Vi formoder at vi har fået noget i propellen – noget ærgerlig. Vi kan ikke sejle for motor, førend vi får det fikset. Morgenmaden var gryn og yoghurt, appelsin til frokost og aftensmaden var spagetti med kødsovs. Tilbagelagt distance: 128 sømil. Sted: Det nordlige Atlanterhav. Motortid: 21 timer det sidste døgn.
Tirsdag d. 9. april 2013
Vi havde en spændende og lidt kritisk nat, da strømmen var ved at føre os ind på en stor sandbanke. Far satte storsejlet og kunne akkurat lige holde Blue Marlin væk fra sandbanken, men vi blev sejlet 8 sømil baglæns. I løbet af formiddagen vendte strømmen og vi kom fri af sandbanken og ud på lidt dybere vand. Det var dejligt. Vi fik dram til morgenmaden – 1½ år på søen. Vi er også kommet ud i saltvand igen og med klart vand, modsat det mudrede flodvand. Møder nogle kraftige regnbyger med vind op til stiv kuling. Morgenmaden var brød (nybagt af far) og ost med dram, dejlig brasiliansk ananas til frokost og aftensmaden var spagetti med kødsovs. Tilbagelagt distance: 156 sømil. Sted: Det nordlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.
Onsdag d. 10. april 2013
Så flyvefisk igen, hørte delfiner on natten. Fik drink i anledning af Maries fødselsdag. Far opdagede omkring klokken 19 at vores fryser ikke længere kølede. Det så ud som om at det var kompressoren, men vi prøvede en række forskellige ting – byttede om på styringen, byttede om på omformeren, men lige lidt hjalp det. Far kom først i seng klokken 00:30 og han skulle igen på vagt klokken 02:00 – lidt hårdt. Morgenmaden var gryn og yoghurt, dejlig brasiliansk ananas til frokost og aftensmaden var svinekoteletter med bagte kartofler og tomatsalat. Tilbagelagt distance: 198 sømil. Sted: Det nordlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.
Torsdag d. 11. april 2013
Billede 13: Far kigger på frysekompressoren.
Så mange flyvefisk og delfiner omkring båden. Vi arbejdede stadig på fryseren og nu byttede vi rundt på kompressorerne, men det hjalp heller ikke, da der mangler freon på systemet. Fryseren døde endeligt klokken 13, efter 18 timers genoplivningsforsøg. Vi flyttede rundt på vores madvarer, således køleskabet nu også har frugten. Alt hvad vi havde i fryseren røg overbord – lige bortset fra en gang svinekoteletter, som vi vil spise over de næste 2 dage. Vi har lidt en udfordring, men hensyn til fryseren og køb af ny. Skal vi sejle direkte op til Sint Maarten, hvor der er de bedste muligheder for at skaffe en ny enhed eller skal vi bare få lidt freon på den nuværende kompressor og så håbe det bedste over Atlanten. Jeg tror vi prøver at få fat i en ny enhed på Sint Maarten, men på vejen til Den dominikanske Republik. Det mest positive denne dag var, at vi siden midnat og frem til klokken 13 havde sejlet 10 knob i gennemsnit over grund, mulighed for ny døgnrekord – desværre drejede og lagde vinden sig lidt og ligeledes strømmen og siden klokken 13 er gennemsnittet faldet stødt. Vi nåede 222 sømil de sidste 24 timer, 3 sømil mindre end rekorden – lidt ærgerligt. På min aftenvagt så jeg Polaris (Nordstjernen) for første gang i meget lang tid – det var dejligt. Den nordlige stjernehimmel er mere hjemlig end den sydlige – jeg kender langt flere stjernetegn på den nordlige stjernehimmel. Morgenmaden var brød og ost, dejlig brasiliansk ananas til frokost og aftensmaden var svinekoteletter med bagte kartofler og tomatsalat. Tilbagelagt distance: 222 sømil. Sted: Det nordlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.
Fredag d. 12. april 2013
Bare en almindelig sejladsdag. Vejret var overskyet hele dagen. Vi lavede vand med Watermakeren. Skrev et par e-mails. Planlagde det næste besøg på St. Vincent & Grenadinerne. Morgenmaden var gryn og yoghurt, dejlig brasiliansk ananas til frokost og aftensmaden var svinekoteletter med Hasselbalch kartofler og hvidkålssalat. Tilbagelagt distance: 192 sømil. Sted: Det nordlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.
