St. Kitts og Sint Maarteen

03.01.2012 St. Kitts

Der er en ulempe når man ligger i marinaen – der er sværme af myg der om natten overfalder én imens man sover. Så kan vi da bare lukke vinduerne men det betyder at temperaturen stiger gevaldigt. Pia og Else Marie viser stolt der ben frem – der er plastret til med myggestik – Pias myggestik er enorme. Vi er noget smadret ovenpå myggenatten men vi starter med at få shoppet det vi skal shoppe – en del t-shirts. Else Marie og far finder nogle strømpebukser i XL som de udvider til de passer på vinduerne – det virker som det skal.

Derefter tager vi en taxatur til Brimstone Hill Fortress der er på Unesco verdenskulturarvsliste – taxamanden her er ikke til at forhandle med – det bliver listepriserne. Man skal igennem 3 smalle porte før man når op til citadellet hvor der er yderligere en port – chaufføren kunne ikke engang snakke i mobil samtidig.

Vi får en time til at spise på det lille cafeteria og efterfølgende se citadellet. Sandwich'ne er vældig dyre og det tager lang tid før de er klar. Vi spæner op på citadellet der er simpelt opbygget med bastioner nedenfor og med kanoner øverst på citadellet – udsigten er enestående udover vandet.

Det tager lidt mere end den time vi fik tildelt men chaufføren brokker sig ikke. Vi kører tilbage langs kysten – det er smuk tur. Der ligger blandt andet en del universiteter hvor der er hovedsageligt udenlandske studerende på – det er en af indtægterne på øen.

Sidste stop med taxaen er på en bakketop hvor man kan se de fine strande, Nevis og resorts. En ung mand står på pladsen med en abe på skulderen – og uden jeg ænser det er jeg kommet for tæt på og aben springer over på min skuldre. Jeg prøver at komme af med bæstet igen men stopper hurtigt da den napper efter mig – jeg skulle nødigt blive smittet med en sygdom. Jeg synes ikke det er særligt sjovt og siger til ham mange gange at han skal fjerne den – han griner bare – langt om længe tager han den tilbage. Aben er ikke meget for at komme tilbage – det ser ikke helt ud som om han behandler den godt.

Tilbage i byen får vi drinks og karnevallet starter ufortrødent igen – vi går derfor på en udmærket fiskerestaurant godt en kilometer fra byen og larmen for at spise.

Thomas, Pia og jeg tager ind for et par drinks bagefter – for at opleve det sidste af karnevallet.

I Pia og Mortens kahyt kommer der stadig myg ind om natten – vi finder ud af at nettet ikke slutter ordentligt tæt – mere gaffertape bliver sat op og det hjælper. Men det tager sin tid at få klasket alle myggene – Pia klasker og jeg lyser for at finde dem.

 

04.01.2012 St. Kitts til Sint Maarten via Saba

På Mortens fødselsdag er der afgang mod Saba. Der er nogle helt fantastiske dykker steder. Sejladsen går derudad med 7-9 knob – der har været fart på på alle vores stræk.

Vi ankommer ved middagstid og opdager at øen er meget utilgængelig – der er en kaj direkte ud til havet så det vil ikke være sjovt at lægge til derinde – heller ikke med dinghy. Vi ligger lidt og overvejer om vi overhovedet vil smide anker – hverken Thomas eller far er klar til at dykke endnu og det er noget besværligt at komme ind og rundt på øen. Vi beslutter at sejle videre til Simpson Bay på Sint Maarten.

Der er kun en let vind at sejle på så det tager sin tid – vi ankommer først til Simpson Bay under aften. Finder en plads udenfor Simpson Bay og kaster anker. Simpson Bay er kendt for at have supermegayachts liggende – vi kan se på AIS at de generelt er mellem 50 og 90 meter lange. Lige ved siden af os ligger der en kæmpe sejlbåd på en 50 meter – den har en luge i agterenden hvor der er plads til større dinghy.

Vi vipper en del den nat og får ikke fuldt udbytte af nattetimerne.

 

05.01.2012 Sint Maarten – Phillipsburg

Det koster $150 for at ligger for anker – det gælder for en hel uge men så lang tid har vi ikke brug for. Hvis vi så skal ind i selve bugten koster det yderligere $150 for at komme ind gennem vippebroen – vi letter anker og sejler til Phillipsburg der er shoppingbyen og det er også her cruiseships ankommer.

Der er ikke langt ca. 1 times sejlads. I bugten ved Phillipsburg er der kun lige nok vand til at vi kan sejle der og Else Marie er fast dybde oplæser. Vi vil gerne ligge i Bobbys Marina så vi kalder den op men der sker ikke noget. Vi sejler helt ind til marinaen og dybden siger 3.5-4 meter – pludselig kommer der et ryk i båden – vi rammer bunden – selvom dybden sagde 3.2 meter – det skal vi åbenbart lige huske. Fuld bak så vi kommer over hvor der er lidt dybere.  Vi kalder op igen men der er ikke plads i marina og vi kaster derfor anker.

Der er en fin strandpromenade og stranden ser lækker ud. Der ligger et par cruiseships så der vil nok være en del turister i byen. Thomas går den slagne gang til tolderne, immigrationen og lægen. Derefter tager Else Marie og far på shopping mens Pia og Morten bliver på båden.

Far er klippet da vi ser ham igen og Else Marie har fået hat på – en stor hat. Byen bugner med juvelerbutikker – hver anden butik i hovedgaden er juveler. Pia og jeg går ind i et par stykker for at se udvalget – vi er heldigvis enige om at det er for meget bling bling – der er det flottere og sjovere det vi ser i Danmark. Cruiseshipsne er ved at tage afsted og byen er næsten tom og lidt kedelig.

Thomas og Morten bliver klippet samme sted som far – til $12 per klipning – trimmeren bliver flittigt anvendt. Første klipning siden afgang fra Danmark. De andre sidder og får en drink på en bar/restaurant på strandpromenaden – senere spiser vi samme sted.

 

06.01.2012 Sint Maarten – Phillipsburg

Det er dykkerdag – far og jeg skal ud på dyk om formiddagen og Thomas om eftermiddagen. Det har blæst og blæser stadig en del da vi tager afsted om morgenen - det bliver nogle svære dyk i dag. Afsted kl. 9 hvor vi bliver informeret om at vi skal sejle et stykke og ikke ud til det vrag som Phillipsburg er kendt for – øv øv. Det er fars første dyk så det er noget spændende især i dette vejr. Jeg har en del selvtillid fra dykningen på Dominica så jeg beroliger far om at det nok skal blive en god oplevelse. Vi hører lige inden afgang at eftermiddagsturen er aflyst grundet for dårligt vejr så Thomas kommer ikke afsted. Far og jeg har heldigvis taget en søsygepille for det gynger og vugger noget da vi ankommer til dykkerstedet. Det er et lille vrag vi skal besøge på 18 meter vand – vi kommer fint i vandet – der er en del strøm og dårlig sigt så pulsen og vejrtrækningen kører i højeste gear men det kommer dog hurtigt under kontrol. Vi ser en del fisk inklusiv en fin barracuda men ellers er det et noget kedeligt dyk. Far farer noget forvildet rundt i vandet – jeg prøver at holde øje med ham – på et tidspunkt svømmer han over til det andet hold der er i vandet – han kommer dog tilbage. Efter endt dyk får han reprimander om at han skal holde sig tættere til lederen og på andet dyk går det væsentlig bedre.

Andet dyk er på koralrev med mange fisk – vandet er roligere og god sigt – vi svømmer igennem en lille tunnel – og ser den første skildpadde.

Efter endt dykning tager vi alle ind til byen for at shoppe – Pia og Morten, drikke drinks - Far og Else Marie eller kigge efter førstedagskuverter på posthuset - Thomas.

Thomas finder nogle fine førstedagskuverter hos en antikvariat på hovedstrøget  så posthuset springer han over. Jeg køber en sivhat  og et uv filter til min ene kameralinse men ellers er det kun juvelerbutikker og det gider hverken Pia eller jeg. Pia prøver en del hatte men der er ikke nogen der rigtig passer til hende.

Vi drikker et par happy-hour drinks og får lidt at spise inden vi er færdige.

 

07.01.2012 Sint Maarten – Phillipsburg

Thomas, Pia og jeg tager til Simpson Bay med en deletaxa – de kører hele tiden og koster et par dollar per mand. Vi går i Budget Marine for at købe nogle ting til båden – en hel masse smådele som tager lang tid at finde – vi er derinde i 2 stive timer. Pia bliver utålmådig og går ind til byen men der er kun lidt at kigge på og vi er sultne.

Vi mødes på broen hvor alle skibe ind til bugten kommer igennem. Thomas vil gerne tage et billede men kameraet kan han ikke finde – panik – afsted til Budget Marine. Det viser sig at det er glemt hos computerbutikken vi startede i – så er der ro på igen.

Pia og jeg er gået på yacht klubbens pub ud til broen i mellemtiden for at få noget at spise og drikke. Det er sjovt at se når de store megayachts skal igennem broen der er mandskab for, agter og på siderne for at give informationer til styrmanden. Til info koster det dem $1000 at få broen åbnet. Som en lille happening er de på et af megayachtene klædt ud som superhelte – rimelig cool.

Som en sidste oplevelse skal vi ud for enden af landingsbanen hvor der er en lille strand – stranden ligger sådan at når de større fly skal starte er der sandstorm og hvad der måtte ligge på stranden vil ende i vandet! Der er en del store flyvere der har take-off imens vi er der – vi stiller os lidt til siden så vi ikke bliver blæst helt omkuld – men der er nogle der stiller sig midt for og kæmper for at blive stående imens de bliver sandblæst. Denne oplevelse kan vi kun anbefale – det er noget specielt.

Vi mødes alle i Phillipsburg – drikker et par drinks og spiser på marinaens restaurant. Vi køber ind til en uges tid i supermarkedet så vi kan lave lidt mad på båden.

Caribien:Jul i Rodney Bay til nytår på Nevis

Lørdag den 24.12.2011
Vi tager afsted ved 6-tiden fra Soufriere – det er meget tidligt vil
nogle sige. Under land er der næsten vindstille men lidt længere
udefra kysten er der mere vind. Kysten er spækket med stejle
skråninger og små landsbyer nær vandet – det er en flot tur. Halvvejs
op til Rodney Bay gør vi holdt i Marigot Bay – der er en bugt med
omgivet af 70 meter høje klipper. Og inden i bugten er der en
sandstrand med kun palmer på. Der er tvivl om vi skal ligge for anker
et par timer eller bare sejle videre. – efter lidt manøvren rundt
sejler vi ud af bugten – vi skulle jo gerne til Rodney Bay inden
butikkerne lukker. Rodney Bay er kendt for at være første havn efter
Las Palmas når man krydser atlanten med ARC'en(Atlantic Race for
Cruisers) – det var planen at tage af sted fra Las Palmas et par dage
før løbet startede men det nåede vi ikke. Der ligger en større
megayatch med navnet Big Fish ved indsejlingen til Rodney Bay Marina –
der er en 60 meter. Thomas kalder marinaen op og får en plads angivet
i havnen – vi kan ikke umiddelbart finde broen i vores Cruising Guide
men vi finder den hurtigt indeni marinaen. Det er en plads på
megayatchbroen – vi er forundrede men lægger til ved I18. Der ligger
nogle megayatch'er inklusive sejlbåde på en 30-40 meter – vi føler os
noget små. Marinaen er et større afspærret område med vagter hvor de
værste banditter bliver holdt ude. Ud til vores bro står der
yderligere et par vagter og på et skilt ud til broen står der Marsec
level 1 – der står for allerhøjeste sikkerhedsniveau.
Nabomegayatchen på 70 meter afgår og Big Fish kommer ind. Båden har
sit ejet elværk kørende hele dagen og natten – det larmer. Der er
strømudtag på broen men de vil åbenbart hellere bruge deres eget.
I bunden af Marinaen er der et par shoppingcentre – Henrik, Lasse og
Morten tager ind for at købe de uundværlige fødevare til juleaften som
ris til risalamande, kirsebærsauce og øl.
Henrik og Lasse har åbenbart købt julegave så Blue Marlin kaptajnerne
farer op i den nærmeste butik for en et par gaver – det lykkes.
Henrik og Lasse går i gang med den helt store julemenu – efter vi
havde fået en enkelt øl til at varme op på. Brune kartofter, rødkål,
helstegt and og sovs til – det bliver ikke bedre.
Risalamanden lykkes det også at få lavet – der er rigeligt – vi kan
faktisk kun spise halvdelen. Lasse giver faktisk op efter et par
skefulde og tjekker sin portion for mandlen. Mandlen bliver ikke
fundet! Det er første gang vi oplever det – lidt underligt. Nok om det
selvom det er klimakset på juleaften.
Vi finder på et nyt klimaks – vi drikker os fulde. Op til de par barer
der ligger i marinaen og får et par punch og et par øl senere hen –
der er folk på barerne men det ebber mere og mere ud hen mod 1-tiden
hvor de lukker.

Søndag den 25.12.2011
Vi sover til vi vågner inden vi tager afsted til Martinique – vi er
vældig sløve i betrækket. Vi sejler efter morgenmaden. Thomas og
Morten kæmper igen med at få tømt sortvandstanken til agtertoilettet –
det er noget hårdt efter en lang juleaftensdag. Der kommer rigtigt
mange gipsagtige klumper i indløbet til pumpehuset og impelleren – vi
må da snart have fået det sidste ud. Jeg bliver lidt søsyg undervejs
og Thomas tager over. Det er ikke meget Thomas og jeg får set den
smukke tur fra St. Lucia til Martinique. Vi kommer dog lige op til
Diamond Rock syd for Martinique – der ligner et dødningehoved – er
ligesom en kæmpesten med hulrum og andre finurlige faconer.
Vi ankrer op ud for Fort de France – der ligger et par andre skibe men
det er ikke mange. Thomas går op til inddeklaringen men de er lukket.
Vi skulle jo gerne have fundet ud af om Lasse og Henrik kan afmønstre
på Martinique der er en del af Frankrig og dermed EU – det er ligesom
planen. Thomas og Henrik finder hotel imens de resterende gør rent på
båden. Vi tager ind for at finde en taxa til lufthavnen kl. 18.45 for
at hente pigerne(Pia og Else Marie) i lufthavnen. Alt er lukket men vi
finder efter en 10 minutters tid en taxa.
Pigerne fly fra Paris ankommer en halv time før forventet – det er
helt perfekt. Ellers skulle vi have ventet noget tid derude. Vi når
endda at få lejet en bil hos Pop's Car til €180 for 2 dage – så nu ved
vi hvad vi skal lave de næste par dage. Pigerne ankommer noget trætte
men de er klar på at få et måltid på en restaurant i byen. For mig er
det helt mærkeligt at se Pia efter et par måneder adskildt og med ny
frisure– hvordan mon det bliver fra San Juan til Australien det er 4
måneder og mere begrænset med kommunikationsmuligheder. Efter et
lækkert måltid tager vi ud på båden og får indkvateret pigerne på Blue
Marlin.

Mandag den 26.12.2011
Pigerne har mange julegaver med fra Danmark – det er dejligt. Thomas
får blandt andet et sæt seler – dem er han rigtig glad for – selvom
det er mest i spøg vi giver dem til ham. Thomas får klaret
inddeklaringen af alle mænd og det ser ikke ud til at Lasse og Henrik
får problemer med at afmønsterer på Martinique. Blue Marlin får endnu
en julegave af dæksdrengene Lasse & Henrik – et stort blink til at
fange Blue Marlins . Den lejede bil må ikke står stille så det nye
crew Kurt, Else Marie, Morten, Pia og Thomas(med seler på) tager på
tur til St. Pierre den gamle hovedstad som blev ødelagt i 1903 af et
vulkanudbrud. Efter at have fundet en parkeringsplads får vi samlet os
sammen og far får låst dørerne imens der bliver rodet i bagagerummet.
Lige pludselig bliver bagagerummet lukket – med bilnøglen indeni
bilen! Vi har dog lejekontrakten med ud så vi kan ringe til Pop's Car
efter assistance. De vil sende en mand op med en nøgle. Far og Else
Marie venter ved bilen de 2 timer der går inden de får en mand til St.
Pierre. Vi andre går rundt i byen og ser kirken i byen og det gamle
teater med 800 pladser – kirken er bygget op igen men teatret står som
det så ud efter vulkanudbrudet. Der er andre steder i byen stadig
mange bygninger der står nedbrændte og tilgroet.
Efter at vi har fået fat i bilnøglen igen tager vi op mod vulkanen –
vi vil gerne helt op men det regner og regner jo højere vi kommer. Vi
opgiver og tager den snoede vej på midten af øen mod Fort de France –
smuk tur med regnskov og flotte udsigter. Vi når til Fort de France
ved mørkets frembrud – finder en parkeringsplads – og går på jagt
efter en restaurant. Vi er noget sultne eftersom at far og Else Marie
ikke fik noget middagsmad og vi andre kun fik meget lidt. Men der er
lukket over det hele – vi finder kun en restaurant der har åbent – vi
går ind der. Måltidet her er der ikke meget gourmet over.

Tirsdag den 27.12.2011
Tager igen på tur i bilen, denne gang syd på – vi besøger kejserinde
Josephines fødegård. Og ser mere regnskov. Vi spiser frokost i et
lille fiskerleje – så den står på fisk. Vi vender om i den store
marina Marin – vi skal tilbage til Fort de France for at handle ind i
Carrefour inden bilen skal afleveres i lufthavnen.
Vi mødes med Henrik og Lasse for at indtage det sidste måltid inden
vores veje skilles. Vi får spist, drukket og krammet inden de tager
til Trinidad og vi tager til Dominica.

Onsdag den 28.12.2011
Pigernes første sejltur med Blue Marlin – søsygepillerne er i brug. Vi
er på vej mod Dominica og skyder en rigtig god fart. Store bølger fra
Atlanterhavet skyder ind over båden og pigerne skal lige vende sig til
bølgegangen. Thomas og Morten arbejder igen med tømning af
sortvandstanken – det er the neverending story.
Vi ankommer til Dominica efter mørkets frembrud og finder en
ankerplads med hjælp fra Pancho. Vi ligger meget langt fra byen men
tæt på en dykkerbutik – det er derfor vi ligger der. Men der er kun
mig der skal ud og dykke – far er ikke helt klar endnu og Thomas vil
gerne se hvordan jeg klarer den.

Torsdag den 29.12.2011
Vi tager ind til Roseau, der er Dominicas hovedstad. Her bliver vi
forvekslet med turisterne fra cruise skibet, der har lagt til samme
morgen og flere taxichauffører tilbyder derfor turer ind i landet. Vi
takker nej og går i stedet på opdagelse i Roseau. Roseau er en lille
by med huse bygget enten helt i træ eller med en stueetage i sten og
første sal i træ. Byen virker meget autentisk – det er kun lige ved
havnen, at husene er shinet op for at imødekomme de mange turistbesøg.
Om eftermiddagen finder vi en rigtig flink taxichauffør, der kører os
ind i landet til et vandfald(Trafalgar falls) og regnskov. På turen
fortæller han om Dominicas befolkning, natur mm. Turens sidste punkt
er snorkling ved Champagne revet. Ved revet dannes der vulkanske
bobler i vandet og det lykkedes Morten at se og mærke boblerne kilde
på maven, mens han snorkler.

Fredag den 30.12.2011
Om formiddagen tager jeg ud at dykke, mens de andre slapper af på
båden. Dykningen er i Soufriere Bay der er omgivet af kanten på et
vulkankrater. Vi er 3 franskcanadiere og 2 englændere ombord. De 3
canadier er erfarne med 300 dyk så jeg er så heldig at være makker med
en af dem. Der er god sigt og vi er omringet af fisk – og jeg føler
mig virkelig tryg sammen med canadieren. Vi tager den med ro, bevæger
os stille og roligt langs kraterkanten og ser ned i alle huller.
Indimellem er der en fisk dernede eller en moræne der ligger på lur –
de ser ret vilde ud. Jeg har ikke fået nok bly med så jeg begynder at
stige mod overfladen midt i dykket selvom min vest er tom for luft –
det er lidt irriterende. På andet dyk kommer vi helt ud til Scotts
Head der er strøm så det er et sværere dyk end det første – jeg har
fået 1,5 kg mere bly med – det hjalp men de sidste 10 min begynder jeg
at stige vejrs igen. Der er generelt mange fisk men lidt færre end på
første dyk – vi slutter af med at se en Barracuda nær overfladen.
Om eftermiddagen hiver vi ankeret op og begynder sejladsen mod Nevis.
Det er en længere tur der indbefatter natsejlads. Det er noget
varierende med hvor hurtigt vi sejler indimellem er det næsten
vindstille men derefter kommer der god vind og vi går 9-10 knob over
grunden. Thomas tager den første nattevagt fra kl. 22 – 02, hvorefter
Morten og Pia tager næste vagt fra kl. 02-06. Det er en hård vagt og
Pia har svært ved at holde sig vågen. Kl. 06 overtager Kurt og Else
Marie vagten og det er også dem, der klarer indsejlingen til Nevis.

Lørdag den 31.12.2011
Så er vi ankommet til Nevis. Vi ligger for anker et stykke fra
hovedbyen Charlestown. Alle er trætte efter natsejladsen. Det meste af
dagen går derfor med at slappe af på båden.
Vi prøver pr. telefon at bestille bord til om aftenen på en restaurant
på et lokalt hotel, men det er lidt af et gætværk, hvilken kode, der
skal tastes før det almindelige telefonnummer. Det lykkes derfor ikke,
hvorfor det ender med, at Kurt sejler ind i gummibåden for at bestille
bord. Da der ikke ligefrem er en bro at lægge til ved og da bølgerne
slår op mod de store sten ved stranden, så er det lidt besværlig og
Kurt når da også at få våde bukser. Restauranten reklamere med levende
musik samme aften, så det lyder jo festligt og Kurt bestiller derfor
bord.

Da vi senere ankommer til restauranten, er vi de første gæster – og
det viser sig, at vi også er de eneste gæster! Vi spørger efter den
levende musik, men får at vide, at den er aflyst. Som menu kan vi
vælge mellem kylling eller fisk og vi vælger alle fisken. Vi spørger
derfor efter, hvorvidt vi kan få hvidvin. Der er en kun én slags som
Thomas og Pia ser i baren. Det er en kæmpe 5 liters glasflaske med
Chablis. Som viser sig at smage rigtig godt, selvom vi kiggede lidt
skeptisk på den store flaske. Da vi når til desserten, må tjeneren
først lige undersøge, hvad vi kan få. Den eneste dessert er vanilleis,
så det tager vi selvfølgelig.

Da vi afslutter vores restaurantbesøg omkring kl. 22.00, er personalet
næsten hurtigere ude at butikken end os gæster og et øjeblik tror vi,
at Thomas er blevet låst inde i deres iver efter at lukke ned for
aftenen, men han når dog med ud.

På trods af eller måske netop pga. dette lidt atypiske restaurantbesøg
ender aftenen med at blive en ganske hyggelig om end anderledes
nytårsaften.

Søndag den 01.01.2012
Først på eftermiddagen tager vi gummibåden ind til Charlestown. Byen
virker helt død, da alle butikker er lukket og da der næsten ikke er
nogle mennesker på gaden. Med hjælp fra en lokal lykkes det dog at få
fat i en taxi, der kører os til en gammel sukkerplantage, der i dag er
omdannet til restauranten og hotellet Golden Rock Plantation Inn.

Ved ankomsten bestilte vi bord til samme aften, hvorefter vi – med
udgangspunkt i et udleveret vandrekort gik på tur i området. Området
er kendt for at man kan se aber i den vilde natur, men det lykkedes
desværre ikke. Til gengæld så vi geder og grise, der ejes af de
lokale, men som gik frit omkring eller var bundet til en pæl med et
reb. Vi så også farverige men nedslidte træhuse og masser af vasketøj.
Måske er søndag den helt store vaskedag?

Fra Golden Rock Plantation Inn var der også guidede turer op til
toppen af Nevis Peak – øens højeste punkt Men der var ikke flere
guidede ture den dag, da en vandretur tur/retur tager ca. 3 timer,
hvorved det ville nå at blive mørkt, før vi var tilbage.

Tilbage ved restauranten nød vi en drink mens vi kiggede ud over den
flotte have med fint anlagte små vandbassiner. I det hele taget er
hele anlægget gennemført istandsat, hvor nye tilbygninger underordner
sig det oprindelige anlæg. De oprindelige bygninger er udført i den
lokale lavasten med rødmalede skodder for vinduerne og tilsvarende
rødmalede revledøre. I valg af inventar til restauranten såvel inde
som ude er der taget hensyn til bygningsarkitekturen og restauranten
og dens omgivelser fremstår derfor meget helstøbt.

Aftensmaden blev indtaget på en hyggelig og stemningsfuld overdækket
terrasse med en flot udsigt til det caribiske hav. Formodentlig en af
turens bedste måltider, som blev indtaget på en af de bedste
beliggeheder.

Mandag den 02.01.2012 St. Kitts
Om formiddagen letter vi anker og sejler til Basse-Terre på St. Kitts
10 sømil væk. Thomas prøver forgæves at få fat i Port Control - vi
finder en plads i marinaen og lægger til. Port Control kommer ned og
spørger hvorfor vi ikke har kontaktet ham?!? Hvorefter han finder ud
af at hans radio er slukket.
Jeg bliver på båden for at ordne fortoilettet der er stoppet mens de
andre tager op i byen. Fire timer senere er der ikke hul igennem fra
toillettet til tanken – jeg opgiver og venter med at arbejde videre
med det til pigerne er taget afsted.
De andre har shoppet ivrigt – far har købt en fin ring med en stor
diamant til Else Marie – den bliver vist frem da de kommer tilbage til
både. Thomas siger karnevaloptoget starter lige om et øjeblik – så jeg
skal skynde mig at blive klar – hep hep som han siger. Jeg rengører
det sidste på toilettet og skynder mig i bad – det har jeg glædet mig
til hele dagen.
Oppe i byen kan vi høre at karnevallet er startet – men bare rolig vi
er ikke kommet for sendt – et karnevalsoptog tager lang tid. De går 30
meter frem og gør holdt. Danser i deres farverige kostumer til festlig
musik, andre laver skuespil med en tyr, en tyrefægter og en læge.
Senere i optoget kommer der større og større vogne spækket med
højtalere. De sidste 5-6 vogne bliver trukket af en traktor og bagpå
er en generator til at drive anlægget. På vognen er der et hold
musikkere med forstærkere, trommesæt og deslige. Overpå står folk og
danser – det er nogle ret vilde vogne – og man bliver fuldstændig
blæst ud, de spiller meget højt!
Efter mørket er faldet på går vi op på cirkus der er hovedpladsen i
byen og finder en restaurant. Vi kan se at de sidste vogne er ved at
køre forbi og vi kan spise i fred. Der er bare det ved det at de vilde
vogne kører i cirkel ind over pladsen i flere timer efter – vi bliver
blæst lidt ud – men det er ok der er karneval.

Atlanterhavskrydset fra den 2. december 2011 til den 20. december 2011

Her er Henrik og Lasse fine log fra atlanterhavskrydset:

Over atlanten med Blue Marlin.
Logbog:
Fra 21.30 til 21.30 (UTC)

Vagtskema A:
22.00-02.00: Thomas og Henrik
02.00-06.00: Morten og Lasse
06.00-10.00: Kurt

Vagtskema B:
22.00-02.00: Thomas
22.00-03.00: Henrik
02.00-06.00: Morten
03.00-07.00: Lasse
06.00-10.00: Kurt

Dag 1: fredag den 2. December. A.
Afsejling Las Palmas 21.30 (UTC). Efter endt proviantering, tøjvask
osv. påmønstrede Lasse og Henrik. Kurt overlod køjepladserne fremme
ved styrbord og rykkede selv agterud. Henriks surfboard blev suret til
søgelænderet. Den nye proviant nåede vi ikke at stuve, det resulterede
i lidt æg på dørken og raslen natten igennem.

Dag 2: lørdag den 3. December. A.
132 NM.
Det vuggede lidt og søsygetabletter blev indtaget. Thomas og Lasse
havde ufrivillig bomning hvilket resulterede i en knækket blok.

Dag 3: søndag den 4. December. A.
160 NM.
Aftensmaden var grillede kyllingefiletter med ovnbagte parmasankartofler
Første guldmakrel indfanget af storfiskeren Morten. Selvom den kun var
ca 1.5 kg tung, trak den hårdt med 7 knobs fart på skibet. Kurt satte
i bak og vi fik testet det nyindkøbte fiskenet og det nye gokkejern.
Vi så skibet Gladiator (45m) lanterne og det var synligt på AIS'en.

Dag 4: mandag den 5. December. B.
165 NM
Kurt har problemer med watermakeren. Måske et utæt filter. Kurt lagde
sig på sine briller.
En låge i kabyssen blev repareret. Fendere blev flyttet mod stævnen så
der er bedre plads til fiskeriet agterud.
Guldmakrellen røg på grillen i en staniolbakke med grøntsager, fløde
og lidt for meget chili efter nogens mening……
Thomas fik hug på sprutten men den røg desværre af lige før landing.
Vi har monteret GoPro på bådstagen så der kan filmes under overfladen.

Dag 5: tirsdag den 6. December. B.
154 NM
2083 NM til Barbados.
337 NM til krydspunkt.
Watermakeren er ordnet! Så måske vi kan få et bad i morgen. Toilettet
i stævnen rengjort. Dækket er skrubbet fra pulpit til ror. Kurt bagte
rugbrød som blev spist til frokost. Morten og Thomas lavede
grøntsagslasagne med bønnesalat til aftensmad. Der var også lige et
par pølser på grillen. Et stk guldmakrel blev halet i land. Den bed på
den mindste sprutte. Den blev fulgt ind af dens kammerat som svømmede
lige ved siden af og så på. En anden bed på under en kompliceret
bomning Den mistede vi uheldigvis lige til sidst. Mortens fiskehjul
blev ødelagt under strabadserne og må repareres ved dagslys i morgen.
Vi sejler nu kurs 273 som er noget for nordligt. Vi må bomme igen i
morgen. Der blev taget solhøjde i dag. Den ramte 4 minutter forkert så
det var tæt på. Der blev skålt over et lille glas mørkt rom.

Dag 6: onsdag den 7. December. B.
121 NM
Triptælleren siger 129 NM på et døgn. Gennemsnit 5.4 knob.
1962nm til Barbados.
Lasse er blevet slået lidt ud af gulfeber vaccinen. Genakkeren blev
sat med to spilerstager og storsejlet blev taget ned og genuaen taget
ind. Gummibåden blev flyttet midtskibs så agterpladsen kan bruges som
solterrasse og fiskeplads. Ingen bid i dag dog. Styrbors lanterne gik
ud i nattens løb og der er skiftet pære så den igen lyser.
Watermakeren gjorde vi alle fik et friskt bad i agter brusekabine.
Sprayhooden blev syet med segelmaker og sejlgarn. Vi har stillet uret
en time tilbage, da vi har sejlet over de 15 breddegrader. Grillen
stod for pølser og mikroovnen leverede bagte kartofler. Dertil
dressing og salat.

Dag 7: Torsdag den 8. December. B
99nm det sidste døgn
1855nm til Barbados
02.30. Henrik spotter at bagbord skøde til spiler staget er knækket og
frølåret revet i stykker. Man afventer problemet til solopgang. Lasse
er på højkant igen. Henrik og Lasse skrubber agterdækket, så det
bliver fint til sækkestolene og den nye udendørs "fiskerlounge" er
etableret. Der dases i solen i meget stille vejr, solen bager og vi
mærker tydeligt vi snart er nede på 20 breddegrader. Vandtemperaturen
ligger på 23 grader celcius. Kurt tager dagens solhøjde, dog ikke helt
tilfreds med dagens resultat. 5 min. ved siden af. Morten får stuvet
sejlpindene til reserve sejlene under dørken. Vi ser en sort fugl og
der sættes dej over til brød. Fiskeriet går lidt trægt, der overvejes
om vi allerede har tømt atlanten, men det vedtages at der må være mere
at komme efter og alle er positive stemte over de kommende dages
fiskeri…
Kl. 19.00 under opvasken høres et stort brag fra stævnen! Styrbords
skøde til genakkeren er gnavet over og spiler staget slår til siden.
De 3 kaptajner får dog hurtigt løst problemet med nyt skøde og ny
rigning. Genakkeren står nu til styrbords side uden spilerstager.
Dagens menu består af pastasalat og nybagt brød kreeret af Lasse og
Henrik, dertil drikkes en kølig Cruzcampo pilsner. Dejligt.

Dag 8: Fredag den 9. December. B
113 NM
1727 NM til Barbados.
00.30 spottes lanterner til bagbord. Radaren viser at skibet er 2 NM
væk, men det er ikke at spore på Ais'en. Der drøftes om der er tale om
pirater, men konklusionen ender på en coaster med fuld kaptajn. Lasse
vandt over Morten i yatzy. Kurt råber: "Der er bid!" og Henrik og
Thomas bliver revet ud af sengen kl. 8.00. To guldmakreller ender på
dækket og får et gok. Den ene er ny rekord på omkring 2 kilo. En time
senere er den gal igen og rapalaen har fået en wahuu på krogen. Kurt
får skibet ned på 2 knob og det lykkes Morten at få den ombord. Han
renser den selv. Der bliver skuret lidt dæk og Lasse og Henrik renser
sprayhooden for det medbragte danske mos. Morten og Thomas lodder en
harddisk. Størstedelen af besætningen ser et par flyvefisk. Nu er vi
altså sydpå. Genakkeren laver pludselig timeglas og dens straf bliver
umiddelbart at blive taget ned. Imidlertid får Thomas og Kurt bakset
den om til bagbords side og den bliver hejst igen. Genoaen bliver
taget ned for natten. Vi spiser sent. Wahuen og den lille guldmakrel
har været på grillen i foliebakke. Smørsovs a la Lasse og kogte
kartofler. Vi får vin fra Bilbao til maden. Forresten fik vi også en
rom tidligere på dagen, da det er to måneder siden Blue Marlin sejlede
fra Danmark. Desuden ramte vi det fastsatte krydspunkt på 20 nord, 30
vest. Hen omkring aften tager vinden til og vi kommer igen op på de 6
knob efter et døgn med sløj vind.

Dag 9: Lørdag den 10. december. B
148 NM
1574 NM til Barbados.
153 NM tilbagelagt distance ifølge triptælleren.
1022 hektopascal står der på barometeret.
Lasse tabte i yatzy til Morten hvilket var klimaxet natten over. Kurt
så den flotte fugl med den lange hale her til morgen og senere var den
lille sorte der flyver lavt hen over vandet et lille smut forbi. Ved
middagstid tog vinden til og det blev for risikabelt at sejle med
genakkeren. Genoaen røg op i stedet og Blue Marlin mistede lidt fart
men holdte kursen. Autopiloten strejkede og Kurt håndstyrede en times
tid indtil Thomas fik den i gang igen. Nu har alle set flyvefisk.
Mange endda. De kommer op af vandet tæt på båden og flyver 50-100
meter væk før de dykker igen. Vi satte sildeforfang på stangen men de
var ikke interesserede. Vi ved heller ikke noget som helst om de
flyvefisk og vi håber der ligger et par stykker på dækket i morgen
tidlig. Lasse lavede italienske kødboller i tomatsovs med spaghetti.
Søen får Blue Marlin til at vugge meget og vi må sande det er
vanskeligt at være i kabyssen under høj sø. Man skal holde på bestik
og glas når man spiser. Morten fik kun en halv øl til aftensmaden.
Resten røg på gulvet. Lige da mørket faldt på var der hug på sprutten
og Lasse trak en monsterlignende fisk ombord. Den var slimet og havde
et drabeligt gebis og havde bidt sprutten halvt i stykker. Den fik et
gok og røg i køleren og står overfor en større undersøgelse i morgen
ved dagslys da den umiddelbart ikke er at finde i nogle af
fiskebøgerne. De store øjne kunne tyde på den kom dybt nedefra. Den
mindede lidt om en hornfisk i dens seje skind og bløde bug. Vi sejler
omkring 8 knob udelukkende på mesanen og genoaen. Hvis det fortsætter
sådan er vi halvvejs i morgen aften.

Dag 10: Søndag den 11. december.
170 NM (ny rekord!!!)
1395 NM til Barbados
1022 hektopascal står der på barometeret.
Høj sø og alle havde svært ved at sove hvilket betød en morfar eller
to i løbet af dagen. Under natten kom der et regnskyl og kortplotteren
blev fugtig og strejkede. Thomas skilte den ad den blev lagt til tørre
inde ved kompressoren. Man følte sig lidt nøgen uden selvom der er
rigeligt med udstyr til at holde kursen. Vi satte uret endnu en time
tilbage og vi er nu på -3 i forhold til UTC. Det er ikke tilrådeligt
at se video under høj sø. Man bliver totalt udmattet i krydderen. De
to slags fugle vi ser af og til herude var forbi igen i dag. Solhøjden
passede på en studs i dag!! Fiskeriet kom først i gang sent pga den
høje sø, men medførte ingen hug. Vi fik en omgang af Else-Maries
frikadeller og lidt kartofler, ærter og bearnaisesauce til aftensmad.
Beholdningen af frisk grønt kører på pumperne og Kurt tager
kosttilskud så han slipper for skørbug. Vi så en tanker til styrbord.
Næsten 300 meter lang og 5 sømil væk viste AIS'en. Den skulle til
Nigeria.

Dag 11: Mandag den 12. december.
167 NM
1230 NM til Barbados (men på en anden GPS end normalt). Ipaden siger 1234.
1021 hektopascal står der på barometeret.
En hval! Flyvefisk på dækket! Thomas og Henrik hørte end lyd til
styrbords side og det var en hval der var oppe for at puste ud. Den
var ikke så stor, ca 5 meter, og sort med en lille rygfinne. Hvilken
slags vides ikke. En flyvefisk var ved at entrere Kurt kahyt gennem
det øvre vindue. Lasse tog den i spanden og gik en runde og fandt
yderligere to stk der var afgået ved døden på dæk. Kurt så en fender
ligge og flyde rundt og styrede udenom. Klokken 3.38 UTC rundede vi
halvvejsmærket. Det blev fejret om eftermiddagen med en god flaske
champagne og nogle fyldte chokolader. Vejret er omskifteligt. Fra sol
til regn og blæst på kort tid og vi har haft skodderne i nærheden hele
tiden. Det vugger meget og Blue Marlin krængede over de 35 grader og
kom under vandlinien ved søgælenderet. Henrik smadrede en skål i
kabyssen og bådens rullen fik ødelagt hanken på Thomas' kaffekop. Der
var to store hug på makrelrapalaen men de smuttede begge to. Der blev
ryddet op på lagerpladserne og kabyssen blev fyldt til randen med de
resterende madvarer og det ene køleskab blev tømt for at spare strøm.
Gassen blev testet og den virkede og aftensmaden, kylling, grøntsager
og ris, blev lavet derpå.

Dag 12: Tirsdag den 13. december.
148 NM
1080 til Barbados (men på en anden GPS end normalt). Ipaden siger 1082
1020 hektopascal på barometeret.(Lasse er ret overbevist om at det ikke virker…)
Kortplotteren strejker stadig. Morten og Lasse fik en hektisk
nattevagt med meget omskifteligt vejr, fra vindstille til kuling på 5
min! Vinden tog til ved 6 tiden og resten af dagen er gået med høj sø
og en del vuggen. Solen har dog varmet godt og en rød skulder blev det
til for Lasses vedkommende… Frokosten bestod af gårdsdagens fangst -
vingerne blev klippet af de tre flyvefisk som kunne godkendes af
levnedsmiddelkontrollen og de blev stegt i smør på panden. Der var
nybagt rugbrød til. Alle synes de smagte godt, men der var delte
meninger om hvorvidt de smagte som sild eller ej. Vandtemperaturen er
oppe på 26,5 grader og der drømmes om en dukkert, det er også ved at
være 6 dage siden sidste bad. Thomas brugte dagen på at tørre tøj,
ikke uden besvær, da søens sprøjt ville anderledes. Dette udløste en
del frustration af den efterhånden langskæggede skipper. Kurts mening
om dagen: "dér ikke er sket en skid idag!" Thomas synes det blæser "en
halv pelikan", men en sådan har vi nu endnu ikke spottet herude… håber
også på at se en hel i stedet, når vi nærmer os land snarligt…

Dag 13: Onsdag den 14. December
156 NM
911 til Barbados fra kortplotteren som er genopstanden af og til.
913 til Barbados (men på en anden GPS end normalt). Ipaden siger 915.
1019 hektopascal på barometeret.
Intet nævneværdigt på nattevagterne. Men så gik der fut i fejemøget da
Henrik under morgenkaffen spottede to hvaler til styrbord. Det viste
sig at være en hel flok, men vi er lidt uenige om antallet. De legede,
svømmede på ryggen under båden og kom op på den anden side. Måske det
var finhvaler men biblioteket er som sagt ikke på den stærke side når
det gælder fiskebøger så det må tjekkes senere. Efter en time til
halvanden forsvandt de. Nogle af dem svømmede hen og kiggede på
sprutten og rapalaen, men var kloge nok (heldigt for os) til ikke at
bide på. To guldmakreller var lidt sløvere og bed på de to stænger på
samme tid. Den ene mistede vi men fik den anden op på siden af båden.
Da Thomas stak nettet ud for at få lande fangsten, skiltes nettet fra
stangen! Utroligt nok landede det lige i knolden på fisken og krogen
fik fat i netmaskerne og vi fik både net og fisk op på dæk. Nu skal
det net ha' noget locktite….. Kurt satte gang i watermakeren og vi fik
en tur under bruseren så vi nu kan holde til hinandens lugt. Vi smed
en guldmakrel på grillen og den genvandt lidt popularitet blandt
besætningen og er ikke så uønsket på krogen længere. Vi fik for resten
også lige en kold bajer i dag. Vi kom jo under de 1000 sømil til
Barbados. En franskmand kaldte os op på vhf'en og ville ønske os god
tur. Han havde kurs mod Martinique. Han er lidt langsommere end os og
vi overhaler ham ved ca 24.00.

Dag 14: Torsdag den 15. December
157 NM
762 til Barbados (men på en anden GPS end normalt). Ipaden siger 763.
1017 hektopascal på barometeret.
Thomas blev ramt af en flyvefisk under nattevagten. Lige i siden. Han
rakte ud efter den genstand der lå ved siden af ham og fandt først ud
af det var en fisk da den sprællede. Han gav et hyl fra sig… Det var
en kamikazefisk. Den var hoppet helt ind til roret. Tang flød rundt i
overfladen så fiskeri var umuligt. Storsejlet skulle op da vinden var
vendt med mulighed for halvvind. De sejlpinde der var itu skulle
demonteres først og det tog sin tid mens vi sejlede op mod vinden 6
sømil i den forkerte retning. Yderligere komplikationer da den største
skylle vi hidtil har oplevet valgte at indtræffe midt under dette
virvar. Alle blev gennemblødte og specielt Kurt frøs og måtte ned og
skifte tøjet. Henrik og Lasse skjulte sig lidt under sprayhooden. Nu
er alle sejl sat inklusiv foggen og vi sejler på kursen mellem
halvvind og bidevind. Vi fik en sund brunch i dag med bacon, baked
beans og røræg så aftensmaden blev droppet.

Dag 15: Fredag den 16. December
132 NM
626 NM til Barbados
Den største flyvefisk hidtil (ca 25 cm) og den mindste (ca 5 cm)
landede på dækket. Regn og rusk under nattevagten men god fart på Blue
Marlin. Til morgen var det roligt og det var vanskeligt at få vind i
sejlene så motoren måtte til hjælp af og til. Næsten alle blink og
sprutter blev testet i dag men lige lidt hjalp det. Ingen hug bortset
fra lidt tang der fik hjulet til at løbe. Et sejlskib nærmede sig
bagfra til bagbord og vi troede det var franskmanden som havde
indhentet os. Der var nærkontakt da de sejlede tæt forbi os og det
viste sig at være en italiensk båd med nogle af de drenge Lasse og
Henrik havde mødt i Las Palmas. Store jubelråb fra begge både. De
havde kurs mod Antigua og bedre vind end os. Email adresser blev
udvekslet på vhf'en så de billeder vi tog af hinanden kunne sendes.
Forhåbentlig nogle gode af Blue Marlin selvom vasketøjet fyldte
søgelænderet ud. De blå stuvningskasser agter blev skuret så de blev
blå igen og bagbords lanterne blev fikset. Lasse legede strandløve og
blev straffet med røde skuldre. Pizza til aftensmad. En med peperoni
og gorgonzola, en med skinke og en med ansjoser. Lasse og Henrik åbner
pizzaria ved hjemkomst. Der bliver kigget efter stjernetegn til
navigation. Ikke alle er til at finde men vi er godt på vej. Morilden
glimter flot i Blue Marlins kølvand.

Dag 16: Lørdag den 17. December
134 NM
487 til Barbados ca. Alt udstyr næsten enigt i dag.
1019 på barometeret.
Alle bortset fra Thomas var oppe og se solopgang. Der var hug på
Mortens stang umiddelbart efter solen stod op men de er ikke til at
lande for tiden de der fisk. Motorkraft hele dagen. Vindløs.
Vindmålerens pålidelighed diskuteres i forhold til bådens hastighed og
retning. Lige lidt hjælper det. Der er ikke nok vind til at sætte
sejl. Kurt stoppede motoren midt på dagen og badebassinet blev fundet
frem og fyldt og store badedag blev iværksat. Thomas var primusmotor
for en dukkert midt på atlanterhavet mens skibet var i bero. Lidt
mærkeligt at svømme med 2-4 kilometer vand under sig. Sprutten blev
sænket ned på 300 meters dybde men heller ingen fisk der. Under
sejlads bliver badebassinet til et bølgebassin så man måtte kæmpe lidt
for at holde vand og sig selv indenbords. Morsomt var det. En
ordentlig omgang tunsalat og æg til frokost med en Tropical til.
Afslapning i sækkestolene. Vi kom under de 500 sømil til Barbados og
en velfortjent gin og lemon blev kørt indenbords. Lasse mixede lidt
salat og kogte nogle tortellini til aftensmad.

Dag 17: Søndag den 18. December
136 NM
338 til Barbados
1019+ på barometeret.
Så kom der vind i sejlene. Klokken 22.00 hejste Thomas og Henrik sejl
og vi skød 6 knob. Vandtanken blev tømt. 1800 liter vand anvendt. Om
morgenen lavede watermakeren 400 liter vand på 1 time og et kvarter og
der er lidt vand i tankene igen. Det smager ok, lidt tamt og lidt af
salt. Hidtil største guldmakrel landet. Den trak godt i snøren men
fangstkrogen fik sin jomfrufødsel og hev den på dæk uden problemer. 3
kg farveglimtende muskelfisk. Genakkeren blev sat og arbejdet blev
belønnet med melon og tørre kiks til frokost. Gummibåden fik en tur
med børsterne så den er klar til søsætning på Barbados. Så fik vi sgu
en Tuborg i solen. Den friske fisk blev fileteret og gjort
asiatisk/indisk i et fad på grillen. Det bliver bælgravendes mørkt
herude når solen går ned. Vi glæder os snart til at se land.

Dag 18: Mandag den 19. December
143 NM
185 til Barbados. 186 iflg GPS nummer 2. Ipaden siger 188.
1019 på barometeret.
Problemer med at tømme tankene. Morten tog arbejdshandskerne på og fik
løst det beskidte job. Thomas landede den største guldmakrel hidtil.
Godt 4 kg sagde fiskevægten. Vi havde egentlig benådet den og Henrik
forsøgte at få krogen ud men den var kroget godt og det lykkedes ikke.
En tang havde været ønskværdig. Så den røg på dæk og fik et gok. Nu
kan man forstå hvorfor den kaldes en dolphinfish. De store
guldmakreller har en høj markant pande. Fryseren er godt fyldt op nu.
Lasse forsøgte at kontakte Båten Anna som måske er på Barbados, for at
høre om mulighederne for svaj og havneplads, men han kom ikke igennem.
AIS'en i redningsvestene blev testet og dukkede fint frem som alarm på
både kortplotteren og nede ved kontrolbordet. Det var fin sejlads i
dag med genakkeren oppe på en halvvind. Storsejlet blev strøget nogle
timer da vinden gik til agter og den skyggede for genakkeren. Hen mod
aften kom vi op på 10 knob. Det blev en rigtig grill aftensmad med
bøffer, majskolber, pølser og kartofler. Vi tømte den 3 liters
vindunk.

Dag 19: Tirsdag den 20. December
172 NM (vi afslutter lige med ny rekord!!)
5, 6 og 7 NM til Barbados på de forskellige måleinstrumenter.
Lasse og Henrik tog fat en sidste gang som dæksdrenge på Blue Marlin
og gav cockpittet en skuring. Vi spillede en gang 4-række yatzy mens
vi ventede på at Barbados forhåbentligt dukkede op i horisonten. Det
skete med 35 sømil igen kl 15.00. Så fik vi da lige en rom. Fra den
gode flaske. Thomas fik et kæmpe hug på sprutten og næsten hele linen
røg ud. Uheldigvis fik den kæmpet sig af krogen. Vi er sikre på det
var en tun af den store slags. Vi fik en stor frokst/aftensmad med
alle resterne fra køleren. Nu er der plads til nye varer igen. Kurt
startede watermakeren så vi har frisk vand til et bad i morgen tidlig
så vi kan se nydelige ud til indklarering.

Lasse og Henrik takker af efter en fantastisk atlanterhavskrydsning
med godt selskab, god sejlads, dejlig mad og enorme mængder af guf.

Lissabon til Las Palmas 25. november 2011 til den 2. december 2011

Sejlturen til Las Palmas går over al forventning med 6 knob i
gennemsnit. Vinden varierer noget med retningen men for det mest er
det en frisk vind fra nord/nordøst. Der bliver sat fiskestænger ud
igen og Thomas fanger en guldmakrel på ca. 2,5 kg men vi har hverken
net eller en krog til at få fisken op så det ender med at
guldmakrellen tager forfang, blink og krog når vi prøver at få den op
– det er lidt en nedtur. Men nu er vi overbeviste om at der er fisk
dernede – så vi sætter krog ud de næste dage – men vi mangler en
taktik til at få fisken op når vi har en på krogen. Vi fanger ikke
mere inden ankomsten til Las Palmas men vi har gejsten – det er altid
stort.

Vi ankommer til Las Palmas klokken 4 om morgenen. Vi prøver at ligge
for svaj udenfor marinaen men ankerkæden sætter sig på tværs og vi
vælger at gå i marinaen. Tillægning ved bro går fint og vi lægger os
til at sove. Vi ligger på politiets bro - det er båden ved siden af på
billedet.

Dagene i Las Palmas går med at gøre båden klar til atlanterhavskrydset
– proviantering til 4 uger og indkøb af skibsdele. Den første dag
kommer der et par danskere forbi som søger en båd at komme over
Atlanten med. Det er besluttet hjemmefra at vi ikke umiddelbart tager
gaster med så jeg tænker ikke mere over det. Thomas og far overvejer
det og aftenen før vi tager afsted begynder Thomas at snakke lidt mere
seriøst om det. Senere på aftenen møder vi så gasterne tilfældigt i
den gamle by – de virker tilforladelige og til at omgås. Den ene er
kok – det kan vi godt bruge og den anden har en del lystfiskererfaring
den har vi tillige brug for.

Næste dag – som er afgangsdagen - beslutter vi os for at tage en snak
med dem inden vi tager dem ombord. De står på båden en times tid efter
– vi snakker lidt og de bliver antaget.
De får nu travlt med at pakke, købe ind, vaske tøj, ordne forsikringer
og købe lidt udstyr inden vi mødes på båden ved 18-tiden.
Vi fylder båden med vand og diesel og vi lægger fra bro ved 21.30
tiden den 2. december 2011. Med ombord har vi lystfiskeren og
livsnyderen Henrik og kokken Lasse fra Hammel.

Bilbao til Lissabon fra den 14. november 2011 til den 25. november 2011

Den første dag i Lissabon er vi på sightseeing i regnvejr og 11°C –
det er koldt. Vi går bare lidt rundt i byen det vi nu gider – vi ser
nogle gamle sporvogne og kommer forbi Sé Katedralen.
Sidst på dagen tager vi en sporvogn ud til Belem tårnet – det er
desværre med en moderne sporvogn. Belem tårnet er ikke specielt stort
men alligevel har de fået plads til en 5 etager i højden med et rum på
hver etage.

De næste par dage går med at få ny batteribanke ombord i stedet for
den dårlige vi har og montering af VHF antenne på toppen af
mesanmasten så vi kan se nogle AIS skibe igen.
Om aftenen den 25. november slipper vi fortøjningerne og sætter kursen
mod Las Palmas.

Lidt kort rejsebeskrivelse og intet billede for min computer fik en
skylle saltvand på vej over atlanten og er ikke rask mere.

Bilbao til Lissabon fra den 15. november 2011 til den 21. november 2011

Vi går for motor det første stykke men motoren brokker sig mere og mere. Det ender med at far og Thomas skifter filter på motoren men det er ikke lige sådan at få luftet motoren ud igen. De kæmper og kæmper imens vi driver for vinden - den forkerte vej!

Imens de arbejder med motor prøver jeg at styre lidt hvor vi driver henad og så vi driver på læns. Det er det mest behagelige når man skal arbejde nede i skibet - især hvis der er lidt sø - som der er den dag. Vi driver hele dagen langs kysten og tidligt på natten kaster vi ankret tæt på kysten - i en stenbund. Vi får bundfæste med det samme - men skibet kommer til at ligge parallelt med bølgeretningen - så natten bliver lidt anstrengende. Næste dag vil vi gerne have gang i motoren og efter et par timers udluftning af motoren kommer den igang. Storsejlet og genuaen får vi monteret så vi kunne gå for sejl hvis der kommer lidt vind. Der kommer lidt vind fra tid til anden som gør at vi nogle gange går fra 4-5 knob og ned til kun 2.5 knob. Så er det vi slår over til motor. I løbet af dagen bliver det dog en mere stabil vind fra syd men henunder aften går det over og bliver en hård vind med vindstød af kulingstyrke. Det værste er ikke vinden men bølgerne der gemmer de små fiskerbåde og vi selv er nok også lidt svære at se for andre - men de større skibe kan se os på AIS når de kommer tæt nok på. VHF antennen til AIS modtog vi samme dag som vi tog afsted fra Bilbao så den nåede vi ikke at sætte op så det er kun en 1 sømil vi kunne se de andre skibe og vise versa istedet for en 25 sømil.

Langs nordkysten er der nogle høje bjerge med sne på den øverste del - vi har ikke lige regnet med at se sne på vores tur men nærmere palmer. Om aftenen er der flere steder hvor man kan se ind i dalen med bjergtoppe der stikker frem i lag i den lette dis og fiskerlejer der ligger idyllisk ved flodernes udmunding. 

Ud for Porto blev fiskestængerne blev hevet frem for første gang - vi har ikke for alvor fisket før så her første kunne det være interessant bare at have linen ude et par timer uden at fange noget - vi ved faktisk ikke rigtigt hvad vi skal gøre ved fisken når vi har en på krogen. Til at starte med kører vi linen en 100 meter ud men indimellem hopper blinket op af vandet stedet for at befinde sig på 3-4 meters dybde. Vi kører linen et par 100 meter til ud så begynder det at blive et mere konstant træk - det er kun de lange bølger der hæver og sænker farten på blinket. Vi fanger ikke noget den dag men det er meget hyggeligt at sidde i sækkestolene men fiskestangen imellem benene - men vi er lidt stavnsbundet da vi ikke har nogen fiskestangsholder eller kom på andre gode ideer til at holde stangen.

De resterende dage ned til Lissabon er der ikke meget vind der kunne bruges til noget - men en meget betagende kystlinje. Klipper hvor bølgerne slår min. 20 meter op, flotte fyrtårn og grønne enge. Der kommer noget vind fra nord de sidste 100 sømil til Lissabon - det er nødvendigt for vi kan ikke lade på den vigtigste batteribank til navigationsinstrumenter og kurscomputeren når hovedmotoren kører. Det virker ikke som det skal.

Under indsejlingen til Lissabon får vi en gang kyllingbryster fra grillen med tomater, peberfrugter og asparges der lige er vendt på panden - det smager godt. Vi sejler 6.5 knob uden at vi gør noget for at sejle stærkt - vi har også en 1.5 knobs medstrøm der hjælper. Der er et godt stykke ind til havnen nærmest byen som vi har valgt at gå ind i - men turen derind er hyggelig med gamle fæstningsværker hele vejen, fyrtårn, belemtårnet, Vasco da Gama monumentet, elmuseet og den store bro over floden Tejo. Broen larmer helt vildt da vi sejler under den for køreunderlaget er blot elefantriste og toget kommer samtidig. Det er godt vi ikke har valgt marinaen der ligger lige under. Vi sejler videre til den næste marina der er angivet som en marina for udlændinge og den er dyb nok. Vi tager sejlene ned og sejler forbi svingbroen der er åbnet for os. Det er en gammel industrihavn hvor der er lagt flydebroer ud til bådene. Den er pænt stor - længst ude ligger der nogle store sejlskibe og motorbåde. Så vi sejler længere ind i havnen hvor flydebroerne fylder det meste af bassinet. Vi kan ikke lige se nogle pladser men far sejler længere ind og der dukker nogle frie pladser op. Vi lægger til og går til køjs.

Bilbao uge 46 fra mandag den 14. november 2011 til tirsdag den 15. november 2011

Nu nærmer afgangen fra Bilbao sig - det bliver underligt at komme på vandet igen. 

Far kæmper videre med reparation af dækket, Thomas får Mini-C til at fungere og opsat ny VHF antenne mens jeg tager på de sidste indkøb hos isenkræmmer, supermarked, grønthandler((min. 35 kg grønt på ryggen) og slikkiosk(2 kilo slik til €20). Jeg kom blandt andet forbi det gamle fiskerleje i området hvor der var en mand på vej ud og fiske i sin jolle. Trappen, stræderne og den gamle fiskerlandsby ned mod lejet var snæver og hvidkalket - meget fint. 

Sejlmageren får fikset fokstaget, repararet storsejlet og genuaen kommer hjem som planlagt. Det er lidt utroligt at både forstag og genua er kommet til tiden - det kan vi ikke klage over. Vi fik sammen med sejlmageren hevet sejlet op og rulle tdet ind. Han ville gerne have vi sejlede en lille tur for at justere sejlet og i det hele taget se hvordan det står i vinden. Alt så godt ud men far og Thomas syntes ikke rigtigt der var de forstærkninger som vi havde betalt for. Så ind til broen igen, ned med sejlet og om bag i sejlmagerens Golf Cabriolet. Han ville have det klar til klokken 20 så han havde 4 timer til at forstærke sejlet. 

Imens fik vi ringet hjem og spist en enkelt steak på restaurant. Samme sted får man et pænt glas hvidvin til €1.15 - så det tog jeg selvfølgelig igen. Det blev faktisk til et dobbelt glas.

Vi fik genuaen igen og tog afsted fra Bilbao ved 22-tiden. Det var noget hektisk - mesansejlet var det eneste der var oppe - så det var for motor det næste stykke tid.