Søndag d. 16. september 2012
Illustration 1: This is a fish!
Tidligt om morgenen sætter Ebbe fiskestagerne og kort efter Thomas og Axel er stået op, er der gevinst. På Axels stage er der en stor fisk, som hurtigt løber ud med alt snøren. Snøren holder heldigvis og kampen kan begynde. Vi får den halet ind til siden af skibet og med en hastighed på 2-3 knop, er den nem at tage med fangstkrogen. Det er en Great Barracuda på ca. 10 kg og 112 cm, så en fin fisk af en anseelig størrelse. Vi parterer den, men erfarer desværre efter lidt opslag i vores fiskebøger at en Great Barracuda på over 100 cm kan være giftig. Vi må skuffede smide den ud igen, da vi ikke vil tage chancen med at spise den. I stedet tages hakkebøffer med bagekartofler og brun sovs til. Efter maden tages en drink, mens vi kigger på boreplatforme, som vi passerer. Om natten løjer vinden af og Thomas og Axel sejler 9 sømil på deres nattevagt på fire timer. Det er dog ikke så slemt, da vi ikke ønsker at anløbe Semerang for tidligt, mens det stadig er mørkt. På nattevagten får Thomas og Axel også mailet med Tyuono der er en lokal turistagent. Han skal hjælpe med at arrangerer vores tur på Java.
Mandag d. 17. september 2012
Illustration 2: Os alle i himlen på Borobudur.
Vi ankommer til Semerang havn om morgenen. Semerang havn er en industrihavn uden lystsejlere, så vi er spændte på, hvor vi kan ligge. Da vi når lidt ind i havnen, bliver vi vinket ind til et skib, som vi ligger os udenpå. Det er et navigationsskib og skal vist ikke ud at sejle de næste dage (vi kan ikke helt få et endegyldigt svar). Efter besøg af politiet, som dukker op, tager Thomas ind til myndighederne for at tjekke ind. Politiet oplyser at der findes en marina 4 km længere mod vest. Kurt tager en taxi ud til marinaen for at vurdere om vi skal flytte derud. Der findes stort set ingen marina og derfor besluttes det at blive liggende. Kurt og Axel er oppe at snakke på lodskontoret for at høre om det er i orden, at vi bliver liggende, hvor vi ligger. Det er ingen problem og de skal nok flytte skibet, hvis navigationsskibet skal sejle. Vi beslutter derfor at blive liggende og lukker båden grundigt af. Vi sætter poser på alle udluftninger så der ikke kan komme kakerlakker ombord. Efter skibet er pakket ned og Thomas har været ved myndighederne, bliver vi hentet af chauffør der skal køre os til Yogyarkarta. Vi har aftalt en 3-dags tur med rejseagenten Tyuono som indbefatter hotelophold i Yogyarkarta, besøg på templerne Borobudur og Candi Sukur, og vulkantur til Gunung Merapi. Så af sted går det, kort over middag, mod Borobudur. Det er en tur på ca. 100 km, men i den tætte indonesiske trafik tager det 3½ time. Vi ankommer til Borobudur omkring kl. 15.30. Vi bruger et par timer på templet der er verdens største buddhistiske tempel og er meget overvældende. Der er mange fine udskæringer i vulkanstenene som det er bygget af. Vi har en guidet tur på en time, hvorefter vi udforsker det selv en times tid inden templet lukkes for besøgende. Det består af 10 niveauer og de øverste skulle være himlen. Så efter en tur op på toppen har vi alle været oppe ved vor herre på en smuttur. Vi hilste dog ikke på ham. Omkring templet er en masse boder og Kurt køber 2 T-shirts til 35 kr. og Axel en taske til 60 kr. Ved udgangen hilser vi også kort på Tyuono der har sit hyr at gøre med en gruppe skoleelever. Efter tempelbesøget kører chaufføren os til Hotel Sagan i Yogyarkarta. Hotellet er lækkert og det bliver dejligt med et par overnatninger på hotel. Vi tager ud at spise på lokal indonesisk restaurant, inden vi tager tilbage til hotellet og i seng.
Tirsdag d. 18. september 2012
Illustration 3: Kurt på toppen af Candi Sukur.
Op efter en god nats søvn i en dejlig ren og stor seng på hotellet. Herefter i bad og ombord i morgenmadsbuffeten. Efter morgenmaden hentes vi af vores chauffør der kører os til Solo for at se prinsepaladset. Vi bliver vist rundt af en sød og charmende ung guide der fortæller om prinsen der bor på paladset og hans familie. Vi handler lidt i den lokale souvenirbutik, hvor Axel køber en pibe, inden turen går til templet Candi Sukur. Vi ville egentlig gerne have været forbi et museum der har "Java-manden" liggende, men det er der ifølge vores chauffør for langt væk. Vi kører derfor til Candi Sukur og efter et par timers kørsel kører vi op af et bjerg, hvor vejen bliver meget stejl. Oppe på siden af bjerget ligger Candi Sukur, som vi udforsker. Det er et lille tempel med fine, lettere vågede skulpturer, og en super udsigt over dalen med risterrasser. Efter templet køres hjem til hotellet. Der gøres dog et kort ophold, da vi lige skal have en is. Efter at vi er kommet tilbage til hotellet tages ud at spise, selvom det er lidt svært at finde en restaurant i området omkring hotellet. Til sidst tager vi restauranten vi fik dessert på dagen i forvejen og maden er god. Der er dog lidt kludder i bestillingen, da Axels spagetti bolognese er forvandlet til en tenderloin steak magen til Kurts. Efter aftensmad tages hjem på hotellet, hvor vi hviler os inden turen til vulkanen Gunung Merapi. Ebbe og Axel tager en øl og hilser på Tyuono. Han kommer forbi og vi betaler den sidste rate af turen og snakker lidt med ham om Indonesien og Danmark.
Onsdag d. 19. september 2012
Illustration 4: Den er god nok - Ægte lava i krateret på Gunung Merapi.
Om aftenen tirsdag d. 18 kl. 23 tager Kurt, Axel og Thomas af sted med chaufføren mod Gunung Merapi. Ebbe springer over vulkanturen og bruger tiden i Yogyarkarta. Vi ankommer kl. 01.00 i 1587 højdemeter i byen Selo. Vi får en kop kaffe og hilser på guiderne, samt de andre turister der skal med på turen. Herfra starter trekking-turen til toppen i 2921 meters højde. Vi er ca. 15 turister og 5 guider. De andre turister er noget mere "trekkede" i deres beklædning, mens vi kommer i sandaler, shorts og skiundertøj. Vi frygter lidt hvor koldt det er på toppen. Ellers opad i sand, løse vulkansten og rå klippe. Nogen gange er det meget stejlt, så vi skal klatre og have armene til hjælp. Andre gange flader det ud. Vi holder pause hver time og vi spiser lidt medbragte godbidder. På sidste del af turen, lige inden vi kommer op til kraterkanten, er der et stykke i løst sand, hvor det går stejlt opad. Dette er meget hårdt og vi bliver lidt stresset over, om vi når toppen inden solopgang. Det gør vi heldigvis i god tid og vi har 20 min. oppe på kraterkanten inden der er solopgang kl. 5.20. Gunung Merapi var i udbrud d. 15. juli 2012, så vi kan se lava nede i krateret, hvilket vi alle er meget imponerede over. Det lyser fint rødt og larmer lidt som Vesterhavet. Ellers er det meget koldt på toppen og det minder om et månelandskab. Regeringen tillader ikke at vi gik helt op på kraterkanten, men guiderne synes det var lidt noget pjat, hvilket vi er glade for. Efter at have nydt en vidunderlig solopgang, går vi ned igen og kommer efter et par timer godt trætte tilbage til Selo. Det er der heller ikke noget at sige til, da turen op til toppen af Gunung Merapi er den stejleste vulkantrekking-tur på Java. Derudover er vulkanen også den mest aktive vulkan på Java. Efter vi er kommet ned spiser vi morgenmad og tager hjem til Yogyarkarta. Her tager vi et bad og mødes med Ebbe. Vi tager ind til Yogyarkarta hovedgade og handler. Kurt og Ebbe køber fine billeder og Axel køber pibetobak i basaren. Thomas ledte efter en hat og vi får guidet tur på basaren af en af butiksindehaverne. Derudover interviewes Axel på tysk af indonesiske skoleelever. Sehr Gut. Herefter tager vi tilbage til Semerang med chaufføren og spiser aftensmad i den gamle by på Det Gamle Domhus der er ombygget til restaurant. Efter maden tages rundt for at finde et sted med en god isdessert. Det er svært da Semerang ikke er særlig turistet og mest er et handels- og finanscentrum. Den virker også forfalden, fattig og beskidt. Vi finder til sidst en kinesisk restaurant der har nogle fine små isdesserter. Herefter tager Thomas os på sightseeing, hvor han meget bestemt går mod sin favoritgade... Efter denne lidt chokerende oplevelse tager vi tilbage på båden og overnatter. Blue Marlin ligger fint, præcis som vi efterlod hende.
Torsdag d. 20. september 2012
Illustration 5: Blue Marlin i havnen i Semerang blandt fisker og fragtbåde.
Efter morgenmad tjekker Thomas os ud ved havnemesteren. Pris for 3 dage er 1,12 dollars. Det bliver dog rundet op til 20.000 rupier (ca. 2 dollars), så Thomas også slipper for at tage i banken at betale. Axel er imens på lodskontoret og låner lidt strøm og deres dejlige aircondition tempererede opholdsrum. Omkring kl. 10 afsejler vi Semerang havn med kursen mod Kumai, Kalimantan, hvor vi skal i nationalpark og se orangutanger. I havnen er der stor aktivitet af små fiskebåde og større fragtskibe. Hele dagen er der en god kraftig bidevind og vi går mellem 8 og 9 knob. Det gynger, så vi tager en let aftensmad, der hovedsageligt består af makrel og franskbrød. Lige da Thomas og Axel bliver afløst af Ebbe på nattevagt skal vi forbi en slæbebåd. Det er lige ved at blive lidt spændende, men vi formår at komme foran ham, så vi ikke havner i slæbet, eller slæbetorvet. Efter de internationale søvejsregler, skulle slæbebåden have givet os plads, da vi er en sejlbåd.
Fredag d. 21. september 2012
Illustration 6: Smukt udsmykket fiskeskib.
Igen god bidevind og vi sejler det meste af dagen 7-8 knob. Axel vasker cockpit og Thomas sliber lak af. Vi fanger en lille tun, der sættes ud med det samme igen, da vi synes den skal vokse sig stor. Vi tager igen en let aftensmad der består af stegt torskerogn og nudelsuppe. Om aftenen ankrer vi op ved udmundingen af floden ind til Kumai. Planen er næste dag at sejle op af floden til Kumai, hvorefter vi skal have fundet en "klotok" (indonesisk husbåd), der vil tage os med på en tur op af floden.
Lørdag d. 22. september 2012
Illustration 7: Hovedgaden i Kumai. Den store grå lagerbygning uden vinduer anvendes til "dyrkning" af fuglereder til kinesere.
Tidligt om morgenen starter vi med at sejle ind til Kumai. Koordinater til indsejlingen er fundet på nettet og er til megen hjælp da afmærkningen er meget sparsom og vores søkort er unøjagtige. Efter vi har smidt ankeret tages en god morgenmad, mens Kumai betragtes. Den præges af pakhuse uden vinduer som vi senere får fortalt at de anvendes til at opdrætte fugle i. Deres reder er en delikatesse der sælges til kineserne som de kan lave suppe på (de er skøre de kinesere). Efter morgenmad tager Ebbe, Axel og Thomas ind for at arrangerer tur ind i Tanjung Punting National Park for at se orangutanger. Vi har besluttet os for en 3 dages tur med en lokal husbåd (klotok). Inde i byen er vi rundt at forhører os ved lidt forskellige både og vi vælger at slå en handel af med Mr. Bain, da han giver os et godt tilbud. Vi er dog lidt mistænkelige over at han er så meget billigere end de andre, men efter at have set båden vi skal med, er vi nogenlunde overbevidste. Andre fraråder os at vælge ham, men vil ikke sige hvorfor. Vi håber det er for at dumpe priserne, men er stadig noget spændte på om han holder det han lover. Senere erfarer vi dog at han snyder nationalparken ved kun at betale entre for 1 dag i stedet for 3. Ærgerligt, men svært at gøre noget ved. Efter vi har fundet båd købes lidt snack og sodavand til turen, samt til vores boatboy. Vores boatboy er en af Mr. Bains folk der skal passe på Blue Marlin, mens vi er væk. Herefter hentes Kurt, som er blevet på Blue Marlin for at reparerer elværket. Impelleren til kølevandspumpen er slidt op og udskiftes med en ny. Efter Kurt er hentet ses lidt på Kumai og vi søger efter en god restaurant. Det ender med en lokal en, hvor maden er fortræffelig dog er suppen lidt stærkt ifølge Kurt. Da de ikke har så mange desserter på menuen smuttes forbi den lokale købmand og købes is. Herefter tager vi tilbage til Blue Marlin for at pakke til turen de næste 3 dage.
Søndag d. 23. september 2012
Illustration 8: Klotokken ligger til ved Blue Marlin. Den skal være vores hjem de næste 3 dage.
Kl. 8 om morgenen ankommer Mr. Bain med vores boatboy der skal passe skibet de næste 3 dage. Vi har indkøbt vand og snacks til ham og resten af hans mad kommer fra fastlandet. Kort tid efter ligger vores klotok, der skal være vores hjem de næste 3 dage, til på Blue Marlin. Herefter af sted op i Tanjung Punting National Park. Vi rører ikke en finger angående sejladsen og maden der trygt styres af kaptajnen, hans assistent, guiden Adhi og en kok. Vi indretter os på øvre dæk, mens personalet holder sig mest på nederste. De har stillet forskellig frugt frem som vi straks går i gang med at spise. Vi sejler op af floden Sekonyer der går ind i nationalparken. Langs floden oppe i trætoppene er der proboscis aber (langnæseaber), der har en meget særpræget næse. De sidder i flokke og hopper rundt fra gren til gren. Lige efter vi er sejlet op af Sekonyer floden ses en Monitor Lizard svømme. Det er et firben på omkring 1 meter. Ved floden er der anløbsbroer ind til foderstationer, hvor vi står af for at se fodringen af orangutanger. Efter 2 timers sejlads ankommer vi til den første foderstation, Tanjung Harapan. Vi spiser en fin frokost og slapper af inden orangutangerne skal fodres kl. 14. Axel fordriver tiden ved at tabe et mindre beløb i et black jack lignende kortspil med de lokale. Ligeså går det for vores guide der også taber. Kl. 14 er der fodring og det ligger ca. 10 minutters gang ind i junglen. Vi ankommer lidt inden fodringen og der er en orangutang få meter fra os. Den er sulten og meget livlig mens den hænger og gynger få meter over jorden og 3-4 meter fra os midt på stien. Så kommer Rangeren med mad og orangutangen følger efter, op til foderbrættet. Efter et stykke tid kommer der flere orangutanger og vi følger med i hvad de laver.
Illustration 9: Tre styks menneskeaber i gang med frokosten.
Der er flere andre hold turister hver med deres guide. De forskellige guider kommer med forskellige abelignende råb for at tiltrække flere orangutanger Efter fodringen tages videre op af floden og spises aftensmad. Herefter slappes af inden der gås til ro. Vi sover på dækket under myggenet. I løbet af natten bliver det lidt koldt, da vi ikke har nogle tæpper at tage på. Ellers har dagen været meget begivenhedsrig og det har været spændende at observerer orangutangerne. I løbet af dagen så vi også en enkelt vild orangutang. Dem der kommer til fodringen er alle semi-vilde. De fleste har været i behandling i Camp Leakey, der er den største og ældste foderstation. Om aftenen ses store flagermus flyve med et vingefang på op til 50 cm.
Mandag d. 24. september 2012
Illustration 10: Ebbe og Kurt sidder og spejder efter aber, krokodiller og firben.
Vi vågner lidt forfrosne tidligt om morgenen. Vi står op og straks er vores personale i gang med at rydde madrasserne væk og stille morgenmad an. Imens lyttes til aberne der også er stået op og vi ser enkelte Hornbill-fugl flyve over os. Efter at have spist morgenmad tages på junglevandring ved foderstation 2, Pondok Tangui. Allerede på anløbsbroen er en orangutang som spærrer vejen for os. Vores kaptajn hjælper os og jager den ind til siden så vi kan smutte forbi. På vandringen ser vi ikke meget, men det er godt at få rørt sig lidt. Vandringen ender kl. 9 ved et foderbræt, hvor en Ranger kommer med mad til orangutangerne. Selvom guiderne med deres råb gør et ihærdigt forsøg på at lokke orangutangerne frem kommer de ikke. Så lidt skuffede vender vi snuden tilbage mod båden. På vej derned ser vi dog to yngre orangutanger som leger/slås med hinanden. Efter at have stået og kigget på dem i 20 minutters tid tager vi videre med båden til foderstation 3, Camp Leakey. Efter at have lagt til, spises igen en god frokost, inden vi tager ind til lejren. Ved Camp Leakey er der flere huse og orangutanger i de omkring liggende træer. Vi kigger på orangutangerne og besøger et lille museum om dem. Kl. 15 er der fodring og vi tager ud til foderbrættet. På vejen derud ser vi et halvtamt vildsvin gå og rode i jorden. Ved fodringen er der mange orangutanger og rig aktivitet. Vildsvin kommer også forbi og spiser orangutangernes levninger. Efter at have set fodringen tages tilbage mod båden.
Illustration 11: Abekongen Tom har en vis lighed med ALF.
Her støder vi på kongen Tom der er en stor hanorangutang. Han hænger på et af husene inde i Camp Leakey og vil gerne ind og have noget mad. Efter han er observeret et stykke tid sejler vi et stykke ned af floden, hvor der ligges til for natten. Kurt ser et kort glimt af en krokodille, men da vi bakker tilbage med båden er den forsvundet. Efter at have lagt til tager vi bad på båden med vand fra floden. Vi er taget fra det beskidte hovedløb i floden op af et sideløb, hvor vandet er fint rent. Efter badet spises god aftensmad inden den står på natvandring. Her ser vi taranteller, enkelte ildfluer og sovende fugle. Den ene er en stor kalkun som guiden har lidt svært ved at få vækket. Da det endelig sker giver det et sæt i os allesammen. Efter natvandringen går vi til ro på båden. Vores guide tager dog op til nogle huse, hvor andre lokale sidder og spiller kort. Her taber vores guide flere penge i løbet af natten og vi er lidt bange for at hans hyre ikke dækker tabet.
Tirsdag d. 25. september 2012
Illustration 12: Vores kaptajn der styrer båden samtidig med han spotter dyrelivet.
Efter endnu en halv kølig nat står vi op og får serveret morgenmad. Vi ser en enkelt Monitor Lizard. Herefter tager vi ind til foderstationen (Pondok Tangui) og håber at der er flere orangutanger ved fodringen end dagen før. Det ér der og lejrens konge kommer endda forbi. Den er ikke ligeså stor som Tom, men stadig et imponerende væsen. Midt i fodringen har kongen spist sig mæt og forlader foderbrættet. Andre orangutanger kommer til og vi ser dem spise, inden vi går tilbage mod båden. På vej tilbage ser vi kongen igen der har fået lidt mad igen oppe ved Rangerens hus. Herefter tager vi vores klotok til landsbyen og går en lille tur. Vi ser skolen, spiller lidt bold med nogle børn samt kvinder der fletter sivtage. Herefter tager vi videre til foderstation 1, Tanjung Harapan, og ser flere orangutanger blive fodret kl. 2. Igen er lejrens konge der, så nu har vi set kongerne ved hver lejr. Herefter tager vi hjemad med klotok mod Blue Marlin. Vi ser flere ildfluer inde under palmer ved flodbredden da det er blevet mørkt. Det er rigtigt smukt og idyllisk at sejle ned af floden mens tusindvis af lys bevæger sig under palmerne ved bredden. Om aftenen kl. 19.30 er vi tilbage på Blue Marlin. Her siger vi farvel til vores herlige klotok og dens besætning. Vores boatboy har passet godt på skibet og det er som vi forlod det. Det er altid lidt spændende at overlade Blue Marlin til andre og vi håber at de passer godt på det. Efter vi har pakket ud efter tre spændende dage i Tanjung Puting National Park går vi alle trætte i seng.
Onsdag d. 26. september 2012
Illustration 13: Thomas i selskab med Harbourmaster og tilfældig skibsagent på Kumai. Hver gang vi er i nu havn i Indonesien går der meget tid med at tjekke ind og ud.
Vi spiser morgenmad og fejrer Axels 3 månedersdag på Blue Marlin med en god dram. Mr. Bain kommer forbi efter den sidste betaling og han hyres som chauffør resten af dagen. Mr. Bain kører os rundt til forskellige myndigheder. Først med Thomas til Harbourmaster, mens vi andre nyder en kop kaffe på en "fortovscafe". Så til den lidt større by Pangkalan Bun til immigrationsmyndighederne. Herefter splitter vi op og Thomas tager tilbage til Kumai til Harbourmasteren igen. Ebbe, Kurt og Axel ser på butikker i Pangkalan Bun og får en banana split på en cafe, der betjenes af meget fnisende tøser. De er ikke så vant til at se sådan nogle "good looking" danskere. I mellemtiden er Thomas blevet færdig hos Harbourmasteren og skal tilbage til os andre i Pangkalan Bun. Det er dog svært at finde den offentlige transport eller en taxi så i stedet hyrer Thomas en af de lokale der har en scooter. Efter vi er mødtes med Thomas ses på butikker. Kurt og Thomas køber høretelefoner så de kan høre lydbog via bluetooth og Axel køber en Mito Touchpad, "Made in China". Han får demonstreret de fleste funktioner, så han ikke ender i samme situation som Ebbe med sin kinesertelefon. Herefter spises aftensmad og bagefter handler vi ind i supermarked til de næste mange dage på vandet. Mr. Bain kommer og henter os og sætter os af ved dinghybroen i Kumai. Dinghyen er lidt svær at finde og vi tror en kort overgang den er væk. Vi finder den dog og tager tilbage til skibet. Vi afsejler Kumai ca. kl. 21 og sætter kursen mod Phuket, Thailand. Om natten går det fint med fin vind. Thomas og Axel overhaler endda et par slæbebåde der slæber pramme. De er lidt svære at tyde på toplysende og det gøres ekstra svært når der ikke er lys på slæbet.
Torsdag d. 27. september 2012
Ebbe har 3 måneders dag på skibet og det fejres på behørigvis med en dram til morgenmaden. I løbet af dagen udregnes BMI tal og der sættes mål for vægten. Om eftermiddagen vasker Axel dækket og får hjælp af Thomas med at slæbe vand. Den gule vandslange vi ellers bruger til det er åbenbart blevet fornærmet og stået til søs, fordi Axel fik den placeret lidt uheldigt på dækket. Vi spiller også magnetskak indkøbt i Pangkalan Bun. Det er dog lidt svært, da det kun er bønderne der er med. Så i stedet for skak tages et spil dam og det funderes over, om vi kan finde et møllespil på Phuket. Aftensmaden er frikadeller, stuvet hvidkål og rødbeder og smager helt eminent. Stuvet hvidkål er åbenbart en rigtig god ret på havet og Ebbe bliver bedre og bedre til at lave det.
Fredag d. 28. september
Kurt ser en gul søslange tidligt om morgenen, mens han og Ebbe sætter gennakker. Herefter spiser vi morgenmad som er den lette slanke udgave. Vinden er svag hele dagen og vi går mellem 3-5 knob. Aftensmaden er bøffer, bagekartofler, sovs og grønsagsblanding. Til maden får vi et godt glas rødvin. Om natten går vinden i stå og vi sejler mellem 2 og 3 knob, mens containerskibe og tankerer suser forbi os.
Lørdag d. 29. september
Illustration 14: Axel med en spansk makrel, der er fortræffelig på grillen.
Ebbe har bid på sin stage tidligt om morgenen, hvor han er alene. Så imens han bakser med stagen og styrer samtidig, hopper fisken af. Ny fisk bider igen op af formiddagen, men igen hopper den af. Hele dagen er det meget varmt og sveden driver af os. Aftensmaden er hvidkålssalat, frikadeller, som blev levnet et par dage tidligere, og pølser og gulerødder fra grillen. Da vi er i gang med opvasken er der pludselig bid på Axels stage. Det er en fin spansk makrel som hales ind uden den store modstand. Den glæder vi os til at spise næste dag.
Søndag d. 30. september
Ingen kommentarer:
Send en kommentar