Lørdag d. 13. april 2013
Bare en almindelig sejladsdag. Vejret var solrigt hele dagen. Vi fik pakket hækankrene ned. Jeg blev trimmet af far, så nu ser jeg godt ud til besøget på St. Vincent & Grenadinerne. Morgenmaden var nybagt brød og ost, dejlig brasiliansk melon til frokost og aftensmaden var svinekoteletter med Hasselbalch kartofler og hvidkålssalat. Tilbagelagt distance: 184 sømil. Sted: Det nordlige Atlanterhav. Motortid: 0 time det sidste døgn.
Søndag d. 14. april 2013
Vi nærmer os land. Ankommer til Union Island noget over middag og kaster anker ved Frigate Island, som er en lille ø meget tæt på Union Island (de er faktisk landfaste nu, efter et mislykket marina-projekt). Vi tjekkede problemet med propellen og det viser sig at vi ikke bare havde fået noget i propellen, men at et af propelbladene havde hoppet en tand i forhold til de 2 andre propelblade (de 3 propelblade er selvjusterende omkring et tandhjul). Vi overvejer om båden skal på land eller vi selv kan lave det, mens båden er i vandet. Det bliver det første, så nu skal vi bare finde et sted, hvor båden kan komme op. Det er rigtig ærgerligt det med propellen og derfor kan vi heller ikke tage ind til Clifton og ligge for anker, da pladsen er for trang til at kaste anker for sejl – det kræver lidt plads ;-). Morgenmaden var gryn og yoghurt, dejlig brasiliansk melon til frokost og aftensmaden var nudelsuppe/kold mad. Tilbagelagt distance: 112 sømil. Sted: Det nordlige Atlanterhav og Union Island i St. Vincent & Grenadinerne. Motortid: 0 time det sidste døgn.
Mandag d. 15. april 2013
Billede 14: Farverig hovedgade i Clifton, Union Island.
Billede 15: Udsigten fra "The Anchorage Yacht Club".
Billede 16: Udsigten fra Fort Hill med landingsbanen og Clifton Harbour.
Billede 17: På Union Island anvendes konkylier til havnemoler.
Tog tidligt ind med gummibåden til Ashton (lille landsby). Videre med bussen til Clifton – bussen var fuld af skolebørn, men det gik lige. Først besøgte vi Erika's Marine Service – for at spørge omkring optagning af båden og påfyldning af freon R12. Optagningen af båden var muligt på St. Vincent & Grenadinerne, men påfyldning af freon R12 var ikke mulig i hele St. Vincent & Grenadinerne – lidt surt. Gik til tolden for at indklarere – gik nemt og dernæst immigrationen i lufthavnen, bare 10 minutters gang fra byen. Efter en time var alt det formelle på plads. Jeg købte postkort og frimærker, mens far købte simkort til telefonen, yderligere tjekkede vi de forskellige supermarkeder i byen med hensyn til varesortiment og pris. Det er alt sammen dyrt og varesortiment begrænset. Vi købte ingenting og valgte at klare os med det vi har ombord, indtil vi finder bedre indkøbsmuligheder. Tog en øl og spiste frokost på en restaurant, som lå helt ud til vandet – The Anchorage Yacht Club. Lige foran bordene var også en lille lagune, i hvor flere hajer lå og hyggede sig – ikke så store, nok omkring 1 meter. Gik op på Fort Hill, hvor der på toppen lå ruinerne af et gammelt fort – flot udsigt. Tilbage til byen, hvor vi lige købte et gæsteflag, som det sig bør. Købte en is og tog bussen tilbage til Ashton. I Ashton lå ruinerne af en meget stor marina, som aldrig var blevet færdigbygget – selskabet bag marinaen var gået fallit for omkring 20 år siden. Morgenmaden var gryn og yoghurt, frokost i byen og aftensmaden var nudelsuppe. Tilbagelagt distance: 0 sømil. Sted: Union Island i St. Vincent & Grenadinerne. Motortid: 0 time det sidste døgn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar